Faktiske oplysninger
Klageren havde i 2012 en gæld til F1-Bank på 3.425.768 kr. samt en skattegæld til SKAT, der udgjorde 539.147 kr.

Den 5. juni 2012 anmodede klageren SKAT om eftergivelse af sin skattegæld. I henvendelsen anførte klageren blandt andet, at han havde et fremførbart underskud på noterede aktier på omkring 1,1 million kr. fra 2008, som ikke kunne anvendes til modregning i klagerens restskat fra 2006 og 2007.

Klageren indgik den 14. august en akkordordning med F1-Bank. F1-Bank indvilgede i delvist at eftergive klagerens gæld, mod at klageren betalte et beløb på 150.000 kr. til banken senest den 15. november 2012.

Den 22. august 2012 fremsendte klagerens advokat forslag til en samlet akkordordning til SKAT og F1-Bank. I brevet er det fremført, at klageren har accepteret at skulle betale et engangsbeløb på 25.000 kr. til SKAT, og at hans fremførselsberettigede tab på salg af noterede aktier bliver slettet.

Den 23. august tiltrådte SKAT forslaget, hvorved klageren fik delvis eftergivelse for sin skattegæld under betingelse af, at klageren indbetalte 25.000 kr. til SKAT senest den 1. september 2012, at klageren overfor SKAT fremlagde dokumentation for at have reduceret sit mellemværende til F1-Bank til 0 kr., samt at klagerens fremførselsberettigede tab på salg af noterede aktier for årene 2002-2010 på 1.082.138 kr. blev nulstillet.

Ved en systemfejl hos SKAT blev der på årsopgørelsen for 2012 fremført et tab på salg af noterede aktier på 1.082.138 kr.

Af klagerens skattemappe fremgår det, at SKAT tilbageførte det fremførselsberettigede tab den 5. december 2012.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens fremførselsberettigede tab på noterede aktier med 1.082.138 kr. for indkomståret 2012.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

"Tab på noterede aktier for årene 2002-2010 er ved indgåelse af forlig i 2012 ansat til 0 kr.
Der er dermed ikke tab til modregning i noterede aktier for 2012.

Tabet er derfor ansat til 0 kr. i stedet for beløbet på 1.082.138 som fremgår af din årsopgørelse for 2012.

Du har i juni 2012 rettet henvendelse til SKAT med anmodning om eftergivelse af restskat, som er opstået grundet gevinst ved salg af aktier i 2006 og 2007.

Du oplyser endvidere, at du ved salg af aktier i 2008 har haft tab ved salg af aktier, som du på ingen måde kan komme til at anvende, da du får førtidspension.

I SKATs tilbud om akkord indgår, at det fremførte tab ved salg af aktier på 1.082.140 kr. nulstilles.

I mail fra din advokat af 22.08.2012 fremgår, at du er enig i at tab til fremførsel slettes."

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at hans fremførselsberettigede tab på noterede aktier ansættes til 1.082.138 kr.

Han har til støtte herfor anført:

"Anker for at beholde mit aktiefradrag, da Skat ikke har eftergiver nogen gæld, men modsat.

Begrundelse for jeg anker, er ønske for beholde mit aktiefradrag:

Ved Finanskrisen mistede jeg alt af økonomisk værdi. Jeg kom hermed til at stå i gæld til Skat og F1-Bank. November 2012 indgik jeg en fælles forligsaftale med dem. Iht. aftalen skulle jeg betale F1-Bank 150.000-kr og Skat 25.000,-kr. F1-Bank eftergav en gæld på 3.425.768,08 kr. (bilag 1) og Skat en gæld på 539.147,-kr. (bilag 2). Det vil sige, F1-Bank fik 4,38 procent og Skat 17,3 procent tilbage af det beløb jeg skyldte.

17,3 procents forliget med Skat, det er uden det slette aktiefradrag
17,3 procents forliget indeholdte 25.000-kr fra den frivillige aftale samt det månedligt afdrag, som jeg i en årrække efter Finans krisen, betalte til Skat. Mit tilgodehavende ved Skat (bilag 4 og 6) blev også fratrukket gælden. Samlet er det 112.670,-kr. (bilag 3). Udover de 112.670,-kr. jeg har betalt til Skat, gik aftalen ligeledes ud på, at mit fradrag fra tab af aktier blev slettet/nulstillet, det er/var på 1.082.140,-kr (bilag 2).
 
4,38 procents forliget med F1-Bank

Grunden til at jeg havde et fradrag på 1.082.140,-kr, er, at jeg i 1998 var ude for en arbejdsulykke, hvor jeg blev ramt af et tog og min arbejdsevne blev nedsat med 80 procent. I februar 2008 får jeg tilkendt en engangserstatning på 1.164.168,-kr samt en månedlig erstatningsydelse (bilag 5). For at understøtte min investeringskreditten opfordrede F1-Bank mig omkring juni 2008, at indsætte min engangserstatning investeringskreditten. Hvilket jeg gjorde.

Baggrund for anken

D.d. anker jeg, at de 1.082.140,-kr fra tab af aktier blev slettet. Som sagt, fik F1-Bank 4,35 procent ud af den frivillige aftale og Skat fik 17,3 procent. I de 17,3 procent er det ikke medregnet, at Skat sletter mit aktiefradrag, men alligevel fik Skat en betragtelig større procentvis fordel ud af forligsaftalen end F1-Bank. Hvis Skat skal have den samme procent som F1-Bank, skulle Skat kun have fået ca. 23.500,-kr., men Skat fik: 25.000,-kr, plus 112.670,-kr fra mine månedlige afdrag og det før omtalte tilgodehavende, udover det, slettede Skat mit aktiefradrag på 1.082.140,-kr.

Ankens indhold - slettet aktie fradrag:

1. Hvis jeg havde haft mulighed for at bruge aktiefradraget på 1.082.140,-kr på et skatteår, ville jeg have fået 447.254,-kr. ud af fradraget. Besparelsen ved aktiefradraget og den frivillige betaling på 112.670,-kr, vil samlet være 582.404,-kr. Det vil sige, at Skat ikke har eftergivet nogen gæld. For det, jeg skyldte Skat, var 539.147,-kr. Det trukket fra det Skat fik ud ad den frivillige aftale, det månedlige afdrag, det jeg eftergav Skat og det slettede aktiefradrag, er et plus på 43.257,-kr. til Skat.
 
2. Hvis aktiefradraget ikke var blevet slettet, havde Skat alligevel en ca. 5 gange bedre aftale, end hvad F1-Bank fik.

3. Da min arbejdsevne er blevet nedsat med 80 procent, har jeg ikke mulighed for et ?almindeligt? arbejde. Derfor er erstatningen, det der er blevet til fradrag, en rigtig stor hjælp.

4. Hvis jeg fremadrettet får nogle aktieafkast indtægter, vil det påvirke min pension. Derfor vil jeg gerne bibeholde mit erstatningsfradrag. "

Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis lægger Landsskatteretten det som uomtvistet til grund, at klageren i indkomståret 2008 har lidt et kildeartsbegrænset tab vedrørende noterede aktier på 1.082.140 kr., og at dette tab er selvangivet til fremførsel til følgende indkomstår, jf. nu aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

SKAT har ved årsopgørelse nr. 2 af 17. december 2013 ændret dette fremførselsberettigede tab til 0 kr. for indkomståret 2012. Denne ændring har SKAT første gang varslet ved agterskrivelse af 23. oktober 2013.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 4, fremgår følgende:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

[…]

Stk. 4. En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4-10."

En ændring af klagerens fremførselsberettigede tab, der er konstateret i indkomståret 2008 og selvangivet i indkomståret 2008, skulle dermed senest være varslet den 1. maj 2012.

SKAT har imidlertid først varslet ændringen den 23. oktober 2013, og ændringen er dermed varslet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, jf. stk. 1.

Den påklagede afgørelse om ændring af klagerens fremførselsberettigede tab er derfor ikke gyldigt foretaget.

Landsskatteretten skal samtidig bemærke, at det forhold, at klageren har indgået en samlet akkordordning med SKAT og klagerens bank, og at det i denne aftale indgår som en betingelse, at klageren fortaber sit fremførselsberettigede tab på noterede aktier, ikke kan anses for relevant i forhold til, hvorvidt betingelserne for et fremførselsberettiget tab er opfyldt eller ej.

Landsskatteretten annullerer på denne baggrund den påklagede afgørelse.