Vestre Landsrets kendelse af 21. februar 2005, B-0150-05
Parter
A
mod
Told- og Skattestyrelsen.
Afsagt af landsdommerne
Vogter, Henrik Twilhøj og Laila Skov Kunst (kst.).
----------
Ribe byrets kendelse af 3. januar 2005, BS 311/2003
Under denne sag, hvor kendelsen i henhold til retsplejelovens § 219a, stk. 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af sagens bilag, har skønsrekvirenten, A, nedlagt påstand om, at forslag til syns- og skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Dansk Teknologisk Institut, Skønsanvisningen.
Skønsindstævnte, Told- og Skattestyrelsen, har efter sin endelige påstand, idet der er opnået enighed om formuleringen af spørgsmålene til den af retten udpegede syns- og skønsmand, påstået, at forslag til syns- og skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut.
Ved skrivelse af 2. juli 2003 begærede skønsrekvirenten syn og skøn uden retssag i henhold til skattestyrelseslovens § 30, jf. Retsplejelovens § 343
Parterne har nærmere i deres processkrifter redegjort for deres synspunkter.
I skønsrekvirentens sagsfremstilling i et processkrift hedder det bl.a.:
"Nærværende sag angår spørgsmålet om fremgangsmåden med hensyn til tilvejebringelse af forslag til syns- og skønsmand i en skattesag, hvor spørgsmålet er, hvorvidt det af skønsrekvirenten drevne stutteri i skattemæssig henseende blev drevet som en erhvervsmæssig virksomhed i 1998,1999 og 2000.
Der er tale om en mindre stutterivirksornhed med en besætning på ca. 7-9 heste i de omhandlede år.
Til brug for bedømmelsen af, hvorvidt stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt, har Landsskatteretten fundet det nødvendigt at udmelde syn og skøn i henhold til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 30. Ved skrivelse af den 3. marts 2003 har Landsskatteretten således givet tilsagn om fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn i sagen, da retten er enig i, at afholdelse af syn og skøn må anses for at kunne tilføre skattesagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt kan indhentes på anden måde.
Resultatet af syns- og skønsforretningen skal anvendes ved Landsskatterettens bedømmelse af, hvorvidt den af skønsrekvirenten drevne stutterivirksornhed er erhvervsmæssigt drevet ....
Ved vurderingen af, hvem der bør rettes henvendelse til med anmodning om forslag til en syns- og skønsmand, gøres det gældende, at der tillige bør henses til de omkostningsmæssige forhold i forbindelse med udmeldelse af syn og skøn i den enkelte sag.
Det gøres i den forbindelse gældende, at de omkostningsmæssige forhold klart taler for, at det bør overlades til Dansk Teknologisk Institut at fremkomme med forslag til syns- og skønsmand. Dansk Teknologisk Institut vil således - i modsætning til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Fødevareøkonomisk Institut - være i stand til at fremkomme med et forslag til syns- og skønsmand, som indebærer, at vedkommende skønsmand ikke skal rejse flere hundrede kilometer i forbindelse med syns- og skønsforretningens afholdelse.
På linie med andre typer af sager er der i nærværende sag tale om relativt beskedne beløb, der er involveret, hvorfor der ikke er grundlag for at anmode enten Landbohøjskolen eller Fødevareøkonomiske Institut om forslag til syns- og skønsmand. Det gøres i den forbindelse gældende, at omkostningerne til afholdelsen af syn og skønnet må stå i et rimeligt forhold til de i den enkelte sag involverede værdier.
I disse typer af landbrugssager - hvor der som nævnt i langt de fleste tilfælde er tale om relativt beskedne involverede beløb, idet der er tale om mindre landbrugsaktiviteter - virker det ganske enkelt helt ude af proportioner at anmode en professor fra landets højeste læreanstalt indenfor landbrugserhvervet at fremkomme med en vurdering af, hvorvidt denne landbrugsaktivitet er erhvervsmæssigt drevet, når der er mulighed for at rette henvendelse til Dansk Teknologisk Institut, og dermed få udmeldt en syns- og skønsmand med praktisk erfaring fra landbrugsområdet
..."
Skønsrekvirentens advokat anførte supplerende, at retterne erfaringsmæssigt ikke tilkender syns- og skønsmænd mindre end krævet.
I skønsindstævntes processkrift I anføres det bl. a.:
"...
Parterne er enige om, at syn og skøn er relevant, men uenige om fremgangsmåden med hensyn til at finde en velegnet syns- og skønsmand. Skønsrekvirenten mener, at der bør rettes henvendelse til Teknologisk Institut med anmodning om forslag til en syns- og skønsmand. Skønsindstævnte mener derimod, at der bør rettes henvendelse til Landbohøjskolen eller til Fødevareøkonomisk Institut (tidligere Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut).
Ingen af de tre institutioner er inhabile, og der er heller ikke grund til at formode, at nogen af dem vil bringe en inhabil person i forslag som syns- og skønsmand. Bestemmende for valget af institution må derfor være, hvilken af dem der må formodes at bringe den bedst egnede syns- og skønsmand i forslag. Det er det relevante kriterium for valget af institution. Det er retten, der træffer afgørelse om valget af institution på baggrund af parternes henstillinger, jf. rpl. § 200.
I relation til spørgsmålet om, hvem der er bedst egnet som syns- og skønsmand, er der to kriterier, der bør tillægges stor vægt. Det ene er et kvalifikationskriterium Det andet er et uvildighedskriterium Det er således vigtigt, at den mand, der udpeges, ikke alene er højt kvalificeret, men også at han ikke har nogen forbindelse til nogen af parterne, som kan medføre, at han - uden at der ligefrem er tale om inhabilitet - er mere tilbøjelig til at ville støtte den ene part end den anden.
Jeg gør gældende, at de folk, som bringes i forslag af Landbohøjskolen eller Fødevareøkonomisk Institut erfaringsmæssigt "vinder" ud fra såvel kvalifikationskriteriet som uvildighedskriteriet...
Parterne har valgt at søge nærværende sag fremmet til kendelse, fordi der er tale om en uoverensstemmelse, som hyppigt opstår i sager om hobbylandbrug og lign. Der har længe manglet en principiel afklaring af spørgsmålet om, hvem der bør anvendes som forslagsstiller i disse sager, når parterne ikke kan blive enige. Det er derfor ønskeligt at få en ledende kendelse herom, således at vi fremover undgår diskussionen i hver enkelt sag. For så vidt er nærværende sag altså udtaget som principsag om spørgsmålet
..."
Supplerende har skønsindstævntes advokat anført, at staten heller ikke er interesseret i alt for store regninger fra syns- og skønsmænd og at retten censurerer disse regninger.
Rettens bemærkninger
I enhver sag, hvor syn og skøn skal afholdes, bør der udmeldes den eller de bedst egnede skønsmænd. I denne sag skal Landsskatteretten bedømme, om den af skønsrekvirenten drevne stutterivirksomhed for årene 1998,1999 og 2000 kan anses for at have været drevet erhvervsmæssigt. Retten finder ikke, at de involverede økonomiske interesser er så små, at økonomiske hensyn får overtaget ved spørgsmålet om, hvilken syns- og skønsmand, der bør stilles i forslag. I den forbindelse bemærkes, at Landsskatteretten har giver tilsagn om fuld omkostningsdækning. Efter de for retten forelagte oplysninger må retten finde, at syns- og skønsmænd udpeget af de af skønsindstævnte anførte institutioner ud fra kvalifikationskriterier og uvildighedskriterier generelt set, findes bedst egnede til at bringe forslag om, hvilken skønsmand, der skal udpeges. Retten tager derfor skønsindstævntes påstand til følge.
T h i b e s t e m m e s
Til bedømmelse af, hvorvidt den af skønsrekvirenten, A for årene 1998,1999 og 2000 drevne stutterivirksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet, bringes forslag til syns- og skønsmand til veje ved henvendelse til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
----------
Vestre Landsrets kendelse af 21. februar 2005, B-0150-05
Den 3. januar 2005 har byretten truffet afgørelse om, at forslag til syns- og skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut.
Landsretten afsagde kendelse
Af de grunde, som er anført af byretten, stadfæster landsretten kendelsen.
T h i b e s t e m m e s
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.