Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har ret til godtgørelse for den elafgift af elektricitet, som anvendes til virksomhedens UPS (batterier) jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er udbyder af it-infrastruktur. Spørger leverer fibernetværk, datacentre, drift- & datasikkerhed, internet, sip trunk-telefoni og cloud-løsninger til virksomheder og teleudbydere. Alle spørgers løsninger er baseret på virksomhedens egne datacentre (housingfaciliteter), som er fordelt over hele landet.

Spørgers kunder er både offentlige (SKI) og private virksomheder i Danmark samt udenlandske virksomheder. Spørgers datacentre (housingfaciliteter) er tilkoblet et fibernetværk. Data ledes gennem netværket ved hjælp af lys. For at sikre den bedst mulige kvalitet, forstærkes signalerne med ca. 80 km´s mellemrum i en såkaldt repeaterstation.

Formålet med en repeaterstation er at forstærke lyset (signalet) gennem den optiske fiber. Spørgers repeaterstationer indeholder derfor, i lighed med datacentrene, både udstyr fra spørger og fra deres kunder, alt afhængig af hvilken ydelse kunden har købt.

Spørger stiller således fibernet, plads, udstyr, nedkøling af udstyr og sikkerhed til rådighed for deres kunder.

Datacentre/housing

Spørgers datacentre leverer primært housingfaciliteter, som består af en flerhed af ydelser, men indgår også som en underliggende del af spørgers andre leverancer, fx cloud-løsninger. Ved at outsource til spørger kan kunderne øge den fysiske og driftsmæssige sikkerhed i forbindelse med transmission og opbevaring af data og kan samtidig nemt tilpasse sig alt efter behov for skalering af kapacitet. Dermed kan kunderne samtidig tilpasse omkostninger til etablering og drift af eget udstyr.

De ydelser, som spørger leverer, kan inddeles i to hovedgrupper, alt efter om kundernes udstyr placeres i spørgers datacentre eller ej.

Ydelserne kan grupperes som følgende:

Ydelser hvor kunden har opsat udstyr i et datacenter eller repeaterstation

• Sort Fiber som er eksklusiv adgang til et specifikt fiberpar, der er gravet ned i jorden. Kunden forbinder selv alt udstyr til de pågældende fiber. Det kaldes sort fiber, fordi det er uoplyst, hvilket betyder, at spørger ikke har forbundet transmissionsudstyr til de pågældende fiberpar.

• Transmissionsydelser som er en forbindelse med en bestemt kapacitet på Ethernet mellem kundens egen adresse og et rack i et datacenter.

• IX-aftaler som et netværkssamlingssted, hvor forskellige udbydere kan udveksle data ved at peere med hinanden. I praksis benyttes denne ydelse af teleselskaber til at skabe kontakt mellem deres kunder.

• Telefoniydelser: Spørger har et datterselskab, der sælger IP-telefoniydelser. Ydelserne kombineres efter kundens ønsker og behov.

Ydelser hvor spørger ejer udstyret:

• Transmissionsydelser som er en forbindelse med en bestemt kapacitet på Ethernet mellem kundens egne adresser.

• IP Access/IP Transit som er en almindelig internetforbindelse, blot med større kapacitet fx 100 Mb/100 MB. Der er tale om to forskellige produkter med forskellige afregningsmodeller.

• Cloud-løsninger hvor virksomhedens data ligger på en Cloud-server, som spørger stiller til rådighed.

Sikkerhed

Spørgers leverancer af sikkerhed kan også inddeles i to grupper.

Fysisk sikkerhed

Fysisk sikkerhed som omfatter brand- og vanddetektorer, kameraovervågning, adgangskontrol til lokaler, samt evt. vagter.

Den fysiske sikkerhed tager udgangspunkt i datacentrenes opbygning. Således er der adgangskontrol, videoovervågning over alt, sikkerhedshegn omkring bygningerne, indbrudssikring og alarmer.

Ud over den overordnede sikkerhed, som gælder for den enkelte adresse, kan spørgers kunder selv bestemme niveauet af sikkerhed ud fra udstyrets placering. Spørger tilbyder følgende løsninger:

• Rack

Kunden får en dedikeret plads i et rack (et stativ hvor de kan placere deres udstyr i, fx netværksudstyr, servere, backup osv.) Kunden kan godt leje et halvt eller kvart rack. Kunden deler køling- og brandslukningssystemer samt strømdistribution.

• Bur eller serverrum

Et kvadratisk areal eller flere, hvor kunderne kan placere deres egne rack. Arealet kan adskilles fra andre kunder med gitterhegn og adgangskontrol. Kunden deler køling- og brandslukningssystemer samt strømdistribution.

Driftssikkerhed

Driftssikkerhed, som omfatter overvågning af netværksforbindelse, nedkøling af udstyr, og elektricitet, herunder nødstrømsanlæg.

Driftssikkerhed er således en af de primære ydelser, som spørgers kunder efterspørger.

Sammen med den fysiske sikkerhed overvåges enhver ændring – alt fra luftudsving i centrenes lufttemperatur til uvedkommende besøg 24 timer i døgnet - fra spørgers Operations & Maintenance Center.

Det meste af det udstyr, som spørgers kunder har installeret i datacentrene, udsender en kraftig varme. Hvis udstyret ikke bliver nedkølet aktivt, vil det resultere i nedbrud og eventuelt brand.

Der er i alle datacentre installeret store kølesystemer, som sammen med varmedetektorer sikrer en driftsmæssig korrekt temperatur.

El-kvalitet

Et væsentligt element i driftssikkerheden er el-kvaliteten. Når vi i dagligdagen taler om den elektricitet, som leveres fra el-nettet til vores stikkontakter, så benævner vi den typisk for 230 volt, og frekvensen hvorved strømmen veksler for 50 hertz.

På et moderne el-net, hvor det nærmest er umuligt at forudse det øjeblikkelige behov for elektricitet, og hvor inputtet både kan ske fra kraftværker, vindmøller osv., vil spændingsniveauet (volt) derfor have udsving.

El-forsyningsselskaber betegner på den baggrund begrebet ”normaldrift”, som når spændingen varierer mellem 207 og 253 volt, målt som et 10 minutters gennemsnit, og kortvarige spændingsfald normalt ikke medfører fald til under 196 volt. Tilsvarende gælder for frekvensen, som typisk varierer i både værdi og transienter (ujævnheder).

Mange oplever blot dette, som om lyset blinker, men en transient kan i værste fald skade serverne i datacenteret pga. den voldsomme overspænding eller forårsage, at de slukker.

Når man taler serverdrift, vil et nedbrud på bare et øjeblik betyde, at serverne slukker. En server genstarter aldrig øjeblikkeligt, og som konsekvens heraf kan der være tab af data og produktionsstop. Derudover kan der være et driftstab, inden systemerne kører igen.

For at imødekomme den ofte relativt ustabile strømforsyning, forsynes udstyret i spørgers datacentre med elektricitet fra Online Uninterruptible Power Supply (forkortet UPS, på dansk: Uafbrudt Strømforsyning). Ved at levere strømmen gennem UPS’en kan der derved skabes en stabil og ensartet spænding. Der sker med andre ord en behandling af og tydelig forbedring af spændingen set i forhold til den elektricitet, som leveres fra forsyningsnettet.

Ved brug af en traditionel UPS trækkes strømmen til det tilkoblede udstyr fra nettet, og kun i tilfælde af nedbrud leveres strømmen fra UPS’ens reserver. En Online UPS adskiller sig fra en traditionel UPS ved, at den leverer en konstant strøm til det tilkoblede udstyr fra UPS’ens reserver, alt imens reserverne genoplades via den elektricitet, som kommer fra nettet.

Spørgers UPS’er er altid online, og gennem disse trækkes den strøm, som anvendes i datahallerne. Teknisk set kan man sige, at batterierne i UPS’en konstant oplades, og at det er batterierne, som forsyner datahallerne med energi, men nu i en brugbar kvalitet i forhold til det følsomme udstyr.

En del af kundernes udstyr, specielt teleudstyr, kræver 48 volt jævnspænding (DC). Spørger har derfor to typer UPS’er både 230 volt UPS’er, som alene renser og stabiliserer strømmen, og UPS’er som derudover omformer elforsyningsselskabet strøm fra 230 volt til 48 volt jævnspænding (Nominelt 54 volt).

Nødstrømsanlæg

I tilfælde af nedbrud på forsyningsnettet fungerer UPS’erne endvidere som en del af et nødstrømsanlæg og leverer strøm til datacentrenes udstyr, indtil nødstrømsanlæggets dieselgeneratorerne er startet op (få minutter). Når disse diselgeneratorer leverer spændingen til datahallerne, aftages der ikke strøm fra el-nettet / forsyningsselskabet.

Eksempel på el-systemet i en datahal hos spørger inklusiv online UPS

Spørger er i henhold til sine kundeaftaler forpligtiget til at have en revisorerklæring af typen ISAE 3402, som dokumenterer ordentlige it-forhold hos en virksomhed, som fungerer som bevis for, at de lever op til lovkrav og god it-skik. Det er et krav i ISAE3402, at alle systemer skal testes. Det betyder, at spørger 2 gange hver måned slukker for forsyningsselskabernes forsyning og overgår til generatordrift.

Måling

Spørger har ikke foretaget måling af forbruget af elektricitet på alle sine kunder.

For en lang række af de ældre kunder har det ikke været muligt at installere elmålere, fordi elinstallationerne ikke er designet til dette formål. Forbruget for disse kunder er i stedet for fastsat efter andre kriterier, fx antallet af ampere på deres sikring.

For de kunder som bruger 48 volt, typisk telekunder, findes der ikke nogen godkendt MID-måler (MID = Measurement Instruments Directive – EU), hvorved der kan aflæsses et forbrug, som med sikkerhed svarer til den mængde kilowatt-timer, som udstyret bruger. Forbruget for disse kunder er i stedet for fastsat efter andre kriterier, fx antallet af ampere på deres sikring.

Endelig er der et antal nyere kunder, som bruger 230 volt til deres udstyr, og hvor forbruget af strøm fra UPS’en måles direkte med en elforbrugsmåler, som opfylder SKATs krav hertil.

Fakturering

Kunderne faktureres typisk direkte for de ydelser, som de vælger. Udover den grundlæggende sikkerhed, fx rack, bur eller serverum, kan det være ekstra kølekapacitet, overvågning, adgangskontrol og lign.

I mange tilfælde faktureres elektricitet derimod ikke på baggrund af det faktiske forbrug af strøm fra UPS’en.

Offentlige kunder faktureres således en fast pris for alle ydelser inklusiv elforbrug i overensstemmelse med SKI’s regler for offentlig udbud.

De kunder, både 230 og 48 volt, hvor forbruget fastsættes på baggrund af andre kriterier end måling, betaler derfor en fast pris ’flatrate’, på baggrund af et estimeret forbrug.

Og på samme måde som man kender det fra flatrate på mobiltelefoner, estimeres forbruget ud fra en forventning af det anvendte forbrug.

Der er således ingen præcis sammenhæng mellem det estimerede anvendte forbrug og den mængde kilowatt-timer, som kommer ind i datacenteret fra forsyningsselskabet.

De kunder, som faktureres på baggrund af UPS’ens faktiske forbrug, er derfor de kunder, som bruger 230 volt til deres udstyr, og hvor forbruget af strøm fra UPS’en måles direkte.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovgivning

Lov nr. 1165 af 1. september 2016 om afgift af elektricitet § 11, stk. 1, nr. 1:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov,

1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, ”

Lov nr. 1165 af 1. september 2016 om afgift af elektricitet § 11b, stk. 3;

”Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. ”

Lov nr. 1165 af 1. september 2016 om afgift af elektricitet § 11c, stk. 1:

”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt.”

Praksis

Opladning af batterier til el-biler

SKM2011.259.SKAT Opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift - styresignal

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler.

Følgende fremgår af Styresignalet:

”Godtgørelse af elafgift

Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den i virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 16 tilbagebetales afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet. Ifølge § 11 c, stk. 1 nedsættes tilbagebetalingen efter § 11 med 1,6 øre pr. kWh. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt afsætning af de i bilag 1 i elafgiftsloven nævnte ydelser.

Forbrug af elektricitet til opladning af batterier til el-biler

For virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, er det afgørende spørgsmål, hvornår elektriciteten anses for at være forbrugt.

Problemstillingen er, om elforbruget sker, når batterier til el-biler oplades, eller om elforbruget sker, når batterier til el-biler aflades. Hvis elektriciteten forbruges ved opladningen af batterier til el-biler, er det virksomheder, der oplader batterier til el-biler, der forbruger elektriciteten. Hvis elektriciteten forbruges ved afladningen af batterier til el-biler, det vil sige, når virksomhedernes kunder anvender el-bilerne, er det derimod kunderne, der forbruger elektriciteten.

Skatterådets afgørelse

Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen af batterier til el-biler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til batterier til el-biler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler. Det er en forudsætning, at det er virksomhedens el leverandør eller en anden udbyder, som virksomheden

samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til el-biler finder sted.

Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til el-biler, omfattes af reglerne om godtgørelse af elafgift, jf. ovennævnte bestemmelser. Virksomheden kan således få godtgjort afgift af den i virksomheden forbrugte elektricitet, der medgår til opladning af batterier til el-biler. ”

Den juridiske vejledning pkt. E.A.4.3.8- Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse (Uddrag):

”(…)

Elektricitet, der leveres fra land til skibe:

Skibe, der ligger til kaj i havn, har på visse betingelser ret til at få godtgørelse af afgift for leveret elektricitet direkte fra land, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Se ELAL § 11 b, stk. 3 og 4.

Godtgørelsen ydes imidlertid ikke direkte til de omfattede skibe, men til den virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten omfatter. Det er herved forudsat, at havnevirksomheden videresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elafgift, så at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib, der skal have godtgørelsen, men den, som sælger el til skibet.

Begrundelse for spørgers opfattelse

Det er spørgers opfattelse, at virksomheden har ret til godtgørelse for den elafgift af elektricitet, som anvendes til virksomhedens UPS (batterier). Det forbrug af elektricitet, som anvendes til virksomhedens UPS’er, er sammenligneligt med forbruget af elektricitet til opladning af batterier til el-biler, som beskrevet i SKM2011.259.SKAT.

Proceduren for godtgørelse er sammenlignelig med elafgiftsloven § 11b stk. 3, når godtgørelsen af elafgift sker til spørger og dermed til den virksomhed, hvis aftagernummer modtager elektriciteten.

Virksomheder, som er registreret for merværdiafgift, kan jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, få godtgjort afgiften af forbrugt afgiftspligtig elektricitet, med undtagelse af 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11c, stk. 1.

SKAT har i styresignalet SKM2011.259.SKAT gengivet Skatterådets opfattelse af, hvornår el-forbruget sker ved opladning af batterier til el-biler.

Det er Skatterådets opfattelse, at forbruget af elektricitet sker, når elektricitet påføres batterierne (batterierne oplades), og at elektriciteten til virksomhedens serviceaktiviteter, med opladning af batterier, skal anses for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden.

For at fungere korrekt kræver det udstyr, som spørgers kunder har indsat i datahallerne, at strømmen er af høj kvalitet, dvs. at spændingen er stabil, og frekvensen er ensartet.

Det er en forudsætning for kundernes brug af deres eget udstyr, at de kan få leveret strøm i en brugbar kvalitet, hvilket sker ved, at energien leveres gennem en online UPS.

Spørger forbruger derfor selv elektriciteten ved konstant at genoplade reserverne (batterierne) i virksomhedens UPS’er og forsyner dermed kundernes udstyr med strøm i en brugbar kvalitet.

Spørgers opladning af batterierne i virksomhedens UPS’er er en nødvendig serviceaktivitet, og elektriciteten skal derfor anses som forbrugt i virksomheden.

Såfremt SKAT jf. SKM2016.571.SKAT fastholder, at elafgiften skal godtgøres af spørgers kunder, vil det betyde, at en række af spørgers udenlandske kunder ikke vil kunne få godtgjort elafgiften.

Det skyldes, at det er en betingelse for godtgørelse jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1, at virksomheden er momsregistreret i Danmark.

Selv om spørgers udenlandske kunder forbruger elektriciteten med henblik på en erhvervsmæssig levering af varer eller ydelser, jf. SKATs begrundelse i SKM2016.527.SR, så er de ikke momsregistreret i Danmark, fordi deres eneste tilknytning til landet er udstyrets placering, og de derfor ikke opfylder kravene til at blive registreret jf. i øvrigt reglerne om fast forretningssted i Danmark.

Dette forhold var blandt andet en del af baggrunden for, at der med lov nr. 555 af 2. juni 2014 blev vedtaget en lempelse af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift for elektricitet leveret fra land til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne (landstrøm), idet udenlandske skibe i modsætning til danske skibe ikke kunne opnå godtgørelse for elafgift jf. § 11. Således fremgår det af afsnit 3.1.1 under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Hvis et skib er omfattet af reglerne om momsfradrag i momsloven, er der dog mulighed for fuld godtgørelse af afgiften bortset fra 0,4 øre pr. kWh for momsfradragsberettigede indkøb af elektricitet, når elektriciteten anvendes til procesformål,… ”

Formålet med bestemmelsen i elafgiftsloven daværende § 6 a (nuværende § 11, stk. 3) var således at ligestille afgiftsbelastningen for udenlandske skibe, som ikke er momsregistreret med skibe, som er momsregistreret i Danmark.

Skatteministeriet ændrede, ved § 1, nr. 12 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, afgiftslempelsen for elektricitet til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre erhvervsmæssige skibe (landstrøm) fra en delvis afgiftsfritagelse til en godtgørelsesordning.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 12 i lov nr. 578 af 4. maj 2015:

”Godtgørelsen ydes ikke direkte til de omfattede skibe, men til den virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten omfatter (spørgers fremhævelse). Det er herved forudsat, at havnevirksomheden videresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elafgift, således at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib, der skal have godtgørelse, men den, som sælger el til skibet. ”

Bestemmelsen betyder, at de virksomheder, som leverer elektricitet (landstrøm) til skibe, kan få godtgjort elafgiften, uanset om skibet er momsregistret i Danmark eller ej.

Spørger bør tilsvarende være berettiget til at få godtgjort afgiften af den elektricitet, som anvendes til virksomhedens UPS’er henset til, at spørgers udenlandske kunder, i lighed med skibene omfattet af § 11 b, stk. 3 og 4, ikke selv kan få godtgjort elafgiften.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger har ret til godtgørelse af den afgift af elektricitet, som anvendes til virksomhedens UPS (batterier), jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017 om afgift af elektricitet (elafgiftsloven)

§ 1: Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet

(…)

§ 11, stk. 1 nr. 1: Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet,

(…)

§ 11b, stk. 3: Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter

Praksis

SKM2016.527.SR

En virksomhed kunne opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, af den elektricitet, der blev forbrugt i datacenteret. Der kunne dog ikke opnås godtgørelse for den elafgift, der blev forbrugt til serverdrift.

Virksomheden havde et datacenter og lagde datacenterplads til carriers, tele- og internetoperatører samt enterprise-virksomheder.

Kunderne tjekkede deres IT-udstyr ind i datacentret, hvor der blev tilbudt forskellige løsninger til placering af IT-udstyr, således at sikkerhedsydelsen kunne tilpasses kundens præferencer og behov.

Datacenteret leverede omfattende muligheder for netværksforbindelser, strøm, køling, backup, brand- og vanddetektorer, overvågning, vagter og flere lag fysisk sikkerhed til beskyttelse af kundernes data. Virksomheden anvendte elektricitet til levering af ovennævnte løsninger til deres kunder.

Der var opsat elmålere, og hver kunde havde en eller flere dedikerede elmålere. Kunden blev faktureret særskilt for det målte elforbrug. Der blev afregnet efter en fast strømpris, som var fastsat af spørger tillagt elafgift, idet kunden hidtil havde været anset for forbruger. Elafgiften blev afregnet efter faktisk forbrug. Enkelte kunder betalte en fast pris uafhængigt af det faktiske forbrug af elektricitet. Elafgift blev faktureret dog efter faktisk forbrug. Det var kun kundens eget IT udstyrs forbrug, der blev målt.

I afgørelsen blev der lagt til grund, at virksomhedens aktiviteter i relation til de ydelser, som ikke var serverdrift, havde et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold. Virksomheden var driftsmæssigt ansvarlig for deres ydelser.

På denne baggrund blev virksomheden anset som forbruger af den elektricitet, som blev anvendt til andre ydelser end serverdrift. Som følge heraf kunne virksomheden opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Der blev endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke kunne anses som driftsmæssig ansvarlig i forhold til servicedriften. Virksomheden havde ingen indflydelse på, om serverne var tændt eller på det faktiske elektricitetsforbrug for hver enkelt server. Virksomheden ejede ikke de omhandlende servere, og det arbejde, der udførtes på serverne, skete som led i kundernes virksomhed.

Derved kunne virksomheden ikke få godtgørelse for elafgiften forbrugt på serverne.

En virksomhed kunne opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, af den elektricitet, der blev forbrugt i datacenteret. Der kunne dog ikke opnås godtgørelse for den elafgift, der blev forbrugt til serverdrift.

Begrundelse

I henhold til elafgiftsloven § 1 skal der betales afgift af den elektricitet, der forbruges her i landet. Dog kan en momsregistreret virksomhed få godtgjort størstedelen af afgiften af den forbrugte afgiftspligtige elektricitet, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1 nr. 1.

Ud fra spørgers oplysninger lægger SKAT til grund, at spørger er momsregistreret i Danmark. Det lægges endvidere til grund, at spørger ikke har aktiviteter, der er omfattet af elafgiftslovens bilag 1, jf. § 11, stk. 2.

SKAT har fået oplyst, at der anvendes strøm fra en online Uninterruptible Power Supply (herefter forkortet UPS) til strømsikring af spørgers edb-udstyr. Endvidere anvendes UPS’en som nødstrømsforsyning.

UPS’ens funktion er at sikre en stabil strømtilførsel til datahallerne, så risikoen for strømnedbrud formindskes betydeligt, og der opnås en konstant spænding, som er tilpasset kundernes udstyr.

Elektriciteten skal være forbrugt af den virksomhed, der anmoder om godtgørelsen, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet fastslog i SKM.2016.527.SR, at et datacenter var berettiget til afgiftsgodtgørelse af den elektricitet, som blev forbrugt til andet end serverdrift, dvs. eksempelvis køling og drift af sikkerhedsudstyr. Det skyldes, at disse ydelser skulle anses som en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet. Derimod var datacentret ikke berettiget til afgiftsgodtgørelse af den elektricitet, der blev forbrugt til selve serverdriften. Dette skyldes, at elektriciteten var tilført direkte til serverne, som var ejet af datacenterets kunder. Dermed var det kunderne, og ikke datacenteret, der forbrugte elektriciteten.

SKAT finder, at spørger i sit datacenter driver en selvstændig erhvervsmæssige aktivitet. UPS’erne er en vigtig del af denne aktivitet, idet strømmen fra UPS’erne sikrer, at spørger kan levere en stabil ydelse til sine kunder. UPS´en og de øvrige ydelser kan ikke umiddelbart skilles ad.

Fakturering af strømmen sker som betaling for den samlede ydelse, idet strømmen fra UPS’erne ikke bliver målt særskilt.

SKAT finder på baggrund heraf, at strømmen fra UPS’erne bliver forbrugt af spørger, som dermed vil være berettiget til godtgørelse af elafgiften.

Spørger henviser i sin argumentation til elafgiftsloven § 11 b, stk. 3, om landstrøm. Bestemmelsen finder alene anvendelse på skibe, hvorfor reglen ikke kan udstrækkes og medtages i afgørelsen.

Endvidere præciserer styresignal SKM.2011.259.SKAT, hvornår elektricitet anses som værende forbrugt.  Det fremgår klart af forarbejderne, at bestemmelsen alene omhandler elbiler og ikke kan udvides til brug for alle batterier, som oplades på en virksomhed. Derved afviser SKAT at anvende denne afgørelse i vurdering af henvendelsen.  

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT’s indstilling og begrundelse.