Spørgsmål

1. Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven af palmebladsprodukter, der markedsføres til dekorations- eller flergangsbrug, uanset at nogle kunder anvender produkterne i forbindelse med takeaway?
2. For de palmebladsprodukter, hvor spørger ikke har fødevaredatablad, og som dermed ikke er godkendt til fødevarekontakt, hvordan sikrer spørger, at det klart fremgår, at produkterne ikke er egnede til fødevarer? Er det tilstrækkeligt at skrive det på kasserne og på hjemmesiden, for dermed ikke at skulle betale punktafgift.
3. Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven vedrørende en planlagt produktion af palmebladsprodukter, som ikke er egnede til fødevarekontakt, såfremt palmebladsprodukterne sælges sammen med et stykke fedttæt papir, som er godkendt til fødevarekontakt, og som er beregnet til at lægge oven på palmebladsprodukterne, hvis de alligevel anvendes til fødevarer?

Svar

1. Ja
2. Afvises
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger sælger produkter fremstillet af 100 % miljøvenlige, naturlige og komposterbare tørrede palmeblade, der af materialekarakteristik er sammenlignelig med en melamin picnictallerken. Der er tale om palmebladsprodukter i form af bl.a. tallerkener og skåle, udført i et kraftigt materiale, som er ment til flergangsbrug, og som kan tåle håndopvask og skånsom vask i en industriopvaskemaskine. Palmebladsprodukterne er derfor sædvanligvis ikke bestemt til bortkastning efter brug.

Produkterne sælges og markedsføres til dekorations- eller flergangsbrug, hvilket spørger gør tydeligt opmærksom på i salgsmateriale, i webshoppen, på fakturaer, ligesom prisen også afspejler, at produktet er ment til dekorations- eller flergangsbrug.

Spørger har oplyst, at de produkter, som omtales i spørgsmål 1, er egnede til fødevarekontakt. De markedsføres også som egnede til fødevarekontakt. Produkterne, som omtales i spørgsmål 3, er ikke egnede til kontakt med fødevarer.

Spørger har vedlagt produktprøver på palmebladsprodukter, bl.a. en aflang bådformet skål på 11 cm. Produktet er stanset ud i et palmeblad og har en vis stivhed. Forsiden er ujævn med furer, men er ellers glat i selve strukturen. Produktets bagside minder om bagsiden af træfiner, og kernen på 1-3 millimeter er af et organisk porøst materiale.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1) Skal der betales punktafgift af palmebladsprodukter, der markedsføres som ovennævnt til dekorations- eller flergangsbrug, uagtet at nogle kunder anvender produkterne ifm. take-away?

I en tidligere afgørelse (SKM2015.667.SR) som lyder:

"Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales afgift efter emballageafgiftsloven for engangsservice for produkter fremstillet af palmeblade, når produkterne ikke egner sig til kontakt med fødevarer, og det klart fremgår, at produkterne ikke er egnede til kontakt med fødevarer. " 

Spørgsmål 2) For de palmebladsprodukter, hvor vi ikke har fødevaredatablad, og som dermed ikke er godkendt til fødevarekontakt, hvordan sikrer vi, at det klart fremgår, at produkterne ikke er egnet til fødevarer. Er det tilstrækkeligt at skrive det på kasserne og på hjemmesiden, for dermed ikke at skulle betale punktafgift?

Spørgsmål 3) Vi planlægger en produktion af nogle palmebladsprodukter, som pga. produktionsforholdene ikke er egnede til fødevarekontakt. Produkterne ligner af udseende de produkter, som er egnede til fødevarekontakt. Disse palmeblade tænker vi at sælge sammen med et stykke fedttæt papir (godkendt til fødevarekontakt), som man kan lægge ovenpå palmebladet (under maden), hvis man alligevel vil anvende palmebladet til fødevarer, men undgå at det kommer i direkte kontakt med maden. Palmebladet vil da også let kunne genanvendes uden opvask. Vil der i så fald skulle betales punktafgift af dette palmeblad, som ikke er egnet til fødevarekontakt?

Håber I kan hjælpe os med at afklare dette.

Set fra vores synsvinkel er den vægtbaserede punktafgift på engangsservice indført på et tidspunkt, hvor man ikke kendte til palmebladene, og derfor ikke kunne tage højde for, at palmeblade er relativ tunge og dermed bliver "straffet" urimelig hårdt af en vægtbaseret afgift, i betragtning af at det er et miljøvenligt naturprodukt, som kan komposteres. Hvis man sammenligner med afgiften på bæreposer, så differentieres der mellem plastposer som har én afgift, og papir- og bioplastposer, som har en lavere afgift. En lignende differentiering burde indføres, hvis man vælger at betragte palmeblade som engangsservice.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven af palmebladsprodukter, der markedsføres til dekorations- eller flergangsbrug, uanset at nogle kunder anvender produkterne i forbindelse med takeaway?

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at de omhandlede produkter er omfattet af afgiftspligten for engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til emballageafgiftsloven, jf. lov nr. 1292 af 20. december 2000, at "Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale (...), der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange."

Ifølge det oplyste kan det lægges til grund, at palmebladsprodukterne er egnede til kontakt med fødevarer, markedsføres som egnede til kontakt med fødevarer, og benyttes til fødevarer.

Det bemærkes samtidig, at de omhandlede palmebladsprodukter, som åbenlyst ligner produkter, der benyttes til kontakt med fødevarer, ikke kan markedsføres som ikke egnede til kontakt med fødevare, jf. udtalelse fra Fødevarestyrelsen.

SKM2015.667.SR omhandler alene produkter, som ikke er egnede til kontakt med fødevarer, og er således ikke sammenlignelig for så vidt angår de faktiske oplysninger, og er derfor ikke relevant i forbindelse med denne sag.

Spørger oplyser, at produkterne er til flergangsbrug. Hertil skal SKAT bemærke, at palmebladsprodukterne vil skulle betegnes som afgiftspligtigt engangsservice, uanset at produkterne måske kan anvendes flere gange. Dette følger af forarbejderne til emballageafgiftsloven.

Når det skal afgøres, hvorvidt et produkt er engangsservice, kan det således ikke være afgørende, som det er fremstillet af et palmeblad eller fx plast, eller om det eventuelt vil kunne anvendes flere gange, når det blot vurderes sædvanligvis at være beregnet til bortkastning efter brug. En engangstallerken af plast kan principielt også anvendes flere gange, men er stadig omfattet af bestemmelserne om engangsservice.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

For de palmebladsprodukter, hvor spørger ikke har fødevaredatablad, og som dermed ikke er godkendt til fødevarekontakt, hvordan sikrer spørger, at det klart fremgår, at produkterne ikke er egnede til fødevarer? Er det tilstrækkeligt at skrive det på kasserne og på hjemmesiden, for dermed ikke at skulle betale punktafgift.

Begrundelse

SKAT indstiller, at spørgsmålet afvises, da det ikke handler om de skattemæssige virkninger af en disposition.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven vedrørende en planlagt produktion af palmebladsprodukter, som ikke er egnede til fødevarekontakt, såfremt palmebladsprodukterne sælges sammen med et stykke fedttæt papir, som er godkendt til fødevarekontakt, og som er beregnet til at lægge oven på palmebladsprodukterne, hvis de alligevel anvendes til fødevarer?

Begrundelse

Se overordnet spørgsmål 1.

De omhandlede palmebladsprodukter, som er solgt sammen med et stykke fedttæt papir, vil også blive omfattet af afgiftspligten for engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1. Afgiftspligten omfatter engangsservice, der benyttes, når man spiser. Det ses herved at være uden betydning, at produkterne samtidig vil blive benyttet med et stykke fedttæt papir, da produkterne stadig vil blive benyttet, når man spiser.

Spørger anfører, at de planlagte palmebladsprodukter let vil kunne genanvendes uden opvask. SKAT skal hertil bemærke, at når produktet kun vedlægges ét stykke fedttæt papir, som antages kun at kunne benyttes én gang, vil produktet ikke umiddelbart kunne genanvendes til fødevarer.

I øvrigt er det uden betydning, om produktet kan genanvendes, da også produkter, som kan anvendes flere gange, er omfattet af afgiftspligten for engangsservice. Afgørende er, om produktet sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug.

SKAT har i relation til besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse hos Fødevarestyrelsen, som har oplyst, at der ikke må migrere bestanddele fra palmebladsprodukterne over i fødevarerne, og at det samlede produkt i form af et palmebladsprodukt med et fedttæt papir skal overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer.

Udtalelsen fra Fødevarestyrelsen bekræfter SKATs udgangspunkt om, at produktet skal vurderes samlet, og at der ikke isoleret kan ses på palmebladsproduktet, når dette sælges sammen med et stykke fedttæt papir.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Skatterådet skal bemærke, at rådet ved sin besvarelse skal lægge den gældende udformning af loven til grund.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Emballageafgiftslovens § 2 c.

“Der svares afgift af engangsservice.

Stk. 2. Afgiften udgør 19,20 kr. pr. kg."

Forarbejder til emballageafgiftsloven

Afgiften af engangsservice er ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 overført fra lov om visse miljøafgifter til emballageafgiftsloven.

Følgende fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til lovforslag L 59 af den 25. oktober 2000:

“(...)

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af plast og pap m.v., der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange. Hovedsigtet med afgiften er at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed minimere affaldsmængderne. (...)."

Forordning nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (...)

"Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Denne forordning har til formål at sikre, at det indre marked fungerer effektivt for så vidt angår markedsføring i Fællesskabet af materialer og genstande bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, (...)

Artikel 15

Mærkning

1. Medmindre andet er fastsat i særforanstaltningerne, jf. artikel 5, skal materialer og genstande, der ved markedsføringen endnu ikke er i kontakt med fødevarer, ledsages af:

a) angivelsen »til kontakt med fødevarer« (...)

2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er dog ikke obligatoriske for genstande, der på grund af deres karakteristika klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.

(...)

7.   I detailleddet skal de i stk. 1 krævede oplysninger fremgå af:

a) materialerne og genstandene eller deres emballage

(...)

8.   I andre markedsføringsled end detailleddet skal de i stk. 1 krævede oplysninger fremgå af:

a) ledsagedokumenterne

b) etiketterne eller emballagen

eller

c) selve materialerne og genstandene.

Praksis

Skatterådet har i et bindende svar, SKM2015.667.SR, udtalt følgende:

"Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales afgift efter emballageafgiftsloven for engangsservice for produkter fremstillet af palmeblade, når produkterne ikke egner sig til kontakt med fødevarer, og det klart fremgår, at produkterne ikke er egnede til kontakt med fødevarer."

Udtalelse fra Fødevarestyrelsen af den 6. januar 2017

SKAT har stillet Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1: "En virksomhed ønsker at sælge produkter fremstillet af palmeblade. Produkterne ligner tallerkener/fade i forskellige faconer. Virksomheden skriver, at produkterne kan bruges flere gange, hvis de rengøres ved håndopvask eller skånsom vask i en industriopvaskemaskine. Har I krav til et produkts egenskaber, hvis produktet skal anvendes flere gange og have fødevarekontakt? Tænker her på, at nogle produkter kan have egenskaber som vanskeliggør en fuldstændig rengøring efter brug."

Spørgsmål 2: "En virksomhed ønsker at sælge et produkt af palmeblade, hvor produktet som følge af produktionsforholdene ikke er godkendt til kontakt med fødevarer. Produktet sælges sammen med et stykke fedttæt papir, som er godkendt til kontakt med fødevarer. Papiret er beregnet til at lægge ovenpå palmebladsproduktet, hvis man alligevel vil anvende palmebladsproduktet til fødevarer, uden at produktet kommer i kontakt med fødevarer.  Er denne kombination tilladt i forhold til lovgivningen for produkter, som er i kontakt med fødevarer? Hvis kombinationen er tilladt, stilles der da særlige krav til udformningen af papiret? Fx at det skal fastgøres?"

Fødevarestyrelsen har svaret følgende:

Spørgsmål 1: " Der findes ikke i reglerne for fødevarekontaktmaterialer specifikke krav til eller definition af, hvilke produkter, der betragtes som produkter til engangsbrug. Det er den ansvarlige virksomheds ansvar at vurdere, hvorvidt der er tale om produkter til engangsbrug eller flergangsbrug.

I forhold til rengøring mv. hører kravene til i hygiejnebestemmelserne, som skal følges af fødevarevirksomheden. Et eksempel er aluforme, som sælges til engangsbrug, men som i nogle tilfælde genanvendes. Her er det fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at aluformen kan rengøres tilstrækkeligt, og kan holde til fx temperaturen i opvaskemaskinen."

Spørgsmål 2: "Hvis virksomheden ønsker at markedsføre dette, skal virksomheden sikre sig og vise, at papiret fungerer som en funktionel barriere mellem palmebladet og fødevaren. Dvs. der må ikke migrere bestanddele fra palmebladet over i fødevarerne. Derudover skal de have dokumentation for, at papiret er egnet til kontakt med fødevarer, og at det samlede produkt (palmeblad + papir) dermed overholder reglerne for fødevarekontaktmaterialer." 

Udtalelse fra Fødevarestyrelsen af den 20. februar 2017

SKAT har stillet Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:

"Kan fx en tallerken, som ligner en melamin picnictallerken, markedsføres som ikke egnet til kontakt med fødevarer, jf. forordningens artikel 15, stk. 2, modsætningsvis?"

Fødevarestyrelsen har svaret følgende:

"Reglerne for mærkning af fødevarekontaktmaterialer (FKM) findes i rammeforordningen 1935/2004, art. 15. Heraf fremgår det, at FKM skal mærkes "til kontakt med fødevarer", angivelse af formål fx kaffemaskine eller vinflaske eller mærkes med det officielle "glas og gaffel symbol" som findes i forordningens bilag II.

Det er ikke obligatorisk at mærke genstande, der på grund af deres karakter klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer (fx et vinglas eller en gaffel).

Mærkningen i detailledet skal fremgå enten af produktet selv, på dets emballage eller på et skilt i umiddelbar nærhed af produktet (art. 15. stk. 6 litra c).

Det vil sige, at mærkningsreglerne vender, så man skal mærke produkter med at de er bestemt til kontakt med fødevarer.

Derfor mener vi ikke, at man kan mærke et produkt der åbenlyst ligner FKM med at det ikke er egnet til kontakt med fødevarer. En tallerken, som ligner en melamin picnictallerken, kan derfor ikke markedsføres som "ikke egnet til kontakt med fødevarer".

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

§ 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatte-forvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.