Skatterådet har den 25. august 2015 afgivet et bindende svar offentliggjort den 9. september 2015 som SKM2015.591.SR.
I spørgsmål 1 blev der spurgt, om et OPP-selskab kan anses som ejer i skattemæssig henseende af en hospitalsejendom i form af en udvidelse af X-by Sygehus med plads til sengeafsnit mv., således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på aktiverne efter afskrivningsloven, selv om OPP-kontrakten indeholder en køberet for regionen til at købe ejendommen og en salgsret for OPP-leverandøren til at sælge ejendommen til regionen efter OPP-kontraktens udløb til en forud fastsat handelspris.
Til dette spørgsmål svarede Skatterådet på baggrund af en indstilling fra SKAT "ja".
Skatterådet er efterfølgende blevet opmærksom på, at dette svar ikke er korrekt.
Det var oplyst, at bygningen skal opføres på en grund, som OPP-leverandøren erhverver. Den pågældende bygning er på forventeligt 16.000 m2 og skal bl.a. huse fødestuer (stueplan) og sengeafsnit med i alt 140 pladser (stueplan samt 1. og 2. etage) samt kælder. Bygningen skal i OPP-kontraktens løbetid lejes ud til regionen.
Afskrivningslovens § 14, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
"§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling."
Afskrivningslovens § 15 har følgende ordlyd:
"§ 15. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives under ét.
Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes."
Det fremgår således af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 6, at der ikke kan afskrives på hospitalsbygninger. Der kan dog godt afskrives på installationer, der tjener ikke-afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 2. OPP-leverandøren anvender bygningen erhvervsmæssigt ved at leje den ud til regionen.
Skatterådet skulle derfor have svaret "nej" til spørgsmål 1, dog således, at det fremgik af svaret, at OPP-leverandøren som ejer af bygningen kan foretages skattemæssige afskrivninger på de installationer, der tjener bygningen.