| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2017.505.VLR | Sagen drejede sig om forhøjelser i forbindelse med indsætninger på konti og fri bil. Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at SKAT’s afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2007 ikke har været mangelfuld, heller ikke selvom SKAT alene har henvist til SFL § 27, stk. 2, om reaktionsfristerne for den ekstraordinære genoptagelse i sin mail af 21. september 2011. Da borgeren som følge af sagens oplysninger om G14 Ltd. og G13 Ltd. må anses for at have været skattepligtig af indtægterne i disse selskaber, og da han udelod oplysninger herom i sin selvangivelse, har SKAT været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2007. | Stadfæster SKM2016.570.BR. |
| SKM2016.588.VLR | SKAT havde i sin afgørelse ved en fejl henvist til SFL § 27, stk. 5, og ikke til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt det ikke påvist, at SKATs begrundelse led af mangler af betydning for afgørelsens indhold eller borgerens muligheder for at anfægte afgørelsen. | Stadfæster SKM2015.486.BR. |
| SKM2016.444.ØLR | Afgørelsen anses at opfylde kravene til begrundelse, da SKAT har henvist til de anvendte retsregler, samt de faktiske forhold, som var tillagt betydning ved afgørelsen, herunder kundskabstidspunktet. Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn. Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til borgerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst, som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. | Stadfæster SKM2015.496.BR. |
| SKM2015.689.VLR | Krav til begrundelse var opfyldt, uanset at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrundede anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, og ordlyden af bestemmelserne ikke var gengivet. | |
| SKM2015.513.VLR | Selskabet havde gjort gældende, at SKATs afgørelse om ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvar, ikke opfyldte begrundelseskravet og dermed var ugyldig. Selskabet gjorde gældende, at de enkelte forhøjelser burde have været begrundet, ligesom der burde have været redegjort for, hvorfor SKAT var af den opfattelse, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. I afgørelsen havde SKAT henvist til SFL § 32, stk. 1, nr. 3, og redegjort for indholdet heraf, angivet størrelsen af ændringerne fordelt på de enkelte regnskabsår og henvist til en 47 siders vedhæftet sagsfremstilling. I sagsfremstillingen var der nærmere redegjort for de punkter, hvor SKAT havde foretaget ændringer i selskabets momsangivelser, og der var vedhæftet 3 bilag med detaljerede opgørelser af reguleringerne. Landsretten fandt på den baggrund, at selskabet ikke kunne være i tvivl om, at der var tale om en ekstraordinær genoptagelse for så vidt angik den periode der lå mere end 3 år tilbage i tiden, og hvad der var begrundelsen for dette. | Delvis stadfæstelse af SKM2014.201.BR. |
| SKM2015.396.VLR | Landsretten tog ikke stilling til begrundelsen. Begrundelsen skal findes i SKM2014.29.BR: Retten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Til trods for, at der ikke var henvist til denne bestemmelse i SKATs afgørelse, fandt retten, at SKATs begrundelse i sagsfremstillingen angav de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn, der havde ført til sagens afgørelse. SKATs afgørelse led dermed ikke af begrundelsesmangler. | Stadfæster SKM2014.29.BR. |
| SKM2013.550.VLR | Borgeren kunne efter indholdet af SKATs afgørelse sammenholdt med den vedlagte sagsfremstilling og de vedlagte opgørelser, herunder opgørelsen over private udgifter, ikke antages at have været i tvivl om, at genoptagelsen vedrørende indkomstårene 2000-2002 skyldtes, at der efter SKATs opfattelse var udeholdt indtægter, at SKAT anså dette for i hvert fald groft uagtsomt, ligesom SKAT anså regnskaberne for mangelfulde og dermed anså sig berettiget at ansætte indkomsten skønsmæssigt. | Delvis stadfæstelse af SKM2012.53.BR. |
| SKM2013.494.VLR | I afgørelserne var der givet en udførlig redegørelse både for de faktiske omstændigheder, der var lagt til grund, og for de synspunkter, der havde ført til anvendelsen af de retsregler, der var henvist til i afgørelserne. Da SFL § 26, stk. 3, for ansættelser, der ikke beror på et skøn, alene fastslår, at fristerne i bestemmelsens 1. stk. gælder, var en manglende henvisning hertil under alle omstændigheder uden betydning for gyldigheden af afgørelserne. | Stadfæster SKM2012.460.BR. |
| SKM2012.168.ØLR | Retten fandt, at den manglende præcisering af hjemlen i SFL § 27 i afgørelserne efter de foreliggende oplysninger ikke kunne antages at have haft betydning for afgørelsernes indhold eller borgerens muligheder for at anfægte afgørelserne. Retten tiltrådte derfor, at begrundelsesmanglen havde været uden konkret væsentlighed og derfor ikke bevirkede afgørelsernes ugyldighed. | Stadfæster SKM2010.798.BR. |
| SKM2012.12.ØLR | Der var sket ekstraordinær genoptagelse, jf. SSL § 35, stk. 4, men uden at SKAT havde henvist til lovbestemmelsen eller i øvrigt omtalt eller begrundet, at der var sket ekstraordinær genoptagelse. Landsretten bemærkede, at den manglende begrundelse under de foreliggende omstændigheder havde været af uvæsentlig betydning og derfor ikke kunne medføre ugyldighed. | |
| SKM2003.248.ØLR | En manglende begrundelse vedrørende henvisning til SSL § 35 og grundlaget for suspension af ordinær ansættelsesfrist var en så væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for borgerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, at skatteansættelsen var ugyldig. | |
| Byretsdomme | |
| SKM2017.530.BR | Det følger af FVL § 24, at SKATs afgørelse skulle indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen var truffet, og om en fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse burde have indeholdt en begrundelse for, hvorfor SKAT fandt borgeren omfattet af fristen i SFL § 26 og ikke af bekendtgørelsen om skatteydere med særligt enkle økonomiske forhold. Retten finder imidlertid, at hverken dette eller andre forhold i SKATs afgørelse kan begrunde afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten udførligt har redegjort for det relevante lovgrundlag. | |
| SKM2017.125.BR | Grænsehandelskoncept Fristen i SFL § 32, stk. 2 var overholdt. Den omstændighed, at SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til, at man anså fristen for overholdt og havde begrundet hvorfor, udgjorde en begrundelsesmangel, som retten dog fandt ikke havde været konkret væsentlig for selskabet, idet fristen var overholdt, og idet manglen ikke havde betydning for selskabets mulighed for at varetage dets interesser. Retten fandt, at SKATs afgørelse i relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse led af en begrundelsesmangel, idet SKATs henvisning til SFL § 32, stk. 1, nr. 3, og til, at "der efterfølgende vil blive taget stilling til et evt. strafansvar" ikke indeholdt oplysninger om, hvorfor SKAT anså forholdet for groft uagtsomt. Retten fandt imidlertid, at manglen ikke havde haft betydning for afgørelsens indhold eller for selskabets mulighed for at tage stilling til og eventuelt påklage SKATs afgørelse, hvorfor manglen ikke medførte afgørelsens ugyldighed. | |
| Landsskatteretskendelser | |
| SKM2010.93.LSR | SKAT havde truffet afgørelse om, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32 var opfyldt. Dette fremgik imidlertid ikke af SKATs afgørelse, som hverken omtalte den ordinære frist eller hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at SKATs afgørelse led af en væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for borgerens vurdering af sin mulighed for at anfægte afgørelsen. Allerede af den grund var afgørelsen ugyldig. | |
| SKM2007.160.LSR | SKAT har truffet afgørelse om, at betingelserne for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3, opfyldt. Dette fremgik ikke af SKATs afgørelse, som hverken omtaler den ordinære frist for ansættelsen af afgiftsgrundlaget i SSL § 35 B eller hjemmelen til og grundlaget for den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKATs afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for selskabets vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af denne grund er den påklagede afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar ugyldig. | |