Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.46.HR

Ved lov nr. 98. af 10. februar 2009, der trådte i kraft den 12. februar 2009, blev der gennemført nye regler, der bevirkede, at formueplejeselskaberne ændrede status til investeringsselskaber, hvilket medførte en ændring af reglerne om beskatning af investorerne. H1 anmodede på denne baggrund om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, idet selskabet mente, at de nye regler havde virkning for aktiesalget den 24. oktober 2008.

Højesteret gav SKAT medhold i, at overgangsbestemmelserne i lov nr. 98 af 10. februar 2009 skulle forstås således, at loven ikke har virkning for aktiesalg, der har fundet sted i kalenderåret 2008, hvorfor der ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelsen.

Tidligere instanser:

SKM2013.411.VLR og

SKM2011.773.LSR.

SKM2011.329.HR

Afslag på genoptagelse, da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der var sket betaling af forfaldent børnebidrag i større omfang end hidtil antaget.

Landsretsdomme

SKM2021.701.ØLR

Sagen, der var henvist til landsrettens som 1. instans, angik, om et legat for indkomståret 2016 kunne foretage hensættelser efter selvangivelsesfristens udløb, så legatet herved kunne fortsætte med at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Landsretten fandt, at den dagældende fondsbeskatningslovs § 4, stk. 4, må forstås således, at hensættelser skal være foretaget inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Landsretten fandt, at en hensættelse på 0 kr. ikke kunne betegnes som en hensættelse i § 4, stk. 9 og stk. 10’s forstand. Allerede fordi legatet ikke havde foretaget hensættelser for indkomståret 2016 inden udløbet af selvangivelsesfristen, var betingelserne for ændring af hensættelser efter dagældende § 4, stk. 9 og 10, ikke opfyldt.

SKM2020.489.ØLR

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved ordinær genoptagelse blev nægtet, fordi skatteyderen ikke havde godtgjort, at en indsætning på hans bankkonto på  125.000 kr. var delvis tilbagebetaling af et lån.

Stadfæster SKM2019.255.BR

SKM2020.234.VLR 

Landsretten fandt - i modsætning til byretten - at der ikke var grundlag for at genoptage en hovedaktionærs skatteansættelser for 2011 og 2012, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet af sin rådighed over først en bilmærke-1 og derefter en bilmærke-2, som hans selskab leasede.

Landsretten udtalte, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor bilerne henstod på hovedaktionærens private bopæl, der var sammenfaldende med selskabsadressen, var en skærpet formodning for, at bilerne også havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren privat.

Landsretten fandt, at der hverken ved de afgivne forklaringer om bilernes anvendelse fra ham selv og fra de to af selskabets ansatte i perioden eller i øvrigt var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012.

Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at genoptage hovedaktionærens skatteansættelse for 2013, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet i anledning af, at han havde købt selskabets bilmærke-1 for kr. 70.000 og videresolgt den en måned senere for kr. 235.000.

Ud over de af byretten anførte grunde henviste landsretten til, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs (nu Skatteforvaltningens) skønsmæssige ansættelse af markedsprisen på den omhandlede bilmærke-1. Landsretten fandt derfor, at der ikke var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for 2013.

Skatteministeriet blev derfor i det hele frifundet.

SKM2015.512.ØLR

Genoptagelse nægtet. Ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.

Stadfæster SKM2014.324.BR.

SKM2014.183.ØLR

Nægtelse af genoptagelse, idet de fremlagte oplysninger ikke godtgjorde et grundlag for ændring i skatteansættelsen 

SKM2012.598.ØLR

Nægtelse af genoptagelse. De fremlagte oplysninger gav ikke grundlag for en ændring.

SKM2010.337.VLR

Landsretten udtalte, at hverken borgerens eller vidnets forklaringer havde karakter af nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelserne. Under de angivne omstændigheder, hvor indtægterne fra skrotsalg var fastlagt som sket, og hvor det var borgerens måde at drive virksomhed på, der havde skabt usikkerheden om de faktiske forhold i øvrigt, kunne heller ikke skattemyndighedernes manglende foretagelse af en privatforbrugsberegning føre til at anse revisorens skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser for nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen.

SKM2010.160.VLR

Genoptagelse nægtet. Henvisning til Højesteretsdom og cirkulære kunne ikke medføre andet resultat.

SKM2008.628.ØLR

Klage over nægtelse af genoptagelse imødekommet på et punkt vedr. fradrag for flybilletter, da der efterfølgende var fremlagt tilstrækkelig dokumentation.

SKM2007.275.VLR

Tilbagebetalingskravet vedrørende juli-oktober 2000 må uanset at det i skrivelsen af 8. maj 2002 om tilbagebetaling vedrørende 1997 er nævnt, at revisionsfirmaet forventede at foretage en tilsvarende regulering af afgiftstilsvaret for årene 1998-2001 - anses for forældet, da skrivelsen ikke kan anses som en anmodning om genoptagelse for disse år. SKAT kan ikke ud fra synspunkter om en retsbeskyttet forventning eller forbud mod reformatio in pejus anses for afskåret fra at træffe afgørelse herom.

SKM2001.93.ØLR

Genoptagelse imødekommet. Henvisning til lighedsgrundsætningen. Se A.A.7.1.

TfS2000.108.VLD

Genoptagelse imødekommet. Oplysning om, at erstatning var skattefri, da udgjorde erstatning for tab af indtægtsgrundlag. Imødekommet, da ikke krav om tilbundsgående undersøgelse.

TfS1999.573.ØLD

Genoptagelse nægtet. Ikke tilstrækkelige oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse.

Byretsdomme

SKM2020.340.BR 

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter SFL § 26.

Retten tiltrådte Skatteankenævnets bemærkning om, at sagsøgeren ikke sammen med anmodningen om genoptagelse havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, selv om det måtte antages, at han allerede på dette tidspunkt var bekendt med den senere påberåbte spillegevinst og udbetalingen fra Retten i Y1-By.

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren under Skatteankenævnets behandling af klagesagen fremkom med yderligere oplysninger om en spillegevinst og om en udbetaling fra Retten i Y1-By.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, da retten ikke fandt grundlag for at tillade ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012.

SKM2018.636.BR

Genoptagelse nægtet. Retten fastslog, at det er en forudsætning for ordinær genoptagelse, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse er forkert.

SKM2017.337.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 26, stk. 2.

Borgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som borgeren modtog alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af indkomsten derfor var for høj. Borgeren var ansat i et selskab, som borgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at borgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.

Retten udtalte, at borgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne ændredes til hele, runde beløb, som efter ægtefællens forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at borgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at borgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af KSL § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod borgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

SKM2017.336.BR

Se referat under SKM2017.337.BR.

SKM2017.265.BR

Retten fandt, at borgeren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til ændring eller revurdering af skatteansættelserne. Retten fandt, at borgeren ikke havde godtgjort, at skatteansættelserne var materielt forkerte, og at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af SFL § 26, stk. 2, derfor ikke var opfyldt.

SKM2017.177.BR

Borgeren bad om genoptagelse.

Byretten udtalte:

Borgeren har ikke godtgjort, at betingelsen for genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2 er opfyldt

Retten finder, at borgeren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skønsmæssige fastsættelse, som SKAT har foretaget.

Retten har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at borgeren ikke har fremlagt noget regnskab eller noget bogføringsmateriale eller andet materiale til dokumentation for, at en genoptagelse ville føre til et andet resultat.

Retten bemærker navnlig, at den beregning, som borgeren har foretaget med udgangspunkt i sin virksomheds angivne købsmoms, ikke i sig selv ville kunne begrunde en ændring, idet disse beregninger ikke er understøttet af nogen dokumentation.

Yderligere bemærker retten, at SKAT har taget hensyn til de oplysninger, der har foreligget på ansættelsestidspunkterne, og retten bemærker særskilt, at SKAT ikke har været forpligtet til at kontakte borgerens pengeinstitut.

Endelig bemærker retten, at borgeren er blevet opfordret til at fremlægge oplysninger, der kunne begrunde en anden ansættelse.

SKM2017.144.BR

Byretten udtalte: Spørgsmålet om genoptagelse af borgerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 skal afgøres efter reglerne om ordinær genoptagelse, jf. SFL § 26, stk. 2, og spørgsmålet om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 skal afgøres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse både for ordinær genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2, og ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at den skattepligtige dokumenterer, at skatteansættelsen er materiel forkert.

Borgeren har vedrørende alle fire indkomstår anført, at han har modtaget privat lån i henhold til "Loan Agreement" af 14. januar 2005 mellem G5 Limited, G3 ApS og A samt tillægget hertil af 1. august 2006, og at dette har indvirkning på hans samlede forbrugsopgørelse i de pågældende år.

Efter bevisførelsen har borgeren ikke dokumenteret, at han har modtaget private lån fra G5 Limited i henhold til "Loan Agreement" og tillægget hertil.

Borgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008. Vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 har retten som følge heraf ikke anledning til at tage stilling til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristerne i SFL § 26, eller om anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 er foretaget inden udløbet af fristen i SFL § 27, stk. 2.

SKM2016.433.BR

Sagen angik, om borgeren opfyldte betingelserne for ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009 i medfør af SFL § 26, stk. 2.

Da borgeren ikke selvangav for det pågældende år, fastsatte SKAT skønsmæssigt overskuddet af sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed til 400.000 kr. SKATs skøn var baseret på en negativ privatforbrugsberegning for indkomståret 2009 på 266.737 kr.

Til støtte for genoptagelse gjorde borgeren gældende, at virksomheden ikke havde et overskud på 400.000 kr., men kun på ca. halvdelen. Borgeren støttede dette på en råbalance over virksomhedens overskud.

Byretten fandt ikke, at råbalancen sandsynliggjorde, at der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009, da råbalancens enkelte poster var ganske udokumenterede.

SKM2015.744.BR

Ikke godtgjort, at SKATs ansættelser var materielt forkerte.

SKM2015.716.BR

Retten fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger af en sådan karakter, at borgeren havde godtgjort eller sandsynliggjort, at der var grundlag for at ændre ansættelsen.

SKM2015.433.BR

Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.

SKM2015.357.BR

Genoptagelse nægtet, da ikke sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert.

SKM2011.321.BR

Genoptagelse nægtet. Det af borgeren fremlagte materiale kunne ikke danne grundlag for ordinær genoptagelse. For det ene af de påklagede indkomstår blev genoptagelse nægtet allerede fordi, det kunne dokumenteres, at ansættelsen var materielt korrekt.

SKM2011.257.BR

Genoptagelse nægtet. Der var ikke fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Anket. Efterfølgende forligt.

SKM2010.245.BR

Genoptagelse nægtet. Ikke fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.

SKM2009.510.BR

Genoptagelse nægtet. Fremlagt ny, faktisk oplysning, men den kunne ikke medføre et ændret resultat.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2023.410.LSR

Klageren, som drev en enkeltmandsvirksomhed, havde ikke selvangivet. Klageren havde derfor modtaget forslag til afgørelser om skønsmæssige ansættelser for 2013-2015. Klageren havde ikke reageret på forslagene.

Klageren udfyldte en genoptagelsesformular på Skattestyrelsens hjemmeside, hvori klageren anførte, at han ønskede genoptagelse for indkomstårene 2015-2017. Klageren oplyste blandt andet, at han havde kontakt med en revisor, og at han ønskede at indberette de korrekte tal. Skattestyrelsen svarede ham blandt andet, at han skulle indsende udvidet selvangivelse vedlagt årsregnskab for virksomheden.

Efterfølgende modtog klageren forslag til skønsmæssig ansættelse for 2016, som han ikke reagerede på.

Landsskatteretten fandt, at klagerens henvendelse ikke var tilstrækkelig konkretiseret til at blive behandlet som en konkret genoptagelsesanmodning. Henvendelsen kunne ikke danne grundlag for en ændret indkomstansættelse, og klageren havde ikke fulgt op på henvendelsen ved at konkretisere og fremsende dokumentation. Retten fandt, at klagerens henvendelse efter sin ordlyd indeholdt en hensigtserklæring om at søge genoptagelse.

SKM2020.177.LSR 

Landsskatteretten fandt, at det på selvangivelsestidspunktet utvivlsomt havde været klagerens hensigt, at overskud af virksomhed skulle selvangives på grundlag af klagerens revisors opgørelse af virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret 2015.

Landsskatteretten fandt det derfor godtgjort, at klagerens revisor begik en klar fejl, da han indtastede overskud af virksomhed i selvangivelsens felt 111 på grundlag af virksomhedens driftsøkonomiske regnskab. Denne fejl kunne ikke anses for bindende for klageren, og sagen rejste derfor ikke spørgsmål om et selvangivelsesomvalg vedrørende afskrivninger, men om at berigtige den fejl, som revisoren begik.

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 52 om ændring af den selvangivne afskrivningssats fandt derfor ikke anvendelse. Sagen skulle derfor afgøres efter SFL § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, og her fandt Landsskatteretten, at SKATs (nu Skatteforvaltningens) ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015 hvilede på forkerte oplysninger, og at klageren derfor havde krav på genoptagelse, således at fejlen kunne blive berigtiget.

SKM2020.138.LSR

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren kunne ændre sit valg om beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler til beskatning efter bruttoskatteordningen i KSL §§ 48 E-F (forskerskatteordningen) tilbage fra indtræden af skattepligt til Danmark den 1. december 2010 skulle afgøres efter KSL §§ 48 E-F og ikke SFL § 26, stk. 2, eller SFL § 27, stk. 1.

Klageren havde ved indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende år valgt at selvangive efter skattelovgivningens almindelige regler. Klageren ansås derfor for at have fravalgt forskerskatteordningen ved indsendelse af selvangivelsen for 2010. Landsskatteretten fandt ikke, at der i KSL §§ 48 E-F var hjemmel til at ændre dette valg, da der fremsattes anmodning herom i 2014.

SKM2017.222.LSR

Udlejer af en erhvervsejendom afholdt efter kommunens bestemmelser udgift til anlæg af en ny bro i nærheden af ejendommen, som indebar visse trafikale fordele. Landsskatteretten tillod, at ansættelsen blev genoptaget, således at udgiften kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum.

SKM2012.270.LSR

Landsskatteretten fandt, at det repræsentanten anførte, ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Der er herved henset til, at der ikke foreligger nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, ligesom en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at føre til at ændret resultat.

Der er herved lagt vægt på, at borgerens mail af 14. august 2009, der på grund af mangelfuld mailadresse ikke er modtaget i SKAT under sagens behandling, ikke anses at indeholde oplysninger, der kan føre til et ændret resultat.

SKM2010.728.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs nægtelse af genoptagelse.

SKM2010.238.LSR

Genoptagelse imødekommet. Hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

SKM2004.43.LSR

Genoptagelse imødekommet. Indgivelse af et regnskab inden fristen, anses for anmodning om genoptagelse.

SKAT

SKM2010.752.SKAT

En afgørelse, hvori der tages stilling til genoptagelse må som udgangspunkt ikke indeholde forbehold.