SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Skatteankestyrelsen om pålæg om førelse af logbog. Afgørelsen er begrundet med, at der er tale om en sag vedrørende arbejdsgiverkontrol, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2. 

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden H1 v/A, cvr-nr. X, (herefter virksomheden). Virksomheden består af en slikbutik i Y1.

Virksomheden blev registreret hos SKAT for A-skat pr. 31. januar 2014.

SKAT gennemførte sammen med Y1 Kommune den 16. februar 2014 uanmeldt kontrolbesøg hos virksomheden.

SKAT udleverede ved kontrolbesøget et brev med overskriften "Underretning og kvittering for gennemført kontrolbesøg" (et såkaldt retssikkerhedsbrev udleveret i medfør af lov nr. 442 af 9. juni 2004, § 5, stk. 6).

Af retssikkerhedsbrevet fremgår, at lovhjemlerne til kontrollen fremgår af momslovens § 74, stk. 1, skattekontrollovens § 6, stk. 4, kildeskattelovens § 86, stk. 2, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 91 a og retssikkerhedslovens § 12 a. Der er sat kryds i rubrikken "Skat" under teksten "Kontrollens formål samt øvrige lovhjemler er:" på retssikkerhedsbrevets side 1. Der er ikke afkrydset i rubrikken "Arbejdsgiverkontrol."

Under kontrollens bemærkninger på retssikkerhedsbrevets side 2 er der sat kryds i rubrikken "Virksomheden varsles at skulle føre logbog, jf. Kildeskattelovens § 86 A" under overskriften "Arbejdsgiverkontrol".

SKAT traf den 3. marts 2014 følgende afgørelse, der er adresseret til virksomheden:

"Du skal føre logbog over dine beskæftigedes løn og arbejdstid

Vi har besluttet at pålægge din virksomhed at føre logbog over dine beskæftigedes løn og arbejdstid.

Du skal senest begynde at føre logbogen den 27.02.2014, og du skal følge anvisningerne, som står i logbogen. Du kan stoppe den 26.02.2015, som er 12 måneder efter datoen i logbogen.

Hvis vi kommer på besøg igen og konstaterer, at du ikke registrerer, som du skal, kan du få en bøde. Vi kan også pålægge dig at føre logbog i en ny periode på 12 måneder.

Du har på kontroltidspunktet fået udleveret en logbog.

Begrundelse
Vi pålægger dig at føre logbog, fordi vi fandt risiko for misbrug af sociale ydelser vedrørende én af dine beskæftigede. Det konstaterede vi ved vores besøg den 16.02.2014. Her antraf SKAT:

[...]

som oplyste at han samtidigt med arbejde i din virksomhed modtager ydelse fra en a-kasse. Der opstod under interview af [...] tvivl om denne a-kasse var klar over at han havde arbejde nu, og der opstod også tvivl om der eventuelt var truffet aftale med a-kassen om supplerende dagpenge.

Pga. denne risiko for misbrug af ydelser fra a-kasse, pålægges din virksomhed at føre logbog over alle beskæftigede i virksomheden.

Love og regler
Reglerne om, at vi kan pålægge dig at føre logbog, står i kildeskattelovens § 86 A. Reglerne om, at du kan få en bøde, hvis du ikke fører logbog, står i kildeskattelovens § 74 og § 74 A.

Indehaveren risikerer at miste sit næringsbrev, hvis vi indberetter tre pålagte bøder for mangelfuld udfyldelse af logbog til Næringsbasen inden for fem år. Det står i lov om næringsbrev til fødevarebutikker § 11.

Du finder de love, vi henviser til, på skat.dk [...]

Se også vejledning nr. 9139 af 3. maj 2011 til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse mv. til brug for administrationen af forsikringssystemet, § 6. Du finder den på retsinformation.dk

Andre oplysninger fra kontrolbesøget
SKAT vejledte [...] i at føre logbogen korrekt. Du var ikke til stede under kontrolbesøget. Såfremt du ønsker vejledning i at føre logbogen korrekt bedes du kontakte undertegnede, for aftale om tidspunkt hvor jeg kan besøge virksomheden og vise dig hvordan man korrekt udfylder logbogen.

Sådan fører du logbog
Du fører logbog ved hver dag - før arbejdet starter - at registrere følgende på alle dine beskæftigede:

• Navn
• Cpr-nr.
• Arbejdstimer og start- og sluttidspunkt
• Løn.

Du skal registrere alle, der udfører arbejde i virksomheden, uanset om du udbetaler løn for arbejdet, om de er på prøve, i aktivering eller hjælper til. Hvis der ikke er beskæftigede på arbejde, skal du også skrive det.

Det er arbejdsgiveren eller den ansvarlige for virksomheden, som skal føre logbogen, og du skal føre en ny side for hver dag. Du kan få udleveret logbogen gratis af os, og du skal opbevare den i 5 år efter, året er gået.

Hvis du driver virksomhed fra flere adresser, skal du opbevare én logbog på hver adresse. Du kan ringe eller skrive til os for at få det nødvendige antal logbøger.

[Klagevejledning]

..."

Afgørelsen indeholder ikke i klagevejledningen eller i øvrigt nogen oplysning om, at der er adgang til omkostningsgodtgørelse ved klage over afgørelsen.

Virksomheden påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

Klagesagen ved Skatteankestyrelsen blev ført for virksomheden af en revisor.

Ved afgørelse af 11. juni 2014 ophævede Skatteankestyrelsen pålægget om at føre logbog. I tilknytning til afgørelsen afgav Skatteankestyrelsen på side 4 en udtalelse om medholdsgraden. Udtalelsen har følgende indhold:

"Udgifter til sagkyndig bistand
Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen. Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad du kan få omkostningsgodtgørelse af udgifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal sendes til SKAT, som træffer afgørelsen.

Skatteankestyrelsen udtaler følgende:

Der er givet fuldt medhold i det påklagede forhold."

For sin bistand i klagesagen har revisoren den 10. juli 2014 udstedt faktura nr. 3154 til virksomheden på 18.200 kr., ekskl. moms.

Ved ansøgning af 11. juli 2014 har revisoren på klagerens vegne ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse med 100 % af beløbet på 18.200 kr. 

SKATs afgørelse
SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Afgørelsen er begrundet således:

"Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2: Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2 blev indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000. Lovforslaget bygger på anbefalingerne i Betænkning nr. 1382/2000 om "Omkostningsgodtgørelsesordningen". I betænkningen er begrebet "arbejdsgiverkontrol" beskrevet. Heraf fremgår bl.a.: "Arbejdsgiverkontrol omfatter administration og kontrol af virksomhedernes indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, samt opfyldelse af indberetningspligterne. Kontrollen foretages af ToldSkat og kan gennemføres på grundlag af indkaldt materiale eller ved et besøg i virksomheden, eventuelt i forbindelse med andre kontroller, f.eks. på moms- eller toldområdet. Man kan således sige, at det er en virksomheds erhvervsmæssige aktiviteter, der betinger, om virksomheden er underkastet reglerne om arbejdsgiverkontrol, der findes i kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og i skattekontrolloven".

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 66 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 at klager over afgørelser efter kildeskattelovens § 86 A skal behandles af skatteankestyrelsen. Klagesagen, vedrørende førelse af logbog med henvisning til kildeskattelovens § 86 A, er derfor afgjort af Skatteankestyrelsen.

Følgende fremgår af den juridiske vejledning, afsnit A.A.13.5: Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand mv. i klager til skatteankeforvaltningen eller Landskatteretten i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager. Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre praktiske gennemførelsesforanstaltninger.

SKAT finder, at der er tale om en sag, der vedrører arbejdsgiverkontrol, uanset formålet med kontrollen. Sagen vedrører pålæg om førelse af logbog, med henvisning til kildeskattelovens § 86A. Sagen er iht. bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 behandlet af Skatteankestyrelsen. På denne baggrund fastholder SKAT den tidligere trufne afgørelse, idet udgifter til sagkyndig bistand ikke er godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Vedrørende Skatteankestyrelsens udtalelse om medholdsgraden skal det bemærkes, at udtalelsen alene er vejledende. SKAT behandler således ansøgningen om omkostningsgodtgørelse efter gældende regler i skatteforvaltningsloven." 

Klagerens opfattelse
Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal godkendes.

Til støtte herfor er anført, at der ved Skatteankestyrelsens afgørelse af 18. september 2014 blev givet medhold med 100 %.

Af afgørelsen fremgår endvidere af side 4, at udgifter til sagkyndig bistand kan dækkes fuldt ud, da der er givet fuldt medhold i det påklagede forhold.

Behandlingen af denne sag er uprofessionel, idet der først skriftligt blev givet fuldt medhold, og det blev oplyst, at man er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, hvorefter der ved ansøgning herom gives afslag.

Der er på SKATs kontrolbesøgskvittering af 16. februar 2014 afkrydset i rubrikken "Skat", hvilket overhovedet ikke kan anses for på nogen måde at indikere, at besøget drejer sig om arbejdsgiverkontrol, idet feltet vedrørende arbejdsgiverkontrol henstår blankt. Hvis SKAT ved at dække sig ind under, at der er afkrydset i feltet "Skat", kan kontrollere alt, så kan det jo være lige meget med et sådant skema.

Der er således intet på SKATs kontrolbesøgskvittering, der indikerer, at SKATs besøg var arbejdsgiverkontrolrelateret.

Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse for de omhandlede udgifter.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, fremgår, at der ydes omkostningsgodtgørelse ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.

Af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, fremgår, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, dog ikke gælder sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer.

Den omhandlede klagesag ved Skatteankestyrelsen var en sag om klage over SKATs afgørelse af 3. marts 2014, hvor virksomheden fik pålæg om at føre logbog. I SKATs afgørelse er lovhjemlen til pålægget udtrykkeligt angivet at være kildeskattelovens § 86 A.

I relation til klagerens revisors henvisning til det udleverede retssikkerhedsbrev bemærkes, at hvorledes afkrydsningen om kontrolbesøgets formål var på retssikkerhedsbrevet ikke har betydning for, hvad indholdet af SKATs afgørelse af 3. marts 2014 er.

Af bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014, der er udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, fremgår af § 1, stk. 1, nr. 66, at Skatteankestyrelsen afgør klager over afgørelser, der er truffet i medfør af kildeskattelovens § 86 A.

Den omhandlede klagesag blev derfor afgjort af Skatteankestyrelsen.

Kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, 1. punktum, har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte."

Der kan derfor ikke være tvivl om, at pålæg om at føre logbog gives til arbejdsgivere.

SKATs afgørelse af 3. marts 2014, hvor virksomheden fik pålæg om at føre logbog med henvisning til kildeskattelovens § 86 A, må derfor utvivlsomt anses for en afgørelse, der er omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol" i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2. 
Det bemærkes, at der i overensstemmelse hermed i SKATs afgørelse af 3. marts 2014 ikke blev givet oplysning om adgang til omkostningsgodtgørelse ved klage over afgørelsen.

Da klagesagen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse for de omhandlede udgifter.

Den omstændighed, at Skatteankestyrelsen i tilknytning til sin afgørelse i klagesagen afgav en udtalelse om medholdsgraden, kan ikke ændre herved.

Det bemærkes herved, at udtalelsen ikke kan have givet klageren en retsbeskyttet forventning om - i modstrid med lovgivningen - at kunne få omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til førelse af klagesagen, allerede fordi udtalelsen blev afgivet i tilknytning til klagesagens afslutning. Udtalelsen kan derfor ikke have påvirket klagerens beslutning om at antage en revisor til at føre klagesagen. Allerede af denne årsag kan klageren ikke støtte ret på at få omkostningsgodtgørelse på grund af udtalelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.