Vestre Landsrets kendelse af 27. november 2014, 12. afdeling, nr. B-1252-14
Parter
SKAT
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard
mod
A
(Advokat Poul Bostrup)
Afsagt af landsdommerne
Dorte Jensen, Torben Geneser og Lone Kudahl (kst.)
.........................................................................
Byrettens kendelse af 21. maj 2014, BS 3-116/2014
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt mail af 6. maj fra SKAT.
A har anmodet om, at der afholdes syn og skøn.
SKAT har protesteret herimod.
Retten har under telefonmøde den 10. april 2014 tilkendegivet, at syn og skøn tillades.
SKAT har i mail af 6. maj 2014 bedt om, at retten afsiger kendelse herom.
Der blev afsagt
K e n d e l s e
Nærværende sag er en isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn, hvor rekvirenten har anmodet om, at der afholdes syn og skøn til brug for en verserende Landsskatteretssag, jf. skatteforvaltningslovens § 47, jf. retsplejelovens § 343.
Retten finder, at det ikke på det foreliggende grundlag på forhånd kan afvises, at syn og skøn vil kunne få betydning for Landsskatterettens afgørelse.
Derfor
b e s t e m m e s
Isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn tillades. Sagen udsat.
...........................................................................
Vestre Landsrets kendelse af 27. november 2014, 12. afdeling, B-1252-14
Fremlagte bilag:
- brev af 5. september 2014 fra kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard, hvori Skatteministeriet frafalder at afgive yderligere processkrift
- brev af 23. oktober 2014 fra advokat Poul Bostrup.
Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede.
Ved kendelse af 21. maj 2014 har byretten bestemt, at isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn tillades.
Kendelsen er kæret af SKAT med påstand om, at As begæring om tilladelse til syn og skøn ikke tages til følge.
Parternes påstande
Til støtte for påstanden har SKAT navnlig anført, at Landsskatteretten den 25. juni 2013 har udtalt, at afholdelse af syn og skøn er irrelevant, da det ikke vil kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, og da en besvarelse af spørgsmålene efter Landsskatterettens opfattelse beror på en retlig vurdering, som det tilkommer Landsskatteretten at foretage. Endvidere er der enighed mellem parterne om, hvilke beløb A og de øvrige investorer har betalt til de parter, der har været involveret i vindmølleprojektet. Opgørelsen af As afskrivningsgrundlag afhænger herefter af en skatteretlig kvalifikation af disse beløb (anskaffelsessummen), hvorfor en udmeldelse af syn og skøn om vindmølleparkernes handelsværdi vurderes grundløst.
A har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte for påstanden navnlig anført, at syn- og skønssagens hovedspørgsmål angår en værdiansættelse af vindmølleparkens handelsværdi ved idriftsættelsen i september 2009. Skønsmanden skal således ikke tage stilling til retlige spørgsmål, men værdiansætte et aktiv, hvilket er kerneområdet for de sager, hvor der udmeldes syn og skøn efter skatteforvaltningslovens § 47. Afskrivningsgrundlaget på 145.340.413 kr. har SKAT nedsat til 96.211.946 kr., da 39.640.181 kr. er henført til infrastrukturanlæg og 904.142 kr. til kørevej.
Endelig har SKAT afvist afskrivning eller fradrag for 8.584.142 kr. i udbyderhonorar til G1 A/S. Da der er uenighed om afskrivningsgrundlaget, vil skønsmandens besvarelse være direkte anvendelig til at afgøre, om det er korrekt, at handelsværdien af vindmøllerne - og dermed afskrivningsgrundlaget - er et større beløb end beløbet på 96.211.946 kr., som efter SKATs opfattelse udgør afskrivningsgrundlaget.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e
Sagen vedrører afskrivningsgrundlaget i forbindelse med deltagelse i et K/S-projekt med investering i en vindmøllepark bestående af 6 vindmøller i Tyskland.
SKAT har ved afgørelse af 12. december 2012 ændret afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne, idet udbyderhonoraret til G1 A/S er blevet fratrukket, da honoraret efter SKATs opfattelse ikke er afskrivningsberettiget. Den regulerede anskaffelsessum er herefter blevet fordelt på udgift til vindmøller, infrastruktur og kørevej. Denne fordeling har SKAT opgjort skønsmæssigt på baggrund af totalentrepriseaftalen og investorernes øvrige økonomiske oplysninger, da der i overdragelsesaftalen af 15. januar 2009 ikke var foretaget en fordeling af anskaffelsessummen på henholdsvis vindmøller og infrastrukturanlæg.
På denne baggrund skønnes et syn og skøn om vindmøllernes handelsværdi ved idriftsættelsen i september 2009 at være uden betydning for Landsskatterettens behandling af sagen. Begæringen om syn og skøn tages derfor ikke til følge.
T h i b e s t e m m e s
As begæring om tilladelse til syn og skøn tages ikke til følge.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
Sagen sluttet.