Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Clara Trolle)

Afsagt af byretsdommer

Eva Skov

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 7. marts 2013, drejer sig om, hvorvidt A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2000 - 2004. Sagens værdi er oplyst at udgøre ikke under 400.000 kr.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til hel eller delvis genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, og at A's skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 7. december 2012 afsagt kendelse i sagen, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Klager:	A
Indkomstår:	2000 til 2004
Klage over:	Skatteankenævnets afgørelse af 23. marts 2011

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har stadfæstet SKATs nægtelse af genoptagelse af klagerens skatteansættelser for de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har nægtet at genoptage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har nægtet at genoptage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har nægtet at genoptage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har nægtet at genoptage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2004

Skatteankenævnet har nægtet at genoptage skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klagerens virksomhed har to aktiviteter. Hovedaktiviteten består i anvendelsen af en maskine, der kan fremstille mursten af ler ved hjælp af trykluft. Bivirksomheden består af produktion/salg af brændeovne. Klageren har en virksomhed i Holland sammen med sin bror og en virksomhed i Danmark. Der foreligger regnskab for den hollandske virksomhed for samtlige påklagede indkomstår, og der er selvangivet indtægt herfra.

For den danske virksomhed har der ikke foreligget et egentligt kasseregnskab, men alene bankkontoen og en del bilagsmateriale, som klagerens revisor efterfølgende har anvendt til udarbejdelse af regnskaber.

For indkomstårene 2000 og 2001 er der foretaget ansættelser på baggrund af selvangivelser.

For indkomståret 2002 er der ikke indgivet selvangivelse. Det skønsmæssige overskud er af SKAT takseret til 150.000 kr. Afgørelse herom er fremsendt 27. august 2003, og der er henset til, at klageren i flere år har drevet selvstændig virksomhed. Klageren har den 26. februar 2004 fremsendt regnskab vedlagt selvangivelse, der er anset som en anmodning om genoptagelse. Regnskabet er ikke anset for fyldestgørende, og SKAT har den 7. september 2006 givet afslag på genoptagelse.

For indkomståret 2003 har SKAT den 17. august 2004 udsendt afgørelse i sagen. I afgørelsen er henvist til, at SKAT ikke har modtaget selvangivelsen for 2003, og at man som følge heraf har forhøjet klagerens personlige indkomst med 350.000 kr. Den 19. oktober 2004 har SKAT modtaget en selvangivelse/anmodning om genoptagelse for indkomståret 2003. SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen. Der er henset til, at klageren er regnskabspligtig, og at det fremsendte regnskab ikke har opfyldt kravene til et behørigt regnskab. Afslag på genoptagelse er fremsendt til klageren den 7. september 2006.

For indkomståret 2004 har SKAT truffet afgørelse i sagen den 17. august 2005. Der er i afgørelsen henvist til, at der ikke er modtaget selvangivelse for det påklagede indkomstår. Overskud af virksomhed er herefter ansat til 350.000 kr. SKAT har henvist til oplysninger om momstilsvar samt tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden. SKAT har modtaget selvangivelse/anmodning om genoptagelse for indkomståret 2004 den 6. december 2005. SKAT har den 9. december 2005 nægtet at genoptage skatteansættelsen, da klageren er regnskabspligtig, og at det indleverede regnskab ikke opfylder kravene til et behørigt regnskab. SKAT har henvist til, at man tidligere har ansat den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da der ikke er modtaget selvangivelse. SKAT har endvidere givet afslag på genoptagelse på ny den 7. september 2006. Der er henvist til, at den selvangivelse, der er modtaget, svarer til tidligere fremsendt selvangivelse, som SKAT har taget stilling til.

Der har været momsangivelser som følger for de påklagede indkomstår:

Indkomståret 2001:

Oplysninger fra virksomhedskontrol af 11. august 2010.

2001	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Sum
Salgsmoms	0	0	0	7.687 kr.	7.687 kr.
Moms af EU-køb	0	0	0	0	0
Købsmoms	0	37.173 kr.	0	93.907 kr.	131.080 kr.
EU-køb (A)	0	-37.173 kr.	0	-86.220 kr.	-123.393 kr.
Moms og afgift i alt	0	0	0	0	0
EU-salg (B)	0	0	0	348.341 kr.	348.341 kr.

Indkomståret 2002:

Oplysninger fra R75 af 13.  august 2003.

2002	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Sum
Købsmoms	0	41 kr.	0	0	40.548 kr.
Moms og afgift i alt	0	- 41 kr.	0	0	- 40.548 kr.
Skønnede beløb	0	0	0	9 kr.	9.000 kr.

Oplysninger fra virksomhedskontrol af 11. august 2010.

2002	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Sum
Salgsmoms	0	0	0	24.001 kr.	24.001 kr.
Moms af EU-køb	0	0	0	5.397 kr.	5.397 kr.
Købsmoms	0	40.548 kr.	0	132.691 kr.	173.239 kr.
Moms og afgift i alt	0	- 40.548 kr.	0	- 103.293 kr.	- 143.841 kr.
EU-køb (A)	0	0	0	21.588 kr.	21.588 kr.
EU-salg (B)	0	0	0	0	0

Indkomståret 2003:

Oplysninger fra R75 af 5. august 2004 og oplysninger fra virksomhedskontrol - status på afregningsperiode - moms - den 11. august 2010.

2003	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Sum
Salgsmoms	0	5.163 kr.	0	7.083 kr.	12.236 kr.
Moms af EU-køb	0	3.732 kr.	0	1.888 kr.	5.620 kr.
Købsmoms	0	48.468 kr.	0	69.567 kr.	118.035 kr.
Moms og afgift i alt	0	- 39.583 kr.	0	- 60.569 kr.	- 100.179 kr.
EU-køb (A)	0	14.931 kr.	0	7.533 kr.	22.484 kr.
EU-salg (B)	0	197.433 kr.	0	485.186 kr.	592.619 kr.
Beregnet omsætning					641.563 kr.

Indkomståret 2004:

Oplysninger fra R75 af 15. august 2005 og oplysninger fra virksomhedskontrol - status på afregningsperiode - moms den 11. august 2010.

2004	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	Sum
Salgsmoms	0	17.425 kr.	0	13.514 kr.	30.939 kr.
Moms af EU-køb	0	688 kr.	0	10.853 kr.	11.541 kr.
Købsmoms	0	36.139 kr.	0	98.011 kr.	134.150 kr.
Moms og afgift i alt	0	- 18.026 kr.	0	- 73.644 kr.	- 91.670 kr.
EU-køb (A)	0	2.750 kr.	0	43.409 kr.	46.159 kr.
EU-køb (B)	0	7.354 kr.	0	268.773 kr.	276.127 kr.
Beregnet omsætning					399.883 kr.

Klagerens revisor har den 11. februar 2010 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2004.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs nægtelse af genoptagelse for samtlige de påklagede indkomstår. Ansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 er baseret på selvangivelser, der alene viser indkomst fra udlandet sammenholdt med, at der for 1997 er selvangivet et mindre dansk virksomhedsoverskud. I 1998 er der selvangivet 0 i dansk virksomhedsoverskud og ca. 32.000 kr. i udenlandsk overskud. I 1999 er der takseret 0 i dansk virksomhedsoverskud og 57.858 kr. i udenlandsk virksomhedsoverskud.

Videre er der ikke for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 indgivet selvangivelse og fyldestgørende regnskab, hvorfor klageren har været udtaget til taksation. SKAT har herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse på henholdsvis 150.000 kr., 350.000 kr. og 350.000 kr. for ovennævnte indkomstår. Der er ved skønnet henset til momsoplysninger, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til helt eller delvist at få genoptaget sine skatteansættelser for de påklagede indkomstår under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

SKAT har gennemført betydelige skønsmæssige forhøjelser, som ifølge SKAT og skatteankenævnet er ansat "ud fra oplysninger om momstilsvar samt tidligere år selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden."

Både SKATs og skatteankenævnets begrundelse for de gennemførte skønsmæssige forhøjelser er helt utilstrækkelige og reelt misvisende. Det er faktuelt forkert, at de skønsmæssige ansættelser kan basere sig på oplysningerne om momstilsvaret i virksomheden, idet det forholder sig således, at der for alle årene er indberettet negativ moms.

Det er faktuelt forkert, at de skønsmæssige ansættelser baserer sig på tidligere års selvangivelser, idet det er ubestridt, at der ikke foreligger selvangivne virksomhedsoverskud.

Det er ikke uddybet, hvad SKAT mener med "øvrigt kendskab" til virksomheden.

SKAT har i strid med egen praksis undladt at udarbejde privatforbrugsopgørelser.

Klageren har altid levet meget sparsommeligt og har som følge heraf altid haft et meget lavt privatforbrug. SKAT har ikke kunnet dokumentere, at klageren skulle have haft et privatforbrug, der tilsiger de høje skønsmæssige ansættelser, de har foretaget.

Vedrørende 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har SKAT undladt at opfylde sin vejledningsforpligtelse i henhold til forvaltningslovens § 7. Reaktionsfristen er konkret opfyldt i denne sag, idet klageren på intet tidspunkt har forsøgt at unddrage betaling af skatter og afgifter til Danmark, og han har løbende været i dialog med de danske skattemyndigheder om sin virksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klagerens revisor har den 11. februar 2010 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2004. Anmodningen er således indgået efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Spørgsmål om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmål om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorefter told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen blandt andet kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

For så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 er ansættelserne foretaget med udgangspunkt i klagerens selvangivelser. Der ses derfor ikke at foreligge de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, nævnte særlige omstændigheder. Det er derfor med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse for disse indkomstår.

For så vidt angår indkomståret 2002 har klageren ikke indgivet selvangivelse, og der er derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse på 150.000 kr. SKAT har herefter modtaget en selvangivelse med regnskab den 26. februar 2004, som er anset for anmodning om genoptagelse. Da regnskabet ikke er anset for fyldestgørende, har SKAT givet afslag på genoptagelse. Efter Landsskatterettens opfattelse er det ikke dokumenteret, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig. Der ses derfor ikke at foreligge de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, nævnte særlige omstændigheder, og det er derfor med rette, at genoptagelse er nægtet.

For så vidt angår indkomstårene 2003 og 2004 har SKAT ikke modtaget selvangivelser rettidigt, og de efterfølgende modtagne regnskaber er ikke anset for at opfylde kravene til et behørigt regnskab. Ansættelser er foretaget med udgangspunkt i klagerens momsangivelser. Klageren ses ikke at have dokumenteret, at de foretagne skønsmæssige ansættelser er åbenbart urigtige eller urimelige. Det ses derfor at være med rette, at SKAT har nægtet at genoptage ansættelserne for disse indkomstår.

Det er ikke i øvrigt godtgjort, at der har foreligget særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er således ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage indkomstansættelserne for de påklagede indkomstår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han har været selvstændig erhvervsdrivende siden 1974. Han har en virksomhed i Holland. Han har desuden haft momsregistreret virksomhed i Danmark siden 1997. Han lavede forsøgsprojekter for den danske stat. Han blev momsregistreret for at kunne få købsmomsen tilbage. Han arbejder med en ny opfindelse til fremstilling af byggematerialer, som delvis er blevet afprøvet i Danmark. Opfindelsen er registreret i hans navn. Han laver udviklingsprojekter i blandt andet ...10. Der er lavet prøvehuse med et lavt forbrug af energiressourcer til byggematerialerne. Der er tale om et mobilt maskineri, som presser lerjord sammen til mursten efter en ny metode med dynamisk proces. De fremlagte fotos viser fremstillingen. Han producerer maskinerne i Holland, og dele til maskinerne fremstilles i Danmark. Han har 10 forskellige underleverandører i Danmark, og dette har medført 5 - 6 arbejdspladser i Danmark. Han har haft stor succes med produktionen, og han leverer maskiner til mange forskellige lande, blandt andet ...11. Han er med i flere projekter i udlandet, hvor han er med til installeringen af maskinerne.

Bilag 12, ekstraktens side 96, er et "Aanslag" fra de hollandske myndigheder. Hans virksomhed i Holland er registreret, og han betaler personskat i Holland. Han har en renteindkomst på ca. 4.000 euro fra kapitalen i sit hollandske firma, som han betaler skat af i Holland.

Han opholder sig mest i udlandet og er i Danmark mindre end 100 dage om året. Det meste af tiden er han i Holland. Han kører selv fragt fra Danmark til Holland. Derudover opholder han sig i udviklingslande i f.eks. Afrika, hvor han deltager i udviklingsprojekter.

SKAT forhøjede hans skatteansættelse for flere år. Han kunne ikke forstå det, da hans firma ikke var kommercielt. Virksomheden var alene registreret, for at han kunne få købsmoms retur. Han har ingen lagerbeholdning i Danmark. Han henvendte sig mange gange til SKAT, men der var mange kommunikationsproblemer. Han havde møder med SKAT, og han ringede og skrev til SKAT, men han fik ikke noget ud af det. Han skiftede ofte revisor. Hans første revisor døde, og han kunne ikke finde en ny. Han indgav selvangivelse for sent. Hvis han modtog breve fra SKAT, kunne han ikke læse dem. Han kontaktede både SKAT og en revisor i ...1. Han fik ikke at vide, hvad han skulle gøre. Han troede, at han var registreret forkert i Danmark, da virksomheden ikke havde indkomst i Danmark. Han har ikke hørt, hvilke frister der gjaldt for ham. SKAT har ikke forklaret ham, hvad han skulle gøre. Han havde en svær tid i 2001 - 2003. Han fik stjålet en bil fyldt med værktøj til eksport, og han fik problemer med momsen. Han mødte ingen forståelse hos SKAT. Han og en revisor i ...1 lavede selvangivelser for 2000 og 2001. SKAT var ikke tilfreds med revisorens regnskaber, som ikke var lavet godt nok. Han fik ikke så meget moms tilbage, som han havde forventet. Der var for meget bureaukrati. Han indsendte også selvangivelser for 2002 - 2004, men måske for sent. Han har betalt revisoren for at udarbejde dem. Han ved ikke, om de blev indsendt før eller efter SKATs skønsmæssige ansættelse. Han arbejdede meget, og han fik ingen hjælp og vejledning af SKAT. Han var i tvivl om, hvad SKAT mente i brevet af 15. marts 2004 vedrørende indkomståret 2002, bilag L. Han talte med revisoren om det.

På et tidspunkt fik han igennem et advokatfirma kontakt til revisor LT, som forstod sig på hans virksomhed. LT lavede regnskaberne for de tidligere år. Han havde stadig alle de gamle bilag. Han lever meget enkelt i udviklingslandene. Der er f.eks. ingen hoteller i ...12. Andre steder boede han på hoteller, som kunne være meget dyre. Hvis han arbejdede for udlandsprojekter, fik han leveomkostningerne dækket, men ellers skulle han selv betale.

Han har ikke klaget over, at han var fuldt skattepligtig i Danmark. Han vidste ikke, hvad det indebar. Han bor i Danmark med sin veninde, som han har to børn med. Han ser sin post, når han kommer hjem til Danmark. Han har selv svaret på de breve, han har modtaget. Der var problemer med at tale med SKAT. Han har haft venner fra forskellige virksomheder til at hjælpe sig.

Revisor LT har forklaret, at han har været revisor for A siden efteråret 2009. Han har lavet regnskaber for ham siden. Han har set og hørt en masse om A's virksomhed. Aktiviteterne har bestået i indkøb af forskellige varer til videresalg til den hollandske virksomhed, salg af overskudsmateriale, værktøj mv. fra diverse projekter samt lidt konsulentvirksomhed. I 2009 fik han udleveret A's regnskabsmateriale i mapper for de foregående år, hvert år for sig. Der var alle salgs- og købsfakturaer for virksomheden. Da der var problemer med de tidligere regnskabsår, lavede han nye regnskaber for årene 2000 til 2008, dog undtagen for 2005. Regnskaberne blev fremsendt til SKAT, jf. bilag 17, og der blev indsendt regulering af moms. Han ved, at bilagene og momsregnskaberne tidligere er blevet godkendt af SKAT. Der har været småreguleringer, som er blevet sendt til toldvæsenet, og som er blevet godkendt. Han har redegjort for sine synspunkter i et brev til A's advokat, bilag 18, ekstrakten side 177. Han er ikke enig i SKATs ansættelser eller begrundelsen herfor, som ikke hænger sammen med de faktiske oplysninger. Skatteansættelserne hænger ikke sammen med de tidligere momsangivelser. For indkomstårene 2002 - 2004 ligger takseringerne langt fra de reelle tal. SKAT har ikke taget hensyn til den hollandske virksomhed, selvom man havde kendskab til den. SKATs forhøjelser har haft stor indflydelse på A's økonomi. SKAT har været meget afvisende over for ham og har ikke villet ændre sine ansættelser. A har ikke sendt regnskaber ind til SKAT tidligere, men kun sendt bilag frem. Vidnet har nu udarbejdet bogføring og regnskaber og afstemt tallene. Han har ikke foretaget kontrol af bilagene hos tredjemand. Alle tallene er baseret på A's egne oplysninger, og der er ikke foretaget revision, hvilket fremgår af hans revisorerklæring. A's tidligere revisor lavede en opstilling, som blev sendt til SKAT, men revisoren døde, og regnskabet blev ikke godkendt. A's virksomhed har ikke haft udgående moms af salg i Danmark.

Procedure

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 25. marts 2014 blandt andet anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A's skatteansættelser for indkomstårene 2000 - 2004 i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte under hensyntagen til, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte herfor henvises for det første til revisor LT's genoptagelsesanmodning af den 11. februar 2010 til SKAT med tilhørende bilag i form af regnskaber og selvangivelser for de berørte indkomstår, jf. bilag 17.

For det andet henvises til revisor LT's redegørelse dateret den 7. juli 2010, jf. bilag 18, indeholdende revisor LT's kommentarer til SKATs afgørelse af den 15. april 2010 og revisor LT's redegørelse dateret den 21. september 2010, jf. bilag 19.

...

Det er et faktum i sagen, at SKAT for de berørte indkomstår har gennemført betydelige skønsmæssige forhøjelser, som ifølge både SKAT og Skatteankenævnet er ansat "ud fra oplysninger om momstilsvar, samt tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden."

SKATs, Skatteankenævnets og Landsskatterettens begrundelse for de gennemførte skønsmæssige forhøjelser er i nærværende sag helt utilstrækkelig og reelt misvisende. Det er således faktuelt forkert, at de skønsmæssige ansættelser kan basere sig på oplysningerne om momstilsvaret i virksomheden, idet det forholder sig således, at der for alle årene er indberettet negativ moms, jf. revisor LT's redegørelse af den 7. juli 2010, jf. bilag 18.

Det er videre faktuelt forkert, at de skønsmæssige ansættelser baserer sig på tidligere års selvangivelser, idet det er et ubestrideligt faktum i sagen, at der ikke foreligger selvangivne virksomhedsoverskud - i hvert fald i forhold til den danske virksomhed. Derfor giver det selvsagt ikke mening at basere de skønsmæssige forhøjelser med henvisning til tidligere selvangivne virksomhedsoverskud.

Endelig henvises der som anført ovenfor til SKATs "øvrige kendskab til virksomheden". Hvad der ligger heri, er svært at sige, idet dette ikke er uddybet af hverken SKAT eller Skatteankenævnet.

Sammenfattende kan det konstateres, at SKATs skønsmæssige ansættelser hviler på et særdeles løst grundlag og er totalt løsrevet fra de faktiske forhold i sagen. Dertil kommer, at det kan konstateres, at SKAT - i strid med sin egen praksis - tilsyneladende har undladt at udarbejde privatforbrugsopgørelser for A for både de berørte indkomstår og omkringliggende indkomstår med henblik på at få verificeret, om de skønsmæssige ansættelser "holder vand" set i forhold til A's privatforbrug.

Det fremgår således klart af SKATs egen vejledninger, herunder det seneste Ligningsvejledning 2011-1, afsnit E.B.1.4., at man ved foretagelse af en skønsmæssig ansættelse skal tage udgangspunkt i skatteyders privatforbrug. Dette gælder ikke mindst, når indkomstopgørelsen, som er tilfældet i nærværende sag, er så mangelfuld, at den ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen. Det er videre væsentligt at fremhæve, at A altid har levet meget sparsommeligt, og han har som følge heraf altid haft et meget lavt privatforbrug. Det kan da også konstateres, at SKAT ikke på nogen måde har kunnet dokumentere, at A skulle have haft et privatforbrug, der tilsiger de høje skønsmæssige ansættelser, som SKAT har gennemført.

I praksis lægges der ikke ubetydelig vægt på, om skatteyder har haft et lavere privatforbrug end normalt, hvilket fremgår af Ligningsvejledningen. Der henvises her særligt til de to landsretsdomme TfS 1993.401 V og TfS 1997.63 Ø. I begge disse sager lagde landsretterne afgørende vægt på de under sagen afgivne forklaringer om, at de pågældende skatteydere levede meget sparsommeligt og i meget vid udstrækning var selvforsynende og derfor havde et lavere privatforbrug end gennemsnitligt.

At privatforbrugsberegninger fortsat tillægges afgørende betydning ved skønsmæssige forhøjelser fremgår af en nyere landsskatteretskendelse af den 5. december 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189794).

Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldte, idet der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, fordi de skønsmæssige ansættelser er foretaget på et ubestrideligt klart forkert faktuelt grundlag, ligesom de skønsmæssige ansættelser fører til et åbenbart urimeligt resultat for A.

Af Landsskatterettens kendelse dateret den 7. december 2012 fremgår det, at den såkaldte reaktionsfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, efter Landsskatterettens opfattelse ikke er opfyldt i nærværende sag.

...

Til støtte for, at reaktionsfristen konkret er opfyldt i nærværende sag, skal der henvises til, at A på intet tidspunkt har forsøgt at unddrage betaling af skatter og afgifter til Danmark, idet han hele tiden har været i løbende dialog med de danske skattemyndigheder omkring hans virksomhed.

I den forbindelse bemærkes, at A oprindeligt stammer fra Holland og i dag stadig kun taler gebrokkent dansk. Dette har i sagens natur vanskeliggjort hans kommunikation med SKAT, og dette aspekt skal selvsagt også tages i betragtning, når man vurderer, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt.

Det er videre væsentligt at holde sig for øje, at A er en særdeles driftig herre, der rejser meget i udlandet. Han har gennemsnitligt mere end 200 rejsedage om året - primært i forbindelse med rejser til Afrika og lignende steder, hvor han beskæftiger sig med forskelligartet virksomhed i relation til ulandsprojekter mv. Denne betydelige rejseaktivitet har selvsagt afstedkommet, at A ikke har haft mulighed for at reagere, hver eneste gang han har fået en henvendelse fra SKAT, som er sendt til hans danske adresse.

Endeligt skal det fremhæves, at det ved vurderingen af, hvorvidt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt, er det væsentligt at holde sig for øje, at SKAT som bekendt er underlagt en generel vejledningsforpligtelse omkring en eventuel ansøgning om ekstraordinær genoptagelse, hvilket fremgår af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7.

I forlængelse heraf har sagsøgeren henvist til en nyere afgørelse truffet af Skatteankenævnet den 24. oktober 2013, jf. bilag 23. I den konkrete sag havde SKAT ikke i fornødent omfang vejledt skatteyder om fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorved Skatteankenævnet anså fristen for suspenderet.

Med støtte i ovennævnte praksis, gøres det gældende, at i det omfang Retten måtte nå frem, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke konkret er opfyldt, må den i det mindste anses for suspenderet under hensyntagen til SKATs manglende vejledning om den pågældende reaktionsfrist.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 25. marts 2014 anført følgende anbringender:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgeren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har fremsat genoptagelsesanmodningen inden 6 måneder efter, at han kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Ekstraordinær genoptagelse er derfor under alle omstændigheder udelukket, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Indkomstårene 2000 og 2001:

Skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 (årsopgørelserne i bilag B og bilag C) er udarbejdet på baggrund af de af sagsøgeren selvangivne oplysninger. Sagsøgeren har ikke klaget over skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001.

Sagsøgerens genoptagelsesanmodning er alene støttet på de efterfølgende udarbejdede selvangivelser og skatteregnskaber (bilag G og bilag H) fra 2010, der for indkomstårene 2000 og 2001 samlet set viser en lavere skattepligtig indkomst end skatteansættelserne foretaget af SKAT.

Sagsøgeren har imidlertid hele tiden været i besiddelse af alle oplysningerne omkring hans indkomstforhold, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af de efterfølgende selvangivelser og regnskaber. Anmodningen om genoptagelse er således ikke begrundet i nye oplysninger, der ikke allerede forelå på tidspunktet for skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001.

Som følge heraf er ekstraordinær genoptagelse udelukket, jf. SKM2003.288.HR og SKM2011.140.VLR og Byrettens utrykte dom af 17. marts 2014 [SKM2014.400.BR.red.SKAT].

Den omstændighed, at ansættelserne måtte være materielt forkerte indebærer ikke i sig selv, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2008.990.ØLR og SKM2011.140.VLR.

Sagsøgeren har i øvrigt slet ikke godtgjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2000 og 2001 hviler på et forkert grundlag, eller medfører et åbenbart urimeligt resultat, jf. SKM2011.209.HR.

SKAT har foretaget skatteansættelserne for disse to indkomstår med udgangspunkt i sagsøgerens selvangivelser, hvor der er angivet udenlandsk virksomhedsoverskud i de to indkomstår på henholdsvis kr. 60.556,- og kr. 64.219,-.

Skatteansættelserne for indkomståret 2000 og 2001 er således ikke takseret, men foretaget på baggrund af sagsøgerens egne selvangivne oplysninger.

Sagsøgeren har på baggrund af de efterfølgende selvangivelser og regnskaber fra 2000 og 2001, der viser et overskud på kr. 73.798,-, i indkomståret 2001, og et virksomhedsunderskud kr. 62.854,- gjort gældende, at skatteansættelserne for 2000 og 2001 er forkerte.

Sagsøgerens efterfølgende regnskaber for 2000 og 2001 (bilag G og H) er ikke udarbejdet på baggrund af løbende bogføring, ligesom de ikke er dokumenteret ved underliggende bilag. Regnskaberne er alene rekonstrueret på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger og derfor ikke egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Han har således ikke ført et sikkert bevis for, at hans oprindelige selvangivelse er forkert.

Indkomstårene 2002, 2003 og 2004:

For så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2002, 2003 og 2004, er det ubestridt, at sagsøgeren ikke har indleveret selvangivelser og hertil fyldestgørende regnskaber. Skattemyndighederne har dermed været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Sagsøgeren har hverken klaget over SKATs skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst på henholdsvis kr. 150.000,- i 2002 og kr. 350.000,- i 2003 og 2004, eller SKATs afslag på hans anmodning om ordinær genoptagelse af 7. september 2006.

Som for indkomstårene 2000 og 2001 er sagsøgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 udelukkende støttet på forhold (oplysningerne om hans personindkomst), som han hele tiden har været bekendt med. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er således ikke støttet på nye forhold, der ikke allerede forelå på tidspunktet for skatteansættelsen.

Som følge heraf er ekstraordinær genoptagelse udelukket, jf. SKM2003.288.HR og SKM2011.140.VLR og Byrettens utrykte dom af 17. marts 2014 [SKM2014.400.BR.red.SKAT].

Den omstændighed, at ansættelserne måtte være materielt forkerte, indebærer ikke i sig selv, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2008.990.ØLR.

Sagsøgeren har i øvrigt slet ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 hviler på et forkert grundlag eller fører til åbenbart urimeligt resultat.

I mangel af regnskaber fra sagsøgeren har SKAT foretaget skatteansættelserne på baggrund af de oplysninger, SKAT har haft til rådighed om de tidligere års selvangivelser og de foreliggende momsoplysninger.

Henset til, at der i de forudgående år har været selvangivet et stigende (udenlandsk) virksomhedsoverskud, har SKAT ansat virksomhedsoverskuddet i 2002 til kr. 150.000,-. SKAT havde på tidspunktet for skatteansættelsen for 2002 ikke oplysninger om den udgående moms for sagsøgerens virksomhed, herunder oplysninger om eksportsalg og omsætning.

For indkomstårene 2003 og 2004 har SKAT navnlig lagt vægt på de foreliggende momsoplysninger, herunder særligt oplysningerne om, at sagsøgeren havde et eksportsalg på kr. 641.563,- i 2003 og kr. 399.883,- i 2004, jf. sagens bilag E og F.

SKAT har således foretaget de skønsmæssige ansættelser af indkomsten på baggrund af de foreliggende oplysninger, og der foreligger ingen tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med SKATs ansættelser.

De efterfølgende udarbejdede selvangivelser og regnskaber, som er sendt med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse i 2010, godtgør ikke, at skatteansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Regnskaberne er således ikke udarbejdet på baggrund af løbende bogføring, ligesom de ikke er dokumenteret ved underliggende bilag. Regnskabet er rekonstrueret på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger og derfor ikke egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

Desuden er der alene takseret dansk virksomhedsoverskud i indkomstårene 2002-2004 på trods af, at sagsøgeren i perioden har drevet den hollandske del af virksomheden. Sagsøgeren er således ikke blevet beskattet af overskuddet fra den hollandske virksomhed i indkomstårene 2002-2004.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det forhold, at virksomhedsoverskuddet i 2002-2004 er takseret som dansk virksomhedsoverskud. og ikke som udenlandsk virksomhedsoverskud, er uden betydning i forhold til rimeligheden af ansættelserne, idet sagsøgeren også havde været skattepligtig af virksomhedsoverskuddene, såfremt det i stedet var takseret som udenlandsk virksomhedsoverskud.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skatteansættelserne for 2002, 2003 og 2004 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Endelig har sagsøgeren anført, at SKAT skulle have udarbejdet privatforbrugsberegninger for de af sagen omhandlede indkomstår.

Heroverfor gøres det gældende, at SKAT ved skønsmæssige ansættelser ikke er forpligtet til, at der udarbejdes privatforbrugsberegninger, endsige påvises et negativt privatforbrug, jf. f.eks. SKM2009.37.HR, og SKM2011.209.HR, samt SKM2013.125.VLR, SKM2002.200.ØLR, SKM2004.5.VLR og SKM2004.367.VLR.

I den konkrete sag har der i øvrigt været så få tilgængelige oplysninger om sagsøgerens indkomstforhold, at der ikke har kunnet udarbejdes privatforbrugsberegninger i de omhandlede indkomstår.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:

Videre gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Denne omstændighed medfører i sig selv, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren allerede på tidspunktet for modtagelsen af SKATs afgørelser havde kendskab til de forhold, der begrunder anmodningen om den ekstraordinære genoptagelse, idet han hele tiden har været i besiddelse af oplysningerne om sine indkomstforhold. Sagsøgeren har, uanset hans anmodninger om ordinær genoptagelse i 2004 og 2006, hvor det må have stået klart for ham, at det fremsendte regnskabsmateriale ikke kunne danne grundlag for en ordinær genoptagelse, forholdt sig passiv i forhold til SKAT i mere end 3 år efter seneste afslag på genoptagelse, og mere end 5 år efter de foretagne skatteansættelser, idet han først i februar 2010 anmodede om ekstraordinær genoptagelse.

Da 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således er overskredet, er ekstraordinær genoptagelse under alle omstændigheder udelukket.

Der foreligger derudover ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere for fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum. Det bestrides i den forbindelse, at der påhviler SKAT en forpligtelse til at vejlede om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med, at der er givet afslag på ordinær genoptagelse eller under sagens forløb i øvrigt. SKAT har i afgørelserne om afslag på ekstraordinær genoptagelse givet klagevejledning. Dermed er SKATs vejledningspligt ophørt. SKATs vejledningspligt kan ikke udstrækkes til generelt at vejlede om alle teoretiske muligheder, herunder reglerne om genoptagelse af skatteansættelser.

Det er heller ikke korrekt, når sagsøgeren anfører, at SKAT har tilsidesat en forpligtelse til at vejlede sagsøgeren om, hvilke oplysninger, der var nødvendige, for at få sagen genoptaget.

SKAT har i afgørelserne om afslag på ordinær genoptagelse (sagens bilag L, M, N, O, P og Q) anført, at sagsøgerens vedlagte selvangivelser ikke opfylder de gældende krav til behørigt regnskab, idet der bl.a. ikke er indsendt en specificeret kapitalforklaring. SKAT har således oplyst sagsøgeren om, at der på denne baggrund ikke kunne ske en ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004, og han kan således ikke have været i tvivl om, hvorfor han ikke fik genoptaget sine skatteansættelser.

Den korrespondance, som sagsøgeren har haft med SKAT, jf. bl.a. bilag 13-16, efter der var givet afslag på ordinær genoptagelse for indkomstårene 2002-2004 dokumenterer ikke, at SKAT har tilsidesat en vejledningsforpligtelse. Under alle omstændigheder er det på ingen måde en omstændighed, som kan begrunde en suspension af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet det har stået klart for sagsøgeren, hvilke oplysninger der manglede for, at skatteansættelserne kunne genoptages.

Det bemærkes endvidere, at sagsøgerens mangelfulde sprogkundskaber samt hans betydelige rejseaktivitet i udlandet selvsagt ikke kan begrunde en fravigelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, første punktum.

Der er således intet grundlag for at kritisere SKATs sagsbehandling i sagen.

..."

Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund som ubestridt, at A's anmodning af 11. februar 2010 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2004 er fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 7, ikke er opfyldt. Genoptagelse kan derfor alene tillades, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og anmodningen herom er fremsat senest 6 måneder efter, at A er kommet til kundskab om de særlige omstændigheder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt. SKAT kan dog behandle anmodninger fremsat efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt.

Efter de afgivne forklaringer og de øvrige oplysninger i sagen må det lægges til grund, at anmodningen af 11. februar 2010 om genoptagelse er fremsat på grundlag af regnskaber og selvangivelser, som hans nuværende revisor har udarbejdet i 2009-2010. A har ikke oplyst om specielle forhold eller nye oplysninger, som han er kommet til kundskab om efter udløbet af fristerne for anmodning om ordinær genoptagelse.

Regnskaberne, som ligger til grund for A's selvangivelser, er udarbejdet ud fra A's egne oplysninger og bilag, og revisor har ikke foretaget revision eller review af regnskabet. A findes ikke herved at have dokumenteret, at SKAT har begået fejl ved de skønsmæssige forhøjelser af A's indtægter i 2002 - 2004, som har ført til materielt urigtige ansættelser, eller at de selvangivelser, han tidligere har indgivet for 2000 og 2001, har været behæftet med væsentlige og undskyldelige fejl, således at det må anses for urimeligt at fastholde skatteansættelserne for de pågældende år. Der findes derfor ikke at foreligge særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for de pågældende år efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Herefter, og da SKATs undladelse af at foretage beregning af A's privatforbrug i de pågældende indkomstår ikke findes at være et forhold, som nu kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsøgeren skal betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet dækker sagsøgtes rimelige udgifter til advokatbistand med tillæg af moms, da sagsøgte har oplyst ikke at være momsregistreret. Retten har lagt vægt på sagens udfald, omfang og økonomiske værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 35.000 kr.