Parter

A
(Advokat Michael Lindquist)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Heidi Jakobsen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 12. juli 2011, vedrører spørgsmålet, om sagsøger var momspligtig i perioden 1. januar til 31. december 2007 og fra 1. januar 2007 og til 31. december 2008.

Sagsøger, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for 2007 ikke forhøjes med kr. 83.738,00.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for 2008 ikke forhøjes med kr. 64.483,00.

Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for 2007 forhøjes efter et af retten fastsat skøn mindre end kr. 83.738,00.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar for 2008 forhøjes efter et af retten fastsat skøn mindre end kr. 64.483,00.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 13. april 2011:

"...

Klagen vedrører skønsmæssigt forhøjet momstilsvar.

Landsskatterettens afgørelse

Momsperiode 1. januar 2007 - 31. december 2007

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens momstilsvar med 83.738 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Momsperiode 1. januar 2008 - 31. december 2008

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens momstilsvar med 64.483 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler om sagen (forhandling).

Sagens oplysninger

Virksomheden H1 v/A var momsregistreret fra den 1. oktober 2001 til den 20. august 2004, i hvilken periode der blev angivet moms kvartalsvist. Virksomheden blev igen momsregistreret den 27. marts 2005 og angav moms månedsvist.

Følgende momstal er angivet af virksomheden i indkomstårene 2007 og 2008:

Indkomstår 2007
Salgsmoms	0 kr.
Købsmoms	0 kr.
Energiafgifter mv.	0 kr.
Moms og afgifter i alt	0 kr.
Indkomstår 2008
Salgsmoms	132.622 kr.
Købsmoms	113.000 kr.
Energiafgifter mv.	5.263 kr.
Moms og afgifter i alt	14.359 kr.

I indkomstårene 2007 og 2008 havde klageren og hans ægtefælle et af SKAT beregnet negativt privatforbrug på henholdsvis -6.363 kr. og -15.616 kr.

SKAT anmodede den 31. oktober 2008 klageren om en redegørelse og dokumentation for det lave privatforbrug, en redegørelse og dokumentation for dækning af husleje og leveomkostninger samt dokumentation for køb af bil i indkomståret 2007.

Den 3. december 2008 sendte SKAT en erindringsskrivelse til klageren.

Klageren havde den 16. december 2008 møde med SKAT, i hvilken forbindelse han oplyste; at hans kiosk blev solgt i indkomståret 2007, at han opholdt sig i Asien i det meste af indkomståret 2007, at familien boede i Danmark i indkomståret 2007, at han ikke havde firma i indkomståret 2007, at alle udgifter blev betalt over PBS; og at en ven hjalp ham økonomisk i indkomståret 2007.

SKAT anmodede på mødet klageren om at indsende en skriftlig redegørelse for forholdene vedrørende indkomståret 2007 samt indsende al relevant dokumentation. Klageren meddelte, at han eller hans revisor ville indsende det ønskede materiale inden den 15. januar 2009.

SKAT modtog ikke materiale eller andet fra klageren og udsendte den 19. februar 2009 og 27. februar 2009 forslag til ændring af klagerens skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2006 - 2008 som følge af et for lavt privatforbrug.

Den 20. marts 2009 rettede klageren henvendelse til SKAT og anmodede om et møde med SKAT.

Den 18. maj 2009 holdt klageren møde med SKAT og medbragte dokumentation for sine udgifter for indkomståret 2007. Dokumentation og redegørelse for privatforbruget i indkomståret 2007 er ikke medbragt. Det medbragte materiale viste, at klageren havde yderligere udgifter på 171.175 kr., som må betyde, at klagerens rådighedsbeløb i indkomståret 2007 var på 177.538 kr.

Den 25. maj 2009 sendte SKAT en ny anmodning til klageren om indsendelse af dokumentation og redegørelse for privatforbruget i indkomståret 2007.

SKAT rykkede klageren for svar den 14. juli 2009.

Den 10. august 2009 anmodede SKAT klagerens banker om indsendelse af kontoudtog for indkomståret 2007. Kontoudtogene blev modtaget den 13. august 2009.

De modtagne kontoudtog viste kontante indsætninger på i alt 418.690 kr.

På grundlag af de modtagne kontoudtog samt privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2006 - 2008 anmodede SKAT den 18. august 2009 klageren om materiale i sagen.

SKAT rykkede klageren for svar den 7. oktober 2009 og anmodede herefter klagerens ægtefælles banker om kontoudtog. Disse kontoudtog viste større kontante indsætninger.

Den 23. december 2009 anmodede SKAT klageren om at redegøre for de større kontante indsætninger på hans ægtefælles konti.

En sådan redegørelse blev ikke modtaget.

SKAT traf afgørelse den 7. april 2010, hvor der vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 blev foretaget en skønsmæssig indkomstforhøjelse inkl. moms på henholdsvis 418.690 kr. og 322.416 kr.

Klagerens broder har den 7. juni 2010 erklæret, at han har anvendt sin broders checkhæfte til indkøb til sin egen forretning.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2007 og 2008 med henholdsvis 83.738 kr. og 64.483 kr.

På grundlag af bl.a. den manglende besvarelse af SKATs breve af 31. oktober 2008, 3. december 2008, 2. februar 2009, 25. maj 2009, 14. juli 2008, 18. august 2009, 7. oktober 2009 og 23. december 2009 og privatforbrugsberegninger er virksomhedens momstilsvar ansat skønsmæssigt, jf. statsskattelovens § 4, momslovens §§ 1 og 3 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den talmæssige opgørelse er foretaget således:

Indkomståret 2007
Yderligere omsætning inkl. moms	418.690 kr.
Moms	83.738 kr.
Indkomståret 2008
Yderligere omsætning inkl. moms	322.416 kr.
Moms	64.483 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Principalt er der nedlagt påstand om, at de forhøjede momsansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 er ugyldige. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at de forhøjede momsansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 på henholdsvis 83.738 kr. og 64.483 kr. skal nedsættes til det selvangivne. Mere subsidiært er nedlagt påstand om, at de forhøjede momsansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 på henholdsvis 83.738 kr. og 64.483 kr. skal nedsættes til et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

SKAT har ikke taget stilling til alle de hovedanbringender, som klageren har fremført på mødet i sin afgørelse. Afgørelsen er bl.a. derfor ugyldig, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Klageren solgte sin kiosk ultimo indkomståret 2006 og rejste i indkomståret 2007 til Asien i 10 måneder. Han kan derfor ikke pålægges overskud af virksomhed for en periode, hvor klageren ikke har været i Danmark.

Klagerens broder har indsat sit overskud på klagerens konto samt anvendt klagerens checkhæfte i den periode, hvor klageren var i Asien, jf. broderens erklæring. Derfor er forhøjelserne vedrørende indkomstårene 2007 - 2008 ikke korrekte.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKAT skal i en afgørelse anføre, hvilken formel og materiel beskatningshjemmel der er anvendt, ligesom lovlige og pligtige hovedhensyn ved udøvelse af skøn skal anføres, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

SKAT har tilstrækkeligt begrundet sin afgørelse, hvorfor sagen behandles materielt.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Klageren anses for at have drevet erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2007 - 2008. Det er ikke dokumenteret, at klageren har solgt virksomheden i 2006, hvorfor klageren anses for indehaver af virksomheden i de påklagede år. Det lægges derfor til grund, at de indkøb af varer og i øvrigt foretagne retshandler, som er foretaget i virksomheden i den periode, hvori klageren efter det oplyste skulle have opholdt sig i Asien, er foretaget på vegne af klageren og for dennes regning.

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, og forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Overstiger den indgåede afgift for en afgiftsperiode den udgåede afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i opkrævningslovens § 12, jf. momslovens § 56, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter momslovens §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift, jf. momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., at der for hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m. v. skal indgives en angivelse af de oplysninger, som følge af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m. v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. I. Såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. SKAT har beregnet indehaverens privatforbrug til -177.538 kr. i 2007 og -185.616 kr. i 2008. Endvidere har SKAT konstateret kontante indsætninger på klagerens konto på 418.690 kr. i indkomståret 2007. SKAT har på denne baggrund ansat yderligere omsætning til 334.952 kr. ekskl. moms i 2007 og 257.933 kr. ekskl. moms i 2008.

Klagerens yderligere momstilsvar i indkomstårene 2007 og 2008 er ud fra den skønsmæssigt ansatte yderligere omsætning ansat til henholdsvis 83.738 kr. og 64.483 kr.

Landsskatteretten finder ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af BA.

Sagsøger har forklaret, at han er fra Asien, og at han kom til Danmark den 23. september 1987. Han har drevet selvstændig virksomhed fra 2001. Han drev en kiosk fra 2001 til 2004, og i 2004 købte han en anden kiosk, som han bevarede til 2006. I 2007 drev han ikke forretning, men i 2008 erhvervede og drev en forretning.

Foreholdt bilag 3, købekontrakt, har sagsøger forklaret, at den er underskrevet af ham. Overdragelsen fandt sted i oktober 2006. Foreholdt bilag 4, Årsrapport H2, har sagsøger forklaret, at det var den eneste kiosk, som han havde, og den var grundlaget for regnskabet. Han afmeldte imidlertid ikke sit momsnummer. Det skulle hans revisor IK have gjort. Sagsøger drev ikke virksomhed i 2007. Han havde en bankkonto med til knyttet checkhæfte i 2007, og det havde han overdraget til sin bror, der havde foretaget de nævnte indsættelser og hævninger. Hans bror drev en kiosk, som han havde drevet også i de foregående år, og broderen havde også handlet med G1 i de foregående år.

Det var et forslag fra G1, at der skulle betales med check.

De køb, der blev foretaget af broderen, var alene i dennes interesse for dennes forretning.

Sagsøger var ude at rejse i 2007. Om foråret tog han til Asien, og der var han 6-8 uger, hvorefter han returnerede til Danmark. I juni/juli rejste han til England, hvor han var ca. 2 måneder, og derefter rejste han hjem. Senere på året rejste han til Tyskland til sin bror, der bor i ...1, hvor han var i tre måneder. Da han kom hjem åbnede forretningen. Han er gift og har to børn under 14 år.

I 2007 forblev børnene i Danmark, men de var dog med i England.

I 2007 levede han af at sælge forretningen, som han solgte for 55.000. kr. Derefter fik han garantien for Tipstjenesten og et depositum fra Bladkompagniet frigivet, det drejede sig om henholdsvis 70.000 kr. og 14-15.000 kr. Herudover fik han ca. 20.000 tilbagebetalt vedrørende lejemålet. De bilag har han overdraget til sin revisor, og de er ikke fremlagt i sagen. Beløbene blev indsat på hans konto i 2006 i Nordea Bank, jf. bilag.

Han var ikke klar over, at beløbene ikke fremgik af hans regnskab. Al hans post blev afleveret til revisor IK.

Fra 2008 erhvervede og drev han en slagterforretning uagtet, at der i regnskabet står, at det var en købmandsforretning. jf. bilag E, den ligger på ...2. Han overtog en igangværende forretning. Hans omsætning fremgår af årsregnskabet. Han bogførte sine udgifter og indtægter og indleverede bilagene til sin revisor.

Foreholdt, at han ifølge privatforbrugsopgørelsen har haft udgifter på 170.000 kr., har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvilken dokumentation han fremlagde.

I 2008 gik butikken ikke særlig godt, og de levede af hans hustrus indtægt. Han havde også lidt penge med hjem fra Asien.

Hustruen arbejdede i 2008 i G2 som receptionist.

Foreholdt bilag 2 side 3, forklarede sagsøger, at en ven hjalp ham økonomisk i 2007, og den pågældende havde også givet ham penge med hjem fra Asien.

Foreholdt bilag 4 og 5 årsrapporterne 2006 og 2007, hvori det er anført, at han ejer forretningen, har sagsøger forklaret, at det var revisor IK, der udførte det arbejde. Sagsøger har ikke set regnskabet, men 2007 var ikke et helt stabilt år.

Broderen brugte ikke sin egen konto til at indsætte midlerne på, men i stedet indsatte han omsætningen på sagsøgers konto, der således fungerede som broderens konto. Det var også broderen, der brugte pengene.

Som vidne fremstod sagsøgers bror, BA, der forklarede, at han i 2007 drev han en købmandsforretning på ...3. Han henviste til bilag 10, og forklarede, at IK også var hans revisor.

Han handlede hos G1, og bilag 9, faktura, er dokumentation herfor. Han har handlet hos G1 i alle de år, han har drevet virksomhed, han købte cigaretter, chokolade og slik.

Han betalte for varerne, men de ville ikke modtage kontanter.. Der skulle betales med check, fordi der havde været udøvet røveri m.v. mod chaufførerne, og de krævede derfor, at beløbene blev betalt med check. Han havde ikke noget checkhæfte, fordi kontoen var ophørt. Han bad sin bror om hjælp, og han gav ham lov til at bruge sit checkhæfte, og det er vidnet meget taknemmelig for. Han kunne derfor købe en større mængde varer, når han betalte med check.

Broderen havde ikke nogen forretning på det tidspunkt og havde ikke brug for sit checkhæfte. Han underskrev checkene med sin brors navn.

Foreholdt bilag 8, erklæring fra vidnet, har vidnet forklaret, at det er ham, der har underskrevet bilaget. Bilaget blev udarbejdet, fordi sagsøger bad ham om det, idet han skulle bruge det over for SKAT, som dokumentation for, at det var vidnet, der havde brugt checkhæftet.

Han kan ikke huske datoerne m.v., men der ikke svært at se, hvad pengene blev brugt til. Checkhæftet var tilknyttet en konto i Nordea Bank. Han udskrev checkene, og vidnet satte hele tiden penge ind, for at sikre, at der var dækning for hævningerne. Pengene blev indbetalt kontant. Han har fortalt revisor, at han brugte broderens konto.

Hans bror solgte sin kiosk på ...4. Den gik dårligt, og den gik næsten konkurs.

Han oprettede ikke sin egen checkkonto, da Daugaard krævede, at betaling skulle ske med check. Banken ville ikke give ham et checkhæfte. I 2008 købte han varerne fra en anden grossist.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 30. marts 2012 anført følgende:

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende,

at	den selvangivne moms for virksomheden er et retvisende udtryk for virksomhedens momspligt,
at	sagsøger ved sagens bilag 3 har dokumenteret salg af den sagsøger tilhørende virksomhed,
at	sagsøger ikke drev virksomhed i år 2007,
at	sagsøger som følge af manglende drift af virksomhed ikke var momspligtig,
at	sagsøgtes skønsmæssige afgørelse beroede på sagsøgers manglende dokumentation for salg af virksomheden og på et beregnet negativt privatforbrug,
at	det af sagsøgte beregnede negative privatforbrug for årene 2007 og 2008 ikke kan lægges til grund idet sagsøger ikke havde ophold i Danmark, men i Asien, og der levede af opsparede midler og midler fra salg af kiosk-virksomheden.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 28. marts 2012 anført følgende:

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst samt heraf afledt forhøjelse af momstilsvaret i indkomstårene 2007 og 2008 som følge af udeholdt omsætning i sagsøgerens virksomhed.

Det gøres gældende, at skattemyndighedernes skøn kun kan tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at de er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR og SKM2007.96.HR Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at det udøvede skøn kan tilsidesættes.

Personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige, jf. momslovens § 3, stk. 1. Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren drev erhvervsvirksomhed i 2007 og 2008. Sagsøgeren har ikke bestridt at have drevet momspligtig virksomhed i momsperioden 1. januar til 31. december 2008, hvor sagsøgeren havde registreret sin virksomhed som momspligtig hos skattemyndighederne.

Til støtte for, at sagsøgeren drev erhvervsmæssig virksomhed i momsperioden 1. januar til 31. december 2007 gøres det gældende, at sagsøgerens virksomhed var momsregistreret, og at sagsøgeren i 2007 modtog en række kontante indsætninger på sin bankkonto (angiveligt fra dennes bror), som må antages at stamme fra sagsøgerens virksomhed. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsætningerne på sagsøgerens konto i 2007 ikke tilhører sagsøgeren.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerens bror, BA, har anvendt sagsøgerens checkhæfte til indkøb i den relevante periode. I den forbindelse bestrides det, at fakturaerne udstedt til BA (bilag 9) dokumenterer, at BA anvendte sagsøgerens konto ved drift af sin købmandsvirksomhed. De fem fakturaer dokumenterer alene, at BA ved flere lejligheder har bestilt varer hos G1 A/S. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at fakturaerne er betalt, eller fra hvilken konto betalingerne er sket.

Yderligere bemærkes, at sagsøgeren ikke har givet en plausibel forklaring på, hvorfor sagsøgerens bror angiveligt skulle have benyttet sagsøgerens bankkonto og checkhæfte i stedet for sit eget.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at sagsøgeren opholdt sig i Asien i 2007, idet det bestrides, at kopi af sagsøgerens pas udgør tilstrækkelig bevis herfor. Sagsøgerens pas indeholder diverse stempler samt to visa udstedt af et land i Asienske henholdsvis den 27. marts 2007 og den 11. juni 2009. Begge visa giver sagsøgeren ret til at tage ophold i Asien i tre måneder. Stemplerne har følgende dateringer og stedsangivelser:

- 19. januar 2005	...5, Asien
- 19. januar 2005	...6, Danmark
- 11. januar 2006	...6, Danmark
- 15. februar 2006	...6, Danmark
- 4. april 2007	...6, Danmark
- 21. april 2007	...5, Asien
- 21. april 2007	...6, Danmark
- 8. juli 2007	...7, Danmark
- 17. juni 2009	? (Ej læsbart)
- 27. oktober 2009	...6, Danmark
- 4. august?	...5, Asien (Ej læsbart)

På baggrund af stemplerne og de to visa bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren ikke havde ophold i Danmark i 2007 og 2008.

Overdragelsesaftalen af 23. september 2006 (bilag 3) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at sagsøgeren skulle have overdraget sin virksomhed.

Aftalen er ikke tidligere blevet fremlagt til trods for, at sagsøgeren er blevet opfordret hertil adskillige gange. Derudover fremgår det af virksomhedens årsrapport for 2006 (bilag 4), at ejeren af H2 er sagsøgeren, A, og at revisionen er udført efter aftale med sagsøgeren. Det er ligeledes sagsøgerens navn, der er anført under overskriften "Indehaverens påtegning" (bilag 4, side 2). Årsrapporten er aflagt den 17. juni 2007, hvilket ikke hænger sammen med sagsøgerens oplysning om, at han skulle have overdraget virksomheden den 23. oktober 2006, jf. overdragelsesaftalen af 23. september 2006 (bilag 3).

I øvrigt bemærkes, at afsnittene "Indehaverens påtegning "(side 3) og "Erklæring afgivet af virksomhedens uafhængige revisor" (side 4) er nøjagtig enslydende i årsrapporterne for 2006, 2007 og 2008, ligesom årsrapporterne for 2006 og 2007 er dateret samme dag, dvs. den 17. juni i henholdsvis 2007 og 2008.

Sagsøgeren var hos skattemyndighederne registreret som indehaver af en personligt drevet virksomhed i 2007 og 2008, ligesom at sagsøgeren modtog større beløb på sin bankkonto (bilag C og D), som må antages at stamme fra virksomhedens drift.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at indkøb af varer og øvrige foretagne retshandler, som er foretaget i virksomheden i 2007, er foretaget på vegne af sagsøgeren og for dennes regning, hvorfor sagsøgeren må anses for at have drevet momspligtig virksomhed og var som ansvarlig indehaver hæftelsespligtig for den skyldige moms.

Ved drift af momsregistreret virksomhed havde sagsøgeren pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Sagsøgeren var forpligtet til for hver afgiftsperiode at opgøre den udgående og den indgående afgift, og forskellen imellem den indgående og den udgående afgift var virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1.

Registrerede virksomheder har pligt til at angive størrelsen af den indgående og den udgående afgift til skattemyndighederne samt værdien af de leverancer, der er fritaget for afgift, jf. momslovens § 57, stk. 1. Desuden har den momspligtige virksomhed pligt til - efter hver afregningsperiode og for hver afgift - at give de oplysninger til skattemyndighederne, som følger af reglerne i den enkelte afgiftslov, jf. opkrævningsloven § 2, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, er skattemyndighederne berettiget til at ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne var berettiget til at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, idet de for skattemyndighederne tilgængelige oplysninger ikke var tilstrækkelige til at danne grundlag for en kontrol af virksomhedens angivelser, og idet sagsøgeren ikke besvarede de adskillige henvendelser fra skattemyndighederne vedrørende virksomhedens omsætning.

Derudover gøres det gældende, at skattemyndighederne med rette opgjorde et negativt privatforbrug for sagsøgeren i 2007 og 2008, idet sagsøgerens selvangivne indkomst ikke gav mulighed for det konstaterede forbrug. Endelig konstaterede skattemyndighederne, at sagsøgeren i 2007 havde modtaget kontante indsætninger på sin konto på i alt kr. 418.690, hvilke beløb ikke er selvangivet. På den baggrund bestrides det, at den af sagsøgerens angivne moms var retvisende.

Det gøres gældende, at det beregnede negative privatforbrug for 2007 og 2008 kan lægges til grund, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at han havde tilstrækkelige midler til det konstaterede forbrug, herunder til forsørgelse af hans hustru og to børn i Danmark. Sagsøgeren erhvervede desuden den 2. januar 2007 en bil afmærket Mitsubishi med registreringsnummer ... . Sagsøgeren har ikke dokumenteret finansieringen af købet heraf.

De bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren levede af opsparede midler og midler fra salg af kiosk-virksomheden i 2007 og i 2008, idet sagsøgerens virksomhed i 2006 alene havde et overskud på kr. 59.448, jf. årsrapport for 2006 (bilag 4, side 9).

Sagsøgeren har ikke anfægtet privatforbrugsberegningerne (bilag A og B), hvorfor disse opgørelser kan lægges ubestridt til grund.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst, at forhøjelsen med rette er anset som yderligere omsætning i sagsøgerens virksomhed i de pågældende indkomstår, og at en del af den skønsmæssige forhøjelse anses for at være virksomhedens momstilsvar for 2007 og 2008, jf. statsskattelovens § 4, momslovens §§ 1 og 3, samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagsøgeren har ikke besvaret en række af de processuelle opfordringer (1)-(8), som sagsøgte har fremsat. Det gøres gældende, at dette skal komme sagsøgeren processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at sagsøgeren heller ikke herefter har løftet sin bevisbyrde for, at de af skattemyndighedernes udøvede skøn kan tilsidesættes.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger havde momsregistreret sin virksomhed i 2007 og 2008. Sagsøger opgav sit momstilsvar for 2007 til 0 kr. og for 2008 til 14.359 kr. SKAT udregnede sagsøger og dennes ægtefælles privatforbrug til hhv. -6.363 kr. og -15.616 kr.

Sagsøger indsendte ikke dokumentation for sine oplysninger til SKAT. Efter SKAT havde udsendt forslag til ansættelse til sagsøger, holdt denne møde med SKAT og medtog dokumentation for yderligere udgifter i 2007, men sagsøger havde ikke medtaget anden dokumentation.

Da SKAT havde indhentet diverse kontoudtog for konti tilhørende sagsøger og dennes ægtefælle og fortsat ikke modtog nogen redegørelse for de på kontiene konstaterede indsættelser, forhøjede SKAT skønsmæssigt sagsøgers indkomst for de pågældende indkomstår med hhv. 418.690 kr. og 322.416 kr. Momsen blev på baggrund heraf fastsat til hhv. 83.738 kr. og 64.483 kr.

Som følge af det oplyste om den manglende dokumentation og det oplyste om indeståendet på sagsøgers og hustruens konti, finder retten, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte momstilsvaret jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2

Sagsøger har forklaret, at han havde solgt sin forretning, at han var i Asien i 2007, og at han derfor ikke drev sin virksomhed i det år. Han har videre forklaret, at han havde lånt sit checkhæfte til sin bror, der derefter brugte det i sin forretning.

Der er fremlagt en købekontrakt vedrørende sagsøgers virksomhed dateret 26. september 2006, og der er fremlagt udskrift af en konto i Nordea Bank tilhørende sagsøger, ligesom der er fremlagt diverse faktura udstedet af G1 til sagsøgers bror, BA.

Købekontrakten findes ikke uden yderligere dokumentation at kunne dokumentere salg af kiosken. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, købekontrakten først på et sent tidspunkt er fremlagt under den civile sag, og at det i øvrigt fremgår af regnskabet for kiosken, at det er sagsøger, der var indehaver af kiosken i den pågældende periode.

Retten finder heller ikke, at sagsøger har godtgjort, at han overgav sit checkhæfte til sin bror, og retten finder det således ikke godtgjort, at indbetalingerne på sagsøgers konto hidrørte fra drift af sagsøgers brors virksomhed og ikke fra indtægter, som sagsøger havde oppebåret. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgers begrundelse for at låne broderen sit checkhæfte, ikke fremstår tilstrækkelig sandsynlig.

Det findes heller ikke godtgjort, at sagsøger har opholdt sig i Asien i det påståede omfang, retten finder således ikke, at det fremlagte pas støtter denne påstand i fornødent omfang.

Retten finder herefter ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Retten finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 13.750 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 13.750

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.