Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-159/17, Dobre

Artikel 167-169, 179, artikel 213, stk. 1, artikel 214, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver skattemyndighederne mulighed for at nægte en afgiftspligtig person ret til at fradrage merværdiafgiften, når det er godtgjort, at skattemyndigheden på grund af den afgiftspligtige persons manglende opfyldelse af sin forpligtelse ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at fastslå, at de materielle betingelser, som giver nævnte afgiftspligtige person ret til at fradrage den indgående merværdiafgift, er opfyldt, eller sidstnævnte har handlet svigagtigt for at kunne drage fordel af denne ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

C-69/17, Gamesa

Direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2010/45/EU, navnlig dets artikel 213, 214 og 273, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som giver skatte- og afgiftsmyndigheden mulighed for at nægte en afgiftspligtig person, der har foretaget erhvervelser i en periode, hvor dennes merværdiafgiftsregistreringsnummer var annulleret på grund af manglende indgivelse af selvangivelser, ret til at fradrage merværdiafgift af disse erhvervelser i forbindelse med de foretagne angivelser af merværdiafgift - eller udstedte fakturaer - efter genaktiveringen af den afgiftspligtige persons registreringsnummer alene af den grund, at disse erhvervelser har fundet sted i deaktiveringsperioden, selv om de materielle betingelser er opfyldt, og påberåbelsen af fradragsretten ikke er udtryk for svig eller misbrug.

C-183/14, Salomie et Oltean

Sagen drejer sig om ændring af vurderingen af transaktioner fra at være salg foretaget som led i forvaltningen af den personlige formue til at være momspligtig virksomhed og om nægtelse eller udskydelse af fradragsretten som følge af manglende momsregistrering.

EU-domstolen fastslog bl.a., at momssystemdirektivet under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken fradragsretten for indgående moms, som skyldes eller er betalt på varer og tjenesteydelser, der er anvendt inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner, nægtes en afgiftspligtig person, som i stedet skal erlægge den afgift, som han burde have opkrævet, alene med den begrundelse, at han ikke var momsregistreret på det tidspunkt, hvor han foretog de pågældende transaktioner, og dette gælder, så længe han ikke retmæssigt er blevet momsregistreret, og så længe et a conto beløb på afgiften ikke er blevet erlagt.

C-385/09, Nidera Handelskompanie

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab havde ret til momsfradrag for varer, selskabet havde købt i en periode, hvor det ikke var registreret som momspligtigt.

EU-domstolen svarede, at en momspligtig ikke kan hindres i at udøve sin fradragsret på grund af, at han ikke har ladet sig momsregistrere.

I sagen havde den afgiftspligtige person ladet sig registrere mindre end 6 måneder efter at have gennemført de transaktioner, der gav anledning til fradragsret.

EU-domstolen udtalte, at den afgiftspligtige person dermed havde ladet virksomheden momsregistrere inden for en rimelig frist.

Se evt. også dommen i sag C-527/11, Ablessio.

C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen

Sagen omhandlede et offentligretligt organ, som handlede i sin egenskab af offentlig myndighed (ikke afgiftspligtig person) på tidspunktet for købet af et vandrensningsanlæg til brug for dets opgaver som offentlig myndighed.

Organet solgte efterfølgende anlægget i egenskab af afgiftspligtig person.

EU-domstolen svarede, at da organet ikke havde handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person ved købet, havde det ikke ret til at fradrage moms af godet. Den omstændighed, at organet efterfølgende fik karakter af afgiftspligtig person i forbindelse med salget, kunne ikke medføre at der opstod en fradragsret for købet.

C-400/98, Brigitte Breitsohl

EU-Domstolen udtalte, at det ikke er en forudsætning for fradragsretten for moms af de første investeringsomkostninger, at afgiftsmyndighederne formelt har anerkendt den pågældende som afgiftspligtig.

Dommen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.3.

C-97/90, Lennartz

Sagen omhandlede indkøbet af en bil, som blev købt og anvendt til private formål, men efterfølgende blev inddraget i momspligtig virksomhed.

EF-domstolen udtalte, at ifølge dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168) er en momspligtig person berettiget til momsfradrag, når han handler som sådan. Omvendt kan der ikke opstå nogen fradragsret, når goderne ikke anvendes til den momspligtiges økonomiske virksomhed, men til privat forbrug.

Ved vurderingen af om en person har indkøbt et gode som momspligtig person eller som privatperson, skal samtlige omstændigheder tages i betragtning, herunder de pågældende goders art og den periode, der er forløbet mellem erhvervelsen af goderne og deres anvendelse i den momspligtiges økonomiske virksomhed.

Den omstændighed, at et gode efterfølgende inddrages i den momspligtiges økonomiske virksomhed, kan ikke medføre, at der opstår en fradragsret. Bestemmelserne om berigtigelse af fradrag i dagældende 6. direktivs artikel 20 (nugældende artiklerne 184) indeholder ingen bestemmelse vedrørende fradragsrettens opståen, men fastsætter blot den mekanisme, som gør det muligt at beregne berigtigelserne af det oprindelige fradrag. De kan derfor ikke medføre, at der opstår en fradragsret og heller ikke omforme den moms, der er betalt i forbindelse med ikke-afgiftspligtige transaktioner til en fradragsberettiget afgift som omhandlet i artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167-168).

Dommen er også omtalt i afsnit D.A.11.2.

C-268/83, Rompelman

Et ægtepar havde købt en fordring på den fremtidige ejendomsret til to ejerlejligheder i en bygning under opførelse. Ægteparret lod sig frivilligt momsregistrere og anmodede om fradrag for moms på ratebetalingerne for byggeriet.

EU-Domstolen udtalte, at enhver, der foretager investeringshandlinger, der er snævert forbundet med og nødvendige for en senere udnyttelse (udlejning) af en ejendom, må anses som afgiftspligtig person. Afgiftsmyndighederne kan dog kræve den erklærede hensigt støttet af objektive momenter, fx om de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udnyttelse.

Dommen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.3

Landsskatteretten

SKM2006.783.LSR

En designskole havde fradragsret for fællesomkostninger, fordi skolen havde haft momspligtige leverancer.

Skolen havde fradragsret, selv om den ikke havde været momsregistreret på det tidspunkt, hvor udgifterne var afholdt.

SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelsesmeddelelse på baggrund af kendelsen.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.4.2.2.4.3.

Skatterådet

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtog til opførelse af ny bygning, når Spørger lod sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger havde adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lod sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skulle afregnes moms af tilskuddene.

Endeligt bekræftede Skatterådet, at Spørger ville have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. ML § 37, hvis projektet ikke blev realiseret på grund af manglende finansiering.