Indhold

Dette afsnit handler om måling af energiforbrug i køleanlæg, der anvendes til både komfort- og proceskøling. Afsnittet vedrører ikke elektricitet, se bemærkningen nedenfor.

 Afsnittet indeholder:

• Opgørelse af energiforbrug
• Fordeling af energiforbrug ved beregning
• Energimålere
• Fordeling af energiforbrug - måling af komfortkøling.

Bemærk

Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 er der sket omfattende ændringer i reglerne om godtgørelse af afgiften af elektricitet. Godtgørelsen for rumvarme m.v. er øget, hvorved elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh (hel godtgørelse). Der gælder herefter samme godtgørelse for rumvarme m.v. og proces. Afgifterne af rumvarme m.v. og procesforbrug er herefter ens. I den forbindelse er der sket ophævelse af en række regler, herunder målerregler, for elektricitet til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling (rumvarme m.v.).

Opgørelse af energiforbrug

Hvis et køleanlæg udelukkende anvendes til komfortkøling, opgøres energiforbruget således:

• Energiforbrug i varmedrevne køleanlæg. Der stilles ikke krav om måling, idet der i stedet måles på processiden.

Hvis samme anlæg anvendes til både komfortkøling og proces skal fordelingen af den fremstillede energimængde (kulde) til proces og komfortkøling opgøres ved måling af køleanlæggets energiforbrug.

Opgørelse af energiforbruget til komfortkøling og procesformål ved fordeling kan ikke ske på basis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling. Målingen af den mængde fremstillet energi (kulde), der forbruges til procesformål, skal ske på det sted, hvor energien overgår til procesformål.

Køleanlæggets energimåler måler det samlede energiforbrug, der anvendes til fremstilling af kulde/køling. Den fremstillede køling føres frem til stedet, hvor der ønskes komfortkøling eller proces som:

A. Luftbåren køling

B. Vandbåren køling

Ad A) Ved luftbåren køling er det ikke teknisk muligt at måle energiindholdet. Se nedenfor om mulighederne for at fordele energiindholdet.

Ad B) Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at måle energiindholdet i den fremstillede kulde. For en fordeling af energiforbruget, der anvendes til fremstilling af kulde, er det som udgangspunkt nødvendigt at foretage følgende to målinger

• måling af den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og proces ved en energimåling
• måling af energi (kulde) anvendt til proces ved en energimåling.

Målingen af energi anvendt til proces (kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til procesformål.

Fordeling af energiforbruget ved beregning

Bestemmelserne i energiafgiftslovene om, at der ydes fuld tilbagebetaling, hvis der indbetales en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned, finder også anvendelse for opgørelse af energi forbrugt til fremstilling af kulde. Bestemmelserne gælder for varmedrevne køleanlæg. Afgiften på 10 kr. dækker således både kulde og varme i de pågældende rum.

Anlæg, der alene producerer kulde til komfortformål i 4 kalendermåneder eller mindre i løbet af kalenderåret, kan vælge alene at indbetale 10 kr. pr. m² i månederne maj, juni, juli og august. Lempelsen omfatter ikke anlæg, der producerer både varme og kulde. Der stilles ikke krav om, at produktionen skal foregå i bestemte kalendermåneder, eller at der skal være tale om en sammenhængende periode. Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation på, at anlægget ikke anvendes mere end 4 måneder i løbet af kalenderåret. Dokumentationen skal være log, erklæring fra energikonsulent eller lignende.

Se GASAL § 10, stk. 6, KULAL § 8, stk. 5, og MINAL § 11, stk. 6, og afsnit E.A.4.6.13.6.

Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af et og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, fx en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål. Det samme gælder for køling i butikker og lignende, hvor kølingen i butikken både foretages af komfortmæssige hensyn til kunder og ansatte og af hensyn til maskiner.

Energimålere

Hvis der i køleanlægget ikke er installeret en måler til måling af energiforbruget, anvendes kvadratmeterreglen til opgørelse af afgiften af energiforbruget anvendt til komfortkøling, som virksomheden skal betale, eller der skal installeres en måler i køleanlægget.

Fordeling af energiforbrug - måling af komfortkøling

Virksomheder, der bruger energi til såvel proces (med adgang til tilbagebetaling) som komfortkøling (ikke-procesformål uden adgang til tilbagebetaling), og som skal fordele energien for at få tilbagebetalt afgiften af delforbruget af energi anvendt til proces, kan vælge at måle på komfortkøledelen efter nedenstående fremgangsmåde.

Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at måle energiindholdet i den fremstillede kulde.

Virksomhederne kan måle komfortkøledelen således:

• Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og proces ved en energimåling.
• Måling af energi (kulde) anvendt til komfortkøling ved en energimåling

Eksempel

Samlet produceret køleenergi måles til 10 enheder.

Samlet produceret køleenergi til komfortkøling måles til 3 enheder.

Køleanlægget har haft et energiforbrug på 5.000 kWh.

Køleanlæggets energiforbrug * produceret køleenergi til komfortkøling Samlet produceret køleenergi

=

5.000 kWh*3 enheder 10 enheder

=

1.500 kWh

 

Målingen af energi anvendt til komfortkøling (kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til komfortkøling. Hvis målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi 10 pct. Ved "umiddelbar nærhed" forstås her, at målingen, set i forhold til de faktiske og installationsmæssige forhold i virksomheden, foretages så tilstrækkeligt tæt på anlægget, at målingen giver et realistisk billede af, hvor meget køleenergi, der er medgået til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål.

Fordelingen af energiforbruget mellem proceskøling og komfortkøling kan i stedet baseres på en måling af køleenergi til procesformål.