Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2024) --- |
SKM2024.506.ØLR | Transfer pricing – transfer pricing dokumentation – transfer pricing metode – det interkvartile interval (9. oktober 2024) |
SKM2024.463.BR | Ligningslovens § 16 E – indirekte lån – nærtstående (13. september 2024) |
|
Indhold
Dette afsnit handler om
- Armslængdeprincippet i LL § 2 (C.D.11.1)
- Armslængdeprincippet og OECD's Transfer Pricing Guidelines (C.D.11.2)
- Identifikation, fastlæggelse og anerkendelse af kontrollerede transaktioner(C.D.11.3)
- Transfer pricing-metoder (C.D.11.4)
- Sammenlignelighedsanalyse (C.D.11.5)
- Armslængdeprincippet i relation til immaterielle aktiver (C.D.11.6)
- Armslængdeprincippet i relation til omstruktureringer (C.D.11.7)
- Armslængdeprincippet i relation til serviceydelser (C.D.11.8)
- Armslængdeprincippet i relation til CCA'er (C.D.11.9)
- Armslængdeprincippet i relation til finansielle transaktioner (C.D.11.10)
- Armslængdeprincippet i relation til faste driftssteder (C.D.11.11)
- Oplysningspligt (C.D.11.12)
- Transfer pricing dokumentationspligt og land for land-rapporteringspligt (C.D.11.13)
- Ansættelsesfrist for transfer pricing-sager (C.D.11.14)
- Hvordan undgås transfer pricing-dobbeltbeskatning (C.D.11.15)
- Sekundære justeringer og betalingskorrektion (C.D.11.16)
Se også
►OECD’s vejledning om Amount B
Den 19. februar 2024 har OECD udgivet en rapport med overskriften "Pillar One - Amount B", der indeholder vejledning om en forenklet og strømlinet approksimeret anvendelsen af armslængdeprincippet på omfattede distributionsaktiviteter. Indholdet af rapporten anses samtidigt for indarbejdet i OECD's Transfer Pricing Guidelines som et nyt anneks til kapitel IV.
Den forenklede tilgang, der beskrives i den nye vejledning, har særligt fokus på de behov, der er i lande med begrænset administrativ erfaring og kapacitet indenfor transfer pricing. Se herom Statement on the definition of covered jurisdictions".
Med virkning fra 1. januar 2025 har Danmark i forpligtet sig til at anerkende det resultat, der følger af Amount B-vejledningen for så vidt angår omfattede distributionsaktiviteter i disse lande (covered jurisdictions). Det gælder dog kun, hvis landet har tilvalgt brug af Amount B vejledningen og samtidig har en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark.◄
OECD’s vejledning om TP-implikationer af COVID-19
OECD har i december 2020 udgivet en særvejledning om fortolkning af armslængdeprincippet i forhold til en række COVID-19 relaterede problemstillinger. OECD’s Transfer Pricing Guidelines vil forsat danne grundlag for transfer pricing-analysen i årene under COVID-19-pandemien. I særvejledning fortolkes OECD’s Transfer Pricing Guidelines på fire overordnede områder, der vurderes at være særligt relevante:
- Sammenlignelighedsanalysen (omtalt under C.D.11.5 og C.D.11.5.7)
- Tab og COVID-19-specifikke omkostninger (omtalt under C.D.11.3.3.1)
- Offentlige støtteordninger (omtalt under C.D.11.3.3.2)
- Advance Pricing Arrangements (omtalt under C.D.11.15.3)