Indhold

Afsnittet handler om, hvilke skyldnere der kan begæres konkurs.

Afsnittet indeholder:

• De mulige skyldnere
• Juridiske personer
• Interessentskaber
• Kommanditselskaber
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

De mulige skyldnere

Enhver fysisk og juridisk person kan være skyldner, og når konkursbetingelserne er til stede, kan restanceinddrivelsesmyndigheden begære vedkommende konkurs. Det kan være en lønmodtager eller en selvstændigt erhvervsdrivende. Det samme gælder juridiske personer som fx:

• Aktieselskaber
• Anpartsselskaber
• Andelsforeninger
• Foreninger
• Selvejende institutioner mv. 

Juridiske personer

Ved juridiske personer er det afgørende, om den juridiske person er en selvstændig skyldner, og at der således ikke er en eller flere deltagere, der hæfter direkte og personligt. Aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) kan derfor begæres konkurs, da det netop kendetegner disse, at ingen af deltagerne har den nævnte personlige og direkte hæftelse.

Hvis blot en enkelt af deltagerne i en sammenslutning hæfter personligt og direkte for sammenslutningens gæld, kan sammenslutningen ikke betragtes som en selvstændig skyldner. I sådanne tilfælde skal den personligt hæftende deltager også være insolvent, før den juridiske person kan begæres konkurs. Den personligt hæftende deltager kan være både en fysisk eller juridisk person.

Interessentskaber

I et interessentskab hæfter deltagerne - interessenterne - personligt og direkte for interessentskabets gæld. Se erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 1. En interessent kan være både en fysisk og en juridisk person.

På grund af den solidariske hæftelse skal en konkursbegæring mod et interessentskab også rettes mod deltagerne personligt.

►Udgangspunktet for at erklære et interessentskab konkurs er, at samtlige interessenter allerede er under konkursbehandling, eller samtidig med behandlingen af konkursbegæringen mod interessentskabet tages under konkursbehandling. Se eksempelvis UfR2013.258.VLR.

I SKM2014.58.ØLR, havde interessenterne A og B, trods talrige henvendelse fra både advokat og skifteretten, ikke afgivet oplysninger om adresse i udlandet og økonomiske forhold, hvorfor landsretten fandt, at udgangspunktet konkret kunne fraviges og interessentskabet undergives konkursbehandling.◄

Kommanditselskaber

Et kommanditselskab defineres som en virksomhed, hvor en eller flere deltagere hæfter personligt (kommanditisten/kommanditisterne), uden begrænsning og solidarisk for selskabets forpligtelser, mens en eller flere deltagere alene hæfter begrænset med deres indskud (komplementarerne). Kommanditisterne hæfter med indskuddet, mens komplementaren hæfter personligt. Se erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 2. Både fysiske og juridiske personer kan være kommanditister og komplementarer.

Er et kommanditselskab insolvent, skal både kommanditselskabet og komplementaren begæres konkurs. Det skyldes komplementarens personlige hæftelse.

Hvis en komplementar går konkurs, og der ikke indtræder en ny komplementar i kommanditselskabet, skal komplementarselskabet opløses efter reglerne i erhvervsvirksomhedslovens § 20. Komplementarselskabet går ikke nødvendigvis konkurs som følge af komplementarens konkurs. Skifteretten vil altid skulle tage stilling til, hvorvidt insolvensbetingelserne i konkurslovens § 17 er opfyldt for kommanditselskabet. Se UfR 1996.179 ØLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: