| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-519/21, ASA | Momsdirektivets artikel 9 og 11 skal fortolkes således, at parterne i en sammenslutningsaftale uden status som juridisk person, der ikke er blevet registreret ved den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed inden påbegyndelsen af den pågældende økonomiske virksomhed, ikke kan anses for at være »afgiftspligtige personer« sammen med den afgiftspligtige person, som er forpligtet til at betale afgift af den afgiftspligtige transaktion. | |
| C-269/20, S | Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand. EU-Domstolen udtaler at, artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter. EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b). | Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser vedrørende dommens evt. betydning for dansk praksis endnu ikke tilendebragt. |
| C-141/20, Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH | EU-Domstolen udtaler: 1) Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje over for de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter. 2) Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter muligheden for, at en given enhed sammen med det beherskende selskab kan udgøre en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, gøres betinget af, at dette selskab ud over at besidde flertallet af stemmerettighederne i enheden også skal besidde en andelsmajoritet i enhedens kapital. 3) Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 77/388, som ændret, skal fortolkes således, at den førstnævnte bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstat ved typificering anser bestemte enheder for ikke at være selvstændige, når disse enheder finansielt, økonomisk og organisatorisk er indlemmet i det beherskende selskab i en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden. | Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser vedrørende dommens evt. betydning for dansk praksis endnu ikke tilendebragt. |
| C-812/19, Danske Bank | Et selskabs hovedetablering, der er beliggende i en medlemsstat, og som indgår i en momsgruppe oprettet på grundlag af momssystemdirektivets artikel 11, og dette selskabs filial, der er etableret i en anden medlemsstat, anses for særskilte afgiftspligtige personer, når denne hovedetablering leverer tjenesteydelser til den nævnte filial og allokerer omkostningerne hertil til filialen | |
| C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige | Medlemmerne af en fællesregistrering udgør tilsammen en afgiftspligtig person. Hvis en filial i et EU-land af et selskab med hjemsted i et tredjeland er medlem af en fællesregistrering i EU-landet, så kan hjemstedet og filialen derimod ikke betragtes en og samme afgiftspligtige person. Levering af ydelser fra hjemstedet til filialen udgør derfor momspligtige transaktioner. Fællesregistreringen er betalingspligtig for modtagelsen af ydelserne. | Skattestyrelsen læser dommen sådan, at filialen udgjorde et fast forretningssted. Se omtalen i afsnit D.A.3.3.1 af momsudvalgets retningslinje om fællesregistreringer på baggrund af dommen. |
| C-95/11, Kommissionen mod Danmark | Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet) ved at give ikke-afgiftspligtige personer mulighed for at deltage i en gruppe af personer, der ikke kan betragtes som én enkelt merværdiafgiftspligtig person (herefter en "momsgruppe"). Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momsdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Danmark frifindes. | |
| C-85/11, Kommissionen mod Irland | Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssytem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat tillader ikke-afgiftspligtige personer at være medlemmer af en gruppe personer, der betragtes som én enkelt person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis "momsgruppe" og "moms"). Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momssystemdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Irland frifindes. | |
| C-480/10, Kommissionen mod Sverige | Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat i praksis forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis en "momsgruppe" og "moms"), for udbydere af tjenesteydelser på finans- og forsikringsområdet. Kommissionen var af den opfattelse, at bestemmelserne i den svenske momslov er i strid med momssystemdirektivets artikel 11, for så vidt de begrænser anvendelsen af momsgruppeordningen til udbydere af finansydelser og forsikringsydelser. Kongeriget Sverige har gjort gældende, at det med henblik på at hindre momssvig og momsunddragelse besluttede at begrænse muligheden for at danne en momsgruppe i henhold til momssystemdirektivets artikel 11, stk. 2, til virksomheder, der direkte eller indirekte er undergivet finansinspektion, og som derved er omfattet af en offentlig kontrolordning. Det fastslås, at Kommissionen ikke har godtgjort, at begrænsningen af anvendelsen af den ordning, der er fastsat i momsdirektivets artikel 11, til virksomheder på finans- og forsikringsområdet var i strid med EU-retten. | |
| Højesteret |
| SKM2024.297.HR | ►Sagen angik, om et forsikringsselskabs stiftelse af et helejet datterselskab og efterfølgende momsmæssige fællesregistrering hermed udgjorde misbrug i henhold til EU-rettens misbrugsprincip, idet selskaberne herved opnåede en momsmæssig fordel, der bestod i, at datterselskabet opnåede fuldt momsfradrag for udgifter til udvikling af et it-system, der som følge af den planlagte efterfølgende fællesregistrering skulle anvendes til primært momsfri udlejning til forsikringsselskabet. Højesteret udtalte bl.a., at der efter EU-Domstolens praksis gælder et generelt EU-retsligt misbrugsprincip, som finder anvendelse i relation til de rettigheder og fordele, som har hjemmel i EU-retten. Højesteret udtalte i den forbindelse videre, at dette også gælder enhver ret, der følger af momssystemdirektivet, og at transaktioner, der indgår i et konstateret misbrug, med tilbagevirkende gyldighed skal omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør dette misbrug, ikke var blevet foretaget. Højesteret fandt videre, at den konstruktion, som selskaberne iværksatte, gav anledning til uberettigede fordele, der var i strid med formålet med momssystemet, og at det efter en samlet vurdering kunne lægges til grund, at hovedformålet med konstruktionen var at opnå denne fordel, hvorfor konstruktionen indebar et misbrug af momsreglerne. Højesteret fandt herefter, at selskaberne ikke kunne støtte ret på den fordel, som fællesregistreringen indebar, da fællesregistreringen indgik som et element i den konstruktion, som udgjorde et misbrug. Transaktionerne mellem selskaberne blev herved omdefineret fra momsfrie interne transaktioner til momspligtige transaktioner mellem særskilte afgiftspligtige selskaber. Skatteministeriet havde anerkendt, at selskaberne atter kunne fællesregistreres med virkning fra det tidspunkt, hvor it-systemet havde været udlejet til forsikringsselskabet med moms i fem år, og Højesteret fandt, at selskaberne fra dette tidspunkt uden ansøgning kunne støtte ret på fællesregistreringen uden fornyet ansøgning. ◄ | |
| SKM2024.270.HR | ►Et forsikringsselskab havde ikke ret til at medregne omsætningen fra forsikringer, som selskabet havde solgt til Y1-lands forsikringskunder fra dets faste forretningssted i Y1-land, ved beregningen af selskabets godtgørelse af moms i henhold til den dagældende ML § 45, stk. 4. (stadfæstelse af SKM2023.264.ØLR).◄ ►Det kunne ikke føre til en anden forståelse af momslovens dagældende § 45, stk. 4, at forsikringsselskabets danske hovedsæde og det faste forretningssted i Y1-land ikke var samme afgiftspligtige person, fordi hovedsædet indgik i en momsretlig fællesregistrering i Danmark.◄ | |
| Landsskatteretten |
| SKM2022.66.LSR | Klagen skyldtes, at SKAT havde påbudt en fællesregistrering en sektoropdeling således, at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, jf. ML § 38, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at den af museet udøvede aktivitet, der vedrørte den museale oplevelse på H1 (museumssektoren), var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter. Der blev henset til, at arten af disse aktiviteter adskilte sig klart fra arten af de øvrige aktiviteter, der blev udøvet af fællesregistreringen, ligesom museet oppebar en særskilt omsætning herfra. Dermed udøvede den af SKAT påbudte sektor tilstrækkeligt afgrænsede driftsaktiviteter, og denne ansås at kunne fungere uafhængigt af den øvrige driftsaktivitet. Det forhold, at der var en sammenhæng mellem de af museet afholdte udgifter til udstillingerne og den af fonden oppebårne omsætning fra caféen og butikken, fandtes ikke at være til hinder for en sektoropdeling. Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at museet havde afholdt udgifter til kunstudstillinger, der udgjorde sektorspecifikke fællesomkostninger. Der ansås således at være afholdt udgifter, der vedrørte den momspligtige og momsfritagne indtægt i museumssektoren, som ikke kunne henføres til aktiviteterne i den resterende del af fællesregistreringen. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for at udstede et påbud om sektoropdeling i medfør af ML § 38, stk. 3, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse. | |
| SKM2022.64.LSR | Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet en anmodning om fællesregistrering jf. ML § 47, stk. 4. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten vægt på, at betingelsen om direkte eller indirekte ejerskab af samtlige aktier i den eller de personer, der skal indgå i fællesregistreringen ikke var opfyldt. Landsskatteretten udtalte endvidere, at bestemmelsen ikke kunne anses for at stride mod EU-retten, idet lovgiver ved gennemførelsen af momssystemdirektivets artikel 11 i dansk ret, havde haft hjemmel til indførelse af kravet om direkte eller indirekte ejerskab af samtlige aktier i ML § 47, stk. 4, 3. pkt. | Sagen er indbragt for domstolene. |
| Skatterådet |
| SKM2021.203.SR | Spørger driver busoperatørvirksomhed med egne og lejede busser. Spørger fællesregistreres med et serviceselskab (datterselskab) som servicerer både busoperatørens egne busser og leasingselskabets (datterselskab) busser. Serviceselskabet forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på 6-12 år. Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de busser, der lejes ud til busoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med busoperatøren og serviceselskabet. Skatterådet bekræfter, der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, når samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer, overdrages fra leasingselskabet til busoperatøren på et tidspunkt, hvor leasingselskabet efter reguleringsperiodens udløb er blevet fællesregistreret med busoperatøren og serviceselskabet. | |
| SKM2021.195.SR | Spørger driver togoperatørvirksomhed med leasede tog. Spørger leverer serviceydelser på de leasede tog til leasingselskabet (datterselskab). Spørger forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på op til 26 år. Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de tog, der lejes ud til togoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med togoperatøren. Skatterådet bekræfter, -
- at hvis leasingselskabet fællesregistreres med Spørger efter 5 år fra tidspunktet for leasingselskabets indkøb og påbegyndelse af udlejning af tog til Spørger, så skal vederlaget i forbindelse med udlejningen af togene, herunder de løbende serviceydelser inkl. forbrugsmaterialer, tog-it m.v., ikke pålægges moms,
- at der, jf. de nye momsregler for udtagning af aktiver, som forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2021, ikke skal betales udtagningsmoms vedrørende togene og servicekontrakterne på tidspunktet for fællesregistreringen eller senere, under forudsætning af, at togene efter den momsmæssige fællesregistrering anvendes til blandet aktivitet i form af momsfritaget personbefordring og momspligtig reklamevirksomhed, og
- at der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, hvis togene eller alternativt samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer m.v., overdrages fra leasingselskabet til Spørger efter udløbet af togenes reguleringsperiode og efter gennemførelse af en momsmæssig fællesregistrering mellem de 2 selskaber.
| |
| SKM2021.178.SR | Spørger leverer momspligtige varer og ydelser til en køber. På et tidspunkt, hvor Spørger og køber er fællesregistreret, opkræver Spørger et forudbetalingsbeløb fra køber. Efter at forudbetalingen er sket, og inden leverancerne påbegyndes, ophæves fællesregistreringen. Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal opkræves moms af forudbetalingen, når forudbetalingen finder sted, mens Spørger og køber er fællesregistreret. Fællesregistrerede virksomheder anses som én virksomhed i momslovens forstand, og der skal ikke betales moms af interne leverancer mellem virksomheder i fællesregistreringen. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Spørger har fuld fradragsret for moms af indkøb der foretages til brug for leverancerne til køber, når indkøbene foretages efter at fællesregistreringen er ophævet. Skatterådet bemærker, at når leveringen først sker, efter at fællesregistreringen er ophævet, skal forudbetalingsbeløbet indgå som en del af det momspligtige vederlag for leverancen. | |
| SKM2017.368.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at transaktioner inden for en konkret fællesregistrering (hvori, der indgik ejendomsudviklingsselskaber) ikke skulle pålægges moms. Skatterådet bemærkede dog, at det bindende svar ville bortfalde såfremt kapitalandelene i et eller flere af de respektive datterselskaber blev solgt forinden levering af den faste ejendom til 3. mand. | |
| SKM2016.344.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land. | |
| SKM2009.119.SR | Når en afgiftspligtig person er etableret, dvs. har sin hjemsted eller et fast forretningssted i momslovens forstand, både her og i udlandet, er det kun den danske etablering, der kan blive del af en dansk fællesregistrering efter ML § 47, stk. 4. Den danske etablering og den udenlandske etablering bliver derfor to forskellige momspligtige personer som følge af, at den danske etablering deltager i fællesregistreringen, mens den udenlandske etablering stadig er del af den oprindelige momspligtige person. | |