Parter

A
(Advokat Karin Larsen)

og

BA
(Advokat Karin Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Henrik Bjørnager Nielsen og V. Kahr Rasmussen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 19. august 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4-572/2010 og BS 4-573/2010).

Påstande

For landsretten har appellanterne, A og BA, gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

I forbindelse med skattestraffesagen anmodede politiet ved brev af 14. juli 2003 A og BAs daværende advokat om bl.a. at meddele, om man fra A og BAs side var enig i, at sommerhusene havde været udlejet i de uger, hvor der ifølge observationslisterne var observeret biler uden for husene. Ved brev af 18. august 2003 meddelte advokaten, at observationslisterne blev bestridt, og at hans klienter på det tidspunkt ikke ønskede at udtale sig yderligere.

Den 28. august 2003 rettede politiet henvendelse til de tyske myndigheder med henblik på at få nærmere oplysninger om ejerne af de pågældende tyske biler, der var blevet set ved husene, og med henblik på, at der blev foretaget afhøring af en række af disse personer. Afhøringer af de pågældende personer oversat til dansk forelå for politiet i juli måned 2004 og tilgik herefter SKAT den 25. august 2004.

SKAT fremsendte agterskrivelser i sagerne den 5. november 2004.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af VM og NL.

A har supplerende forklaret, at han førte regnskab med lejeindtægterne i sin kalender. Da der ofte var ændringer, var der mange rettelser i kalenderen, så det kunne være nødvendigt at købe en ny. I 1998 indkaldte kommunen ham til gennemgang af selvangivelsen for 1996, og kommunen meddelte i den forbindelse, at alt var, som det skulle være. Han spurgte i den forbindelse også ind til, om måden, han opgjorde indtægterne på for de enkelte år, var korrekt, og om dokumentationen var i orden. Dette fik han bekræftet. Indtægter fra udlejningen er generelt blevet selvangivet for de år, hvor udlejningen rent faktisk har fundet sted, også selv om forudbetalingen af en del af lejen skete i det forudgående år. I SKATs opgørelse over indtægter i 2001 indgår således også en del forudbetalinger for 2002. Det var en sædvanlig fremgangsmåde, at de hvert år modtog forudbetalinger, som vedrørte det kommende udlejningsår. Forudbetalingerne i 2000, og som således vedrørte 2001, var dog ikke tilnærmelsesvis i samme størrelsesorden som forudbetalingerne i 2001.

Sommerhuset på ...2 ligger i ...7, og de to andre ligger i ...6. De sommerhuse, som han har henvist til som sammenlignelige sommerhuse, ligger alle i ...7. Der er en meget tæt sammenhæng mellem salgsprisen og lejeindtægten på sommerhuset, hvilket oplysningerne vedrørende sammenligningshusene også viser. Hvis han havde haft en lejeindtægt for ...1 på over 100.000 kr. som påstået af SKAT, burde salgsprisen for huset have ligget langt over de ca. 900.000 kr., som huset blev udbudt til. Efter hans opfattelse kan man ikke bruge elforbruget som grundlag for at beregne, hvor stor udlejningen har været. Der er herved ikke i tilstrækkeligt omfang taget hensyn til det passive elforbrug, der altid er i et hus, ligesom der ved beregningerne ikke er taget hensyn til bl.a., at de i huset på ...1 i 2000 fik en ny affugter, hvorved kW-forbruget alene som følge heraf blev sænket med omkring 5.000 kW årligt. Der er endvidere ikke taget hensyn til ekstra forbrug som følge af forskellige defekter.

Der var mange uger, hvor poolen ikke kunne bruges, hvorfor der blev givet afslag i prisen. Ved de to andre huse var det som ofte tv'et, spabadet eller saunaen, der kunne være problemer med, og som derfor førte til afslag i prisen. De samlede afslag, der har været givet, overstiger langt det afslag, som SKAT har beregnet sig frem til. De kontante beløb, som han modtog fra lejerne, satte han ind på kontoen i F1. Han satte ikke lejeindtægter ind på andre konti. Han havde ikke nogen girokonto.

Brugen af 2001 som indeksår giver ikke et retvisende billede af udlejningen de forudgående år, idet der på grund af den etablerede hjemmeside var en øget aktivitet i 2001. Dette førte dog ikke til forøgede indtægter i 2001 på grund af problemer med poolen og manglende rengøring og andre problemer. Han måtte derfor i mange tilfælde give nedslag i lejen. Som han husker det, blev hjemmesiden oprettet i december 2000.

VM har forklaret, at han er uddannet elektriker og bor i ...10. Han kender A gennem bestyrelsesarbejde. Han har 3-5 gange i nogle weekender lånt sommerhuset på ...1. Som han husker det, var det i 1995-1997, han lånte huset. Han lånte ikke huset i 2001. Han betalte ikke noget for at benytte huset.

NL har forklaret, at har været kollega med A i omkring 25 år. Han er bekendt med, at A og hans hustru har udlejet sommerhuse. Han har flere gange lånt sommerhuset på ...1 i perioden fra 1997 til 2002. Han lånte det måske 2-3 gange om året i den pågældende periode. Han kørte i bil til sommerhuset. Han har ikke været kontaktet af SKAT som følge af, at hans bil skulle være blevet observeret ved huset. Han betalte ikke noget for at benytte huset.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A og BA har for landsretten i relation til forhøjelserne af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-2000 yderligere gjort gældende, at skattemyndighederne endvidere ikke har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. De har herved særligt henvist til, at observationerne, som SKAT rettede mod sommerhusene, blev afsluttet allerede i sommeren 2002, og at skattemyndigheder derfor langt tidligere og i hvert fald senest efter afhøringen af de danske lejere i januar 2003 burde have varslet de pågældende forhøjelser, hvilket imidlertid først skete ved agterskrivelserne den 5. november 2004.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er godtgjort, at A og BA har udeholdt lejeindtægter og således alene har selvangivet en del af indtægterne fra udlejningen for de pågældende indkomstår. A og BA har ikke fremlagt regnskaber eller nogen form for dokumentation i øvrigt for oppebårne indtægter fra udlejningen, og det tiltrædes endvidere, at SKAT under de foreliggende omstændigheder har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af A og BAs indtægter fra udlejningen for de pågældende indkomstår.

Det påhviler herefter A og BA at godtgøre, at de foretagne skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.

Den skønsmæssige ansættelse over indtægterne fra udlejningen for de pågældende år er baseret på systematiske observationer foretaget gennem en meget lang periode og herunder afhøringer af en række personer, som alle har bekræftet, at der forelå udlejningsaftaler. Skønnet er yderligere baseret på A og BAs egne listepriser for udlejning, ligesom indtægten for afregnede forbrugsafgifter er opgjort efter et forsigtigt skøn på baggrund af det faktisk aflæste elforbrug. Der er ved ansættelsen endvidere bl.a. til imødegåelse af indsigelserne om afslag i lejen indrømmet et betydeligt årligt fradrag for de tre sommerhuse, og den skønsmæssige ansættelse er endvidere understøttet af de konstaterede indbetalinger på As konto i F1 og yderligere af oplysningerne i sagen, herunder forklaringen fra A om, at der tillige i et vist omfang skete kontant betaling fra lejerne. Under disse omstændigheder og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de foretagne skønsmæssige ansættelser.

Under hensyn til den lange periode, som udeholdelserne vedrører, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A og BA har udvist i hvert fald grov uagtsomhed, og det tiltrædes derfor, at betingelserne for at foretage ændring af skatteansættelserne for 1997-2000 efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist har været opfyldt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.

Fristen på 6 måneder i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

A og BA meddelte i august 2003 gennem deres advokat, at de på daværende tidspunkt ikke ønskede at udtale sig yderligere til sagen. Langt hovedparten af de biler, som SKAT registrerede i forbindelse med observationerne mod sommerhusene, var endvidere tyske biler, og det fremgår af sagen, at politiet sendte de oversatte afhøringsrapporter til SKAT den 25. august 2004. Under disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt er de varslede ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-2000 sket inden for fristen på 6 måneder i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A og BA in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inklusive moms.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A og BA skal in solidum betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.