En skatteyder købte i 1995 i forbindelse med fratræden af stilling den firmabil, han havde haft til rådighed. Arbejdsgiveren ville ikke sælge bilen direkte til skatteyderens eget anpartsselskab, hvorfor bilen blev omregistreret til skatteyderen personligt ved registreringsattest af 29. december 1995. Skatteyderen videreoverdrog i følge registreringsattest af 26. februar 1996 bilen til sit eget anpartsselskab. Selskabet afholdt alle udgifter vedrørende bilen for hele 1996 og skatteyderen selvangav værdi af fri bil for hele 1996 på grundlag af den pris, han opnåede ved salget til selskabet.
Bilen var indregistreret første gang den 13. marts 1993, og var således mindre end 3 år gammel ved overdragelsen til selskabet. Værdi af fri bil skal derfor opgøres på grundlag af bilens oprindelige købspris, nedsat til 75 % efter 3. år. Skatteyderen har fået forhøjet sin indkomst for årene 1999, 2000 og 2001 med yderligere værdi af fri bil 29.017 kr. Ligningsmyndighederne har som følge af fristreglerne i skattestyrelsesloven været afskåret fra at gennemføre tilsvarende forhøjelser for årene 1996-1998.
Skatteyders revisor anmodede i 2003 den kommunale skattemyndighed om tilladelse til omgørelse, således at bilen først anses for solgt til selskabet den 14. marts 1996. Revisor henviste til, at skatteyder ikke kendte til reglerne om bilens alder og dette har udløst en væsentlig beskatning.
Revisor oplyste i forbindelse med anmodningen om omgørelse, at det desværre ikke har været muligt at fremskaffe bilag for 1996 vedr. drift af bilen.
Efter skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, kan en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.
- Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
- Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
- De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
- Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.
Den kommunale skattemyndighed afslog anmodningen med den begrundelse, at punkt 4 ikke er opfyldt, idet der ikke klart er redegjort for virkningerne for parterne. Biludgifterne for perioden indtil overdragelsen til selskabet skulle specificeres og overgå til skatteyder personligt, hvilket revisor havde oplyst ikke var muligt.
Den kommunale skatteforvaltning lagde endvidere vægt på, at konsekvenserne for beskatning af fri bil i 1996 for skatteyder ikke var beskrevet.
Skatteforvaltningen gjorde endelig gældende, at det ikke kunne anses som en utilsigtet skattemæssig virkning, at Skatteyder (skattemæssigt) havde overdraget bilen til anpartsselskab med virkning fra 1. januar 1996, eftersom det oprindeligt var ønsket, at hans tidligere arbejdsgiver skulle sælge bilen direkte til anpartsselskab.
Revisor har påklaget den kommunale skattemyndigheds afslag på omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C.
Revisor gør gældende, at såfremt skatteyder først havde solgt bilen den 14. marts 1996 til anpartsselskab, ville beskatningen af fri bil blive beregnet ud fra selskabets anskaffelsessum, selvom skatteyder havde købt bilen af sin tidligere arbejdsgiver i 1995 med henblik på at videresælge den til sit anpartsselskab. I den situation ville skattemyndigheden ikke have anfægtet beregningen.
Revisor anfører endvidere, at skatteyder ikke er blevet rådgivet korrekt i forbindelse med revisorskifte.
Da de faktiske biludgifter ikke lader sig dokumentere, idet bilagene er smidt ud efter 5 år, foreslår revisor, at biludgifterne for perioden 6. februar 1996 til 13. marts 2003 fastsættes som en forholdsmæssig andel af de samlede biludgifter i anpartsselskabet . Da selskabets regnskabsår slutter 30. juni 1996 finder revisor, at beløbet kan opgøres til 35/142 af biludgifterne. Revisor finder, at beløbet kan tillægges skatteyders indkomst samtidig med, at beregningen af fri bil for indkomståret 1996 reduceres til 9 måneder.
Told- og Skattestyrelsens indstilling.
En anmodning om omgørelse kan behandles efter reglerne i skattestyrelseslovens § 37 C, når en disposition af rent privatretlig karakter ønskes ændret helt eller delvist, som følge af skattemyndighedernes skattemæssige behandling af dispositionen. En omgørelse indebærer, at parterne stilles som om dispositionen aldrig har været foretaget, eller som om dispositionen er foretaget på de ændrede vilkår.
I nærværende sag har skatteyderen ifølge registreringsattesten overdraget den omhandlede bil til selskabet den 6. februar 1996. Imidlertid ønsker skatteyder, at overdragelsen skattemæssigt anses for foretaget den 14. marts 1996. Styrelsen finder ikke, at en ændring af en dato for en civilretlig overdragelse er omfattet af reglerne i skattestyrelseslovens § 37 C. Datoen for overdragelsen er efter styrelsens opfattelse ikke et vilkår, men et faktum, der knytter sig til aftalen.
Styrelsen indstiller under henvisning hertil, at anmodningen om omgørelse afslås.
Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.