Regel
De autoriserede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering, dvs. regnskab for:
Råvarer, jf. SPRITAL § 12, eksempelvis:
- Varer på fustager, både udenlandske og danske.
- Udtræk mv., fremstillet i virksomheden.
- Ikke-afgiftspligtige essenser, ekstrakter og lignende.
- Tilført vin til spiritusfremstilling.
- Andre råvarer til spiritusfremstilling.
Tilgang, jf. SPRITAL § 12, eksempelvis:
- Tilførsel fra en anden autoriseret oplagshaver.
- Varer, som modtages retur fra en anden autoriseret oplagshaver i følge kreditnota eller lignende.
- Varekøb - import.
Udlevering, jf. SPRITAL § 10, eksempelvis:
- Salg til detailforretninger, restaurationer mv.
- Overførsel af varer til detailforretninger eller restaurationer, der ejes af virksomheden.
- Prøver (dog undtaget prøver til offentlige myndigheder, fx Fødevarestyrelsen og Skatteforvaltningen).
- Gaver.
- Repræsentation.
- Anden gratis udlevering.
- Manko i forbindelse med afstemning af lageret.
Fradrag i den afgiftspligtige mængde, jf. SPRITAL 14:
- Tilførsel til en anden autoriseret virksomhed.
- Tilførsel til virksomheder i andre EU-lande under suspension.
- Udførsel til steder uden for EU.
- Varer fritaget for afgift, jf. SPRITAL § 15.
- Varer, der er gået tabt, som følge af varens art, brand, brækage eller lignende.
De autoriserede modtagere skal føre regnskab over tilgang af afgiftspligtige varer. Se SPRITAL § 12.
Se afsnit A.B.3.5.1 vedrørende Skatteforvaltningens krav i øvrigt til regnskabsførelsen.