Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jakob Lund V.1sen. besk.)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Bloch Andersen og Tine Vuust med domsmænd).

----------

Byrettens dom af 23. juni 2008, SS 3-20455/2005

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 2. august 2005.

T er tiltalt for

1

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2. jf. § 171, jf. § 3, jf. dagældende § 172, stk. 1, jf. § 171,

ved i 2002 overfor revisionsfirmaet R1 og personale hos ToldSkat, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte udfærdigede eller lod udfærdige de nedennævnte 9 totalforfalskede fakturaer, der alle fremstod som udstedt af firmaet G1 Service v/V.1, hvorefter tiltalte lod fakturaerne indgå i bogholderiet i tiltaltes firma H1 v/T (CPR ...)

2.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 3, jf. dagældende § 172, jf. § 171,

ved i 2003 overfor revisionsfirmaet R1 og personale hos ToldSkat, at have gjort brug af falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte udfærdigede eller lod udfærdige de nedennævnte 5 totalforfalskede fakturaer, der alle fremstod som udstedt af firmaet G1 v/V.1, hvorefter tiltalte lod fakturaerne indgå i bogholderiet i tiltaltes firma H2 ApS., v/T (CVR ...):

3

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2. jf. § 57, stk. 3. 2. pkt. jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003 om merværdiafgift

ved for 2. kvartal i år 2003, som direktør og eneanpartshaver i H2 ApS, med forsæt til momsunddragelse, over for ToldSkat at have undladt kvartalsvist at angive moms, hvorved staten blev unddraget afgifter på i alt 332.328 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en straf af fængsel i 6 måneder under henvisning til retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på ikke under 325.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"Tiltalte forklarede, at han er uddannet indenfor kontor og i militæret. Han påbegyndte arbejde med vagtvirksomhed hos vagtfirmaet G2 i 1994 eller 1995. Han var der frem til 1996, hvor han tog til USA og arbejdede med personbeskyttelse frem til 1997, hvor han startede i militæret og arbejdede der til 1998. I 1998 eller 1999 oprettede han sit eget vagtfirma H1. Han drev firmaet alene frem til 2003 eller 2004, hvor han lukkede det. Der var aktivitet i firmaet i hele perioden. I 2002 oprettede han firmaet H2 ApS. V.3 blev direktør i firmaet og havde den fulde ledelse. Han lærte hende at kende i 1999. Hun var da direktør i et andet tilsvarende firma, og tiltalte var underleverandør til dette firma, der gik konkurs i 2001. SM overtog firmaets aktivitet og fortsatte driften i et nyt firma af samme navn, med V.3 som direktør. Da også dette firma gik konkurs, bad V.3 ham om at starte et nyt H2 ApS op. Han oprettede herefter selskabet, og V.3 kom med kunderne. Der blev ansat 5-6 medarbejdere som vagtfolk. Det var V.3, der ansatte dem. Der blev ikke ansat kontorfolk. Selv tog han til USA, og han har ikke haft noget med firmaets drift at gøre. V.3 fik løn og firmabil, som tiltalte købte i sit navn. Endvidere fik hun tøj og telefoner. Tiltalte skulle have udbetalt overskuddet. V.3 skulle have en bonus pr. måned af overskuddet. Tiltalte havde håbet på et overskud til sig selv på 20.000-30.000 kr. pr. måned. Der blev oprettet en bankkonto i Den Danske Bank. Han gav V.3 fuldmagt til at disponere fuldt over kontoen. Firmaet havde kontor på adressen .... Revisor R1 oprettede ApS'et og fortsatte som revisor for firmaet. V.3 tog sig af bogholderi og regnskab. H2 ApS gik konkurs i sommeren 2004, hvor tiltalte fandt ud af, at der var mange ubetalte regninger. Endvidere mistede man kunder. Han havde tillid til V.3 og har derfor ikke ført tilsyn med regnskaber eller andet i den periode, hvor firmaet var i drift. Han har ikke selv udført vagtarbejde i firmaet.

Ad forhold 1 forklarede tiltalte, at han lærte V.1 at kende i 1994 på et kursus. De har siden haft jævnlig kontakt med hinanden, men har ikke arbejdet sammen.

Forevist sagens forhold I, bilag 11-2, fakturanr. 1084 oplyste tiltalte, at han har set fakturaen og har betalt den. Han indgik selv aftale med en person fra V.1s firma, G1 Service om arbejdsopgaven. Personen, der hed NT, kontaktede tiltalte i foråret 2002. De mødtes på Cafe G4 og de talte blandt andet om V.1s øjenoperation, hvorfor tiltalte ikke var i tvivl om, at NT kom fra V.1s firma. Tiltalte husker ikke NTs efternavn, adresse eller telefonnummer. Han har haft e-mailadressen, men den er nu slettet. Han har ikke set et visitkort. De indgik en aftale om, at G1 Service skulle være underleverandør og udføre vagtopgaver for tiltaltes firma. Aftalen blev indgået mundtligt. V.3 blev præsenteret for NT, hvorefter folkene fra G1 Service udførte en række opgaver for tiltaltes firma. Tiltalte har siden set NT på kontoret og har også set ham på Cafe G4. Tiltalte har også modtaget fakturanr. 1085 og har betalt den. Herefter tog han til USA, og de resterende fakturaer må være gået til V.3. De fakturaer, han har betalt, blev betalt kontant, efter at han havde hævet pengene i Den Danske Bank. De resterende fakturaer må V.3 have betalt. Han har først selv set disse hos ToldSkat. Det har ikke undret ham, at fakturaerne ikke var skrevet under. Dette var sædvanligt, idet de kom pr. e-mail. Det undrede ham heller ikke, at mange af dem ikke var daterede. Han kender ikke noget til telefax nr. ... De havde ikke telefax i firmaet. Han kender heller ikke G5. Han ved ikke, hvorfor flere af fakturaerne er faxet samlet den 27. juni 2002. De bevogtningsopgaver fakturaerne vedrører, har været opgaver hos G6 og på byggepladser. De havde så store arbejdsopgaver de omhandlede steder, at deres egne ansatte ikke kunne magte dem. Dette kan godtgøres ud fra timeforbruget hos bl.a. G6, sammenholdt med timeforbruget hos de ansatte vagter.

Anklageren dokumenterede sagens bilag 19.

Foreholdt bilag 12, rapport af 13. september 2000, side 2 midt, bekræftede tiltalte at have udtalt sig som anført. Han kan godt have fået fakturaerne enten pr. e-mail eller overdraget personligt. Årsagen til, at han forklarede, at han betalte dem pr. check eller kontant, er, at han da ikke huskede det præcist, og han bad om at få det nærmere undersøgt. Når han oplyste at have modtaget alle fakturaer mente han, at de var tilgået firmaet, ikke at han personligt havde taget mod dem alle.

Forevist fakturanr. 2014 oplyste tiltalte, at den vedrørte arbejde, der blev udført for Hotel G7. V.3 var ikke registreret som direktør i Selskabsstyrelsen, idet han ikke var klar over, at en sådan registrering skulle foretages, men hun fungerede som administrerende direktør, og alle kunder havde kontakt til hende i hendes egenskab af administrerende direktør. På visitkortene stod hun også anført som administrerende direktør.

Ad forhold 3 forklarede tiltalte, at firmaet blev momsregistreret på hans foranledning. Det var V.3, der udarbejdede de løbende momsangivelser. Han har ikke påset, om det blev gjort korrekt. V.3 forsvandt på et tidspunkt, og hun medtog alt regnskabsmateriale. Siden har han ikke talt med hende. Momsangivelserne for 2. kvartal 2003 har derfor ikke kunnet indgives. Ved konkursen skyldte firmaet 200.000 kr. i banken, omkring 40.000 kr. i advokathonorar og 65.000 kr. til revisor. Al gæld er overgået til ham personligt, og han har indfriet gælden delvist og afdrager på den resterende del."

V.1 forklarede at han i 1997 startede firmaet G1 Service. Han drev firmaet indtil december 2000, hvor hans revisor afviklede firmaet, idet der ikke længere var omsætning, da vidnet allerede i marts 2000 var taget til Holland for at arbejde for FN. I marts 2000 indgik vidnet en aftale med LN fra G8 om et muligt samarbejde, men der kom ikke noget ud af aftalen, og vidnet har ikke set LN siden marts 2000. I G1 Service havde vidnet 11 deltidsansatte vagtfolk. Vidnet mødte tiltalte i 1998. De talte om vagtbranchen, idet tiltalte også havde sit eget firma. De mødte hinanden et par gange i 1998/1999, og talte herudover i telefon et par gange. De talte om nogle ideer omkring livvagt, men det blev ikke til noget. Vidnet kender ikke V.3 og heller ikke V.4 og V.2.

Vidnet blev på et tidspunkt kontaktet af ToldSkat vedrørende indtægter på 1,2 mio. kr. som han ikke skulle have indberettet. Han fik forevist et antal fakturaer og kunne konstatere, at de ikke var udstedt fra hans firma, selv om de fremstod som værende derfra. Herefter kontaktede han politiet.

Forevist bilag 11-2 (fakturaer) oplyste vidnet, at hans firma ikke har udstedt fakturaerne. Han har ikke drevet virksomhed fra adressen ... Adressen er hans forældres tidligere adresse, og han har haft c/o adresse der efter at han tog til Holland. Telefonnummeret og mail-adressen på fakturaerne er hans. Typografi og layout på hans fakturaer var anderledes. Endvidere er hans navn stavet forkert. Hans firma har aldrig udført bevogtningsopgaver for Hotel G7.

Forevist sagens bilag 13-1 bekræftede vidnet, at der er tale om fakturaer fra hans firma.

Forevist sagens bilag 9 oplyste vidnet, at han ikke har flyttet firmaadressen til ... Han har ikke siden 2000 været registreret i Folkeregisteret i Danmark. Han har kun haft c/o adresse på ...

Han kender ikke faxnummeret ... - G5. Han kender heller ikke KL. Han kender ingen ved navn NT indenfor vagtbranchen. Vidnet har fået foretaget en øjenoperation, mens han var i Holland. Hans familie og venner havde kendskab til det. Han har ikke omtalt det for tiltalte, idet han ikke har talt med tiltalte efter operationen. LN kan have fået det at vide. LN har været ansat hos vidnet på deltid. LN boede i ... Vidnet har en liste over alle sine tidligere ansatte, som han vil sende til anklagemyndigheden. De har alle haft id-kort fra politiet.

V.2 forklarede at han kender tiltalte, der er hans tidligere chef. Han blev ansat hos tiltalte i 2001/2002. Vidnet var ansat i et par år på deltidsbasis, og blev tilkaldt efter behov til tiltaltes firmaer H2 og H1. Firmaerne havde kontor på .... Han har været på kontoret for at hente uniform og radio. På kontoret sad V.3, der fungerede som både sælger, direktør og vagtchef. Endvidere var V.4 på kontoret. Tiltalte, V.3, V.4 samt to andre var til stede under vidnets ansættelsessamtale. Siden så han tiltalte et par gange i forbindelse med møder og kurser. Vidnet har været på vagt hos bl.a. G6. Han har haft vagter sammen med flere andre, bl.a. V.8, V.4, NT og V.1. Nogle af dem han var på vagt med kom fra et andet vagtselskab end H2 og H1. Vidnet har mødt chefen fra dette selskab under vagtopgaverne, men husker ikke med sikkerhed hans navn. Han var 30-35 år gammel og havde mørkt hår og hed NT eller V.1. Tiltalte har han senest talt med for en uge siden. De talte ikke om sagen.

Foreholdt sagens bilag 17-2, rapport af 5. november 2004 oplyste vidnet, at han ikke husker, hvad han forklarede. Han kan derfor ikke huske, om han oplyste, at G1 Service var tiltaltes egen virksomhed. Han husker heller ikke om han forklarede, at han ikke var klar over, om den pågældende NT var ansat hos tiltalte, eller om han var selvstændig. Han husker heller ikke, om han har sagt, at han udelukkende havde kendskab til tiltaltes virksomhed.

Revisor V.6 forklarede at tiltalte har været klient hos ham fra år 2000. De tog sig af bogføringen og udarbejdelsen af regnskaberne. Han har mødt tiltalte personligt nogle enkelte gange. Formentlig omkring 10 gange. Ellers talte de sammen telefonisk formentlig omkring 6 gange om året. Tiltalte havde et personligt drevet firma H1 og den 20. juni 2002 overtog han endvidere selskabet H2. Tiltalte opholdt sig primært i USA. Det var derfor V.3, der var daglig leder af firmaet, og det var primært hende han havde kontakt til. Vidnet så kun tiltalte i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet og herudover 2-3 gange om året. Firmaet havde mange vagtopgaver blandt andet for G6. V.3 udarbejdede endvidere et tilbud til G9 og han efterregnede nogle budgettal og deltog i et møde med G9, men de fik ikke opgaven. V.3 udgav sig for at være administrerende direktør og skrev under som sådan, selv om hun ikke formelt var registreret som sådan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter den 30. juni 2003 modtog han ikke flere bilag fra firmaet trods rykkere. Vidnet ringede også til tiltalte i USA. V.3 oplyste, at hun havde aftalt med ToldSkat, at de kunne indgive momsindberetningerne senere. I 2004 lukkede selskabet. Udfra de oplysninger han fik, var der en god omsætning i firmaet, mens det var i drift. Indtægter og udgifter passede sammen, og alt så fornuftigt ud. Der kom penge ind fra G6, så arbejdet må være udført. Han har set regninger og bilag fra G6 m.fl. Der var sammenhæng i tingene. Momsindberetningerne indsendte han eller V.3. De var formentlig alle underskrevet af V.3. I visse tilfælde var de forudunderskrevet af hende, når han fik dem, hvorefter han udfyldte dem og sendte dem ind.

Tiltalte har haft 2 adresser i den tid vidnet har kendt til ham. Den ene adresse var ... Når tiltalte ringede spurgte han til forretningen og momsafregningerne. Tiltalte virkede interesseret i, at det hele kørte godt. Det virkede som om tiltalte havde fuld tillid til V.3. Hun havde fuldmagt til bankkontoen. Hendes startløn lå på omkring 20.000 kr. om måneden. På et tidspunkt købte hun en bil til firmaet til omkring 38.000 til 40.000 kr. Tiltalte oplyste, at det ikke var efter aftale med ham. På et tidspunkt mistede man G6 som kunde, idet andre bød ind og var billigere.

Forevist bilag 11-2 fakturaer fra G1 Service oplyste vidnet, at det er fakturaer, som er indgået i bogføringen med deres bilagsnumre, og at han derfor må have set dem. Faxnummeret ... kender han ikke. Navnet V.1 siger ham ikke noget. Fakturaerne adskiller sig ikke fra andre fakturaer, dog fremgår det ikke af fakturaerne, hvilket arbejde der er udført og hvor det er udført, ligesom flere ikke er dateret og underskrevet. De kunne dog på kontoudtogene se, at der var betalt, hvorfor det måtte være i orden. Derfor undersøgte man det ikke yderligere. Det var rutine at man alene samstemte fakturaer med kontoudtogene. Nogle regninger blev betalt kontant med store beløb, og dette undrede ham, men han spurgte ikke til det. Det må have været V.3, der har hævet pengene og betalt. Det var V.3, der afleverede bilagsmaterialet til dem. Regningerne bilag 11-2 har hun derfor formentlig afleveret til ham. Vidnet vurderer, at oplysningerne på faxen vedrørende G5 m.m. kan være en gammel tekst fra en tidligere bruger, idet faxen kan være købt brugt.

Forevist bilag 14-1 til 14-8 kontoudtog bekræftede vidnet, at det er de omhandlede konti de har stemt af med fakturaerne. Foreholdt at bilagene ikke stemmer med kontoudtogene kunne han ikke nærmere redegøre for dette. Vedrørende kundekortene, der fremgår af hævningerne ved vidnet ikke, hvem der har haft kortene. Han har ikke spurgt til det.

V.4 forklarede at vidnet har været venner med tiltalte siden 1996, og at de jævnligt ser hinanden. Vidnet er bekendt med, at tiltalte har opholdt sig i USA gennem flere år. Tiltalte er i Danmark nogle gange om året. Tiltalte har haft mindst 2 vagtselskaber: H1 og H2. H2 havde kontor i .... Vidnet er kommet der for at hjælpe. Han hjalp bl.a. med at betale regninger. Han mødte op på kontoret og hentede penge, hvorefter han betalte regningerne. Det var som regel tiltalte, der kontaktede ham om det. Indimellem betalte han også regninger uden opfordring, når han vidste, at der var kommet en regning, og V.3 ikke fik den betalt. Han hjalp fordi tiltalte var væk. Tiltalte ringede og bad om hjælp. Det var primært i slutningen af 2002. V.3 kunne også have gjort det, men hun fik ikke altid passet tingene. Nogle gange har vidnet hævet penge på tiltaltes konto med et hævekort. Han husker ikke nummeret på kortet eller kontoen. Han fik et hævekort af tiltalte i sit navn. Han kunne hæve store beløb, f.eks. 100.000 kr. Typisk fik han regningerne på kontoret af V.3. Regningerne vedrørte bl.a. Sonofon samt betaling for uniformer m.m. Der var ingen fast praksis i firmaet, og det virkede rodet. Han ved ikke om der var aktiviteter i firmaet H1, der skulle tage sig af mere specialiserede opgaver, således alt andet end opgaver på byggepladser. H2 Service tog sig af G6. V.3 stod for de daglige opgaver i relation til G6. Vidnet har sidst talt med tiltalte pr. telefon for en måned siden. De har ikke talt om sagen.

Forevist bilag 11-2 oplyste vidnet, at han ikke har set fakturaerne tidligere. Han kender ikke noget til G1 Service eller V.1. Han kender heller ikke faxnummer ...

Når han betalte regninger betalte han i banken eller på posthuset. I bankerne har der været tale om både bankoverførsler og hævninger/betalinger. Indimellem gav han resten af de hævede beløb til V.3. Der kunne være tale om store beløb op til 100.000 kr. Han ved ikke, hvorfor han skulle hæve pengene, men måske kunne V.3 ikke hæve større beløb. Det var V.3 der afleverede bilag til revisor, men vidnet har hjulpet hende med det nogle gange. Det er sandsynligt at han har haft hævekort indtil den 22. september 2002. Hævekortet lå på kontoret, og vidnet ved ikke, hvor hævekortet befinder sig i dag. Vidnet har i de fleste tilfælde hævet penge og afleveret pengene på kontoret, og det er vidnets opfattelse, at der så kom personer og fik pengene udbetalt. Personalet fik også nogle gange udbetalt lønnen kontant. Vidnet ved ikke, hvordan de eksterne samarbejdspartnere blev betalt.

V.5 forklarede at han er fuldmægtig i ToldSkat. Han arbejder med kontrol af virksomheder. Tiltalte drev en enkeltmandsvirksomhed, som var registreret i .... De blev kontaktet af deres kolleger fra ToldSkat vedrørende afregninger af moms og betaling af underleverandører som var hjemmehørende i ... Nogle af firmaerne var uregistrerede, og derfor påbegyndte man undersøgelser i sagen. Han kontaktede den 23. januar 2004 H2 og talte med V.3. Han bad om regnskabsmateriale for 2003 og blev henvist til revisor. Efter et par måneder fik han bogføringsmaterialet fra revisor. Han kunne konstatere, at der ikke var indberettet moms for andet kvartal 2003. Man fastsatte et foreløbigt tilsvar på 8.000 kr., men det reelle tilsvar viste sig at være 180.347 kr. Den 11. maj 2004 sendte man selskabet en afkrævning af moms for 2. kvartal 2003 på de 180.347 kr. (bilag 4). Dette blev ikke påklaget.

Senere gennemgik han fakturaerne vedrørende G1 Service v/V.1. Han skrev til firmaet og spurgte til årsagen til at de havde udstedt fakturaer selv om de ikke stod registreret som firma. V.1 kontaktede ham nogle uger efter og var stærkt chokeret over at nogle havde udstedt fakturaer i hans navn. V.1 kendte således ikke noget til fakturaerne. Såfremt fakturaerne konstateres falske skal de 180.347 kr. reguleres, således at tallet bliver 159.981,25 kr. større.

Forevist bilag II, 9-1, bekræftede vidnet opgørelsen, og at det endelige tilsvar således bliver i alt 332.328 kr. Bilaget II- 6 er en saldobalance, der viser periodebevægelser. Dette bilag samt bilag II-7 har dannet baggrund for beregningen. Det er firmaets egne tal. Af side 4 i begge bilag fremgår merværdiafgiften.

Han fik ingen forklaring på, hvorfor momsen ikke var betalt. Revisor virkede overrasket, og tiltalte oplyste telefonisk, at han troede at der var styr på det. Tiltalte havde en adresse i ... Da vidnet kontaktede tiltalte i marts - april 2004 var det på et dansk telefonnummer: ... Vidnet talte med tiltalte 3-4 gange. Vidnet har ikke været ude i firmaet, men en foged var der ude og talte med V.3, der oplyste at være bogholder, og at hun stod for momsregnskabet, mens revisor tog sig af A-skat m.m. og bogføring. Det er kun den tegningsberettigede indehaver, der kan underskrive momsangivelserne. Såfremt fakturaerne er fiktive påvirker det selskabets overskud, idet de har været trukket fra som gæld, således at selskabets overskud er blevet større.

Vedrørende bilag I, 14-1 - 14-8 har han forsøgt at spore de store hævninger som har fundet sted på kontoen og som svarede til fakturaren fra "V.1", men man har ikke har kunnet finde ud af, hvor pengene er blevet af.

V.3 forklarede at hun lærte T at kende gennem sin eksmand i 2000. De arbejdede herefter sammen i H2 og H1. Hun startede firmaet H2 som et personligt firma i 1998, men det var hendes eksmand, der drev det. I starten af 2000 blev hun selv involveret i arbejdet med vagter. I februar 2001 afviklede hun firmaet. Hun overdrog det til SL. Selv blev hun ansat som vægter og sælger. Hun tog sig ikke af regnskaberne, idet hun ikke havde forstand på det. Hun kender ikke nogen ved navn SM. I efteråret 2001 indgik tiltalte og SL et samarbejde med henblik på, at tiltalte skulle overtage firmaet. Hun accepterede at fortsætte med tiltalte som chef. I starten af 2002 trådte SL helt ud af firmaet, og tiltalte overtog det. Der var 10-12 ansatte i firmaet i 2002, idet de havde G6 som kunde og havde mandskab der 24 timer i døgnet. Hun tog sig fortsat af salgsarbejdet, ligesom hun tog sig af G6 og havde vagter der. V.4 tog sig af regnskaberne. I februar 2003 blev hun spurgt, om hun ville starte på kontoret, idet V.4 standsede. Hun accepterede det med det forbehold, at hun ikke ville tage sig af regnskaberne. Hun samlede bilag sammen til revisor og fik fuldmagt til bankkontoen. Hun havde ingen egentlig titel. I salgsøjemed blev hun dog kaldt direktør, men reelt var hun det ikke. Månederne august til oktober 2003 brugte hun på at arbejde med et tilbud til G9. Hun fik sin sidste løn den 31. december 2003 og var ikke siden i firmaet. Hun var ikke registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet hun ikke var direktør. Titlen skulle kun imponere kunderne. Det visitkort, hvor hun er anført som direktør, er kun lavet i det øjemed. Firmaets kontor lå i hele perioden i ... Hun sad der dagligt, og vægterne kom der. Tiltalte og V.4 kom der også. Der var ikke nogen, der lavede et egentlig bogholderi. Alle bilag blev samlet og givet videre til revisor. Når der indgik regninger, bestemte tiltalte, om man skulle gå i banken med dem, eller om de skulle betales over netbank. Hun kunne betale over netbank.

Huslejen og telefonregninger blev betalt over PBS. Tiltalte drev også firmaet H1. H2 modtog fakturaer fra H1. Disse var udskrevet af tiltalte. Der blev lavet timesedler over H1's arbejde. Når tiltalte var i USA, blev timesedlerne mailet til ham, oftest af V.8, hvorefter tiltalte udarbejdede fakturaerne og mailede dem til hende. Herefter betalte hun dem, f.eks. over netbank. Hun oplevede ikke, at andre betalte disse fakturaer. H1 havde konto i samme bank som H2. Ind imellem skulle beløbene hæves kontant og betales til tiltalte.

Hun fik at vide, når der skulle hæves penge. Hun hævede penge to gange. Der var hver gang tale om 60-100.000 kr. Hun skulle lægge pengene i en skuffe på kontoret. Tiltalte sagde, at han skulle bruge kontanterne og at hun ikke skulle blande sig i det. Hun ved ikke, hvem der hentede pengene i skuffen. Pengene skulle bruges i H1. H1 var "lukket land" for hende. Hun ved dog, at der blev arbejdet med pengetransporter i firmaet. Når tiltalte var i USA, havde hun dagligt telefonisk kontakt med ham. Alle bilag i firmaet blev samlet i ringbind eller i plastikomslag, hvorefter hun afleverede dem til revisor. Fra revisor modtog hun momsafregning, udarbejdet af revisor. En eller to gange sendte hun dem videre til ToldSkat. De øvrige gange sendte tiltalte dem selv. Hun ved ikke, om V.4 eller andre sendte opgørelser til ToldSkat. Tiltalte var i USA i 2 1/2 måned i efteråret 2002 til en konkurrence. Han kom hjem i januar 2003. Herefter tog han til USA i en måned og kom hjem i februar 2003. Han var endvidere væk i august måned i 14 dage. Herudover var tiltalte i ..., Danmark og Tyskland i korte perioder. Forevist sagens forhold 1, bilag 11-2, faktura 1084, oplyste vidnet, at hun ikke erindrer, om hun har set fakturaen før, men hun vil ikke udelukke det. Hun ville ikke have hæftet sig særligt ved den, idet fakturaen ligner dem, der kom fra H1. Typografisk ligner de hinanden. Hun kender ikke en V.1. Hun har ikke hørt om ham eller et firma, der lå i ... De øvrige fakturaer ville hun heller ikke have undret sig over. På fakturaerne fra H1 fremgik det således heller ikke, hvornår arbejdet var udført. Det kan godt være hende, der har bragt fakturaerne videre til revisor. Hun vil gå ud fra, at de er betalt. Hun ved ikke, hvordan de er betalt eller om det er hende, der har gjort det. Hun kender ikke nogen i G5. De havde ikke samarbejde med nogen der. Hun ved derfor ikke, hvorfor fakturaerne blev faxet samlet fra firmaet G5. H2 havde en fax i ... i det første halve år af 2002, indtil faxen gik i stykker. Det var V.4, der tog sig af betalingen af regninger, ligesom han samlede bilag til revisor i det sidste halve år af 2002 og januar 2003, indtil han stoppede i februar måned. V.4 kunne også hæve penge i banken. V.4 var en af tiltaltes gode venner. Hun har ikke hørt om nogen ved navn NT i forbindelse med H2. Hun var sammen med 6 andre ansat på timeløn i firmaet. De øvrige var underleverandører. Den primære omsætning indgik således gennem underleverandører. Hun går ud fra, at G1 Service var underleverandør på samme måde som H1. Hun ved ikke, hvem G1 Service blev drevet af og undrede sig ikke over fakturaerne. Hun lagde ikke mærke til, at der var forskellige slags, og beløbene undrede hende heller ikke. Foreholdt, at revisor har oplyst, at han primært havde kontakt til hende, oplyste vidnet, at hun ikke oplevede det således. De havde kun kontakt, når hun afleverede bilag til ham. Tiltalte har ikke opholdt sig den største del af tiden i USA. Hun ved ikke, hvorfor revisor og V.4 har oplyst dette. Forevist sagens bilag 14-1 til 14-8 (kontoudtog) oplyste vidnet, at hun ikke kan oplyse, hvem der har hævet de store kontante beløb med kundekort. Hun husker ikke længere nummeret på det kundekort, hun brugte. De regninger, hun betalte, blev betalt over banken. Hun har kun hævet kontanter de omhandlede to gange. Foreholdt V.4s forklaring omkring hævningen af penge m.m. oplyste vidnet, at hun ikke kender noget til det. Han har ikke hentet regninger hos hende.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 og 2

De omhandlede fakturaer fremstår alle som udstedt af G1 Service v/V.1 og som vedrørende arbejde udført for tiltaltes firma H1/H2.

Vidnet V.1 har i retten forklaret, at han har drevet firmaet G1 Service frem til december 2000, hvor firmaet blev afviklet, at hans firma ikke har udstedt fakturaerne, at typografi og layout på hans fakturaer var anderledes, at hans firma ikke har været drevet fra adressen ..., og at hans navn i øvrigt ikke er stavet korrekt på fakturaerne. Under hensyn til vidnets forklaring finder retten det godtgjort, at fakturaerne alle er falske.

Efter tiltaltes forklaring kan retten lægge til grund, at han i 1998 eller 1999 startede vagtfirmaet H1, at han drev det alene frem til et tidspunkt i 2003 eller 2004, hvor han lukkede det, ligesom han i 2002 oprettede firmaet H2, hvor V.3 blev direktør, og at han drev dette firma frem til sommeren 2004, hvor det gik konkurs.

Tiltalte har forklaret, at han har tilfældigt på Cafe G4 mødte en ved navn NT fra G1 Service, som han indgik aftale med om at G1 Service skulle udføre vagtopgaver for tiltaltes firma. Tiltalte har yderligere forklaret, at han har set faktura nr. 1084, og 1085, og at det er ham personligt, der har betalt disse fakturaer. Tiltalte har anført, at han ikke har undret sig over, at fakturaerne ikke var skrevet under, og at mange af dem ikke var daterede, ligesom det ikke har undret ham, at mange af fakturaerne blev faxet samlet den 27. juni 2002. Tiltalte har endelig henvist til, at han ikke stod for drift og tilsyn i firmaet, idet han primært opholdt sig i USA.

Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring som utroværdig og har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke har kunnet oplyse efternavn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse eller andet på en person ved navn NT, ligesom vidnet V.1 har forklaret, at der ikke har været en ansat ved navn NT i G1 Service, og vidnet V.3 har forklaret, at hun ikke har hørt noget om en ved navn NT i forbindelse med H2. Vidnet V.2s forklaring om en chef fra et andet vagtselskab ved navn NT eller V.1 finder retten at kunne tilsidesætte, idet vidnet har fremtrådt utroværdig. Retten finder det i øvrigt usandsynligt, når tiltalte kender V.1, at han skulle indgå aftale med en tilfældig person fra dennes firma om opgaver, uden at kontakte V.1 selv, når opgavernes beløbsmæssige omfang også tages i betragtning.

Retten finder herefter ikke sandsynliggjort, at en ved navn NT skulle have udstedt fakturaerne for arbejde udført af G1 Service og for H1/H2.

Retten har yderligere tillagt det betydning, at der for langt størstedelen af fakturaerne ikke er modsvarende identiske hævninger på firmaets konto, og at det forekommer unaturligt og påfaldende, at alle fakturaer skulle være betalt kontant og uden modtagelse af kvittering for betalingerne.

Retten har yderligere tillagt det vægt, at vidnet V.3 har forklaret, at tiltalte kun indimellem var i USA, og at han i øvrigt tog sig af driften af firmaet, og herunder gav besked, når der skulle hæves større kontant beløb til ham, der skulle lægges i en skuffe, hvorefter de blev hentet.

Retten finder det herefter godtgjort, at tiltalte enten selv har udfærdiget fakturaerne, eller at han har ladet dem udfærdige for at lade dem indgå i sit firma, med henblik på fiktivt at gøre overskuddet større, og trække beløb ud af firmaet.

Forhold 3

Retten finder efter forklaringen fra vidnet V.5 og de i øvrigt foreliggende oplysninger at momsbeløbet er opgjort korrekt. Retten har i forhold 1 og 2 fundet det godtgjort, at fakturaerne, forhold 1, bilag 11-2 alle er fiktive. Herefter er det opgjorte momsbeløb unddraget. Da tiltalte som eneanpartshaver i firmaet er ansvarlig herfor, findes tiltalte skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 3, jf. dagældende § 172, stk. 1, jf. § 171 samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003 om merværdiafgift.

Retten bemærker for så vidt angår straffastsættelsen, at straffen er fastsat efter anklagemyndighedens begæring og under henvisning til retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3.

Under hensyn hertil samt til forholdets karakter og beløbets størrelse, herunder at der systematisk er fremstillet falske fakturaer i berigelsesøjemed, finder retten, at straffen, uanset at sagen har haft en lang behandlingstid, ikke kan gøres betinget.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 325.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 325.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 69.900 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Steen Bech. Af beløbet betales de 34.500 kr. af statskassen. Et tidligere udlagt salær på 3.375 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Michael Steffensen, udredes endeligt af tiltalte.

----------

Østre Landsrets dom af 9. marts 2010, 13. afdeling, S-522-09

Byrettens dom af 23, juni 2008 (SS 3-20455/2005) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, dog at tiltalte kan erkende, at han har handlet groft uagtsomt i forhold 3.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.3, V.6, V.4 og V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Forklaringer

T har supplerende forklaret blandt andet, at NT, der hedder ... til efternavn, efter deres møde på Café G4, mødte op på kontoret, hvor han præsenterede NT for V.3 og måske også for V.8, der tog sig af patruljevagtplanen. Han selv betalte NT kontant 2 måske 3 gange, i øvrigt har V.3 betalt ham. Han kunne ikke få fat i V.1, men han stolede på ham. Vagtopgaverne blev jo også udført. Han har ingen skriftlige aftaler og ingen kvitteringer, NT havde navnlig vagtarbejde på nogle byggepladser, f.eks. G10. V.3 kom med disse opgaver. Der er betalt kontant til andre underleverandører. Han husker ikke sikkert hvilke. V.3 havde hævekort til kontoen, idet hun stod for den daglige drift.

Han boede fra juni/juli 2002 til januar 2003 i USA. Han var hjemme i Danmark en uge, måske 10 dage, i januar 2003, hvorefter han på ny rejste til USA.

Han var i USA fra den 3. februar til 26. april 2003.

Han indrejste på ny i USA den 28. maj 2003 og udrejste 6. juni 2003 via et stop i London på vej til Danmark.

Den 27. august 2003 indrejste han på ny i USA og han rejste til London den 9. september 2003.

Han har kun én gang hævet på H2s konto, mens han var i USA.

Omsætningen i H1 var i 2002 ca. 1/2 mio. kr. Han husker det ikke nærmere. H1 og H2 set under et var der en omsætning på måske 1,1- 1,5 mio. kr. De timer, der var angivet på fakturaerne, kunne kontrolleres ved at sammenholde med vagtplanerne. Han husker ikke, om han selv har kontrolleret med vagtplanerne.

V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke er blevet præsenteret for NT - heller ikke NT .... Tiltalte sad ikke fast på kontoret. Han kom jævnligt der, og de holdt møder.

V.4 ville ikke længere have noget med bilagene eller regningerne at gøre. Det var, da tiltalte var hjemme fra USA i januar-februar 2003. Hun havde ikke noget med betalingerne at gøre før det.

Vidnet bekræfter, at det ligner hendes underskrift på hævebilaget af 25. april 2003 (ex. s. 228). Vidnet bekræfter, at det er hendes underskrift på hævebilagene af 10. marts 2003, 14. marts 2003 og 6. august 2003 (ex.s. 232-34).

Forevist kontoudtog (ex. s. 89,90,91,93,94 og 111) har vidnet forklaret, at det må være hende, der har hævet beløbene, hvis hævekortet viser det. Pengene er brugt til at betale underleverandører. Hun har hævet penge hver gang, tiltalte har anmodet herom, og lagt dem i skuffen, hvor de efter aftale med tiltalte skulle lægges. Hun har ikke betalt underleverandørerne kontant. Hun ved ikke, hvem der har hentet pengene i skuffen på kontoret. Hun har aldrig hævet så store beløb, uden det var på tiltaltes foranledning eller at tiltalte har været orienteret om det.

JJ, LS, LL, TT og vidnet selv var de ansatte.

V.8 og LJ var underleverandører i 2002-03.

H1 fakturerede blandt andet H2.

Navnet V.7 siger ikke vidnet noget. Det er måske et firmanavn.

Vidnet kunne rettelig ikke betale over netbank.

Hun kan ikke afvise at have set de fakturaer, der er omfattet af sagen.

Hun har kun haft et enkelt møde med revisor. Hun modtog ikke udskrift af bogføringen. Revisor opgjorde momstilsvaret. Hun blev bedt om at betale momsen. Det skete formentlig via bank. Hun snakkede altid med tiltalte, inden der blev betalt noget - enten pr. telefon eller mail.

Fakturaerne kunne kontrolleres ved at sammenholde med vagtplanerne. Hun har ikke gjort dette, men går ud fra, at V.8 har gjort det.

V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at fakturaerne ikke helt lever op til specifikationskravene, han påtalte dette over for ledelsen, men det gav ikke grundlag for at afvise fakturaerne.

Der er usædvanligt, at der betales så store beløb kontant. Han så ikke nogen kvitteringer. 1 mio. kr. var en stor del af omsætningen. Vagterne er blevet udført. Der er nogen, der må have lavet arbejdet. Der var sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Der er ikke nogen stor avance i branchen.

Omsætningen i H2 var i perioden fra den 20. juni 2002 til den 31. december 2002 1.555.749 kr. og i 1. halvår 2003 1.568 mio. kr.

I 2002 gik ca. halvdelen af betalingen for fremmed arbejde til V.8 og G1 Service.

Vidnet stod for bogføringen. Han modtog bilag hvert kvartal, når der skulle betales moms. V.3 lavede kasserapporter i slutningen af 2002 og hele 1. halvår 2003. For 2. halvår 2003 kom der ikke noget.

Vidnet fik sendt de bilag, der var betalt. De ikke betalte bilag lå stadig i selskabet.

Vidnet bogførte a-contobetalinger, så der kunne holdes styr på det.

Han erindrer ikke, om V.4 havde hæveadgang.

Han mener, at han påtalte den manglende specifikation af fakturaerne over for både tiltalte og V.3, når de havde siddet og holdt møde. Han havde sagt, at de risikerer, at skattevæsenet ikke accepterer dem.

V.7 har forklaret blandt andet, at han har leveret ydelser i form af vagtopgaver til H1 og H2. Han udførte selv opgaver som dørmand, og han varetog også vagtplanen for byggepladser. Han mener, at der var en underleverandør ved navn NT. Vidnet var med til at lægge vagtplanen sammen med V.3. Der var mange gange NTs folk inde over vagterne. Vidnet varetog primært kontakten til vagterne. Han ringede til dem - også til NT. Han havde telefonnummeret til NT i sin mobiltelefon. Vidnet lavede månedsvis en timeoversigt over de enkelte pladser. Han sendte oversigten månedsvis til V.3.

Virksomheden blev faktureret pr. løbende måned. Vidnet sad ikke med fakturaerne. Timetallet på de fakturaer, der er omfattet af forhold 1 og 2, er ikke urealistisk, men virker umiddelbart lidt lavt.

Vidnet er selv blevet betalt kontant. Det var mere reglen end undtagelsen. Han fik oftest pengene overgivet af V.3. De lå i en kuvert. Han fik betaling månedsvis.

Vidnet tror, at G1 Service lå i .... Han har set NT nogle gange. Han har været på vagt med ham nogle gange.

Man kvitterede typisk for kontant betaling på en d.d. kvittering. Det gjorde vidnet i hvert fald.

Vidnet har kendt tiltalte personligt siden begyndelsen af 90'rne.

Vidnet har tidligere heddet V.7 ....

V.8 har forklaret blandt andet, at han har udført vagtopgaver som underentreprenør for H1 og H2. Han har udført vagtopgaver hos G7 og G6. Det var V.3, der varetog vagtplanen. V.7 introducerede vidnet til H1 International. Vidnet fakturerede månedsvis. Vidnet fik oftest pengene et par dage for sent. De få gange, han fik dem til tiden, blev de overført til hans konto. Andre gange fulgte han med V.3 i banken, hvor V.3 hævede penge til ham og andre underleverandører. Vidnet fik pengene kontant. Blandt andre var G1 Service underleverandør. Vidnet husker i den sammenhæng en person ved navn NT.

Vidnet har personligt bekendtskab til tiltalte. Han har ikke drøftet sagen med tiltalte. Tiltalte har dog for nylig nævnt navnet NT for vidnet i forbindelse med vidnets forklaring i denne sag. Så vidt vidnet husker, hed han KT.

V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke fik løn for sit arbejde i H1. Tiltalte er en af vidnets venner. Hæveadgangen stoppede bare. Han husker ingen særlig årsag hertil. Vidnet ved ikke, hvordan underleverandører blev betalt. G1 Service siger ikke umiddelbart vidnet noget. V.7 er en ven/bekendt til tiltalte. Vidnet ville i givet fald ikke have noget med ham at gøre.

V.8 kender vidnet også. Han hjalp vist V.3 med at lave vagtplaner. Navnet NT siger ikke vidnet noget - slet ikke efternavnet.

Tiltalte har videre forklaret, at han både hos politiet og i byretten oplyste NTs efternavn som ..., og at det beror på en fejl, at han ikke har fået det rettet.

V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at revisor havde den fulde bogføring, og at momsberegningen således fremgik heraf, men at det var selskabet selv, der skulle sørge for indsendelse af angivelsen. Der er brancher, hvor man ser kontantbetaling, f.eks. nedrivningsbranchen, og det er ud fra en kontrolbetragtning altid interessant for skattevæsenet.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han arbejder med forskellige emner i relation til personbeskyttelse. Han er bosat i USA og gift med en amerikansk statsborger. Han har lavet aftaler med skattevæsenet om tilbagebetaling, og han har betalt godt 80.000 kr. vedrørende H1/H2 som personligt firma.

De for byretten af vidnerne V.1 og V.2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har som begrundelse for frifindelsespåstanden væsentligst anført, at de omhandlede fakturaer var affødt af arbejde, som han havde indgået aftale om med NT fra G1 Service, Det er således helt centralt for en efterprøvelse af tiltaltes forklaring, at NT identificeres, således at hans forklaring kan indhentes. Ikke alene politiet og anklagemyndigheden, men også tiltalte, har således haft en afgørende interesse i identifikationen af NT. Det må - også på denne baggrund - anses for aldeles utroværdigt, at tiltalte under hovedforhandlingen i landsretten har forklaret, at han både hos politiet og i byretten oplyste NTs efternavn som ..., uanset at dette ikke fremgår af politirapporter eller byrettens retsbog, og at det beror på en fejl, at han ikke har fået det rettet. Tiltaltes troværdighed må ses i lyset heraf.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 2. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang, de falske fakturaer er indgået i virksomhedernes regnskaber, fremstår overskuddet ifølge regnskaberne mindre.

Vedrørende forhold 3 bemærkes særligt, at det unddragne momsbeløb på 332.328 kr. fremkommer dels som følge af manglende almindelige angivelser på 180.347 kr. (alene rejst for 172.347 kr.) dels som følge af manglende momstilsvar som følge af de falske fakturaer på 159.981,25 kr.

Landsretten finder det ikke bevist, at den manglende indgivelse af den almindelige momsangivelse, 172.347 kr., er sket med forsæt til momsunddragelse, men alene kan anses for groft uagtsomt. Straffen fastsættes derfor tillige efter momslovens § 81, stk.1, nr. 2, jf. de i dommen citerede bestemmelser.

Derimod tiltræder landsretten, at tiltalte har haft forsæt til momsunddragelse i relation til de falske fakturaer, i alt 159.981,25 kr.

Landsretten finder herefter, at tillægsbøden bør nedsættes til 240.000 kr., subsidiært fængsel i 50 dage.

I øvrigt findes straffen af de grunde, der er anført af byretten, passende.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes for så vidt angår fængselsstraffen.

Tiltalte straffes tillige med en tillægsbede på 240.000 kr.

Forvandlingsstraffen er længsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog betaler statskassen endeligt 3.000 kr. + moms af forsvarersalæret.