Indhold

Dette afsnit handler om personkredsen, der kan bruge successionsmuligheden, og om aktiverne, der kan overdrages med succession, efter KSL § 33 C.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personkredsen
• Betingelser for succession
• Aktiverne
• Passivpost og latent skat
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved overdragelse af erhvervsvirksomhed kan successionsmuligheden bruges. Se KSL § 33 C, der handler om succession ved overdragelse i levende live. Dog kan bestemmelsen også anvendes ved erhvervelse fra et dødsbo i følgende tilfælde:

• Overdragelse til en nær medarbejder. Se KSL § 33 C, stk. 12, sidste pkt.
• Yderligere overdragelse til en tidligere medarbejder. Se KSL § 33 C, stk. 12, sidste pkt.
• Overdragelse til en tidligere ejer. Se KSL § 33 C, stk. 13, sidste pkt.

Bestemmelsen i KSL § 33 C er begrænset til overdragelser af

• En erhvervsvirksomhed
• En af flere erhvervsvirksomheder
• En andel af en eller flere erhvervsvirksomheder.

Personkredsen

Den personkreds, der kan succedere efter KSL § 33 C, fremgår af bestemmelsens stk. 1, 12 og 13.

De personer, der har adgang til at succedere efter KSL § 33 C, stk. 1, er

• Børn,
• Børnebørn,
• Søskende,
• Søskendes børn, 
• Søskendes børnebørn
• Samlever.

Efter KSL § 33 C, stk. 12 og 13, kan følgende personkreds også succedere:

• Nære medarbejdere
• Tidligere medarbejdere
• Tidligere ejere.

Adoptivforhold og stedbarnsforhold er sidestillet med slægtskabsforhold. Se KSL § 33 C, stk. 1.

En samlever er en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i BAL § 22, stk. 1, litra d. Det drejer sig om personer, der har haft fælles bopæl med overdrageren i de sidste 2 år før overdragelsen.

Eksempel

Et eksempel på succession i den skattemæssige stilling er SKM2003.79.LR, hvor en fader overdrager sin landbrugsejendom til sin datter med succession efter KSL § 33 C. Imidlertid var det datterens ægtefælle, der drev virksomheden og derfor også denne, der skulle medregne indkomsten fra driften af virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1, herunder foretage afskrivninger, jf. KSL § 26 A, stk. 1.

Se også SKM2017.485.SR, hvorefter en landbrugsvirksomhed, der blev drevet af overdragerens ægtefælle, kunne overdrages med succession efter KSL § 33 C til en datter. Efter overdragelsen skulle landbrugsejendommen enten drives af datteren eller af dennes ægtefælle.

En landejendom med et areal på 11,8 ha ansås under hensyn til ejendommes generelle karakter og udnyttelsesmulighed for i overvejende grad at have bevaret sin karakter af landbrugsejendom trods et væsentligt boligelement og en mindre intensiv udnyttelse. Beskatning af genvundne afskrivninger, hvor afskrivningerne var foretaget af tidligere ejer, der var klagers søn, kunne ikke ske ved klagers salg af ejendommen, da succession fra søn til fader ikke havde lovhjemmel i KSL § 33 C. Se SKM2016.110.LSR.

Modifikationer til KSL § 33 C

Hvis erhververen/køberen

• ikke er omfattet af KSL § 1, eller
• efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér,

kan bestemmelserne om skattemæssig succession efter KSL § 33 C ikke bruges. Se KSL § 33 C, stk. 9 og 10.

Undtagelserne i KSL § 33 C, stk. 9 og 10, gælder dog ikke, hvis de overdragne aktiver indgår i en virksomhed,

• som er skattepligtig for køberen efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
• som Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale har beskatningsretten til.

Det er kun muligt for en køber at succedere i skibe eller luftfartøjer, hvis køberen er omfattet af KSL § 1, og hvis Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale er tillagt beskatningsretten. Se KSL § 33 C, stk. 11.

Nær medarbejder

En nær medarbejder er en medarbejder, der inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i erhvervsvirksomheden.

Der skal inden for hele perioden være tale om beskæftigelse i den samme erhvervsvirksomhed.

Det er ikke et krav, at den pågældende er beskæftiget i erhvervsvirksomheden på selve overdragelsestidspunktet (gælder med virkning for overdragelser fra og med den 1. januar 2009).

Det forhold, at erhvervsvirksomheden inden for den pågældende periode har skiftet ejer, betyder ikke, at den nære medarbejder ikke kan anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i erhvervsvirksomheden i sammenlagt 3 år inden for de seneste 5 år.

Ændringer i erhvervsvirksomhedens karakter eller omfang inden for perioden vil normalt ikke have betydning. Om der inden for perioden har været tale om beskæftigelse i én og samme erhvervsvirksomhed eller fx flere erhvervsvirksomheder, skal afgøres efter en konkret vurdering.

Denne formulering af kravet til beskæftigelse er gældende for overdragelser den 1. januar 2009 eller senere.

Ved fuldtidsbeskæftigelse lægges der afgørende vægt på, at der for medarbejdere, der er omfattet af ATP-ordningen, skal betales ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. For ansatte, der ikke er omfattet af ATP-ordningen, lægges der afgørende vægt på, at beskæftigelsen har et omfang, der gør, at der skulle have været betalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem, hvis medarbejderen havde været omfattet af ATP-ordningen. Se SKM2009.411.SR.

Det er uden betydning, at den pågældende medarbejder er selvstændigt erhvervsdrivende i en anden erhvervsvirksomhed end den, hvori arbejdskravet skal opfyldes, og hvori der succederes.

Skatterådet har fundet, at salg af en fysioterapivirksomhed ikke kunne ske med succession efter KSL § 33 C til en selvstændig lejer med fast afregning på 35 pct. af omsætningen til indehaveren, fordi Skatterådet vurderede, at der ikke var tale om et ansættelsesforhold. Rådet fandt derimod, at der var tale om to selvstændige virksomheder, hvor indehaveren drev den ene og lejer den anden virksomhed. Se SKM2010.589.SR.

En nær medarbejder, som beskrevet ovenfor, kan også succedere, når den pågældende den 1. januar 2009 eller senere erhverver erhvervsvirksomheden eller en andel heraf fra et dødsbo. Se KSL § 33 C, stk. 12, sidste pkt.

I SKM2023.111.SR fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at medarbejderen måtte anses for at have været beskæftiget i den samme virksomhed fra marts 2018 til marts 2023 i forhold til KSL § 33 C, stk. 12. Overdrageren havde drevet landbrugsvirksomheden i personligt regi siden d. 1. oktober 2022. I perioden 1. marts 2018 til 30. september 2022 var produktionen foregået i driftsselskabet, som var ejet fuldt ud af overdrageren. Selskabet havde forpagtet landbrugsjord og -bygninger, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder af overdrageren. Forud for den 1. marts 2018 blev den samlede landbrugsvirksomhed drevet af overdragerens afdøde ægtefælle.

Spørgers medarbejder havde været ansat i selskabet fra d. 1. marts 2018 og frem til 30. september 2022, hvor driften blev overdraget til Spørger. Herefter havde medarbejderen været ansat i Spørgers virksomhed.

Tidligere medarbejder

Det kan forekomme, at overdragelse af en erhvervsvirksomhed til en nær medarbejder sker i flere omgange over en kortere årrække.

Når en person, der har været ansat i en erhvervsvirksomhed, overtager en andel af en erhvervsvirksomhed, kan vedkommende ikke længere anses for at være en nær medarbejder i erhvervsvirksomheden. I stedet for bliver den tidligere medarbejder anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår den overtagne del af den samlede erhvervsvirksomhed.

Reglerne om overdragelse med succession kan derfor også bruges ved overdragelse til en tidligere medarbejder af en andel af en erhvervsvirksomhed (dvs. en ideel andel eller andel, der i sig selv udgør en erhvervsvirksomhed), hvis

• overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af erhvervsvirksomheden, og
• den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af erhvervsvirksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i erhvervsvirksomheden.

Denne formulering af kravet til beskæftigelse er gældende for overdragelser den 1. januar 2009 eller senere. Se SKM2009.411.SR.

En tidligere medarbejder, som beskrevet ovenfor, kan også succedere, når den pågældende den 1. januar 2009 eller senere erhverver erhvervsvirksomheden eller en andel heraf fra et dødsbo. Se KSL § 33 C, stk. 12, sidste pkt.

Tidligere ejer

En tidligere ejer kan også succedere, hvis denne køber virksomheden tilbage, og det sker inden for de første 5 år, efter at han har solgt, og den tidligere overdragelse også var sket ved succession i virksomheden eller en andel heraf. Se KSL § 33 C, stk. 13.

Det er en betingelse, at sælgeren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at sælgeren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling.

En tidligere ejer, som beskrevet ovenfor, kan også succedere, når den pågældende den 1. januar 2009 eller senere erhverver erhvervsvirksomheden eller en andel heraf fra et dødsbo. Se KSL § 33 C, stk. 13, sidste pkt.

Betingelser for succession

Der kan succederes i en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder. Dette fremgår direkte af bestemmelsen i KSL § 33 C.

Denne formulering er indsat i KSL § 33 C, stk. 1, med virkning fra og med den 1. januar 2009, og formålet er at præcisere, at der ikke kan overdrages en virksomhed efter denne regel, medmindre virksomheden udgør en erhvervsvirksomhed på overdragelsestidspunktet.

Succession kan dermed ske ved overdragelse af

• Hele erhvervsvirksomheden
• En af flere erhvervsvirksomheder
• En ideel andel af hele erhvervsvirksomheden eller en ideel andel af flere erhvervsvirksomheder
• En andel, der ikke er en ideel andel af hele erhvervsvirksomheden, men som i sig selv udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ud af fx tre landbrugsejendomme, som hver for sig udgør en erhvervsvirksomhed, kan der succederes i den ene ejendom, selv om denne ikke udgør en ideel andel af hele erhvervsvirksomheden - som er alle tre ejendomme. Der vil også kunne succederes i en ideel andel af hele erhvervsvirksomheden, hvilket vil sige en ideel andel af hver enkelt landbrugsejendom.

Skatterådet bekræftede, at KSL § 33 C kan finde anvendelse ved deloverdragelser af faderens landbrugsvirksomhed til søn, idet det overdragne udgjorde en selvstændig virksomhed. Se SKM2013.41.SR.

Aktiverne

Eksempler på aktiver der, i forbindelse med succession af erhvervsvirksomhed, kan ske overdragelse af:

• Afskrivningsberettigede bygninger
• Maskiner, inventar og lignende driftsmidler
• Landbrugets husdyrbesætninger
• Fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg 
• Fast ejendom, hvor avancen beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, og som indgår i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed 
• Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg
• Luftfartøjer
• Skibe
• Varelager, herunder landbrugets beholdninger.

De aktiver, der kan overdrages efter KSL § 33 C, er de aktiver i erhvervsvirksomheden, hvor fortjenesten ellers ville være beskattet ved afståelse.

Der kan således ikke succederes i aktiver, hvor en fortjeneste er undtaget fra beskatning, fx et parcelhus eller hvor en afståelse på overdragelsestidspunktet udløser tab.

Der kan ikke succederes i fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i KGL § 23. Se KSL § 33 C, stk. 1.

Aktier

Aktier mv., som ikke er anskaffet som led i næring, kan ikke overdrages med succession efter KSL § 33 C, selv om aktierne mv. indgår i en virksomhed. Successionsmuligheder ved overdragelse af sådanne aktier mv. findes i ABL §§ 34, 35 og 35 A. Se afsnit C.B.2.13.

Fast ejendom, erhvervsvirksomhed

Der kan kun succederes i fortjeneste på fast ejendom, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og kun i det omfang, ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Se dog nedenfor om erhvervsmæssig virksomhed omfattende handel med ejendomme erhvervet som led i næring.

Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendomsavancen. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige del lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Se KSL § 33 C, stk. 1.

SKM2023.590.HR angik BAL § 23 a om lavere gaveafgift ved succession. Konkret var der sket overdragelse efter KSL § 33 C af en landbrugsejendom, hvor halvdelsreglen var opfyldt, således at der kunne succederes i hele ejendomsavancen, selv om stuehuset var udlejet til beboelsesformål. Imidlertid fandt Højesteret, at stuehuset ikke kunne overdrages mod lav gaveafgift. Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, fører således ikke til, at værdien af stuehuset kan medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter BAL § 23 a. Der skulle derfor svares almindelig gaveafgift med 15 pct.

Efter KSL § 33 C, stk. 1, anses udlejning ikke for erhvervsmæssig virksomhed, medmindre det udlejede benyttes til landbrug m.m. Se nærmere om dette nedenfor i afsnittet "Fast ejendom, udlejet eller bortforpagtet".

Skatterådet har ved bindende svar taget stilling til, at der kunne ske succession i hele ejendomsavancen for flere sammenlagte ejendomme. Halvdelsreglen i KSL § 33 C, stk. 1, var opfyldt, idet den erhvervsmæssige anvendelse (landbrug) udgjorde 51,67 pct. af den sammenlagte ejendomsværdi. Den resterende del af den sammenlagte ejendomsværdi kunne henføres til 9 udlejede boliger, som ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, samt til stuehuset, som blev beboet af overdrageren. Se SKM2014.751.SR.

I tilfælde, hvor der er flere ejere af en ejendom, fx et interessentskab, er det efter Skattestyrelsens opfattelse ejendommens samlede anvendelse, der er afgørende for opfyldelsen af halvdelsreglen. Herved vil en interessent kunne overdrage sin andel af ejendommen med fuld succession, uanset størrelsen af interessentens ideelle andel, hvis de øvrige betingelser for succession i øvrigt er opfyldte.

Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Se SKM2018.552.LSR.

En ejendom, som ikke blev anvendt i virksomhedens drift, kunne ikke overdrages med succession efter KSL § 33 C. Se SKM2007.231.SR, som blev påklaget til Landsskatteretten, men dog ikke på dette punkt, se SKM2008.876.LSR.

SKM2021.345.VLR vedrørte en situation, hvor A den 10. maj 2014 solgte en ejendom til sine 5 døtre for 1.615.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. Den 21. maj 2014 solgte døtrene ejendommen til kommunen for 5.000.000 kr. Parterne i familieoverdragelsen var forinden overdragelsen den 10. maj 2014 bekendt med, at kommunen ønskede at overtage ejendommen, og at der var afsat 5.000.000 kr. hertil. Vestre Landsret fandt efter en samlet vurdering, at betingelserne for succession ikke var opfyldt. Landsretten fandt således, at der ikke er sket en overdragelse af en virksomhed, men at overdragelsen til døtrene reelt havde karakter af et mellemsalg med det formål, at døtrene skatte- og afgiftsfrit kunne modtage købesummen på de 5.000.000 kr. fra kommunen.

En vindmølle stod på en landbrugsejendom og havde været anvendt til private formål. Vindmøllen kunne derfor ikke udgøre en virksomhed eller en andel heraf. Skatteyderens søn kunne herefter ikke succedere i vindmøllen i henhold til KSL § 33 C. Se SKM2002.82.LR.

Fast ejendom, udlejet eller bortforpagtet

Det er kun udlejning af fast ejendom, der benyttes til:

• landbrug
• gartneri
• planteskole
• frugtplantage
• skovbrug,

som anses for erhvervsmæssig i relation til KSL § 33 C, stk. 1. Betingelsen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, for at der kan succederes.

På baggrund af den nye ejendomsvurderingslov er KSL § 33 C, stk. 1, med formel ikrafttrædelse den 1. januar 2018, ændret således, at bestemmelsen nu blot henviser til landbrugs- eller skovejendomme. Der er alene tale om en ændring af teknisk karakter af hensyn til den nye ejendomsvurderingslov. Se mere herom i afsnit C.H.2.1.15.5 om blandet benyttede ejendomme samt land- og skovbrugsejendomme og i afsnit C.H.2.1.16 om definitionen af landbrugsejendomme.

Udlejning af anden fast ejendom anses ikke for at være erhvervsvirksomhed efter KSL § 33 C, stk. 1. Der kan derfor ikke succederes i ejendomme, der er udlejet til andet formål, end som anført ovenfor.

Skatterådet fandt, at KSL § 33 C ikke kunne anvendes i et tilfælde, hvor en fader ønskede at overdrage en udlejet ejendom, som anvendtes til restaurant, til sin søn. Se SKM2009.282.SR.

Hvis udlejet eller bortforpagtet jord ikke opfylder ovennævnte betingelser om benyttelsen, anses jorden ikke for erhvervsmæssigt benyttet, jf. KSL § 33 C, stk. 1, og der kan derfor ikke ske overdragelse med succession.

Se hertil SKM2012.359.HR, hvor Højesteret fandt, at driften af en minkfarm ikke er landbrug, og at daværende VURDL § 33, stk. 1, må forstås sådan, at ikke enhver uvæsentlig landbrugsmæssig benyttelse af en ejendom kan føre til, at ejendommen skal anses for at være benyttet til landbrug og dermed omfattet af de særligt gunstige skatteregler gældende for de opregnede erhverv.

Skatterådet har i en afgørelse om succession i bortforpagtet landbrugsjord anført, at fordi der var tale om landbrug, var det ikke et problem, at der i successionsøjeblikket var tale om en udlejningsvirksomhed. Se SKM2008.179.SR.

I SKM2012.148.SR og SKM2012.248.SR bekræftede Skatterådet, at en far kunne sælge landbrugsjord, der var bortforpagtet til sønnen, med succession efter KSL § 33 C.

I SKM2012.149.SR bekræftede Skatterådet, at et dødsbo kunne anvende successionsbestemmelsen i DBSL § 36, stk. 1, ved afståelse af en jordparcel. Parcellen var bortforpagtet  til tredjemand.

Hvis en landbrugsvirksomhed består af både en bebygget ejendom og af ubebygget landbrugsjord, og begge ejendommes jorder indgår i landbrugets drift, udgør disse tilsammen en erhvervsvirksomhed efter KSL § 33 C. Der kan derfor ske overdragelse med succession efter KSL § 33 C. Se SKM2010.170.SR.

Fast ejendom, vedligeholdelses- og forbedringsudgifter

Der kan ikke ske succession vedrørende ejertid i relation til spørgsmålet om vedligeholdelses- og forbedringsudgifter. Se SKM2007.333.ØLR og SKM2002.173.LSR.

Fast ejendom, succession i genvundne afskrivninger mv.

Der kan kun ske succession vedrørende gevinst efter afskrivningsloven kap. 3 (genvundne afskrivninger) vedrørende fast ejendom, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling (succession) med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Se KSL § 33 C, stk. 1.

Det er således kun muligt at succedere i genvundne afskrivninger for en bygning, hvis der også er en fortjeneste i ejendomsavancen for hele den faste ejendom, som bygningen er omfattet af.

Når der succederes i de genvundne afskrivninger, bliver disse ikke beskattet hos overdrageren. Ved erhververens senere salg af ejendommen (uden succession) skal der udarbejdes en samlet opgørelse af alle foretagne afskrivninger, inklusive de afskrivninger, hvori der blev succederet.

Realiserer erhververen ved salget genvundne afskrivninger, skal disse beskattes hos erhververen efter AL § 21, hvilket er en konsekvens af, at erhververen ved successionen er indtrådt i overdragerens forpligtelse til at lade sig beskatte heraf ved et senere salg.

I tilfælde, hvor der realiseres genvundne afskrivninger, kan der også opstå ikke-genvundne afskrivninger. Se mere om dette i efterfølgende afsnit.

Fast ejendom, ikke succession i genvundne afskrivninger mv.

Hvis erhververen alene succederer i ejendomsavancen, men ikke i de genvundne afskrivninger, er der ikke behov for en tilsvarende sammenkædning af succession i både genvundne afskrivninger og ejendomsavance. Det er altså muligt, at succedere i ejendomsavancen, uden at der succederes i afskrivninger eller kun i en del af disse.

Hvis overdrageren ved successionsoverdragelsen ikke genvinder alle sine foretagne afskrivninger, indtræder erhververen i disse ikke-genvundne afskrivninger. Erhververen skal derfor nedsætte anskaffelsessummen i en eventuel senere ejendomsavanceopgørelse med et beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat anskaffelsessummen med, hvis den faste ejendom var blevet solgt uden succession. Se KSL § 33 C, stk. 2, sidste pkt.

At ikke-genvundne afskrivninger skal fragå ejendommens anskaffelsessum skyldes, at de ikke-genvundne afskrivninger har fragået indkomstopgørelsen tidligere, hvorfor disse ikke også kan fratrækkes igen i forbindelse med opgørelsen af erhververens ejendomsavance. Herved opnås en retvisende ejendomsavanceopgørelse, hvilket princip også gælder uden for successionstilfælde, jf. EBL § 5, stk. 4.

Baggrunden for bestemmelsen er, at den senere ejendomsavanceopgørelse skal være neutral i forhold til foretagne afskrivninger efter princippet i EBL § 5, stk. 4, som regulerer, at skattemæssige afskrivninger, som ikke kommer til genbeskatning, skal nedsætte ejendommens anskaffelsessum i afståelsesåret.

Se nærmere om dette i de tre eksempler i nedenstående afsnit "Passivpost og latent skat".

Fast ejendom, næring

Det er som ved andre erhvervsmæssige virksomheder også muligt at succedere i en næringsejendomsvirksomhed. Der kan kun ske succession ved overdragelse af

• Hele næringsejendomsvirksomheden
• En af flere næringsejendomsvirksomheder
• En ideel andel af hele næringsejendomsvirksomheden eller en ideel andel af flere næringsejendomsvirksomheder
• En andel, der ikke er en ideel andel af hele næringsejendomsvirksomheden, men som i sig selv udgør en selvstændig næringsejendomsvirksomhed.

En næringsejendomsvirksomhed med fx 3 næringsejendomme, som udgør omsætningsaktiver, kan overdrages med succession i enten hele erhvervsvirksomheden eller i en ideel andel heraf. Se KSL § 33 C, stk. 1, og SKM2014.70.SR.

Der kan således ikke succederes i en enkelt eller flere bestemte næringsejendomme, idet disse ikke anses for selvstændige erhvervsvirksomheder.

Ovennævnte SKM2014.70.SR blev påklaget til Landsskatteretten, men klagen omfattede ikke spørgsmålet om muligheden for at succedere i enkelte næringsejendomme. Derimod omhandlede klagen spørgsmålet om finansieringsform for børns overtagelse af næringsejendomme. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse, hvorefter finansieringen blev anset for en overførsel efter VSL § 5. Se SKM2015.728.LSR.

Se også SKM2015.191.SR hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at 114 ud af en samlet portefølje på 322 udlejede næringsejendomme kunne overdrages ved en skattefri succession til 2 børn, men derimod, at der kunne succederes i hele næringsejendomsvirksomheden, en ideel andel heraf eller i en andel af hele næringsejendomsvirksomheden, som i sig selv udgør en selvstændig næringsejendomsvirksomhed. Landsskatteretten ændrede afgørelsen, således at de 114 næringsejendomme (ejerlejligheder og garager), der var beliggende på samme adresse, kunne overdrages med succession til de 2 børn i lige sameje, idet Landsskatteretten fandt, at de 114 ejendomme udgjorde en selvstændig næringsejendomsvirksomhed. Skatterådets svar på spørgsmål 2 og 3 vedrørende overdragelse af 57 udvalgte ejerlejligheder til hver af de 2 børn blev stadfæstet, da disse 57 ejerlejligheder ikke kunne anses for en selvstændig næringsejendomsvirksomhed. Se SKM2018.502.LSR.

En erhverver, der har succederet i en næringsejendomsvirksomhed, kan efter den nu ophævede LL § 4 A ved et senere salg af næringsejendomme trække frigørelsesafgift fra, der er blevet pålagt overdrageren inden 1. januar 2004, fordi ejendommene er inddraget under byzone eller sommerhusområde, mens overdrageren har ejet ejendommene.

LL § 4 A blev ophævet ved § 11, nr. 2, i lov nr. 458 af 9. juni 2004, som også omfattede ophævelse af frigørelsesafgiftsloven, og har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Ved samme lov blev der i § 19, stk. 4-6, opretholdt overgangsbestemmelser, der tilgodeser ejere af ejendomme, der er pålagt frigørelsesafgift før 1. januar 2004, således at disse kan trække frigørelsesafgiften fra i en senere ejendomsavanceopgørelse.

I SKM2022.157.LSR fandt Landsskatteretten, at værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) fandt anvendelse ved værdiansættelse af successionsoverdragne næringsejendomme. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at værdiansættelsescirkulæret med visse ændringer bygger videre på tidligere årtiers administrative retningslinjer vedrørende værdiansættelse af fast ejendom, og hverken Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36 af april 1976 eller tidligere meddelelser har indeholdt bestemmelser om, at visse former for ejendomme ikke var omfattet af retningslinjerne. Med hensyn til den i værdiansættelsescirkulærets pkt. 5 og 6 nævnte omregningsregel fandt Landsskatteretten, at disse punkter udelukkende er af teknisk karakter, således at der kan etableres et sammenligningsgrundlag mellem den faktiske overdragelsesværdi og den offentlige ejendomsværdi. På samme måde fandt Landsskatteretten ikke holdepunkter for, at værdiansættelsescirkulærets punkt 10 i sig selv skulle afgrænse værdiansættelsescirkulærets anvendelsesområde. Landsskatteretten bemærkede, at Skatterådets bindende svar, offentliggjort som SKM2018.375.SR og SKM2018.378.SR, ikke kunne ændre ved vurderingen heraf.

►Ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten, SKM2022.157.LSR, blev indbragt for Vestre Landsret, som fandt, at værdiansættelsescirkulæret omfatter alle typer fast ejendom og således også næringsejendomme, hvorved Landsskatterettens afgørelse blev stadfæstet. Se SKM2023.552.VLR. Vestre Landsrets dom blev indbragt for Højesteret, som ændrede Vestre Landsrets dom, idet det blev slået fast, at næringsejendomme ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret, hvorfor der ikke kan ske overdragelse efter +/- 15 pct. reglen. Endvidere fandt Højesteret, at den aktuelle og konkrete handelsværdi af næringsejendommene derfor skulle anvendes ved den gennemførte overdragelse. Se SKM2024.365.HR.◄

Fredet ejendom

I SKM2014.819.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse kan succedere i ikke fratrukne, faktisk afholdte udgifter til istandsættelse opgjort efter LL § 15 K, stk. 3, da udgifterne anses som et aktiv omfattet af successionen.

Som følge heraf er offentliggjort et styresignal, SKM2015.270.SKAT, hvor det præciseres, at den nye praksis ikke alene vedrører succession efter virksomhedsomdannelsesloven. En fredet ejendom kan også overdrages med succession efter andre regelsæt. Eksempelvis KSL § 26 A og B, og § 33 C, foruden FUL § 8 og DBSL § 36. I forhold til disse regelsæt vil faktisk afholdte, ikke fratrukne istandsættelsesudgifter også udgøre et aktiv, som erhververen med succession kan overtage på samme måde som efter virksomhedsomdannelsesloven.

Erhververen af en fredet ejendom omfattet af reglerne i LL § 15 K, stk. 2-3, vil derfor kunne succedere i faktisk afholdte, ikke fratrukne udgifter til istandsættelse, som overdrageren har afholdt i tidligere år, men som ikke har kunnet rummes i de beregnede udgifter opgjort efter LL § 15 K, stk. 3 (forfald pr. år saldoen). Erhververen kan derfor fratrække disse ikke fratrukne udgifter efter overtagelsen af den fredede ejendom i overensstemmelse med reglerne LL § 15 K, stk. 1-3.

Det er herved forudsat, at betingelserne for overdragelse med succession efter KSL § 33 C er opfyldte, herunder at den fredede bygning også overdrages, benyttes erhvervsmæssigt og ikke er udlejet til formål, der efter KSL § 33 C, stk. 1, ikke anses for erhvervsmæssige.

Husdyrbesætninger

For husdyrbesætninger sker succession på den måde, at erhververen succederer i den nedskrevne værdi. Hvis der til husdyrbesætninger er knyttet et forskelsbeløb (se BEK nr. 543 af 16. november 1981), lægges dette beløb til den nedskrevne værdi, og der succederes i denne værdi. Det følger af de almindelige regler om nedskrivning, at overdrageren ikke kan nedskrive i overdragelsesåret.

Betalingsrettigheder

Skatterådet tiltrådte, at en erhverver af en bortforpagtet landbrugsvirksomhed kunne succedere efter KSL § 33 C i retten til at modtage betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, hvis der i øvrigt kunne succederes efter KSL § 33 C. Se SKM2008.544.SR.

Skatterådet tiltrådte, at en ny ejer af en forpagters landbrugsvirksomhed kunne succedere i saldoen efter AL § 40 C, herunder i retten til at levere betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagter efter LL § 7 Y, stk. 2, hvis der i øvrigt kunne succederes i landbrugsvirksomheden efter KSL § 33 C. Se SKM2008.546.SR.

Etablerings- og iværksætterkontomidler

Erhververen kan ikke, modsat ægtefæller, jf. KSL § 26 A, stk. 8, succedere i overdragerens henlæggelser til etablerings- og iværksætterkonto. Overdrageren skal derfor efterbeskattes af disse henlæggelser i overensstemmelse med de almindelige regler om virksomhedsafståelse.

Erhververen kan til gengæld anvende egne etablerings- og iværksætterkontomidler til aktiver, der erhverves ved succession. Ligningsrådet har udtalt, at erhververens anskaffelsestidspunkt i relation til etableringskontoloven for de aktiver, der blev erhvervet ved succession, var det samme tidspunkt, som tidspunktet for erhvervelse af den i sagen omhandlede ejendom. Se SKM2005.17.LR.

Virksomhedsskatteloven

Opsparet overskud i virksomhedsordningen

Hvis overdrageren anvender virksomhedsordningen, kan erhververen overtage konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, hvis overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Se KSL § 33 C, stk. 5.

Hvis overdrageren anvender kalenderåret som indkomstår, indebærer betingelsen om, at overdragelsen skal finde sted dagen efter indkomstårets udløb, at endelig og bindende aftale om virksomhedsoverdragelsen skal finde sted den 1. januar.

Se hertil SKM2016.296.SR, som udover betingelserne for overtagelse af opsparet overskud endvidere tager stilling til berigtigelsen af virksomhedsoverdragelsen i form af en gave samt med overtagelse af privat gæld uden for virksomhedsordningen.

Se SKM2007.231.SR om betingelsen for, at en erhverver kan overtage overdragerens konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om succession i virksomhedsordningen, herunder overtagelse af opsparet overskud.

Hvis en del af virksomheden eller en af flere virksomheder bliver overdraget, kan en tilsvarende del af konto for opsparet overskud overtages.

Se nærmere om opgørelsesmetoden af den forholdsmæssige del, der kan overtages i KSL § 33 C, stk. 5. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 om afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb af fast ejendom i virksomheds- og kapitalafkastordningen. Lovændringen indebærer, at kapitalafkastgrundlaget skal opgøres efter VSL § 8, stk. 1 og 2, i opgørelsen af den forholdsmæssige del, der kan overtages af erhververen af den pågældende del af virksomheden. Dette indebærer imidlertid ingen ændring af den hidtidige opgørelsesmetode, idet kapitalafkastgrundlaget fortsat skal opgøres inklusive alle aktiver og gæld. Det er således ved henvisning til VSL § 8, stk. 1 og 2, alene præciseret, at nettoværdien af en "forældrekøbslejlighed" fortsat indgår i det i KSL § 33 C, stk. 5, anførte kapitalafkastgrundlag, som anvendes i opgørelsen af den forholdsmæssige del af et opsparet overskud m.m.

Der er ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021 fastsat nye regler, som regulerer, i hvilket omfang erhververen kan overtage konto for opsparet overskud. De nye regler har virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.

For overdragelser der er sket inden den 22. december 2020 var reglen, at erhververen kunne overtage det fulde opsparede overskud, når der var tale om en heloverdragelse. Ved overdragelse af en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, kunne der alene overtages en del af det opsparede overskud, hvilket skulle opgøres efter de dagældende regler. For en nærmere beskrivelse af de dagældende regler henvises til nærværende afsnit 6.7.2 i udgaven af Den juridiske vejledning for 2021-1.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om overtagelse af et opsparet overskud for en nærmere beskrivelse og illustration af de nye regler for overtagelse af et opsparet overskud ved henholdsvis heloverdragelse og deloverdragelse. Se også SKM2022.523.SR, hvor Skatterådet bl.a. bekræftede, at parterne ved en eventuel overdragelse pr. 1. januar 2023 kunne anvende successionsreglerne i KSL § 33 C, stk. 5, således at køber kunne overtage hele Spørgers opsparede overskud, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved en sådan overdragelse kunne opgøres latent/udskudt skat på baggrund af hele sælgers opsparede overskud pr. 31. december 2022, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv.

Hvis der er flere konti for opsparet overskud, regnes en forholdsmæssig del af hver konto med.

Ved overtagelse af konto for opsparet overskud overtages endvidere den af overdrageren foreløbigt betalte virksomhedsskat. Hvis der er tale om flere konti for opsparet overskud, og ikke hele det opsparede overskud overtages, overtages alene en forholdsmæssig del af den foreløbigt betalte virksomhedsskat, svarende til den samme forholdsmæssige del af den overtagne del af det opsparede overskud for hver enkelt konto for opsparet overskud.

Erhververen skal opfylde betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit I, for at kunne overtage konto for opsparet overskud eller en del heraf.

I SKM2020.188.SR bekræftede Skatterådet, at avancen ved et skattepligtigt salg af 8 udlejningsejendomme til en søn kunne opspares i virksomhedsordningen og desuden, at sønnen i det efterfølgende indkomstår ved køb af en yderligere udlejningsejendom fra faderen kunne overtage faderens opsparede overskud. Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at faderens tilgodehavende fra salget af de 8 udlejningsejendomme kunne forblive i virksomhedsordningen, da tilgodehavendet ud fra en konkret vurdering primært var båret af private interesser og derfor blev anset for hævet.

Indskudskonto kan ikke overtages efter KSL § 33 C, stk. 5. Dette er i modsætning til ægtefællereglen i KSL § 26 A, stk. 4 og 5.

Konjunkturudligningskonto i kapitalafkastordningen

Hvis overdrageren anvender kapitalafkastordningen, kan erhververen overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Dette forudsætter, at overdragelsen finder sted dagen efter indkomstårs udløb. Se KSL § 33 C, stk. 6.

Hvis en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan erhververen overtage en tilsvarende del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der vedrører den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.

Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Overtagelse af indestående på konjunkturudligningskontoen eller en del heraf forudsætter, at erhververen opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Se også

Se også afsnit C.C.5.3.2.3 og C.C.5.2.13.8.

Valgfrihed

Overdrageren og erhververen kan fra skatteobjekt til skatteobjekt i virksomheden beslutte, om erhververen skal succedere i skatteobjektet eller ej. Det kan dog ikke besluttes, at erhververen kun skal succedere i en del af skatteobjektet og undlade at succedere i den øvrige del af skatteobjektet.

Driftsmidler, som afskrives under ét, betragtes kun som ét skatteobjekt.

En søn skulle overtage sine forældres landbrugsejendom efter reglen i KSL § 33 C. Ligningsrådet fandt, at driftsbygninger, som var sammenbyggede, og som derfor skulle afskrives samlet, var at anse som ét skatteobjekt efter denne bestemmelse. En eventuel succession skulle derfor omfatte samtlige de sammenbyggede driftsbygninger. Se TfS 1998, 461 LR.

Ved flere på hinanden følgende deloverdragelser af en virksomhed mellem de samme personer skal man dog ved hver deloverdragelse tage selvstændig stilling til succession, uanset hvad der blev besluttet ved forrige deloverdragelse.

Hvis en virksomhed bliver overdraget til flere erhververe, kan hver af dem (sammen med overdrageren) vælge succession uafhængigt af de øvrige erhververe.

Tab

Tab, som bliver konstateret ved overdragelse af aktiver, skal trækkes fra i opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Erhververen kan således ikke succedere i hverken aktivet eller tabet. Se KSL § 33 C, stk. 3.

Ved aktiver, der udløser tab, skal afståelsessummen fastsættes til enten den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift og/eller indkomstskat. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal anvende salgssummen som anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Underskud

Er reglerne om succession anvendt i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, kan erhververen ikke anvende underskud, som stammer fra indkomstår før erhvervelsen. Se KSL § 33 C, stk. 4.

Et eventuelt underskud hos overdrageren for indkomstår før overdragelsen skal derimod anvendes af overdrageren selv.

Frist

Reglerne i KSL § 33 C kan kun anvendes, hvis overdrageren og erhververen er enige om, at virksomheden skal overdrages ved succession. Beslutningen skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Se KSL § 33 C, stk. 7.

Reglen er hidtil blevet administreret sådan, at manglende overholdelse af oplysningspligten har ført til, at overdragelse med succession ikke er blevet godkendt, og at overdragelsen er blevet beskattet.

Skatteministeriet har besluttet at ændre denne praksis med virkning for aftaler om overdragelser, der er sket i indkomståret 2010 eller senere. Se SKM2011.250.SKAT.

Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke tilstrækkelig grund til at anse overholdelse af oplysningspligten i KSL § 33 C, stk. 7, som en betingelse for, at der er sket overdragelse med succession. Skatteministeriet finder således, at det er en uforholdsmæssig indgribende konsekvens af at tilsidesætte oplysningspligten, at succession ikke anses for at have fundet sted.

Praksisændringen har ikke betydning for selve oplysningspligten, der fortsat fremgår af KSL § 33 C, stk. 7. Det er forsat af afgørende betydning, at Skattestyrelsen bliver gjort opmærksom på, at der er sket en virksomhedsoverdragelse, og at reglerne om succession ønskes anvendt, således at Skattestyrelsen har mulighed for at kontrollere, at de overdragne aktiver er udgået hos overdrageren og indgået hos erhververen. Det er derfor en forudsætning for, at det skattemæssigt kan lægges til grund, at der inden for den nævnte personkreds er sket hel eller delvis overdragelse af en virksomhed med succession, at dette kan dokumenteres over for Skattestyrelsen ved fremlæggelse af aftale om overdragelse eller på anden betryggende vis.

Passivpost og latent skat

Passivpost

Hvis der efter KSL § 33 D er beregnet en passivpost ved successionsoverdragelsen, skal det anskaffelsestidspunkt og den anskaffelseshensigt, der blev lagt til grund ved beregningen, også bruges ved erhververens senere avanceopgørelse. Se KSL § 33 C, stk. 2.

Ved overdragelse til den personkreds, der er omfattet af KSL § 33 C, vil der kunne opstå en gave. Det afhænger af, om den værdi, der bliver fastsat ved overdragelsen, er mindre end den værdi, der kan godkendes. Se Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, som er ændret med virkning fra og med den 5. februar 2015 for så vidt angår værdiansættelse af aktier og konvertible obligationer. Se styresignal SKM2015.96.SKAT samt afsnit C.B.2.1.4.5.

Værdiansættelsen skal foretages, uanset om der ydes helt eller delvist vederlag, og uden hensyntagen til om der sker succession eller ej.

Hvis en person efter KSL § 33 C, stk. 1, 12 eller 13, eller ABL §§ 34, 35 og 35 A, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der i opgørelsen af gavens værdi tages hensyn til eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende de aktiver, der er overdraget som gave.

Hvis gaveafgiften skal betales, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Hvis gaven skal indkomstbeskattes efter SL § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Se KSL § 33 D.

Eventuelle passivposter skal beregnes på baggrund af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren (overdrageren) havde solgt aktivet på tidspunktet for overdragelsen. Bliver passivposten negativ, skal denne sættes til 0. Se KSL § 33 D, stk. 2.

Hvis der senere bliver indført andre valgmuligheder med hensyn til indgangsværdier som anskaffelsessum, bliver en successionserhverver ikke afskåret fra at kunne anvende disse ved en avanceopgørelse.

Hvis erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende fast ejendom, beregnes passivposten kun på grundlag af den eller de gevinster, der indtrædes i. Se KSL § 33 D, stk. 2.

Hvis en erhverver vælger at succedere i de genvundne afskrivninger, er erhververen også tvunget til at succedere i gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven. Situationen kan altså være den, at der ikke succederes i de genvundne afskrivninger fra nogle eller alle bygninger, enten fordi der ikke er en fortjeneste, eller fordi skatteyderen ikke ønsker dette.

Når en passivpost på ejendomsavancen skal beregnes, er det nødvendigt først at opgøre afskrivningerne for de enkelte bygninger. Denne opgørelse skal foretages, som om alle bygninger er blevet solgt, uanset om der succederes i nogle af de genvundne afskrivninger. Se ordlyden af KSL § 33 D, stk. 2, 1. pkt., og af BAL § 13 a, stk. 2, 1. pkt.

Først når denne opgørelse er foretaget, vil det være muligt at bestemme, om ejendommens anskaffelsessum eventuelt skal nedsættes med ikke genvundne afskrivninger.

Passivpostberegningen kan illustreres ved følgende 3 eksempler:

Eksempel 1:

Der overdrages en fast ejendom bestående af to bygninger. Erhververen succederer både i ejendomsavancen og i de genvundne afskrivninger. Der ses bort fra vedligeholdelsesfradrag mv.

	Bygning A	Bygning B	Samlet ejendom
Overdrageren (O's) anskaffelsessum	1200	900	2100
O's afskrivninger	400	500
Værdien i afgiftsopgørelsen	1300	600	1900
Genvundne afskrivninger*	400	200
Nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum med ikke genvundne afskrivninger*	0	300
Passivpost, genvundne afskrivninger	120 (30 pct. af 400)	60 (30 pct. af 200)
Passivpost, ejendomsavance			30 (30 pct. af 1900 - (2100-300))

* De genvundne afskrivninger beskattes ikke, men bruges på samme måde som nedsættelsesbeløbet til passivpostberegningen.

Eksempel 2:

Igen overdrages der en fast ejendom, bestående af to bygninger. Da der ikke er genvundne afskrivninger på Bygning B, vil erhververen kun kunne succedere i de genvundne afskrivninger på Bygning A, samt i ejendomsavancen. Der ses bort fra vedligeholdelsesfradrag mv.

	Bygning A	Bygning B	Samlet ejendom
Overdrageren (O's) anskaffelsessum	1200	900	2100
O's afskrivninger	400	500
Værdien i afgiftsopgørelsen	1300	400	1700
Genvundne afskrivninger*	400	0
Nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum*	0	500
Passivpost, genvundne afskrivninger	120 (30 pct. af 400)
Passivpost, ejendomsavance			30 (30 pct. af 1700 - (2100 - 500))

* De genvundne afskrivninger beskattes ikke, men bruges til passivpost beregning.

Eksempel 3:

I dette eksempel succederes der i ejendomsavancen, men ikke i de genvundne afskrivninger. Som det fremgår af eksemplet, indtræder erhververen i overdragerens anskaffelsessum ved en senere afhændelse. Det vil sige overdragerens anskaffelsessum er nedsat med ikke genvundne afskrivninger. Der ses bort fra vedligeholdelsesfradrag mv.

	Bygning A	Bygning B	Samlet ejendom
Overdrageren (O's) anskaffelsessum	1200	900	2100
O's afskrivninger	400	500
Værdien i afgiftsopgørelsen	1300	400	1700
Genvundne afskrivninger*	400	0
Nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum med ikke genvundne afskrivninger	0	500
Passivpost, ejendomsavance			30 (30 pct. af 1700 - (2100 - 500))
Erhververen (E's) afskrivningsgrundlag	1300	400
E's afskrivninger	600	200
E's afståelsessum	1500	500	2000
Genvundne afskrivninger	600	200
Nedsættelse af ejendommens anskaffelsessum, (ikke genvundne afskrivninger, også fra tidligere ejere)	0	0 + 500
Ejendomsavance			400 (2000 - (2100 - 500))

Latent skat

Skatterådet fandt i SKM2007.231.SR om overdragelse med succession efter KSL § 33 C, at de overdragne aktiver skulle prissættes til værdien i handel og vandel. Værdiansættelsen skulle ske uden hensyn til en eventuel latent skatteforpligtelse. Hvis værdien var mindre end den værdi, som kunne godkendes efter de almindelige regler om værdiansættelse af overdragelse mellem interesseforbundne parter, skulle der beregnes gaveafgift eller indkomstskat. Hvis køber blev kompenseret for den latente skat, ville dette således indebære en gave fra overdrager, hvoraf der eventuelt kunne beregnes en passivpost ved gaveopgørelsen, henholdsvis nedslag i gavens værdi ved indkomstbeskatningen.

Landsskatteretten ændrede Skatterådets ovennævnte afgørelse, da retten fandt, at de overdragne aktiver, der var omfattet af successionen efter KSL § 33 C, skulle værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse, som køberen ved successionen overtog. Da der ikke var tale om en faktisk betalingsforpligtelse, men en eventualforpligtelse, skulle skatteforpligtelsen kursfastsættes sådan, at overdragelsessummen afspejlede handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari (100) ville ikke afspejle eventualforpligtelsens handelsværdi, der måtte antages at ligge under 100. Der skulle derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtelsen skulle fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne. Landsskatteretten tog ikke stilling til, om der konkret var ydet en gave og dermed heller ikke til spørgsmålet om en passivpost efter KSL § 33 D. Se SKM2008.876.LSR.

På baggrund af Landsskatterettens kendelse i SKM2008.876.LSR har Skatteministeriet i styresignal af 15. juni 2011 meddelt sin opfattelse om den latente skatteforpligtelse ved gaveoverdragelse efter KSL § 33 C og om passivpost efter KSL § 33 D. Skatteministeriet præciserer således, at der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke både kan gives nedslag for eventualskat efter KSL § 33 C og for den objektivt beregnede passivpost efter KSL § 33 D. Se SKM2011.406.SKAT og de der anførte eksempler på valg mellem nedslag efter KSL § 33 C eller efter KSL § 33 D. Se også SKM2012.477.LSR.

Tilsvarende gælder ved succession i aktier efter ABL §§ 34, 35 og 35 A. Se også foranstående afsnit: "Passivpost" og SKM2012.479.LSR.

Skatterådet kunne bekræfte, at den del af berigtigelsen ved en overdragelse efter KSL § 33 C der bestod i en passivpost eller i en overtaget latent skattebyrde, ikke skulle anses for en hævning i spørgers virksomhedsordning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den andel af en i forbindelse med overdragelsen ydet gave, hvor gaveafgiften blev reduceret med tinglysningsafgift, jf. BAL § 29, stk. 2, ligeledes skulle reducere størrelsen af gaven, og dermed hævningen i relation til virksomhedsordningen. Se SKM2016.349.SR.

Landsskatteretten har fundet, at der ved overtagelse af konto for opsparet overskud fra et dødsbo ikke kan beregnes en latent skat i tilfælde, hvor boets virksomhed bestod af en udlejningsejendom, som ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, og derfor ikke kan overdrages med succession, jf. DBSL § 29, stk. 2. Derimod kan der beregnes en passivpost efter BAL § 13 a, stk. 4, jf. henvisningen i DBSL § 39, stk. 2. Se SKM2014.871.LSR.

Værdiansættelsen af latent skat

Landsskatteretten har i SKM2008.876.LSR udtalt, at

• latent skat ikke er udtryk for en faktisk betalingsforpligtelse, men en eventualforpligtelse,
• eventualforpligtelsen skal kursfastsættes sådan, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel,
• en kursfastsættelse til kurs 100 vil ikke afspejle eventualforpligtelsens handelsværdi, der må antages at ligge under 100,
• der skal foretages en konkret vurdering af kursværdien.

I et bindende svar om overdragelse af sammenlagte landbrugsejendomme svarede Skatterådet, at kursværdien af en beregnet latent skat skal tage udgangspunkt i den skat, som overdrageren frigøres for ved successionen, og at kursen som altovervejende udgangspunkt må være under kurs 100, alene fordi det overdragne må forventes ejet i en vis periode af den nye erhverver. Skatterådet fandt, at en række faktorer indgår i værdiansættelsen af latent skat, herunder:

• det enkelte aktivs art
• det enkelte aktivs faktiske værdiforringelse
• det enkelte aktivs forventede levetid/ejertid
• markedsrenten på overdragelsestidspunktet
• udsigten til hvorvidt og hvornår den latente skat aktualiseres.

Skatterådet udtalte videre, at alene den forventede ejertid af et aktiv er behæftet med så stor usikkerhed, at det er meget vanskeligt blot at bruge en tilbagediskonteringsmodel, uden at der samtidig indgår et vist skøn om ejertiden af aktivet. Lang ejertid af fx fast ejendom medfører som udgangspunkt en lavere kursværdi af den latente skat, da skatten først skal betales mange år efter erhvervelsen, hvis overhovedet.

I den konkrete sag fandt Skatterådet, at latent skat skal beregnes og værdiansættes for hvert enkelt aktiv vedrørende ejendommene og fordeles på:

• driftsbygninger
• udlejede boliger
• stuehus
• jord
• eventuelt andre tilhørende ejendomsaktiver

Derudover skal den latente skat af andre aktiver vedrørende den overdragne landbrugsvirksomhed værdiansættes for hvert enkelt aktiv, fx:

• driftsmidler
• beholdninger
• besætninger
• m.m.

Skatterådet fandt derfor ikke, at en gennemsnitlig kurs på 80 for alle aktiver kunne anses som et udtryk for den latente skats kursværdi. Se SKM2014.751.SR.

Se også SKM2015.131.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at markedsrenten på overdragelsestidspunktet skulle fastsættes som en efter-skat-rente i beregningen af den latente skat. I sin afgørelse fandt Landsskatteretten endvidere, at det var berettiget at kritisere den samlede overdragelsessum for to ejendomme, samt at der ikke kunne opnås nedslag med både en passivpost og latent skat. Disse to sidstnævnte forhold blev af klageren indbragt for Vestre Landsret, som stadfæstede Landsskatterettens afgørelse. Landsretten fandt, at parterne skulle anses for at have et generelt interessefællesskab, selv om der var tale om overdragelse til en nevø, hvorfor SKAT efter de faktiske forhold var berettiget til at ændre overdragelsessummen for ejendommene. For så vidt angår det sidste forhold bemærkede landsretten, at KSL § 33 C og § 33 D begge har til formål at søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købssummen berigtiges helt eller delvist ved en gave, og at det således følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden, idet en sådan fremgangsmåde ville indebære, at den samme latente kildeskattebyrde blev tillagt betydning to gange. Se SKM2017.428.VLR, som efterfølgende er stadfæstet af Højesteret. Se SKM2018.319.HR.

Landsskatteretten har fundet, at et dødsbos passivpost, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde, skulle opgøres med hjemmel i BAL § 13 a, og at den gennemførte ansættelsesændring derfor var berettiget. Landsskatteretten ansatte kursværdien af den latente skat efter et skøn til kurs 60. Se SKM2016.627.LSR.

Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982), det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Fastsættelse af nedslag for den latente skat, jf. KSL § 33 C, fandtes at kunne ske til kurs 80. Den talmæssige opgørelse i sagen hjemvistes til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i Landsskatterettens forretningsorden. Se SKM2018.552.LSR.

►En farbror overdrog sin landbrugsejendom til sin nevø som led i et generationsskifte. I forbindelse med overdragelsen ønskedes det bekræftet, hvorvidt et nedslag i handelsværdien efter KSL § 33 C, svarende til kurs 80 af den overtagne skat, ville få gavemæssige konsekvenser for parterne. Kursværdien var fastsat på baggrund af nutidsværdien af den overtagne skat, der af repræsentanten var opgjort svarende til kurs 59, tillagt en aftalt fordeling af sælgers opnåede rentefordel ved overdragelse med succession. Overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter. Landsskatteretten havde fundet, at der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget efter KSL § 33 C alene kunne tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde, og at den aftalte fordeling af rentefordelen derfor ikke kunne indgå. På baggrund af sagens oplysninger fandt landsretten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte repræsentantens anvendte ejertid og finansieringsrente, hvorfor nutidsværdien af den opgjorte skat rettelig kunne opgøres svarende til kurs 59. Det var herefter rettens opfattelse, at der med en reduktion i handelsprisen med et højere opgjort skattenedslag end kurs 59 ville opstå en formuefordel, der ville kunne udløse gavebeskatning, i det omfang formuefordelen ikke modsvaredes af et vederlag. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs besvarelse af spørgsmålet. Se SKM2020.421.LSR. Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens afgørelse, se SKM2022.623.ØLR. Ved Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle. Se SKM2024.344.HR. Se hertil Skatteministeriets kommentar til dommen i SKM2024.345.DEP samt Skattestyrelsens meddelelse om et kommende styresignal i SKM2024.356.SKTST.◄

Aktivernes værdiansættelse ved anvendelse af kursværdien af latent skat

Efter Skattestyrelsens opfattelse ændres de af parterne aftalte handelsværdier for aktiverne ikke ved hverken anvendelse af latent skat eller som følge af en passivpost. Dette er også i overensstemmelse med SKM2008.876.LSR, SKM2018.319.HR og SKM2011.406.SKAT.

De af parterne i en successionsoverdragelse aftalte værdier for aktiverne skal, medmindre værdierne bliver ændret efterfølgende, fuldt ud lægges til grund i forbindelse med opgørelsen af overdragelsessummen for virksomheden.

Erhververen indtræder ved successionsoverdragelsen i overdragerens skattemæssige værdier, hvilket dog ikke gælder for aktiver, hvori der ikke succederes.

Den beregnede latente skat er en eventualskat, der som andre gældsposter skal kursværdiansættes.

Den kursværdiansatte latente skat udgør en del af berigtigelsen for den overdragne virksomhed. Se hertil eksemplerne i Skatteministeriets styresignal, SKM2011.406.SKAT.

Den kursværdiansatte latente skat kan på den baggrund derfor ikke nedsætte de overdragne aktivers værdi, men bruges derimod kun som nedslag i købsprisen for virksomheden og/eller gaveafgiftsgrundlaget.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2024.365.HR◄	►Et ægtepar havde som led i et generationsskifte overdraget 5/6 af deres ejendomsvirksomhed inden for gaveafgiftskredsen. Ægteparret var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og på tidspunktet for generationsskiftet omfattede ejendomsporteføljen et betydeligt antal ejendomme. I henhold til værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel værdiansatte de ved overdragelsen ejendommene til ca. 900 mio. kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. Skattestyrelsen fastsatte derimod på grundlag af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen ejendommenes værdi til i alt ca. 1,54 mia. kr. og traf derfor afgørelse om, at der skulle betales yderligere gaveafgift. Skattestyrelsen begrundede dette med, at næringsejendomme ikke omfattes af 15 %-reglen, og Skattestyrelsen tog derfor ikke stilling til, om der for nogle af de enkelte ejendomme forelå særlige omstændigheder, som ville indebære, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes for nogle enkelte ejendomme.  Højesteret anførte, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen, samt at det af lovforarbejderne til bestemmelsen fremgår, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget. Spørgsmålet var ifølge Højesteret herefter, om henvisningen i forarbejderne til principperne i værdiansættelsescirkulæret og den daværende praksis indeholder det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen også på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. Herom udtalte Højesteret, at 15 %-reglen må antages at have til formål at sikre forudsigelighed og tryghed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, således at hverken gavegiveren eller gavemodtageren skal bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er i overensstemmelse med ejendommens aktuelle handelsværdi. Da næringsejendomme er anskaffet for med videresalg for øje at opnå en fortjeneste, fandt Højesteret ikke, at de hensyn, som 15 %-reglen bygger på, gælder for næringsejendomme. Højesteret anførte herved, at næringsejendomme heller ikke er udtrykkeligt nævnt som omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, som fokuserer på ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der ikke gælder for næringsejendomme, samt at eksemplerne i bilaget til cirkulæret heller ikke angår næringsejendomme. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. Skattemyndighederne skulle derfor ved beregningen af gaveafgiften anvende næringsejendommenes handelsværdi. Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens værdiansættelse, som var baseret på Vurderingsstyrelsens udtalelse, skulle gaveafgiften således beregnes på baggrund af, at ejendommene havde en værdi på ca. 1,54 mia. kr.  På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.◄	►Højesterets dom ændrer Vestre Landsrets dom (SKM2023.552.VLR), hvorefter næringsejendomme ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret.◄
►SKM2024.344.HR◄	►Sagen angår, om køberen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter KSL § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. Der var enighed om, at nutidsværdien af den skat på 942.023 kr., som køberen overtog, kan opgøres til 554.482 kr. svarende til kurs 59, og at sælgeren overdrog virksomheden til køberen (sælgers nevø) med et nedslag i den latente skatteforpligtelse på 753.619 kr. svarende til kurs 80. Landsretten havde i sin dom anført, at det følger af forarbejderne til KSL § 33 C vedrørende bestemmelsens formål, at den skattemæssige fordel ved overdragelse med succession tilkommer overdrageren, og at det på denne baggrund måtte lægges til grund i sagen, at sælger afgiver en formuefordel til køber, når handelsværdien af den overdragede virksomhed nedsættes med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overdragne skat. Landsretten fandt også, at hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder regulerer adgangen til at foretage nedslag for den overdragne skatteforpligtelse i handelsværdien. Landsretten fandt derfor, at det ikke kan udledes af forarbejderne, herunder af nogle besvarelser fra skatteministeren, som angår overdragelse med succession mellem uafhængige parter, at en fordeling af rentefordelen mellem overdrager og erhverver ved overdragelse med succession kan indgå ved fastsættelse af kursværdien af den overtagne skat. Landsretten henviste endvidere til SKM2008.876.LSR om adgangen til at foretage nedslag i handelsværdien efter § 33 C og anførte, at hvorvidt erhververen opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, må bero på, om det må anses for godtgjort, at en kursfastsættelse af skatteværdien ud over nutidsværdien af den latente skat svarer til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Overdragelsen var sket mellem interesseforbundne parter, hvorfor der var en formodning for, at et nedslag i den overtagne skat ud over nutidsværdien er et udslag af gavmildhed. Da sagsøgerne ikke havde godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 svarer til, hvad uafhængige parter ville aftale, fandt landsretten, at køber ved overdragelsen af virksomheden med succession havde opnået en formuefordel, som udløser gavebeskatning. Ved Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle og har i den forbindelse udsendt en kommentar til dommen. Se SKM2024.345.DEP.◄	►Ændring af SKM2022.623.ØLR, idet Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle ved Højesteret. Se Skattestyrelsens meddelelse om et kommende genoptagelsesstyresignal i SKM2024.356.SKTST.◄
SKM2023.590.HR	Sagen angik BAL § 23 a om lavere gaveafgift ved succession. Konkret var der sket overdragelse efter KSL § 33 C af en landbrugsejendom, hvor halvdelsreglen var opfyldt, således at der kunne succederes i hele ejendomsavancen, selv om stuehuset var udlejet til beboelsesformål. Imidlertid fandt Højesteret, at stuehuset ikke kunne overdrages mod lav gaveafgift. Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, fører således ikke til, at værdien af stuehuset kan medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter BAL § 23 a. Der skulle derfor svares gaveafgift med 15 pct.
SKM2018.319.HR	A købte i 2007 to landbrugsejendomme af sin morbror, B. Parterne aftalte skattemæssig succession efter KSL § 33 C, hvorved A påtog sig en latent skattebyrde. SKAT korrigerede de handelsværdier, som A havde aftalt med B, da den aftalte overdragelsessum ikke svarede til handelsværdien, og da det var SKATs opfattelse, at der var ydet en skattepligtig gave fra B til A. Højesteret fandt, at A og B som nevø og morbror måtte anses for at være interesseforbundne parter. Højesteret fandt endvidere, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte købesum for de to ejendomme og ejendommenes værdi. SKAT havde derfor været berettiget til at korrigere den aftalte overdragelsessum som sket, jf. herved EBL § 4, stk. 6, og AL § 45, stk. 3. Højesteret fandt endvidere, at der ikke er adgang til både at få et nedslag i handelsværdien ved overdragelse med succession efter KSL § 33 C som kompensation for den latente skattebyrde og ret til at beregne en passivpost efter KSL § 33 D, men at erhververen har krav på at få det største af de to nedslag i handelsværdien, hvilket A ubestridt havde fået.	Stadfæstelse af SKM2017.428.VLR
SKM2012.359.HR	To brødre havde afstået en ejendom, hvorpå de havde drevet en minkfarm. De havde tillige bortforpagtet 13 ha ud af ejendommens 19 ha til landbrug. De to brødre ønskede, at deres anskaffelsessum ved avanceopgørelse skulle pristalsreguleres efter EBL § 5 A. Denne bestemmelse omhandler bl.a. ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til landbrug. Højesteret fandt dels som følge af en langvarig forståelse i vurderingsmæssig sammenhæng, dels som følge af en traditionel forståelse af begrebet landbrug, at driften af en minkfarm ikke er landbrug. Højesteret fandt, at VUL § 33, stk. 1, må forstås sådan, at ikke enhver uvæsentlig landbrugsmæssig benyttelse af en ejendom kan føre til, at ejendommen skal anses for at være benyttet til landbrug og dermed omfattet af de særligt gunstige skatteregler gældende for de opregnede erhverv, herunder EBL § 5 A. Højesteret fandt, at de to brødres benyttelse af ejendommen i alt væsentligt angik drift af en minkfarm. Højesteret henviste bl.a. til, at omsætningen ved salg af minkskind udgjorde over to mio. kr., mens forpagtningsafgiften var under 30.000 kr.
Landsretsdomme
►SKM2023.552.VLR◄	►Ægtefæller, som drev næringsvirksomhed med udlejning og handel med fast ejendom, forærede i forbindelse med et generationsskifte deres børn 5/6 dele af virksomheden. Ved overdragelsen blev ejendommene værdiansat til den offentlige ejendomsværdi med fradrag af 15 %, svarende til ca. 900 mio. kr.  Vurderingsstyrelsen vurderede ejendommenes værdi til at være mindst 640 mio. kr. højere, og Skattestyrelsen traf afgørelse om, at børnene skulle betale gaveafgift af dette beløb.  Landsretten fandt, at cirkulæret omfatter alle typer fast ejendom og således også næringsejendomme, og spørgsmålet var herefter, om der forelå særlige omstændigheder, således at skattemyndighederne ikke skulle acceptere værdiansættelse efter +/- 15 %’s-reglen. Landsretten fandt i den forbindelse, at det forhold, at ægtefællerne var bekendt med, at den offentlige vurdering ikke var fulgt med den almindelige prisudvikling, ikke udgjorde særlige omstændigheder. Det måtte i stedet kræves, at der forelå særlige konkrete forhold vedrørende de enkelte ejendomme, og da skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at ægtefællerne som følge af deres næringsvej havde haft en sådan konkret viden om de enkelte ejendommes værdi, at det kunne sidestilles med konkret viden om en ejendoms handelsværdi, blev de sagsøgte frifundet.◄	►Vestre Landsrets dom blev indbragt for Højesteret, som fandt, at værdiansættelsescirkulæret ikke kan anvendes ved overdragelse af næringsejendomme. Se ovenfor om Højesterets dom i SKM2024.365.HR.◄
SKM2022.623.ØLR		►Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. Se: ovenfor nævnte Højesteretsdom, SKM2024.344.HR, Skatteministeriets kommentar hertil i SKM2024.345.DEP samt Skattestyrelsens meddelelse i SKM2024.356.SKTST om et kommende styresignal. ◄
SKM2021.345.VLR	SKM2021.345.VLR vedrørte en situation, hvor A den 10. maj 2014 solgte en ejendom til sine 5 døtre for 1.615.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. Den 21. maj 2014 solgte døtrene ejendommen til kommunen for 5.000.000 kr. Parterne i familieoverdragelsen var forinden overdragelsen den 10. maj 2014 bekendt med, at kommunen ønskede at overtage ejendommen, og at der var afsat 5.000.000 kr. hertil. Vestre Landsret fandt efter en samlet vurdering, at betingelserne for succession ikke var opfyldt. Landsretten fandt således, at der ikke var sket en overdragelse af en virksomhed, men at overdragelsen til døtrene reelt havde karakter af et mellemsalg med det formål, at døtrene skatte- og afgiftsfrit kunne modtage købesummen på de 5.000.000 kr. fra kommunen.
SKM2017.428.VLR	En landbrugsejendom blev overdraget fra onkel til nevø med skattemæssig succession efter KSL § 33 C. Af den samlede købesum på 10.200.000 kr. blev 8.600.000 kr., henført til de to faste ejendomme. Skattemyndighederne fandt, at handelsværdien af de to ejendomme efter nedslag for den latente skattebyrde, som nevøen overtog, udgjorde 9.970.800 kr. Skattemyndighederne fandt derfor, at nevøen var skattepligtig af differencen. Nevøen gjorde i første række gældende, at der var tale om en handel mellem uafhængige, hvorfor der kun kunne ske korrektion efter EBL § 4, stk. 6, og AL § 45, stk. 3, hvis afvigelsen mellem den aftalte pris og handelsværdien var åbenbar. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at der var tale om en handel mellem to personer, der - uanset, at de befandt sig uden for gaveafgiftskredsen - var i et generelt interessefællesskab, og at der derfor kunne ske korrektion, når blot den aftalte pris afveg væsentligt fra handelsværdien. Dette fik Skatteministeriet medhold i, idet landsretten udtalte, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte pris (8.600.000 kr.) og den skønnede handelsværdi (9.970.800 kr.), og at myndighederne derfor havde været berettiget til at foretage korrektion efter nævnte lovbestemmelser. I anden række gjorde nevøen gældende, at han ved opgørelsen af, om der var givet en gave, havde krav på både, at der blev taget højde for den latente skat ved værdiansættelsen, og samtidig blev givet nedslag som en passivpost efter KSL § 33 D. Efter Landsskatterettens kendelse af 10. september 2008 (SKM2008.876.LSR) udstedte Skatteministeriet et styresignal (SKM2011.406.SKAT), hvoraf det fremgår, at der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke både kan gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen efter KSL § 33 C og for den objektivt beregnede passivpost efter KSL § 33 D. Det fremgår således af styresignalet, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis KSL § 33 C og KSL § 33 D. Landsretten har nu fastslået, at der kun kan tages højde for skattepassivet én gang. Landsretten begrundede dette med, at KSL § 33 C og § 33 D begge har til formål at søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købssummen berigtiges helt eller delvist ved en gave, og at det således følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden, idet en sådan fremgangsmåde ville indebære, at den samme latente kildeskattebyrde blev tillagt betydning to gange. Skatteministeriet blev derfor frifundet.	Stadfæstelse af SKM2015.131.LSR, nu stadfæstet af Højesteret, se SKM2018.319.HR.
SKM2007.333.ØLR	En søn havde overtaget et gods fra sin far med succession efter KSL § 33 C. I de indkomstår, som sagen handlede om, havde sønnen skatteyderen udført større istandsættelsesarbejder på en række af de ejendomme, som tilhørte godset. Han trak det fulde beløb fra som vedligeholdelse. Skattemyndighederne fandt ikke, at der var hjemmel til at succedere i overdragerens ejertid i relation til opgørelsen af fradrag for vedligeholdelse efter reglerne om ejertid/levetid, hvor den skattemæssige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen. Skattemyndighederne tog udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for sønnens erhvervelse af ejendommen og ikke på tidspunktet for hans fars erhvervelse af ejendommen. Østre Landsret fastslog i sin dom, at der hverken i KSL § 33 C, stk. 2´s ordlyd eller forarbejder var adgang til generel succession. Andre lovbestemmelser støttede også, at bestemmelsen ikke indeholdt adgang til generel succession. Landsretten frifandt derfor ministeriet.
Landsskatteretskendelser og -afgørelser
SKM2022.157.LSR	I Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) fandt anvendelse ved værdiansættelse af successionsoverdragne næringsejendomme. Landsskatteretten lagde bl.a. lagt vægt på, at værdiansættelsescirkulæret med visse ændringer bygger videre på tidligere årtiers administrative retningslinjer vedrørende værdiansættelse af fast ejendom. Med hensyn til de i værdiansættelsescirkulærets pkt. 5 og 6 nævnte omregningsregel fandt Landsskatteretten, at disse punkter udelukkende er af teknisk karakter, således at der kan etableres et sammenligningsgrundlag mellem den faktiske overdragelsesværdi og den offentlige ejendomsværdi. På samme måde fandt Landsskatteretten ikke holdepunkter for, at værdiansættelsescirkulærets punkt 10 i sig selv skulle afgrænse værdiansættelsescirkulærets anvendelsesområde. Landsskatteretten bemærkede, at Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2018.375.SR og SKM2018.378.SR ikke kan ændre ved vurderingen heraf.	►Afgørelsen er stadfæstet af Vestre Landsret. Se SKM2023.552.VLR, som er indbragt for Højesteret.◄
SKM2020.421.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget efter KSL § 33 C alene kunne tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde, og at den aftalte fordeling af rentefordelen derfor ikke kunne indgå.	Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret, som stadfæstede Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2022.623.ØLR. Østre Landsrets dom er indbragt for Højesteret.
SKM2018.552.LSR	Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Fastsættelse af nedslag for den latente skat, jf. KSL § 33 C, fandtes at kunne ske til kurs 80. Den talmæssige opgørelse i sagen hjemvistes til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i Landsskatterettens forretningsorden.
SKM2018.502.LSR	Landsskatteretten fandt, at A som led i et generationsskifte kunne overdrage 114 næringsejerlejligheder og -garager på adresse Y1 med succession til børnene B og C i lige sameje. Landsskatteretten ændrede således Skatterådets bindende svar på spørgsmål 1. Skatterådets svar på spørgsmål 2 og 3 vedrørende overdragelse af 57 udvalgte næringsejerlejligheder og -garager til henholdsvis C og B blev stadfæstet.	Ændring af spørgsmål 1 i Skatterådets bindende svar i SKM2015.191.SR.
SKM2016.627.LSR	Ved opgørelsen af passivposten på anparter, der var udlagt af dødsboet til arvingerne, havde dødsboet i stedet for at anvende de standardiserede satser for passivposter, jf. BAL § 13 a, opgjort passivposten som kursværdien af den udskudte skat beregnet til kurs 80, jf. SKM2011.406.SKAT. SKAT havde ændret kursen til 50. Landsskatteretten fandt, at passivposten, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde, skulle opgøres med hjemmel i BAL § 13 a, og at SKAT derfor havde været berettiget til at ændre passivposten. Retten fandt, at kursen på den udskudte skat kunne ansættes til kurs 60.
SKM2016.110.LSR	En landejendom med et areal på 11,8 ha ansås under hensyn til ejendommes generelle karakter og udnyttelsesmulighed for i overvejende grad at have bevaret sin karakter af landbrugsejendom trods et væsentligt boligelement og en mindre intensiv udnyttelse. Beskatning af genvundne afskrivninger, hvor afskrivningerne var foretaget af tidligere ejer, der var klagers søn, kunne ikke ske ved klagers salg af ejendommen, da succession fra søn til fader ikke havde lovhjemmel i KSL § 33 C.	Landsskatteretten ændrede SKM2014.414.SR således, at der ikke fandtes hjemmel til at beskatte genvundne afskrivninger.
SKM2015.728.LSR	En mellemregning på anfordringsvilkår og til markedsrente, der etableres i forbindelse med overdragelse af en næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsordningen for overdrageren.	Stadfæster SKM2014.70.SR
SKM2015.131.LSR	Klageren erhvervede i 2007 to ejendomme fra sin morbror med succession. Der er i sagen enighed om at anvende bestemmelsen i KSL § 33 C, således at kompensationen for en latent skat sker ved nedslag i handelsværdien i overensstemmelse med principperne i SKM2008.876.LSR. Der skal således foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne. En kursfastsættelse til pari vil efter Landsskatterettens opfattelse ikke afspejle skatteforpligtelsens handelsværdi, idet kursen må antages at ligge under kurs 100. Der er enighed om, at der ved beregningen af kursværdien opereres med en ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 4,63 %. Det er Landsskatterettens opfattelse, at beregningen af nedslaget og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, idet klageren herved vil blive stillet som ved overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes. Der er i den forbindelse bl.a. henset til repræsentantens illustration heraf samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling. På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at der kan gives medhold i repræsentantens subsidiære påstand.	Sagen drejede sig også om, hvorvidt SKAT var berettiget til at kritisere parternes værdiansættelse af de to ejendomme, samt spørgsmålet om der samtidigt kan opnås nedslag med latent skat og nedslag med en passivpost. Disse to spørgsmål blev af klageren indbragt for landsretten. Se Vestre Landsrets dom af 30. maj 2017 offentliggjort som SKM2017.428.VLR. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede dommen, se SKM2018.319.HR.
SKM2014.871.LSR	Der kunne ikke beregnes en latent skat ved overtagelse af konto for opsparet overskud, da der ikke kunne succederes i den virksomhed, som kontoen vedrørte. Der skulle derfor ske nedslag med den objektivt fastsatte passivpost.
SKM2012.479.LSR	Ved gavebreve blev der overdraget anparter med skattemæssig succession. Når der er tale om overdragelse af aktier/anparter med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til AAL § 34, jf. KSL § 33 C, ved nedslag i handelsværdien eller i henhold til KSL § 33 D ved beregning af en passivpost. Begge bestemmelser søger således at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar, og der er ikke mulighed for at få reduktion for en latent skat efter begge bestemmelser. Der er valgfrihed for den skattepligtige, hvor nedslaget for en latent skat skal placeres.
SKM2012.477.LSR	I forbindelse med et generationsskifte af en landbrugsejendom blev det overvejet, om overdragelsen skulle ske med succession, og om en del af vederlaget skulle berigtiges ved gave. Når der er tale om overdragelse af virksomhed med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til KSL § 33 C ved nedslag i handelsværdien eller i henhold til KSL § 33 D ved beregning af en passivpost. Begge bestemmelser søger således at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar, og der er ikke mulighed for at få reduktion for en latent skat efter begge bestemmelser. Der er valgfrihed for den skattepligtige, hvor nedslaget for en latent skat skal placeres.
SKM2008.876.LSR	En vognmandsforretning påtænktes afhændet med succession. Retten fandt, at overdragelsessummen for aktiverne skulle fastsættes under hensyn til skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen kunne ikke sættes til kurs pari.	Ændring af SKM2007.231.SR. Som følge af SKM2008.876.LSR offentliggjorde Skatteministeriet et styresignal, SKM2011.406.SKAT.
SKM2002.173.LSR	Der kunne ikke succederes i ejertid vedrørende vedligeholdelse/forbedring i et tilfælde, hvor en søn overtog en landbrugsejendom fra sin fader.
Skatterådet
SKM2023.111.SR	Spørger drev landbrugsvirksomhed med produktion af kartofler og korn. Spørger ønskede i marts 2023 at overdrage virksomheden bestående af landbrugsejendommen, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder, til en medarbejder. Spørger havde drevet landbrugsvirksomheden i personligt regi siden d. 1. oktober 2022. I perioden 1. marts 2018 til 30. september 2022 var produktionen foregået i driftsselskabet, som var ejet fuldt ud af Spørger. Selskabet havde forpagtet landbrugsjord og -bygninger, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder af Spørger. Forud for d. 1. marts 2018 blev den samlede landbrugsvirksomhed drevet af Spørgers afdøde ægtefælle. Spørgers medarbejder havde været ansat i selskabet fra d. 1. marts 2018 og frem til 30. september 2022, hvor driften blev overdraget til Spørger. Herefter havde medarbejderen været ansat i Spørgers virksomhed. Ved overdragelsen ønskede parterne at anvende reglerne i KSL § 33 C, stk. 12 om succession ved overdragelse til en nær medarbejder. Det var en betingelse for at anvende bestemmelsen, at medarbejderen havde haft fuldtidsansættelse i mindst 3 år i den overdragne virksomhed. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ejerskifte af virksomheden ikke i sig selv er en hindring for at anvende bestemmelsen. Tilsvarende er ændringer i virksomhedens karakter eller omfang ikke en hindring. Skatterådet vurderede konkret, at i forhold til KSL § 33 C, stk. 12, måtte medarbejderen anses for at have været beskæftiget i den samme virksomhed fra marts 2018 til marts 2023. Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers medarbejder opfyldte betingelsen i KSL § 33 C, stk. 12 om mindst 3 års fuldtidsansættelse i den overdragene virksomhed, og at parterne derfor havde mulighed for at anvende reglerne om succession.
SKM2022.523.SR	Spørger drev personlig virksomhed med produktion af grøntsager mm. Spørger havde i aftale af 8. november 2020 givet A (herefter: køber) en køberet til landbrugsvirksomheden, herunder landbrugsejendomme, maskiner og lagervarer mv. Køber kunne vælge at udnytte køberetten den 1. januar 2023. Udnyttede han ikke køberetten denne dag, bortfaldt den. Det var en forudsætning for at udnytte køberetten, at overdragelsen skete med skattemæssig succession med hensyn til avancer og opsparet overskud. Herved blev den udskudte skat en del af berigtigelsen af købesummen. Det var endvidere aftalt, at køber skulle være ansat i virksomheden i perioden 1. september 2020 - 31. december 2022, og at ansættelsesforholdets beståen var en forudsætning for at udnytte køberetten. Skatterådet bekræftede, at parterne ved en eventuel overdragelse pr. 1. januar 2023 kunne anvende successionsreglerne i KSL § 33 C, stk. 5, således at køber kunne overtage hele Spørgers opsparede overskud, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved en sådan overdragelse kunne opgøres latent/udskudt skat på baggrund af hele sælgers opsparede overskud pr. 31. december 2022, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv. Parterne havde som en del af køberetsaftalen aftalt, at køber havde ret til en bonus, der svarede til 25 % af den samlede indtjening i virksomheden i 2021 og 2022. Bonussen var betinget af, at køber ikke opsagde ansættelsesforholdet hos sælger, og at han udnyttede køberetten den 1. januar 2023. Bonussen knyttede sig således til købers køb af virksomheden, og Skatterådet fandt, at bonussen udgjorde en del af aftalen om overdragelse af virksomheden. Det betød, at bonusbeløbet skulle anses for at udgøre et nedslag i købsprisen for virksomheden. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække bonusbeløbet som en lønudgift i 2023, idet bonussen i stedet skulle anses for et nedslag i den aftalte købspris for virksomheden.
SKM2020.188.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at avancen ved et skattepligtigt salg af 8 udlejningsejendomme til en søn kunne opspares i virksomhedsordningen og desuden, at sønnen i det efterfølgende indkomstår ved køb af en yderligere udlejningsejendom fra faderen kunne overtage faderens opsparede overskud. Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at faderens tilgodehavende fra salget af de 8 udlejningsejendomme kunne forblive i virksomhedsordningen, da tilgodehavendet ud fra en konkret vurdering primært var båret af private interesser og derfor blev anset for hævet.
SKM2017.485.SR	En landbrugsvirksomhed, der blev drevet af overdragerens ægtefælle, kunne overdrages med succession efter KSL § 33 C til en datter. Efter overdragelsen skulle landbrugsejendommen enten drives af datteren eller af dennes ægtefælle.
SKM2016.349.SR	Spørger påtænkte at overdrage sin ejendom med succession efter KSL § 33 C. Skatterådet kunne bekræfte, at den del af berigtigelsen, der bestod i passivpost eller overtaget latent skattebyrde, ikke skulle anses for en hævning i spørgers virksomhedsordning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den andel af en i forbindelse med overdragelsen ydet gave, hvor gaveafgiften blev reduceret med tinglysningsafgift jf. BAL § 29, stk. 2, ligeledes skulle reducere størrelsen af gaven, og dermed hævningen i relation til virksomhedsordningen.
SKM2016.296.SR	Skatterådet bekræftede, at størrelsen af konto for opsparet overskud, ved en søns overtagelse heraf, ikke påvirkes af en gave til sønnen eller ved sønnens overtagelse af spørgers private gæld uden for virksomhedsordningen i forbindelse med den samtidige virksomhedsoverdragelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en endelig og bindende aftale om virksomhedsoverdragelse, i forbindelse med en søns overtagelse af konto for opsparet overskud, kan finde sted på et andet tidspunkt end på dagen efter udløbet af overdragerens indkomstår.
SKM2015.191.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A, som havde 322 næringsejendomme, der alle var udlejet, kunne gennemføre en skattefri successionsoverdragelse til børn af 114 bestemte næringsejendomme, men derimod, at der kunne succederes i hele næringsejendomsvirksomheden, en ideel andel heraf eller i en andel af hele næringsejendomsvirksomheden, som i sig selv udgør en selvstændig næringsejendomsvirksomhed.	Delvist ændret af Landsskatteretten ved SKM2018.502.LSR.
SKM2014.751.SR	Skatterådet bekræftede, at sammenlagte ejendomme med bl.a. udlejningsejendomme kunne overdrages med succession efter KSL § 33 C,  værdiansættelsen kunne foretages efter værdiansættelsescirkulæret  på baggrund af den senest offentliggjorte ejendomsværdi,  det var nødvendigt at indhente udstyknings- og/eller værdinedgangserklæring vedrørende stuehuset. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en beregnet latent skat kunne ansættes til kurs 80 for den samlede virksomhedsoverdragelse. Skatterådet afviste at svare på spørgsmålet om, hvorvidt overdragelsen af den sammenlagte ejendom kunne foretages på baggrund af en senere årsomvurdering.
SKM2014.70.SR	Spørger påtænkte helt eller delvis, at overdrage sin virksomhed med næringsejendomme (køb og salg af faste ejendomme) til sine børn med succession. Ved besvarelsen lagde Skatterådet til grund, at der ville ske overdragelse af samtlige eller en ideel andel af samtlige ejendomme, idet overdragelse af en enkelt næringsejendom ikke omfattes af successionsreglerne i KSL § 33 C. Skatterådet kunne bekræfte, at en passivpost efter KSL § 33 D i forbindelse med overdragelse af virksomhed efter KSL § 33 C ikke skulle anses for en hævning i virksomhedsordningen. Tilsvarende ville et nedslag efter  § 33 C heller ikke blive anset for en hævning i virksomhedsordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sælgerfinansiering til børn i forbindelse med overdragelsen ikke skulle anses for en hævning i virksomhedsordningen. Dette gjaldt uanset vilkårene, og uanset om gældsposten sikredes ved udstedelse af et pantebrev, da udlån i forbindelse med overdragelse af virksomheden i den aktuelle situation, ikke kunne anses for at være en del af den erhvervsmæssige virksomhed.	Det ikke bekræftede spørgsmål om sælgerfinansiering blev stadfæstet af Landsskatteretten. Se SKM2015.728.LSR
SKM2013.41.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at reglerne i KSL § 33 C finder anvendelse ved deloverdragelser af spørgers landbrugsvirksomhed til en søn.
SKM2012.248.SR	Skatterådet bekræfter, at spørger ud af sin samlede landbrugsejendom kan frasælge ca. 21 hektar jord til sin søn med skattemæssig succession i ejendomsavancen efter KSL § 33 C. Jorden, som overdrages, er bortforpagtet til sønnen.
SKM2012.149.SR	Skatterådet bekræfter, at spørger kan købe jordparcel på ca. 35 ha - som både før og efter overdragelsen er bortforpagtet til tredjemand - fra en landbrugsejendom tilhørende boet efter spørgers far med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne efter DBSL § 36, stk. 1.
SKM2012.148.SR	Skatterådet bekræfter, at spørger kan sælge hele landbrugsejendommen med driftsbygninger og 51,3 ha til sin søn med skattemæssig succession i ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Skatterådet bekræfter endvidere, at spørger kan sælge 49 ha med driftsbygninger til sønnen med skattemæssig succession i ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Endelig bekræfter Skatterådet, at spørger kan sælge 49 ha jord uden driftsbygninger til sønnen med skattemæssig succession.
SKM2010.589.SR	Skatterådet fandt ikke, at salg af en fysioterapivirksomhed kunne ske med succession efter KSL § 33 C til en selvstændig indlejer med fast afregning på 35 % af omsætningen til indehaveren, da Skatterådet vurderede, at der ikke var tale om et ansættelsesforhold, men at der derimod var tale om to selvstændige virksomheder, hvor indehaveren udlejede den ene, og spørger drev den anden.
SKM2010.170.SR	Skatterådet fandt, at to ejendomme, et bebygget landbrug og et ubebygget landbrugsjord, som havde været drevet med økonomisk planteavl og fedekvæg i samme virksomhed, kunne overdrages efter KSL § 33 C.
SKM2009.411SR	Skatterådet bekræftede, at beskæftigelseskravet på mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse i KSL § 33 C, skal beregnes efter ATP-normen for, hvad fuldtidsbeskæftigelse udgør. Kravet var herefter opfyldt efter 117 arbejdstimer om måneden i 3 år svarende til i alt 4.212 timer. Skatterådet bekræftede endvidere, at ferie med løn og øvrige fridage samt dokumenteret overarbejde indgår i beregningen af beskæftigelseskravet.
SKM2009.282.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en søn kunne succedere i faderens ejendom, der var lejet af sønnen til brug i en restaurationsvirksomhed.
SKM2008.546.SR	Skatterådet tiltrådte, at en ny ejer af en forpagters landbrugsvirksomhed, som indtrådte i forpagtningsaftalen efter den 31. december 2005, ikke kunne levere betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, 1. pkt., til bortforpagterne. Skatterådet tiltrådte også, at der ved fastsættelse af betalingen for betalingsrettighederne fra den nye ejer til sælger/forpagteren kunne tages hensyn til, at der påhvilede en vederlagsfri leveringspligt til bortforpagterne ved forpagtningsaftalens ophør. Skatterådet tiltrådte videre, at der også kunne succederes efter KSL § 33 C i retten til at levere betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, hvis der i øvrigt kunne succederes efter KSL § 33 C. Herunder tiltrådte rådet, at det var saldoens størrelse på salgstidspunktet fratrukket salgssummen for betalingsrettigheder, der var afgørende for, om der kunne succederes i saldoen efter AL § 40 C. Skatterådet tiltrådte herunder, at Ved succession efter KSL § 33 C i en ideel andel eller en del af virksomheden, der i sig selv udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal opgørelsen af, om der på overdragelsestidspunktet foreligger en fortjeneste på saldoen efter AL § 40 C eller ej, foretages på grundlag af henholdsvis den ideelle andel af saldoens størrelse eller en forholdsmæssig andel af saldoens størrelse. Den forholdsmæssige andel skal svare til den overtagne andel af virksomheden. Skatterådet tiltrådte endelig, at der ikke kunne succederes efter KSL § 33 C i retten til at levere betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, hvis den del af virksomheden, der skulle overdrages, ikke i sig selv udgjorde en selvstændig erhvervsvirksomhed.
SKM2008.544.SR	Skatterådet tiltrådte, at en ny ejer af bortforpagternes landbrugsvirksomhed, som var indtrådt i forpagtningsaftalen efter den 31. december 2005, kunne modtage betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, 1. pkt., fra forpagteren. Skatterådet tiltrådte også, at betalingen fra den nye ejer af bortforpagternes landbrugsvirksomhed til bortforpagterne - for at indtræde i retten til at modtage betalingsrettigheder vederlagsfrit fra forpagteren - skulle behandles efter AL § 40, stk. 2. Skatterådet tiltrådte videre, at der også kunne succederes efter KSL § 33 C i retten til at modtage betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, hvis der i øvrigt kunne succederes efter KSL § 33 C. Skatterådet tiltrådte endeligt, at en betaling fra forpagteren til bortforpagterne - for at annullere aftalen om at levere betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagterne ved forpagtningsaftalens ophør - kunne indgå på bortforpagternes saldo efter AL § 40 C, stk. 1, som en afståelsessum.
SKM2008.179.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger kunne overtage sin faders landbrugsejendom med skattemæssig succession efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningsloven og KSL § 33 C og D. Endvidere bekræftede Skatterådet, at spørger efterfølgende kunne gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Skatterådet afviste at svare på spørgsmålet om, hvorvidt spørgers selskab herefter ville kunne genanbringe ejendomsavance efter EBL § 6 A i en landbrugsejendom i Litauen.
SKM2007.231.SR	Skatterådet fandt, at fastsættelsen af prisen for aktiverne i en virksomhed, der ønskes overdraget til et familiemedlem med succession efter KSL § 33 C, hvorefter overdragelsessummen blev reduceret under hensyn til den latente skatteforpligtelse, indebærer en gave for modtageren. Det blev endvidere slået fast, at det vil være en betingelse, for at erhververen kan overtage overdragerens konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen pr. 31. december 2005, at overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af indkomståret 2005. Se KSL § 33 C, stk. 5. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at en fast ejendom ikke kunne overdrages efter KSL § 33 C, medmindre mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragernes virksomhed. Efter det oplyste blev ejendommen ikke anvendt i driften. Denne ejendom kunne derfor ikke overdrages med succession. Herudover er det endvidere en betingelse for at indtræde i overdragernes skattemæssige stilling efter AL kapitel 3, at der samtidig sker indtræden i overdragernes skattemæssige stilling efter EBL, jf. 33 C, stk. 1.	Spørgsmålet om nedslag i overdragelses- summen med latent skat blev påklaget til Landsskatteretten, som ændrede afgørelsen på dette punkt. Se SKM2008.876.LSR samt styresignal i  SKM2011.406.SKAT. Svaret på de 2 øvrige spørgsmål blev ikke påklaget.
SKM2005.17.LR	Ligningsrådet besvarede en række spørgsmål om betingelserne for at kunne anvende etableringskontomidler til forlods afskrivning samt betingelserne for indskud mv.
SKM2003.79.LR	En hustru havde i 1999 købt en landbrugsejendom af sin far og havde i henhold til KSL § 33 C succederet i bygningsafskrivningerne. Der blev ikke succederet i den skattemæssige stilling efter ejendomsavancebeskatningsloven. Da hustruens ægtefælle var den, der drev ejendommen og dermed også blev beskattet af resultatet, fandt Ligningsrådet bl.a., at ægtefællen var berettiget til at foretage nedrivningsfradrag efter afskrivningsloven. Endvidere skulle ægtefællen stilles som om, han selv havde erhvervet bygningen på svigerfaderens anskaffelsestidspunkt, og de foretagne afskrivninger skulle endvidere anses for foretaget af ham selv personligt.
SKM2002.82.LR	En skatteyder spurgte Ligningsrådet, om skatteyders søn kunne succedere i en af skatteyder ejet vindmølle, der stod på en landbrugsejendom. Sønnen havde forinden succederet i landbrugsejendommen, men ikke i den pågældende vindmølle. Vindmøllen stod derfor på en lejet grund. Det var oplyst, at vindmøllen skattemæssigt blev behandlet efter reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3. Eftersom det fremgår af LL § 8 P, stk. 4, at hvis den skattepligtige vælger at anvende de skematiske regler i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål, kunne sønnen ikke succedere i vindmøllen efter KSL § 33 C, da vindmøllen således ikke udgjorde en virksomhed eller en andel heraf.
TfS 1998, 461 LR	I forbindelse med familieoverdragelse i levende live kan overdrageren og erhververen efter KSL § 33 C vælge, om der skal succederes eller ej fra skatteobjekt til skatteobjekt. Ligningsrådet fandt, at driftsbygninger, som var sammenbyggede, og som derfor skulle afskrives samlet, var at anse for et skatteobjekt i relation til denne bestemmelse. En eventuel succession skulle derfor omfatte samtlige de sammenbyggede driftsbygninger.