Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår virksomheder skal registreres for afgift af ledningsført vand, og hvilke undtagelser der er for registrering.

Afsnittet indeholder:

Vandværker
Andre registrerede virksomheder
Ejendomme med lokale boringer/brønde
Undtagelse fra registreringspligt
Anmeldelse til registrering
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4 om afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).

Vandværker

Vandværker skal registreres som oplagshavere for afgift af ledningsført vand. Se VANDAL § 4, stk. 1.

Virksomheder, der er registreret som oplagshavere, er berettiget til at modtage afgiftspligtigt vand fra udlandet og andre registrerede vandværker, selvom afgiften ikke er betalt. Se VANDAL § 5.

Skattestyrelsen udsteder et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.

Andre registrerede virksomheder

Virksomheder og institutioner mv., der leverer varer og ydelser omfattet af ML § 13, stk. 1, og som ved deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra egne boringer/brønde eller fra vandforsyninger med mindre end 10 modtagere, skal registreres, hvis det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m³ årligt. Se VANDAL § 4, stk. 2.

Virksomheder, der forbruger vand fra egen boring/brønd til både godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål, skal kun anmelde sig til registrering, hvis forbruget til de ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter årligt udgør over 1.000 m³.

Hvis en virksomhed også leverer vand til mindst 10 andre ejendomme eller til et vandværk, skal virksomheden registreres som vandværk. Virksomheden skal i dette tilfælde opsætte målere til både registrering af leverancer til andre vandværker og til opgørelse af det afgiftspligtige forbrug i virksomheden.

Eksempler

Landsskatteretten har i tre sager taget stilling til registreringspligten i VANDAL § 4, stk. 2, på baggrund af udtrykkene "forbruger" i VANDAL § 4, stk. 2, og "forbrugt" i VANDAL § 9, stk. 1.

I den første sag udlejede et interessentskab en ejendom med golfbane til et kommanditselskab for en leje, som inkluderede udgiften til vand. Kommanditselskabet forpagtede golfbanen til en golfklub på vilkår af, at kommanditselskabet varetog vedligeholdelse af banen. Vanding af golfbanen blev anset for at være en del af vedligeholdelsesforpligtelsen. Dermed blev kommanditselskabet anset for at være den endelige forbruger af vandet, og interessentskabet var herefter ikke registreringspligtigt efter VANDAL § 4, stk. 2. Se TfS 1999, 751.

I den anden sag har Landsskatteretten afsagt en kendelse, der handler om samme sagskompleks. Sagen drejede sig om et selskab, som var frivillig registreret efter momsloven for udlejning af en golfbane til en golfklub. Spørgsmålet var om selskabet, som forbruger af vand til vanding af golfbanen, var registreringspligtig efter VANDAL § 4, stk. 2, eller om det var golfklubben, som lejer af banen, der var registreringspligtig. Retten fandt, at da selskabet i lejeaftalen havde påtaget sig at sørge for vanding af det udlejede areal for egen regning, så måtte selskabet anses for at have forbrugt vandet i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed. Selskabet var således registreringspligtigt efter VANDAL § 4, stk. 2. Se SKM2001.599.LSR.

I den tredje sag har Landsskatteretten afsagt en kendelse vedrørende et ferskvandscenter, der som frivillig momsregistreret udlejede en museumsbygning med tilhørende ferskvandsakvarier. Ferskvandscentret var ikke registreringspligtigt efter vandafgiftsloven. Lejen inkluderede udgiften til vand, og ferskvandscentret var derfor ikke berettiget til godtgørelse af vandafgiften. Retten fandt, at udtrykket "forbruger" efter VANDAL § 4, stk. 2, og "forbrugt" efter VANDAL § 9, stk. 1, må fortolkes ens. Retten fandt ikke grundlag for at anse levering af vand til en lejer i et fast lejeforhold, som det her omhandlede, som forbrug af vand. Fremlejer var derfor hverken registreringspligtig efter VANDAL § 4, stk. 2, eller berettiget til godtgørelse af vandafgiften efter VANDAL § 9, stk. 1. Se SKM2001.609.LSR.

På baggrund af de tre sager kan det konkluderes, at registreringspligten i VANDAL § 4, stk. 2, indtræder, når vand reelt forbruges. Der behøver derfor ikke, at være sammenfald mellem den juridiske enhed, som indvinder/leverer vand, og den juridiske enhed som forbruger vandet, og dermed bliver registreringspligtig.

Ejendomme med lokale boringer/brønde

Ejere af ejendomme, der kun bliver forsynet fra lokale boringer/brønde, skal ikke anmelde sig til registrering. Afgiften skal derimod betales til kommunen eller til det almene forsyningsselskab, som på vegne af kommunen varetager opkrævningsopgaven.

Se også

Se også afsnit E.A.7.5.6 om opgørelse og afregning til kommunen.

Undtagelse fra registreringspligt

Momsregistrerede virksomheder skal ikke registreres, hvis de kun bliver forsynet fra lokale boringer/brønde og bruger ledningsført vand til formål, som der ydes fuld godtgørelse til. Et eksempel kan være en landbrugsvirksomhed, der bruger vandet til markvanding. Der skal dog betales afgift i det omfang, en del af vandet også bliver brugt til privat forbrug.

Se også afsnit E.A.7.5.6.2.3 om af afgift af ledningsført vand fra egen boring.

Anmeldelse til registrering

Virksomheden skal bruge blanket nr. 24.035 ved anmeldelse til registrering. Blanketten kan hentes på www.virk.dk.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2001.609.LSR	Landsskatteretten fandt, at den omstændighed, at vandet i det væsentligste blev ledt tilbage til naturkilden, ikke kunne medføre, at vandet ikke var omfattet af vandafgiftsloven. Retten fandt videre, at der ikke var grundlag for at anse levering af vand til en lejer i et fast lejeforhold som det omhandlede som forbrug af vand i VANDAL § 4, stk. 2, og § 9, stk. 1, hvorfor udlejer hverken var registreringspligtig efter § 4, stk. 2, eller berettiget til godtgørelse efter § 9, stk. 1.	Kendelsen handler om forbrugskriteriet i VANDAL og er derfor afgørende både i forhold til registreringspligt efter VANDAL § 4, stk. 2, og godtgørelse af afgift efter VANDAL § 9.
SKM2001.599.LSR	Landsskatteretten finder, at selskabet må anses for at have forbrugt vandet i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed, og at selskabet således er registreringspligtig efter VANDAL § 4, stk. 2.	Kendelsen handler om forbrugskriteriet i VANDAL og er derfor afgørende både i forhold til registreringspligt efter VANDAL § 4, stk. 2, og godtgørelse af afgift efter VANDAL § 9.
TfS 1999, 751	Landsskatteretten fandt, at vanding af golfbanen var en del af vedligeholdelsesforpligtelsen, således at kommanditselskabet blev anset for den endelige forbruger af vandet, og interessentskabet var herefter ikke registreringspligtigt efter VANDAL § 4, stk. 2.	Kendelsen handler om forbrugskriteriet i vandafgiftsloven og er derfor afgørende både i forhold til registreringspligt efter VANDAL § 4, stk. 2, og godtgørelse af afgift efter VANDAL § 9.
Skatterådet
SKM2014.433.SR	Skatterådet bekræfter, at en golfbane skal betale afgift efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, af vand fra egen boring, selvom golfbanen samtidigt modtager vand fra et alment vandværk.