Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab på andelsbeviser eller andele i visse andelsforeninger samt udbetalinger fra andelsselskaber til sine medlemmer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Udbetalinger fra et andelsselskab herunder retserhvervelsestidspunktet
• Reglernes baggrund og formål
• Hvilke andelsbeviser er omfattet?
• Hvordan opgøres gevinst og tab
• Hvornår er gevinst og tab personlig indkomst, og hvornår er gevinst og tab kapitalindkomst?
• Hvilke regler anvendes ikke for andelsbeviser?
• Hvornår gælder de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samt udlodning af likvidationsprovenu fra disse andelsforeninger, adskiller sig fra hovedreglerne i aktieavancebeskatningsloven ved, at gevinst eller tab medregnes til den personlige indkomst eller kapitalindkomsten og ikke til aktieindkomsten. Endvidere gælder visse regler i aktieavancebeskatningsloven ikke for disse andelsbeviser og andele. Der er tale om foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Se nærmere nedenfor.

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 18, stk. 1.

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses. Se ABL § 18, stk. 2.

Udlodning af likvidationsprovenu før det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses, anses derimod som udgangspunkt som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1-3.

Beløb fra indbetalt medlemskapital, som en andelsforening udbetaler til en andelshaver ved udtræden af foreningen, anses for vederlag for et tilbagesalg af andele til den udstedende forening. Se LL § 16 B, stk. 1.

Gevinst og tab medregnes til den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Se nærmere nedenfor.

Udbetalinger fra et andelsselskab herunder retserhvervelsestidspunktet

Det er vigtigt at sondre mellem:

• udbetalinger fra indbetalt medlemskapital,
• andre udbetalinger fra andelsselskabet og
• forrentning af indbetalt medlemskapital.

Dette skyldes, at beskatningen er forskellig.

Indbetalt medlemskapital er kapital, som medlemmerne har indbetalt til selskabet. Der er tale om beskattede midler. Der kan eksempelvis være tale om et fast beløb pr. medlem, eller et beløb differentieret på baggrund af forskellige medlemskategorier så som geografi, produktionsvolumen, produkttyper eller anciennitet.

Udbetalinger af indbetalt medlemskapital beskattes som udbytte efter LL § 16 B.

Andre udbetalinger fra andelsselskaber består af eksempelvis al øvrig egenkapital samt andre udbetalinger som f.eks. udbetalinger af årets løbende aconto overskud samt udbetalinger af indeværende og tidligere års overskud.

Et andelsselskab vil typisk have et overskud, idet andelsselskabet i løbet af året vil tilpasse sine afregningspriser i samhandelen med sine medlemmer, således at andelshaverne ikke får den fulde betaling med det samme.

Dette opsparede overskud kan således anses som udtryk for, at medlemmerne har fået for lidt for de leverancer eller produkter, de har leveret til andelsselskabet (produktionsforening), eller de har betalt for meget for de varer, som andelsselskabet har indkøbt og leveret til medlemmerne (indkøbsforening).

Sådanne udbetalinger er derfor, for så vidt der er tale om produktions- og salgsforeninger, at betragte som betaling for medlemsleverancer med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital.

For så vidt der er tale om indkøbsforeninger, er sådanne udbetalinger at betragte som en rabat på varer solgt til medlemmer også med undtagelse af tilbagebetaling af indbetalt medlemskapital.

Sådanne udbetalinger vil derfor være at anse som skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst). Den er derfor almindelig personlig indkomst for andelshaveren.

Dette indebærer også, at såfremt en udtrædende andelshaver modtager beløb, der ikke vedrører indbetalt medlemskapital, så anses et sådant beløb ikke for vederlag for et tilbagesalg af andele til den udstedende forening efter LL § 16 B.

Det er derfor vigtigt at kvalificere en udbetaling korrekt. Dette kan bl.a. gøres ved en undersøgelse af andelsselskabets vedtægter.

Et andelsselskab kan vælge at anvende overskud fra den løbende afregning med andelshaverne til eksempelvis en såkaldt indskudskapital, der ikke er det samme som en indbetalt medlemskapital.

Denne vigtige afgrænsning af de to former for kapital - indskudskapital og indbetalt medlemskapital - tog Skatterådet stilling til i de bindende svar SKM2011.227.SR og SKM2016.294.SR

I sagen SKM2011.227.SR tiltrådte Skatterådet således Skatteministeriets indstilling om, at en "indskudskapital" ved udbetalingen til andelshavere skulle beskattes som personlig indkomst.

Skatteministeriet benævnte denne "indskudskapital" som driftskapital.

Skatteministeriet begrundede dette med, at det ikke var afgørende for den skattemæssige vurdering af kapitalen, hvorledes den blev benævnt. Udtrykket driftskapital fandtes således mest hensigtsmæssigt at anvende, idet kapitalen stammede fra midler, der vedrørte andelsselskabets drift med sine andelshavere, dvs. andelsselskabets opsparede overskud. Samtidigt undgik man, at denne kapital blev forvekslet med en indbetalt medlemskapital, som er den ordlyd, der anvendes i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Denne driftskapital kan etableres enten via en merpris for leverancer i en indkøbsforening eller lavere afregningspriser i en salgsforening. Det indebærer også, at der ikke er tale om udbytte.

Skatterådet kom frem til samme resultat i SKM2016.294.SR, dvs. at udbetalinger fra indskudskapitalen, der er baseret på baggrund af leverancer til og fra andelsselskabet, og som derfor vedrører andelsselskabets driftskapital, ikke anses som udbytte.

Dette medfører også, at eventuelle udenlandske andelshavere ikke bliver begrænset skattepligtige af udbetalte midler fra et dansk andelsselskab eller andelsforening, idet der ikke er tale om udbytte, medmindre andelshaveren er begrænset skattepligtig efter en eller flere andre bestemmelser i KSL § 2.

I det bindende svar SKM2016.294.SR bekræftede Skatterådet endvidere, at henlæggelse til indskudskapital ikke udløste beskatning hos andelshaverne i forbindelse med henlæggelsen.

Bemærk

Indbetalt medlemskapital stammer fra beskattede midler fra andelshaveren. De øvrige udbetalinger stammer fra ikke beskattede midler.

Skattepligten indtræder på retserhvervelsestidspunktet. Dette er tilfældet, uanset hvornår omsætningen med andelshaveren/medlemmet har været.

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en konkret vurdering af selskabets vedtægter og øvrige reguleringer af forholdet mellem selskabet og dets medlemmer.

Eksempelvis vil retserhvervelsestidspunktet ofte indtræde på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling. Se også SKM2018.112.SR.

Dette resultat kom Skatterådet frem til i det bindende svar SKM2016.294.SR. Det fremgår af begrundelsen, at såfremt repræsentantskabet et eller flere år skulle beslutte ikke at udbetale en rate fra indskudskapitalen, så findes der ikke nogen mekanisme i andelsselskabets vedtægter, der sikrer, at raten vil blive udbetalt i efterfølgende år. En udtrædende andelshaver vil derfor først erhverve ret til indestående på indskudskapital på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen. I den konkrete sag skete det ved den ratevise udbetaling af indskudskapitalen over en periode på 3 år.

Beskatningen indtræder således hvert år i forbindelse med udbetaling af indskudskapitalen. Dette gælder også, selv om udbetalingen sker over en årrække, når der har været truffet beslutning herom af andelsselskabets repræsentantskab for det pågældende år. Se også SKM2017.33.SR.

Et kooperationsbeskattet selskab kan differentiere sine udbetalinger til andelshaverne ud fra kommercielle hensyn såsom forskellige medlemskategorier, markedsforhold, andelsforeningens produktionskapacitet, kvalitet, geografi, produktionsvolumen, produkttyper, anciennitet, mv.

I det bindende svar SKM2006.597.SR, accepterede Skatterådet, at A A.m.b.A opfylder samtlige de betingelser, der er opstillet i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, også når der var fastsat et maksimum i relation til beløb henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser.

Differentieringen kan være af forbigående eller permanent karakter.

Et kooperationsbeskattet selskab kan således i forbindelse med overskudsdisponeringen differentiere udlodningerne til nye medlemmer. En fuldstændig udeholdelse af overskudsfordelingen kan dog alene ske i en begrænset periode, hvorefter medlemmerne skal deltage i overskudsfordelingen.

Eksempelvis accepterede Skatterådet opretholdelse af kooperationsbeskatning ved indførelse af en vedtægtsmæssig regel, hvorefter kun medlemmer med et medlemskab på mindst tre år skulle have ret til at modtage udlodninger. Skatterådet accepterede endvidere en opretholdelse af kooperationsbeskatningen, hvis udlodninger i forbindelse med en eventuel opløsning af selskabet alene tog udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år. Skatterådet accepterede endeligt en opretholdelse af kooperationsbeskatningen ved overførsel af reservefondsandele til egenkapitalen, idet udlodning herfra alene skulle tage udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år. Se Skatterådets bindende svar i SKM2006.260.SR.

Hvorvidt begrænsninger på udlodninger kan accepteres, vil altid bero på en konkret vurdering af sagen.

Se også

• Afsnit C.D.1.1.8 om kooperative foreninger, der kan andelsbeskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3
• Afsnit C.D.8.7 om andelsforeninger

Reglernes baggrund og formål

Særlige regler om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, samt udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, blev første gang indført ved lov nr. 311 af 25. maj 1987.

Baggrunden var, at andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, bliver beskattet efter særligt lempelige regler i selskabsskatteloven. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samt §§ 14, 15 og 16.

Baggrunden var endvidere, at gevinst og tab samt udlodning af likvidationsprovenu i mange tilfælde var skattefri efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningsloven.

De nævnte andelsforeninger bliver stadig beskattet efter særligt lempelige regler i selskabsskatteloven, og der gælder derfor stadig særlige regler for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af de nævnte andelsbeviser eller andele, samt ved udlodning af likvidationsprovenu fra de nævnte andelsforeninger. Se nedenfor.

Hvilke andelsbeviser er omfattet?

ABL § 18 omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser mv. samt udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Se ABL § 18, stk. 1.

Der er tale om foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Det er desuden et krav, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Endeligt er det et krav, at foreningen, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender omsætningen som grundlag for udlodning til medlemmerne. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og afsnit C.D.1.1.8.1.

Hvordan opgøres gevinst og tab?

Gevinst og tab opgøres talmæssigt efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, idet ABL § 18 ikke indeholder nogen særregler om den talmæssige opgørelse af gevinst og tab.

Vedrørende den skattemæssige behandling af udbytter og udbetaling af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor andelsforeningen endeligt opløses, se afsnit C.B.2.10.1.

Vedrørende den skattemæssige behandling af afståelsessummen ved tilbagesalg til den udstedende forening, se afsnit C.B.2.10.3.

Hvis der til andele i andelsforeninger er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Medlemskabet kan fx være forbundet med en leveringsret til andelsforeningen. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.

Hvornår er gevinst og tab samt udlodninger og afståelsessummer efter LL § 16 B personlig indkomst, og hvornår er gevinst og tab samt udlodninger mv. kapitalindkomst?

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

Udlodninger og afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til den personlige indkomst, når udlodningen ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Se PSL § 4, stk. 4, samt LL § 16 A, stk. 2, nr. 1. Baggrunden for denne regel er, at udlodninger, der ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, typisk har en meget nær tilknytning til andelshaverens/medlemmets erhvervsmæssige omsætning.

Hvis udlodningen eller afståelsessummen efter LL § 16 B er en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, medregnes udlodningen mv. til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4, stk. 4, samt LL § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Hvilke regler anvendes ikke for andelsbeviser?

Følgende regler anvendes ikke for andelsbeviser:

• De almindelige regler om selskabers salg af skattepligtige porteføljeaktier. Se ABL § 9.
• De almindelige regler for personers afståelse af aktier. Se ABL §§ 12-14.
• Reglerne om næringsaktier. Se ABL § 17.
• Reglerne om aktier og investeringsbeviser, ejet af et investeringsselskab. Se ABL §§ 19 - 19 D (for indkomståret 2019 og tidligere år ABL § 19. Se lov nr. 84 af 30. januar 2019).
• Reglerne om overdragelse ved gave, arv og arveforskud. Se ABL § 31.
• Reglerne om indskud i / udlodning fra en pensionsordning. Se ABL § 32.
• Reglerne om skattefri aktieombytning. Se ABL § 36.

Se ABL § 18, stk. 3.

Hvornår gælder de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven?

Gevinst ved afståelse af andelsbeviser mv. omfattes ikke af de særlige regler, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning ved udlodning af likvidationsprovenu. Se ABL § 18, stk. 4.

Undtagelsen fra beskatning efter de særlige regler om gevinst og tab på andelsbeviser mv. omfatter ikke udlodning af likvidationsprovenu. Se ABL § 18, stk. 4.

Finder ABL § 18, stk. 4, anvendelse, sker der beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Det betyder blandt andet, at minoritetsandelshavere, der har erhvervet andelsbeviset før den 19. maj 1993, kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser mv. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradrags- eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisets handelsværdi den 19. maj 1993. Se ABL § 46, stk. 9, samt afsnit C.B.2.2.3.2.1.

Samlet vurdering

Ved afgørelsen af, om ABL § 18, stk. 4, finder anvendelse, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen.

Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om

• overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse af virksomheden, som videreføres, eller i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør.
• erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, fx hvis erhververen driver samme slags virksomhed som overdrageren.

Disse forhold taler for, at afståelsen ikke sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu. Indtræder erhververen i forbindelse med overtagelse af andelen i en forpligtelse til at levere eller aftage et produkt, taler det også for, at afståelsen ikke sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu.

Flere samtidige overdragelser

En række samtidige overdragelser foretaget af alle andelshavere i samme andelsforening kan indikere, at overdragelsen sker for at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde finder ABL § 18, stk. 4, kun anvendelse under ganske særlige omstændigheder.

Medlemskredsen

ABL § 18, stk. 4, finder ikke anvendelse, hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne. Dette vil fx være tilfældet, hvis den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

Salg til den udstedende forening

Sælges andelen til den udstedende forening, kan beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt ikke finde sted, da et sådant tilbagesalg må sidestilles med en delvis likvidation.

En afståelse til den udstedende forening er i øvrigt omfattet af LL § 16 B, stk. 1, hvorefter hele afståelsessummen som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.B.2.10.3. En beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven vil derfor både forudsætte, at ABL § 18, stk. 4, undtagelsesvis kan finde anvendelse, og at der gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2 nr. 6.

Salg via den udstedende forening

I nogle tilfælde er det efter andelsforeningens vedtægter et krav, at overdragelse af andele sker gennem foreningen. I disse tilfælde vil overdragelsen dels fremtræde som en overdragelse fra andelshaveren til andelsforeningen, og dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, der kan udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed. Situationen er i disse tilfælde reelt den, at andelsforeningen kun optræder som formidler.

En sådan situation kan efter en konkret vurdering være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 18, stk. 4, så beskatningen sker efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, såfremt der gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

For at undgå forsøg på omgåelse, kan beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven dog ikke finde sted, hvis en bestemmelse om overdragelse gennem andelsforeningen er indsat i vedtægterne ved en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdom
TfS1997.937.HD	En andelshaver og roedyrker blev anset for skattepligtig efter dagældende ABL § 2 b, stk. 2 (nu ABL § 18, stk. 1), af fortjenesten ved indløsning af sine andele i en sukkerfabrik, efter at det på en generalforsamling var besluttet at sælge andelsselskabets sukkervirksomhed til et aktieselskab. Skatteyderen havde fået sine andele i andelsselskabet indløst i 1989, hvor han fik udbetalt 1.326.000 kr. fra selskabet. Skattemyndighederne havde på forespørgsel udtalt, at beløbet var skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven. Højesteret fandt, at indløsningen af andelene var omfattet af dagældende ABL § 2 b, stk. 2 (nu ABL § 18, stk. 1). Højesteret fandt desuden, at skatteyderen ikke havde krav på dispensation efter dagældende ABL § 2 b, stk. 5 (nu ABL § 18, stk. 4), selv om der forud for generalforsamlingen var meddelt andelshavere dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede. Dette kunne ikke ud fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på dispensation
Landsretsdom
SKM2021.331.VLR	Skatteyderen havde drevet landbrug med svinedrift og havde i den forbindelse været andelshaver med tilhørende andelshaverkonto i et andelsselskab. I forbindelse med skatteyderens konkurs udtrådte han som andelshaver. Konsekvensen ved udtræden var efter andelsselskabets vedtægter, at indeståendet på andelshaverkontoen blev opgjort ved udgangen af det regnskabsår, hvor medlemskabet ophørte, og at det opgjorte beløb skulle udbetales årligt i fem år med 1/5 ved hver udbetaling. Af andelsselskabets vedtægter fremgik også, at repræsentantskabet hvert år traf beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra andelshaverkonti efter vedtægternes regler i øvrigt forudsat, det ansås for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Både Landsskatteretten, byretten og Vestre Landsret stadfæstede SKAT's bindende svar, hvorefter de enkelte rateudbetalinger skulle periodiseres til de indkomstår, hvori repræsentantskabet traf beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at foretage den pågældende udbetaling. Landsretten fandt ligesom byretten, at repræsentantskabets beslutning om udbetaling ikke kunne anses for blot at være en formalitet.	Stadfæstelse af SKM2019.551.LSR og SKM2021.2.BR
Landsskatteretskendelser
SKM2004.405.LSR	Et selskab ønskede at udtræde af en indkøbsforening for i stedet at blive medlem af en anden kæde. Selskabet solgte sin andel i indkøbsforeningen tilbage til den udstedende forening og fik dispensation efter LL § 16 B, stk. 2. Bestemmelsen i den dagældende ABL § 2 b, stk. 5 (nu ABL § 18, stk. 4), fandt ikke anvendelse, da der ikke var tale om tilbagesalg som led i en videreformidling af andelsbeviset.
TfS1989.684.LSR	Et andelsmejeri havde besluttet at indstille produktionen ultimo maj 1986. Mejeriets likvidationsregnskab var imidlertid først sluttet pr. 31.10.1987, og endelig likvidation først afsluttet i december 1987. Landsskatteretten fandt, at andelsselskabet først var opløst i 1987.
Skatterådet
SKM2022.13.SR	Skatterådet fastslog, at andelshaverne ikke ville blive beskattet i forbindelse med andelsselskabets overgang fra andelsbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til almindelig indkomstbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 4.
SKM2018.112.SR	Forrentning af andelshaverkonti beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling af renten, idet andelshaverne havde erhvervet endelig ret til forrentningen. Indtægten skal beskattes som erhvervsindkomst, dvs. personlig indkomst, for andelshaverne.
SKM2017.33.SR	Skatterådet bekræftede, at der ikke udløstes beskatning ved henlæggelse på andelshaverkonti og andre personlige konti, da disse konti indgik i andelsselskabets egenkapital. Som følge heraf var der ikke tale om en gæld til andelshaverne. Skatterådet fandt endvidere, at beskatning først indtrådte på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetalingen, idet andelshaverne først på dette tidspunkt erhvervede endelig ret til indestående på disse konti. Udbetalingen skete ratevis.
SKM2016.294.SR	Det bindende svar viser, at en såkaldt indskudskapital, der stammer fra omsætningen med medlemmerne beskattes som almindelig personlig indkomst, idet den ikke er at anse som indbetalt medlemskapital. Beskatningen sker først på retserhvervelsestidspunktet.	Samme resultat som det bindende svar SKM2011.227.SR
SKM2011.227.SR	Kooperationsbeskatningen opretholdt. Beløb, der udbetales til andelshaveren ved udtræden og som vedrører driftskapitalen, anses ikke som en formueandel/andelsbevis.
SKM2006.260.SR	Kooperationsbeskatningen opretholdt. Skatterådet accepterede, at der kunne ske en begrænsning af udbetalinger i forbindelse med overskudsdisponeringen i en periode på 3 år. Det er dog en ufravigelig regel, at udbetalingerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med medlemmerne for ikke at miste sin skattemæssige status som et kooperationsbeskattet selskab.