Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger.

Afsnittet indeholder

Regel
Oplysningspligt i forhold til tredjemand
Frivillig meddelelse af oplysninger
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, hvis oplysningerne kun søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Se RSL § 10, stk. 2.

Oplysningspligt i forhold til tredjemand

RSL § 10, stk. 2, er identisk med bestemmelsen i RSL § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter sker med henblik på at fremskaffe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Med bestemmelsen sikres det, at Skatteforvaltningen kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til tredjemand, uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold, hvis det sker med henblik på varetagelse af Skatteforvaltningens kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted, hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Det er uden betydning, at der samtidig tilvejebringes dokumentation til andre formål. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke kan gøre brug af oplysningspligter over for tredjemand, hvis formålet udelukkende er at tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.

►De oplysningspligter i forhold til tredjemand, som Skatteforvaltningen kan gøre brug af, er bl.a. kontrolbeføjelserne i skattekontrollovens kap. 6 og ML § 75. ◄

Eksempel

Skattestyrelsen havde pålagt et selskab oplysningspligt efter ML § 75, stk. 1 og 3, om selskabets leverancer af varer og ydelser til kunder, der havde handlet for over nærmere angivne beløbsgrænser ved brug af et medlemskort, som selskabet havde udstedt til kunderne som led i et kundefordelsprogram. Formålet med at indhente oplysningerne var at undersøge, om de kunder, der havde indkøbt ekstraordinært store mængder af afgiftsbelagte varer, drev afgiftspligtig virksomhed ved videresalg af de pågældende varer og/eller i øvrigt havde handlet i strid med bestemmelser i afgiftslovgivningen. Selskabet anførte, at pålægget var i strid med RSL § 9 og § 10, idet Skattestyrelsen måtte mistænke kunderne for at have begået strafbare forhold ved unddragelse af afgifter, og at når Skattestyrelsen derfor ikke kunne anvende oplysningspligter overfor kunderne, så kunne oplysningspligter heller ikke anvendes overfor selskabet som tredjemand. Byretten udtalte, at "Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, at lovgivningens almindelige regler gælder for en tredjemand i relation til oplysninger, som søges indhentet hos en tredjemand til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse straf. Da retten i øvrigt har fundet, at påbuddet havde hjemmel i momslovens § 75, stk. 1, var bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, ikke til hinder for udstedelse af påbuddet." Se SKM2023.243.BR.

Eksempel

Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse. Se SKM2019.528.LSR

Eksempel

Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger mv., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. dagældende SKL § 8 D. Da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i RSL § 10. Se SKM2014.209.BR.

Eksempel

Se også FOB 2014-10, hvor Folketingets Ombudsmand var enig i, at RSL § 10 ikke forhindrede SKAT i at indhente oplysninger fra en bank, idet oplysningerne var tilvejebragt med henblik på vurdering af skattepligt og ikke for at fastsætte straf.

Frivillig meddelelse af oplysninger

Uden at være forpligtet til det, kan tredjemand frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

Bemærk

►SKL § 53, stk. 2, er ikke en selvstændig oplysningspligt, men derimod en udleveringspligt, der følger af oplysningspligten overfor den skattepligtige i SKL § 53, stk. 1. Der er altså ikke tale om en kontrolbeføjelse overfor tredjemand som fx kontrolbeføjelserne i skattekontrollovens kap. 6 og ML § 75. Det betyder, at hvis der er en konkret mistanke om, at en skattepligtig har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf jf. RSL § 10, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke uden den skattepligtiges samtykke få udleveret dennes regnskabsmateriale fra en tredjemand, der blot opbevarer dette.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2023.243.BR	Skattestyrelsen havde pålagt et selskab oplysningspligt efter ML § 75, stk. 1 og 3, om selskabets leverancer at varer og ydelser til kunder, der havde handlet for over nærmere angivne beløbsgrænser ved brug af et medlemskort, som selskabet havde udstedt til kunderne som led i et kundefordelsprogram. Formålet med at indhente oplysningerne var at undersøge, om de kunder, der havde indkøbt ekstraordinært store mængder af afgiftsbelagte varer, drev afgiftspligtig virksomhed ved videresalg af de pågældende varer og/eller i øvrigt havde handlet i strid med bestemmelser i afgiftslovgivningen. Selskabet anførte, at pålægget var i strid med RSL § 9 og § 10, idet Skattestyrelsen måtte mistænke kunderne for at have begået strafbare forhold ved unddragelse af afgifter, og at når Skattestyrelsen derfor ikke kunne anvende oplysningspligter overfor kunderne, så kunne oplysningspligter heller ikke anvendes overfor selskabet som tredjemand. Byretten udtalte, at "Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, at lovgivningens almindelige regler gælder for en tredjemand i relation til oplysninger, som søges indhentet hos en tredjemand til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse straf. Da retten i øvrigt har fundet, at påbuddet havde hjemmel i momslovens § 75, stk. 1, var bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, ikke til hinder for udstedelse af påbuddet.
SKM2014.209.BR	En bank blev pålagt udleveringspligt. Oplysningerne var ikke i strid med RSL § 10.	Se også SKM2013.698.LSR
Landsskatteretten
SKM2019.528.LSR	Landsskatteretten anså det for at være af væsentlig betydning for SKATs undersøgelse af skatteyderens eventuelle skattepligt af renteindtægter, at SKAT kunne indhente oplysninger om klagerens konti. Det var således ikke godtgjort, hvor pengene til et lån kom fra. SKAT ansås for berettiget til at anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for en bank, uanset om der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søgtes tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf, nemlig skatteligningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
FOB udtalelser
FOB 2014-10	Landsskatteretten havde afvist at behandle en klage fra en mand, der var udrejst af Danmark, over SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, til hans bank i Danmark om at fremsende udskrifter fra hans konto og oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Landsskatteretten havde henvist til, at SKATs anmodning om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning og ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Landsskatteretten havde senere stadfæstet SKATs efterfølgende afgørelse truffet efter skattekontrollovens § 9, hvorefter bestyrelsesformanden for banken blev pålagt dagbøder, hvis banken ikke efterkom SKATs anmodning om udlevering af de ønskede oplysninger. Mandens advokat klagede til ombudsmanden over Landsskatterettens kendelser. Efter en gennemgang af klagen og de indsendte bilag meddelte ombudsmanden advokaten, at han havde besluttet ikke at undersøge sagerne i relation til Landsskatteretten yderligere. Ombudsmanden henviste til, at der ikke var udsigt til, at han kunne kritisere resultatet af Landsskatterettens kendelser. For det første var ombudsmanden således enig i, at SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. For det andet var ombudsmanden enig i, at bestemmelsen i § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ikke finder anvendelse i sager, der som denne vedrører udlevering af oplysninger. For det tredje var der ikke udsigt til, at ombudsmanden kunne kritisere, at Landsskatteretten havde ment, at tvangsindgrebslovens § 10 ikke forhindrede SKAT i at indhente oplysninger fra banken. Og for det fjerde var der også efter ombudsmandens opfattelse hjemmel til at anvende skattekontrollovens § 8 D og dernæst § 9 i forhold til skatteyderens danske pengeinstitut.