åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om ændringer vedrørende moms og afgifter.

Afsnittet indeholder:

  • Ordinær genoptagelse/ansættelse (A.A.8.3.1).
  • Ekstraordinær genoptagelse/ansættelse (A.A.8.3.2).

Bemærk

Fristreglerne i SFL § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2.

Dette betyder, at man, for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til opkrævningsloven.

Afgift efter pensionsbeskatningsloven er fx ikke nævnt på listen, hvorfor denne afgift ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.

Afgift efter vægtafgiftsloven, se nærmere afsnit E.A.8.4, vejbenyttelsesafgiftsloven, se nærmere afsnit E.A.8.2 og brændstofforbrugsafgiftsloven (grøn ejerafgift), se nærmere E.A.8.3, er ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.

Da en sådan afgift heller ikke anses for at være omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005 og afsnit A.A.8.1 og afsnit A.A.9.6.

Fristreglerne i SFL § 31 og § 32 gælder ikke, hvis der i henhold til anden lovgivning er fastsat særlige frister, fx på punktafgiftsområdet og vedrørende godtgørelse af moms ved udenlandske virksomheders køb af momspligtige varer mv. her i landet.

Se A.A.8.1 om Lex Specialis.

Om angivelse og betaling af moms og afgifter, se A.B.4.2, A.B.4.3 og A.B.4.4.

Udskydelse af angivelsesfrister i forbindelse med covid-19

Ved lov nr. 211 af 17. marts 2020, (som ændret ved lov nr. 572 af 5. maj 2020 og lov nr. 871 af 14. juni 2020) er visse angivelsesfrister for moms og lønsumsafgift blevet midlertidigt udskudt for at styrke virksomhedernes likviditet under covid-19 pandemien. Se nedenfor hvilke frister, der er udskudt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de udskudte angivelsesfrister også vil være gældende ved beregningen af fristen for ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, jf. SFL § 31.

Disse frister er efter Skattestyrelsens opfattelse udskudte, uanset om virksomheden vælger at angive indenfor den ordinære frist. 

For virksomheder, der afregner moms månedligt forlænges angivelsesfristen med en måned, så angivelsesfristen vil blive den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb. Det gælder for afgiftsperioderne marts, april, maj, juli og august 2020.

For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, er angivelsesfristen udskudt, så den sammenlægges med det følgende kvartal, medmindre virksomheden angiver momstilsvaret senest til den oprindelige frist. Det gælder for 1. og 3. kvartal 2020.

For virksomheder, der afregner moms halvårligt, er angivelsesfristen udskudt, så den sammenlægges med det følgende halvår, medmindre virksomheden angiver momstilsvaret senest til den oprindelige frist. Det gælder for 1. halvår 2020.

For virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, er angivelsesfristerne for andet kvartal 2020 udskudt til 1. september 2020 og for tredje kvartal 2020 udskudt til 16. november 2020.

Udskudte angivelsesfrister - moms

Afregningsperiode

Oprindelig frist

Udskudt frist

Marts 2020

27. april 2020

25. maj 2020

April 2020

25. maj 2020

25. juni 2020

Maj 2020

25. juni 2020

27. juli 2020

Juli 2020

25. august 2020

9. september 2020

August 2020

25. september 2020

2. oktober 2020

1. kvartal 2020

1. juni 2020

1. september 2020

3. kvartal 2020

1. december 2020

1. marts 2021

1. halvår 2020

1. september 2020

1. marts 2021

Udskudte angivelsesfrister - lønsumsafgift

Afregningsperiode

Oprindelig frist

Udskudt frist

2. kvartal 2020

15. juli 2020

1. september 2020

3. kvartal 2020

15. oktober 2020

16. november 2020