Indhold

Dette afsnit handler om ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven og afgrænsningen til andre regelsæt.

Afsnittet indeholder:

Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne
Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter
Afgørelser om indeholdelsespligt
Afgørelser om underskudssaldi
Afgifter, der ikke omfattes af fristreglerne
Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale
Når der gælder andre frister - lex specialis
Åbenbare fejl
Hjemvisning
Ændring af sambeskatningsindkomsten
Ændringer inden for samme indkomstår
Forholdet til forældelsesreglerne
Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer
Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne

Skatteforvaltningslovens regler om frister for Skatteforvaltningens varsling, foretagelse eller ændring af skatteansættelser samt reglerne om den skattepligtiges anmodning om genoptagelse findes i SFL §§ 26 -27 og §§ 31-32. Disse regler udgør ansættelsesfristerne. Se nærmere om reglerne i A.A.8.2 og A.A.8.3.

Begrebet skatteansættelse anvendes både om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen såvel som selve skatteberegningen. I skatteberegningen indgår beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Begrebet omfatter desuden på tilsvarende måde fastsættelse af moms- og afgiftstilsvar. Se definitionen i lovforslag L 110, FT 2004/2005, afsnit 4.17.

Bemærk, at fristreglerne i SFL § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2. Se A.A.8.3.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort frist. Se BEK. nr. 1305 af 14. november 2018 og A.A.8.2.1.1.4.

SFL §§ 26-27 og §§ 31-32 angår frister for skatteansættelsen og sætter tidsmæssige grænser for adgangen til foretagelse og reguleringer heraf.

Fristreglerne i SFL §§ 26-27 og §§ 31-32 suppleres af reglen i SFL § 34 c om en forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen regulerer selve tilbagebetalingskravet. Se A.A.15.

Derudover suppleres fristreglerne af reglerne i SFL §§ 34 a og 34 b om forældelse af kravet. Se A.A.9.

Landsskatteretten har fastslået, at felterne nr. 92 og nr. 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 - aktieudbytter med indeholdelse af udbytteskat - er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning vedrørende skatteberegningen, der er fastsat efter SKL § 1, og at en ændring heraf er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven om ændring af en ansættelse af indkomstskat. Der er henvist til lovforslag L 110, pkt. 4.17, de almindelige bemærkninger. Se SKM2010.473.LSR.

Der findes særlige frister for genoptagelse af vurderinger af fast ejendom og særlige frister for afgørelser om told. Se A.A.8.4 og A.A.8.5.

Gaveafgift er udtrykkeligt undtaget fra fristreglerne. Se SFL § 26, stk. 9, og SFL § 27, stk. 5. Se om fristerne for korrektion af gaveanmeldelser i C.A.6.2.

Der findes særlige frister i SFL § 32 a for afgørelser om registrering af køretøjer. Se A.A.8.7.

Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter

Fristreglerne for indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift er systematisk placeret i skatteforvaltningslovens kapitel 9, §§ 26 -27, mens fristreglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift systematisk er placeret i lovens kapitel 11, §§ 31-32.

Reglerne er således adskilt i to forskellige kapitler i skatteforvaltningsloven. Men de grundlæggende hensyn bag reglerne i kapitel 9 og 11 er de samme. Dette ses ved, at grundsystematikken i opbygningen af kapitel 11 langt hen af vejen er den samme som opbygningen af kapitel 9. Samtidig er flere af bestemmelserne - med respekt af de særlige skatte- eller afgiftsmæssige kendetegn - formuleret enslydende.

Det er samtidig karakteristisk, at fristreglerne for moms og afgifter først blev indført i 2003, mens der i årtier har eksisteret fristregler på indkomstskatteområdet. Det betyder, at der på indkomstskatteområdet er en mere veludviklet praksis til støtte for bestemmelserne, end der er for moms og afgiftsfristerne. I det omfang fristreglerne er identiske for skatter, moms og afgifter, kan der derfor med fordel hentes hjælp i de erfaringer, der med årene er indhentet vedrørende bestemmelserne på indkomstskatteområdet.

I det følgende skitseres nogle af de fælles træk, der findes ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter, opdelt i henholdsvis de ordinære, henholdsvis de ekstraordinære frister. For en detaljeret gennemgang af SFL §§ 26-27 samt §§ 31-32 henvises til afsnit A.A.8.2 og A.A.8.3.

Fælles træk ved de ordinære frister

De ordinære frister findes i SFL § 26 og § 31.

I begge regelsæt er der fastsat en ordinær varslingsfrist for Skatteforvaltningen, som angår både forhøjelser og nedsættelser. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslingen skal på indkomstskatteområdet følges op af en afgørelse, senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. På området for moms og afgifter, skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter udløbet af varslingsfristen. Se SFL § 26, stk. 1, 2. pkt., og SFL § 31, stk. 1, 3. pkt. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.1, A.A.8.2.1.1.2, A.A.8.3.1.1.1 og A.A.8.3.1.1.2.

Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden, men ikke på Skatteforvaltningens initiativ, forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter. Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se A.A.8.2.1.1.3, A.A.8.2.1.2.3, A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.1.2.3.

Borgerens og virksomhedens adgang til genoptagelse er både på området for indkomstskatter og på området for moms og afgifter formuleret således, at der stilles krav om fremlæggelse af oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL § 26, stk. 2, og SFL § 31, stk. 2. De krav, der stilles til borgerens eller virksomhedens dokumentation efter de to bestemmelser, er med andre ord identiske. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.2 og A.A.8.3.1.2.

Ved ansættelse af indkomstskatter skal man være opmærksom på, at der foruden de netop skitserede fristregler er særlige tilfælde, hvor de ordinære frister ændres. Se SFL § 26, stk. 1, 5. pkt., om kort ligningsfrist for fysiske personer og SFL § 26, stk. 3 - 8. Disse regler gælder ikke for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.4, A.A.8.2.1.3, A.A.8.2.1.4, A.A.8.2.1.5, A.A.8.2.1.6, A.A.8.2.1.7.og A.A.8.2.1.8.

Fælles træk ved de ekstraordinære frister

De ekstraordinære frister findes i SFL § 27 og § 32. Reglerne regulerer udtømmende de helt særlige tilfælde, hvor der er adgang til at varsle, genoptage og ændre efter udløbet af den ordinære frist.

Reguleringen af fristgennembrud for ansættelser vedrørende indkomstskatter og vedrørende moms og afgifter er i høj grad parallel. Det er karakteristisk, at samtlige fristgennembrudsregler for moms og afgifter findes i en stort set identisk udgave vedrørende indkomstansættelser, mens der for området for indkomstskatter findes fire ekstra fristgennembrudsgrunde, som ikke gælder moms og afgifter.

De fire stort set enslydende fristgennembrudsregler for skatter, moms og afgifter er:

Direkte følgeændringer. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 2, og SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Se A.A.8.2.2.1.2.2, A.A.8.2.2.2.2.2, A.A.8.3.2.1.2.2 og A.A.8.3.2.2.2.2.
Forsætlig eller groft uagtsom adfærd hos borgeren/virksomheden. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.2.2.1.2.5, A.A.8.2.2.2.2.5, A.A.8.3.2.1.2.3 og A.A.8.3.2.2.2.3.
Praksisændringer. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7, og SFL § 32, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.2.1.2.7, A.A.8.2.2.2.2.7, A.A.8.3.2.1.2.1 og A.A.8.3.2.2.2.1.
Særlige omstændigheder. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 8, og SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Se A.A.8.2.2.1.2.8, A.A.8.2.2.2.2.8, A.A.8.3.2.1.2.4 og A.A.8.3.2.2.2.4.

På indkomstskatteområdet findes herudover fire fristgennembrudsregler. Der er ikke fristgennembrud for moms- og afgifter i disse tilfælde. De fire regler er:

Ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.2.1.2.1 og A.A.8.2.2.2.2.1.
Overdragelsessum for et aktiv for en anden skattepligtig er ændret. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.2.2.1.2.3 og A.A.8.2.2.2.2.3
En udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse af betydning. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 4. Se A.A.8.2.2.1.2.4 og A.A.8.2.2.2.2.4.
Skatterådet udnytter sin kompetence efter SFL § 3, stk. 2. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 6. Se A.A.8.2.2.1.2.6 og A.A.8.2.2.2.2.6.

Ved fristgennembrud gælder der nogle procedureregler for borgerens/virksomhedens og Skatteforvaltningens adgang til at gøre reglerne gældende. Reglerne er enslydende for genoptagelse/ændring af indkomstskatteansættelser og for genoptagelse/ændringer vedrørende fastsættelser og godtgørelser af moms og afgifter.

Der gælder for det første en frist på 6 måneder, som betyder, at Skatteforvaltningen og borgeren/virksomheden i alle tilfælde af fristgennembrud skal reagere senest 6 måneder fra, der er viden om, at et forhold giver anledning til fristgennembrud. Der kan dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., og SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. Se A.A.8.2.2.1.4, A.A.8.2.2.2.4, A.A.8.3.2.1.4 og A.A.8.3.2.2.2.4.

Der gælder for det andet en særlig 3-måneders ansættelsesfrist fra varslingen af den ekstraordinære ansættelsesændring. Fristen kan forlænges på borgerens initiativ. Se SFL § 27, stk. 2, 2.-4. pkt., og SFL § 32, stk. 2, 3.-4. pkt. Se A.A.8.2.2.1.5, A.A.8.2.2.2.5, A.A.8.3.2.1.5 og A.A.8.3.2.2.5.

For det tredje gælder der i tilfælde af fristgennembrud en særlig adgang til fravigelse af de sædvanlige kompetenceregler mellem myndighederne. Se SFL § 27, stk. 3, og SFL § 32, stk. 3. Se A.A.8.2.2.1.7 og A.A.8.2.2.2.7.

Derudover er det et grundlæggende krav, at en ansættelse eller genoptagelse medfører en ændret ansættelse, og at det afledede krav ikke er forældet.

Afgørelser om indeholdelsespligt

Landsskatteretten slog fast, at et selskabs pligt til at indeholde renteskat af renteudgifter til udenlandske selskaber samt selskabets hæftelse for manglende betaling af denne skat ikke er en afgørelse om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat mv. Fristreglerne i skatteforvaltningsloven finder derfor ikke anvendelse. De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2012.409.LSR. Afgørelsen blev indbragt for Landsretten, som dog ikke tog stilling til den nævnte problemstilling.

Landsskatteretten har fastslået, at et selskabs pligt til at indeholde A-skat af arbejdsindlejede personer samt selskabets hæftelse for manglende betaling af skat ikke omfattes af fristreglerne. Dette blev begrundet med, at der ikke var tale om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat mv. De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2010.814.LSR.

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt, at der var tale om at berigtige en fejl og tog derfor ikke stilling til, om SFL § 26 kan anvendes til at ændre selvangivelsesvalg. Se SKM2018.376.HR.

Spørgsmålet om anvendelsen af SFL § 26 og § 27 er alene behandlet i SKM2015.458.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat og hæftelse herfor og ikke en skatteansættelse af selskabet, hvorfor SFL § 26 og § 27 ikke fandt anvendelse. Det var herefter de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven, der fandt anvendelse.

Se A.A.9.

Afgørelser om underskudssaldi

For så vidt angår selskabers korrektion af engangsindberetning af historiske restunderskud for årene 2002-2013 i underskudsregistret og ajourføring af underskudsregistret fra og med indkomståret 2014 henvises til C.D.3.1.4.3.7 Mulighed for korrektion af underskudssaldo.

Se SKM2017.555.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at ændre en ansættelse vedrørende et fradragsberettiget tab på noterede aktier. SKATs varsling af ændringen var således foretaget efter udløbet af fristen i SFL § 26, stk. 4, jf. stk. 1.

Afgifter, der ikke omfattes af fristreglerne

Fristreglerne i SFL § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2.

Dette betyder, at man for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til opkrævningsloven. Afgift efter pensionsbeskatningsloven er fx ikke nævnt på listen, hvorfor denne afgift ikke omfattes af SFL § 31 og § 32. Da en sådan afgift heller ikke anses for omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005, afsnit 4.17 om terminologi.

Afgift efter vægtafgiftsloven, se I.A.8.4, vejbenyttelsesafgiftsloven, se I.A.8.2, og brændstofforbrugsafgiftsloven, se I.A.8.3, er heller ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter heller ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.

I SKM2022.596.LSR var et krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift for en varebil omfattet af SFL § 32 a - og ikke SFL § 31 som påstået af den afgiftspligtige.

Se A.A.9.

Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale

Der kan ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i SFL §§ 26-27, 31-32, og fristreglerne gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser. Se dog lex specialis om tilfælde, hvor der i særregler er fastsat specielle frister, der går forud for fristreglerne.

Når der gælder andre frister - lex specialis

Hvis der i særlovgivningen er fastsat andre frister for ændringer af skatteansættelsen, går disse frister forud for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningsloven. Det følger af princippet om lex specialis.

Særregler om efterbeskatning

Der findes fx i etableringskontoloven, fondsbeskatningsloven og i kildeskatteloven regler om efterbeskatning, der går forud for fristerne i skatteforvaltningsloven. Højesteret har vedrørende etableringskontoloven udtrykkeligt bekræftet dette. Se SKM2001.497.HR.

Særregler om ændret valg i selvangivelsen

SFL § 26, stk. 2 giver ikke adgang til ændring af ansættelsen, hvor det er den skattepligtiges valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret. Se SKM2016.165.HR, hvor revisors klare fejl imidlertid ikke blev anset som et bindende valg for selskabet.

Det fremgår af bemærkningerne til SSL § 34 i L 192 1998/1999, at genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.

Der er i VSL § 2, stk. 2, og i afskrivningsloven regler om valg af afskrivningsprocent og anmodning om efterfølgende af- og nedskrivninger andre frister, som gælder i stedet for fristerne i skatteforvaltningsloven.

SKM2016.274.LSR drejede sig om ændring af afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at det i forarbejderne til skattestyrelsesloven er beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af SSL § 34, stk. 2 (nu SFL § 26, stk. 2): "Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter SKL § 1. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Som følge af, at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven.

Se dog SKM2016.530.LSR, hvor Landsskatteretten tillod genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling.

Se dog SKM2017.734.LSR hvor Landsskatteretten tillod genoptagelse i henhold til SFL § 26. I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.

►Landsskatteretten fandt, at et selskab ved at indsende dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, havde truffet et bindende selvangivelsesvalg om at en fusion skulle være skattefri. Se SKM2024.82.LSR.◄

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i virksomhedsskatteloven for omvalg, var overskredet, hvorfor genoptagelse ikke kunne tillades. Se TfS 1999.219.LSR.

Skatteforvaltningen anser det ikke for et bindende valg, hvis en skattepligtig person har undladt at foretage fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B i det år, hvor udgifterne afholdes. Der kan derfor gives tilladelse til genoptagelse i sådanne tilfælde, hvis betingelserne i SFL § 26, stk. 2, er opfyldt. Se styresignal SKM2023.299.SKTST.

Er fristerne og betingelserne for omvalg opfyldt, sker genoptagelse af ansættelsen som konsekvens heraf. Se TfS 1997.545.DEP. Se A.A.14.2.

Hvis efterfølgende af- og nedskrivninger ønskes foretaget uden hjemmel i afskrivningsloven eller andre særlove, skal en anmodning om genoptagelse behandles efter de sædvanlige regler om ordinær genoptagelse. Se SFL § 26, stk. 2.

Der er i KSL § 5 D, stk. 1 og stk. 2 regler om valg af grænsegængerordningen. I henhold til KSL § 5 D, stk. 2 er fristen for omvalg af ordningen 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Se SKM2017.249.BR.

Se ligeledes PSL § 10, stk. 6 om personfradrag for begrænset skattepligtige, LL § 5, stk. 6 om fordeling af renter af erstatning og EBL § 6A, stk. 2, nr. 2 om genanbringelse af ejendomsavance.

Se vedrørende fradrag uden indskud i henhold til ETAB § 4, stk. 2, SKM2017.556.LSR.

Åbenbare fejl

En skrivefejl(fortegnsfejl) i agterskrivelsen fremstod som åbenbar fejlskrift, og varsel om forhøjelse af skatteansættelsen blev derfor anset for rettidigt fremsendt. Se SKM2005.122.ØLR.

Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået, derfor hvilede ansættelsen på forkerte oplysninger og skulle genoptages i henhold til SFL § 26, stk. 2 med henblik på berigtigelse af fejlen. Se SKM2016.165.HR.

I SKM2021.466.LSR, SKM2021.467.LSR og SKM2021.469.LSR fandt Landsskatteretten, at selskaberne havde sandsynliggjort, at de på oplysningstidspunktet havde til hensigt at straksfradrage udviklingsomkostninger efter LL § 8 B, og at anvendelsen eller den manglende anvendelse af denne valgbestemmelse skyldtes en fejl.

Selskaberne havde i disse sager søgt om genoptagelse med henblik på udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X, som er betinget af, at forsøgs- og forskningsudgifter straksfradrages. I vurdering af, at der i de konkrete tilfælde var tale om fejl, lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på, at straksfradrag havde været en forudsætning for ansøgning om skattekredit, at selskaberne ikke havde fordel af ikke at foretage straksfradrag, at det ene selskab havde skiftet revisor i det pågældende år, og at der var blevet søgt om genoptagelse kort tid efter, at de opdagede, at der ikke var foretaget straksfradrag.

►Virksomhedsordningen: Udlån til børn indgik fejlagtigt i tre virksomhedsordninger. Højesteret fandt, at udlånene skulle udgå af virksomhedsordningerne, uanset hvornår lånene var blevet ydet. I de tre konkrete tilfælde kunne der tidligst ske genoptagelse efter efter SFL § 26, stk. 1, af indkomstårene 2012 og 2013. Højesteret tiltrådte, at skattemyndighederne var berettigede til at anse udlånene for hævet i virksomhedsordningerne i disse indkomstår. Se SKM2024.139.HR.◄

Hjemvisning

En underordnet skattemyndighed er ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven, hvis en sag hjemvises af en klageinstans.

Se A.A.10.2.5 om hjemvisning.

Ændring af sambeskatningsindkomsten

Hvis betingelserne i SEL § 31 er opfyldt, er sambeskatning obligatorisk for de omfattede koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. En gennemførelse af sambeskatning bagud i tid vil påvirke sambeskatningsindkomsten og overførslen af underskud mellem selskaberne indbyrdes.

Hvis det efterfølgende konstateres, at sambeskatning ikke er sket til trods for, at betingelserne herfor har været opfyldt, vil en sådan ændring af sambeskatningsindkomsten anses for en ændring af skatteansættelsen. Som hidtil praktiseret skal en sådan ændring ske under iagttagelse af fristreglerne i SFL § 26 og § 27.

Se SKM2013.425.SKAT.

Konnekse ændringer inden for samme indkomstår/afgiftsperiode

Ved siden af fristreglerne i skatteforvaltningsloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår eller afgiftsperiode, i det omfang ændringen udspringer af den skatte- eller afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse, og der således foreligger konneksitet mellem anmodningen og Skatteforvaltningens modkrav. Se TfS1998.315.VLD. Hvis en sådan ændring resulterer i et modkrav i Skatteforvaltningens favør, vil modkravet som følge af konneksitet ikke være forældet efter de formueretlige forældelsesregler. Se SKM2006.750.VLR.

Forholdet til forældelsesreglerne

Skatteforvaltningslovens fristregler suppleres af regler om forældelse. Reglerne om forældelse angår ikke selve ansættelsen, men i stedet det af ansættelsen afledte krav. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et krav kan gøres gældende. Reglerne om kravenes forældelse findes i forældelsesloven samt i SFL §§ 34 a og 34 b.

Se A.A.9 om forældelse.

Skatteforvaltningens initiativforpligtelse

Skatteforvaltningslovens fristregler regulerer ikke Skatteforvaltningens forpligtelse til at tage initiativ til en afledt ansættelsesændring hos den skatte/afgiftspligtige eller hos tredjemand.

Skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte skatteansættelser og afgiftsfastsættelser. Det betyder, at der er pligt til at gennemføre konsekvensændringer hos den skatte/afgiftspligtige eller hos tredjemand, i det omfang de foreliggende oplysninger gør det muligt.

En sådan afledt ændring kan være en konsekvens af en ændring af en ansættelse/fastsættelse foranlediget af såvel myndighederne som af en skatte/afgiftspligtig. Der kan fx være tale om, at Skatteforvaltningen forhøjer en momsfastsættelse hos en virksomhed med den afledte virkning, at virksomhedens skattepligtige indkomst skal nedsættes.

Det er en forudsætning, at den afledte ændring er mulig at gennemføre efter fristreglerne i SFL samt efter reglerne om de afledte kravs forældelse.

Skatteforvaltningen kan ligeledes have en pligt til at genoptage af egen drift ved underkendelse af praksis. Se A.A.8.2.2.1.2.7. og A.A.8.3.2.1.2.

Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler

Vedrørende indkomstår før 2000 kan den skattepligtiges skatteansættelser fortsat behandles efter de fristregler, der tidligere var gældende i det omfang, disse regler stiller den skattepligtige gunstigere end de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1 og G.1.1 samt Procesvejledningen 2006-1, afsnit G.3.

Tidligere gældende regler finder dog ikke anvendelse fra og med den 1. januar 2008 i det omfang, tidligere gældende regler er i modstrid med de ændringer, der er sket i § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 (følgeændringer til ny forældelseslov). Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1.

Oversigt over domme, kendelse, afgørelse, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2024.139.HR◄	►Tre selvstændigt erhvervsdrivende havde uberettiget placeret pengeudlån til deres børn i deres respektive virksomhedsordninger. Sagen for Højesteret angik, om skattemyndighederne som følge af navnlig skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var afskåret fra at ændre landmændenes skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013, der var det første år inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Højesteret udtalte, at landmændene havde valgt at benytte virksomhedsordningen i alle de relevante indkomstår, og at indkomsten for disse år herefter alene havde været undergivet den foreløbige beskatning, som virksomhedsordningen indebærer. Højesteret udtalte videre, at landmændene i indkomstårene 2012 og 2013 medtog de omhandlede udlån med aktuel saldo som aktiver i deres virksomheder, selvom udlånene på intet tidspunkt kunne indgå i deres virksomhedsordninger. Højesteret fastslog, at det var en konsekvens heraf, at udlånene skulle udgå af ordningerne, uanset hvornår lånene var blevet ydet. Da der efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, tidligst kunne ske genoptagelse af skatteansættelserne i indkomstårene 2012 og 2013, tiltrådte Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at anse udlånene for hævet i virksomhedsordningerne i disse indkomstår. ◄
SKM2016.165.HR	Valg af tonnageskatteordning. Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet havde krav på genoptagelse af skatteansættelsen, eller om selskabet kunne foretage omvalg i henhold til SFL § 30, således at selskabet blev beskattet efter tonnageskatteloven i stedet for selskabsskatteloven. Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskatteloven, og at det var en klar fejl fra revisors side, at indkomsten blev opgjort efter selskabsskatteloven. Da ansættelsen hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen. Revisors fejl kunne efter Højesterets opfattelse ikke anses for et bindende valg for selskabet, og derfor var der ikke tale om omvalg men om at berigtige en fejl.	Højesteret ændrede herved Østre Landsrets dom, SKM2015.438.ØLR.
Landsretsdomme
SKM2006.750.VLR	Modkrav ved konneksitet var ikke forældet. Landsretten lagde til grund, at formålet med kantinemoms-cirkulæret var at bringe praksis for opgørelsen af momstilsvaret i kantiner i overensstemmelse med momsloven - både for så vidt angår salgsmomsen og købsmomsen. Skolen havde derfor ikke krav på en nedregulering af salgsmomsen uden en samtidig nedregulering af den fradragsberettigede købsmoms. Efter en sådan samtidig regulering havde skolen ikke noget tilbagebetalingskrav, men afgiftsmyndighederne derimod et efterbetalingskrav, som dog ikke var gjort gældende mod skolen.
SKM2005.122.ØLR	En skrivefejl (fortegnsfejl) i agterskrivelsen fremstod som åbenbar fejlskrift, og varsel om forhøjelse af skatteansættelsen blev anset for rettidigt.	Erstattet af SKM2006.677.HR, der dog kun vedrørte partshøring. Se A.A.7.4.5.
TfS 1998.315.VLD	Anmodning om genoptagelse inden for fristen giver ret til ændringer inden for samme indkomstår.
Byretsdomme
SKM2017.249.BR	Borgeren havde anmodet om genoptagelse med det formål at opnå beskatning efter KSL afsnit 1 A om grænsegængere. Retten bemærkede indledningsvis, at reglerne om beskatning som grænsegænger kræver et aktivt tilvalg fra borgerens side, og at vejledningen om tilvalg af beskatning som grænsegænger var fortrykt på forsiden af de selvangivelsesblanketter, som borgeren havde modtaget. Retten fandt, at borgeren ikke inden for de frister, der er nævnt i KSL § 5 D, stk. 1, havde tilkendegivet, at han ønskede beskatning som grænsegænger, hvorfor han var afskåret fra at blive beskattet efter disse bestemmelser.	Anken til landsretten er afvist.
Landskatteretskendelser
►SKM2024.82.LSR◄	►Indsendelse af dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, var et bindende selvangivelsesvalg om skattefri fusion.◄	►Afgørelsen er indbragt for domstolene.◄
SKM2022.596.LSR	Landsskatteretten fandt, at et krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der var betalt i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 a, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, ikke var omfattet af genoptagelsesbestemmelserne i SFL §§ 31 og 32. Kravet var i stedet omfattet af SFL § 32 a.
SKM2021.469.LSR	Tilladelse til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde tilstrækkelig sandsynliggjort, at valget om at afskrive udgifter efter LL § 8 B skyldtes en fejl. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde nogen fordel ved ikke at foretage fradraget, at selskabet i tidligere år har benyttet sig af fradraget, og at selskabet i netop det år, hvor der ikke var taget fradrag, havde skiftet revisor.
SKM2021.467.LSR	Tilladelse til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde tilstrækkelig sandsynliggjort, at den manglende anvendelse af valgbestemmelsen i LL § 8 B skyldtes en fejl. Retten lagde vægt på, at et sambeskattet administrationsselskab havde søgt om skattekredit efter LL § 8 X, og at dette forudsatte straksfradrag efter LL § 8 B. Retten lagde desuden vægt på, at der forholdsvis hurtigt efter selvangivelsesfristen blev anmodet om ændring af skatteansættelsen.
SKM2021.466.LSR	Tilladelse til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet havde til hensigt at foretage et valg om afskrivning efter LL § 8 B. Retten lagde vægt på, at det var forudsat i det sambeskattede administrationsselskabs anmodning om skattekredit, og at udviklingsudgifter blev straksafskrevet, og at anmodningen om skattekredit var indsendt sammen med selskabets selvangivelser. Retten bemærkede hertil, at det var selskabet selv, der gjorde SKAT opmærksom på, at der ikke var foretaget straksafskrivning, ligesom selskabets anmodning om omvalg og genoptagelse blev fremsat umiddelbart efter, at selskabet opdagede dette.
SKM2017.734.LSR	Selvangivelsesvalg. I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.	Se SKM2015.168.SKAT.
SKM2017.556.LSR	Sagen drejer sig om, hvorvidt borgeren har adgang til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2 af sine skatteansættelser for 2012 og 2013 med henblik på evt. fradrag uden indskud efter ETAB § 4, stk. 2. Landsskatteretten udtalte bl.a.: Af de specielle bemærkninger til SSL § 34, stk. 2 om ordinær genoptagelse (videreført i SFL § 26, stk. 2) i lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999 fremgår bl.a.: “Forslaget til SSL § 34, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 1 i SSL, hvorefter skattepligtiges ret til at begære deres skatteansættelse ændret som udgangspunkt udløber med det 3. år efter indkomstårets udløb. Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Begrebet “nye oplysninger" i relation til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2, må således forstås som nye oplysninger om de pligtmæssige oplysninger på selvangivelsen, der indgår i skatteansættelsen, og ikke som nye oplysninger om den skattepligtiges egne valg. Det følger heraf, at anmodning om genoptagelse med henblik på fradrag med og uden indskud skal behandles efter SFL § 30, og ikke efter SFL § 26/§ 27. Særligt vedrørende genoptagelse med henblik på fradrag uden indskud, jf. ETAB § 4, stk. 2, bemærkes, at der efter ordlyden, forarbejderne og placering heraf ikke er holdepunkter for at antage, at der for denne regel skulle gælde andre regler for genoptagelse.
SKM2016.630.LSR	Et køretøj var fejlregistreret. Køretøjet var fejlagtigt registreret med benzinmotor i stedet for en dieselmotor. Registreringen af køretøjet med en benzinmotor anses som en åbenbar fejl og SKAT er derfor berettiget til ekstraordinært at ændre afgørelsen om registrering, jf. SFL § 32 a, stk. 1, nr. 4. Se SKM2016.630.LSR. Se også A.A.8.7.
SKM2016.530.LSR	Landsskatteretten tillod genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling. Et selskabs anmodning om ændring af afgiftstilsvaret vedrørende mineralolieafgift indeholdt oplysninger af faktisk karakter, som kunne begrunde en ændring af afgiftstilsvaret iht. SFL § 31, stk. 2. Landsskatteretten bemærkede, at der i MINAL § 9, stk. 2, ikke er angivet en frist for valg af opgørelsesmetode, og at bestemmelsen ikke har karakter af en fristregel.	Se også SKM2014.301.SKAT og SKM2017.255.SKAT.
SKM2016.274.LSR	Sagen drejede sig om ændring af afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at det i forarbejderne til skattestyrelsesloven er beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af SSL § 34, stk. 2. (nu SFL § 26, stk. 2): "Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter SKL § 1. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Som følge af, at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven. Se SKM2016.274.LSR.
SKM2015.458.LSR	Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat og hæftelse herfor og ikke en skatteansættelse af selskabet, fandt SFL § 26 og § 27 ikke anvendelse. Det var herefter de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven, der fandt anvendelse.	Ankesagen er offentliggjort som SKM2017.539.VLR og videre SKM2018.376.HR. I ankesagen blev der dog ikke taget stilling til genoptagelsesspørgsmålet.
SKM2012.409.LSR	Afgørelse om indeholdelsespligt af renteskat af renteudgifter til et udenlandsk selskab og hæftelse for manglede betaling af denne skat omfattes ikke af fristreglerne.
SKM2010.814.LSR	Afgørelse om indeholdelsespligt og hæftelse omfattes ikke af fristreglerne.
SKM2010.473.LSR	Felterne 92 og 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 er at anse for pligtmæssige selvangivelsesoplysninger vedrørende skatteberegningen og dermed omfattet af fristreglerne.
TfS 1999.219.LSR	Da fristen i virksomhedsskatteloven var overskredet, kunne genoptagelse ikke tillades.
SKAT
TfS 1997.545 DEP	Hvis fristerne for omvalg er opfyldt, er der ret til genoptagelse som følge heraf.