åben

Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om konsekvenserne, når reglerne om sagsbehandling ikke overholdes af Skatteforvaltningen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Garantihensyn
Ugyldighed
Udbedring af mangler
Ingen sagsbehandlingsfejl
Retlige konsekvenser af ugyldighed
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

A.A.7.4. om sagsbehandlingsregler.

Regel

I forvaltningsloven og/eller skatteforvaltningsloven er der ikke regler om virkningen af eller sanktioner over formelle fejl.

Derfor er gældende ret baseret på en gennemgang af praksis og udtalelser fra ombudsmanden. Det gælder både praksis på skatteområdet og praksis fra andre retsområder, hvor domstolene eller Landsskatteretten har behandlet betydningen af formelle fejl.

Garantihensyn

Hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. Garantihensyn betyder, at der anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregel med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse.

I modsætning hertil står de regler, som alene har karakter af interne ordensforskrifter og hvis manglende overholdelse ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Ugyldighed

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.

►Hvis en afgørelse lider af en mangel foretages en konkret ugyldighedsvurdering af væsentligheden af manglen. Hvis en afgørelse lider af så væsentlige mangler, at afgørelsen bliver ugyldig, kan reaktionen fra klageinstansen eller domstolene være annullation, ændring/rettelse eller hjemvisning (herunder delvis hjemvisning). Se om hjemvisning afsnit A.A.10.2.5◄

En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.
Selv om der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen have ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde.

Eksempel 1

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

En hjemvisning af sagen på baggrund af fejlagtig angivelse af et minus i forslaget forudsætter, at fejlen har været konkret væsentlig.

Retten finder, at det forhold, at SKAT har lavet en fortegnsfejl i forslaget, ikke medførte ugyldighed ud fra, at fejlen ikke har været konkret væsentlig. Se SKM2016.286.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Borger har ændret adresse, og SKAT bør derfor have reageret, da forslag og afgørelse, der bliver fremsendt til den tidligere adresse, alle blev returneret til SKAT. Sagsbehandlingsfejlen indebærer, at borger ikke modtog skriftlig underretning om SKATs forslag. Landsretten finder, at denne fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke kan medføre, at skatteansættelsen er ugyldig. Se SKM2013.751.ØLR.

Landsretten har lagt vægt på, at borger deltog i et møde med SKAT bl.a. vedrørende skatteansættelsen for de pågældende indkomstår, inden seneste årsopgørelse bliver udsendt for 2005, og at ansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 bliver påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af borgerens synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser.

Eksempel 3

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Landsretten anser det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke har foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatteretten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke er part.

Landsretten finder dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet landsretten foretager en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lægger landsretten bl.a. vægt på, at forhøjelsen har karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Se SKM2011.236.ØLR.

Eksempel 4

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Retten finder efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kan føre til ugyldighed, at der ikke er fundet partshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrangement, som skatteyderen har deltaget i.

Landsretten finder, at denne sagsbehandlingsfejl ikke i sig selv er så væsentlig, at den kan føre til at anse afgørelsen for ugyldig, idet spørgsmålet herom må afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Se SKM2005.122.ØLR.

Højesteret stadfæstede dommen ved SKM2006.677.HR.

Eksempel 5

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Det fremgår af præmisserne i dommen, at en tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring og oplysning af sagen må anses for retlige mangler af generelt væsentlig betydning som garanti for rigtigheden af en truffet afgørelse.

Sagsøgte (en kommune) har ikke godtgjort, at der ved en korrekt høring eller ved tilstrækkelig sagsoplysning ikke vil fremkomme oplysninger, der kan bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig. Se UFR1998.10/2HR.

Se også SKM2018.285.LSR. Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag. Oplysningerne har været til ugunst for selskabet og af væsentlig betydning for afgørelsen, og Landsskatteretten finder herefter, at der under de foreliggende omstændigheder har foreligget sådanne oplysninger om sagens faktiske grundlag, som selskabet skulle have haft lejlighed til at udtale sig om, før der blev truffet afgørelse.

Eksempel 6

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

I agterskrivelsen om ændret skatteansættelse angav SKAT, at der var sket ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 27. I den efterfølgende afgørelse begrundede SKAT ikke, hvorfor man fandt betingelserne herfor opfyldt.

I den foreliggende situation, hvor begrundelsesmanglen må anses for at have været konkret uvæsentlig, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig. Se SKM2019.159.ØLR.

►Eksempel hjemvisning

Dette eksempel viser, at ved en ugyldig afgørelse, kan reaktionen være hjemvisning.

I sagen var parterne enige om, at afgørelsen truffet af det daværende SKAT den 18. marts 2016 led af en retlig mangel, der medførte, at den var ugyldig. Parten anfægtede dog, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 9. december 2019 hjemviste sagen til fornyet behandling i stedet for at annullere afgørelsen. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at manglen ved SKAT’s afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT’s afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012. Landsretten fandt derved, at Landsskatteretten havde været berettiget til at hjemvise sagen. Se SKM2024.133.ØLR.◄

Udbedring af mangler

Hvis en fejl eller mangel af proceduremæssig art er af mindre væsentlig karakter, vil klageinstansen efter omstændighederne kunne undlade at tillægge manglen ugyldighedsvirkning.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Landsskatterettens oprindelige kendelse indeholdt fejl, da de i kendelsen anførte grundværdier - før nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold - ikke er korrekte.

Ved korrigeret kendelse rettede Landsskatteretten fejlen.

Byretten bemærker, at grundværdien ubestridt er gengivet forkert i den oprindelige kendelse.

Derfor er det berettiget at berigtige kendelsen som sket, og der blev lagt vægt på, at der er tale om en åbenbar fejlskrift. Borgeren kan ikke have en berettiget forventning om, at nedslaget i grundværdien skal være et andet end et nedslag i grundværdien, som borgeren er bekendt med.

Fejlen berigtiget umiddelbart efter, at Landsskatteretten blev gjort opmærksom på det, også selvom der gik 1,5 år fra den oprindelige kendelse til den korrigerede kendelse forelå. Se SKM2015.606.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

SKATs brev af 5. september 2011 er behæftet med fejl i beregningen af sikkerhedsstillelse. Byretten fandt ikke, at denne fejl, der er en tastefejl, medfører ugyldighed af afgørelsen. Se SKM2015.319.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved afgørelsen henviste til SL § 4 og ikke til SKL § 5, stk. 3. Der er mellem parterne enighed om, at citeringen er forkert. Da den rigtige paragrafhenvisning er anført i Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse, anses manglen ikke for at have været konkret væsentlig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig. Se SKM2012.686.BR.

Eksempel 4

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at klageinstansen i sin afgørelse havde udbedret en mangelfuld begrundelse, hvorfor manglen ikke medførte ugyldighed. Se SKM2001.59.ØLR og tilsvarende TFS1999.132ØLD.

Ingen sagsbehandlingsfejl

Ugyldighedsindsigelse afvist, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Eksempel 1

Landsretten finder i SKM2016.574.ØLR, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl hos SKAT. Der fremgår følgende af præmisserne:

"Begrundelsen i SKAT's breve af 29. april og 8. juli 2009 for skattepligten i Danmark var, at A "stadig [er] fuld skattepligtig til DK, jf. da du fortsat har bolig til rådighed her i landet".

Det må efter det anførte sammenholdt med den forudgående korrespondance, herunder SKATs brev af 13. maj 2008, have stået A klart, at begrundelsen for SKATs afgørelse var, at SKAT fandt, at han fortsat havde haft rådighed over ejendommen på Y3-adresse efter det tidspunkt den 24. april 2005, hvor han havde meddelt, at han flyttede til udlandet, jf. herved også revisors bemærkninger i brevet af 30. april 2010 til støtte for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Der foreligger dermed ikke sagsbehandlingsfejl, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse."

Eksempel 2

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Byretten finder ikke, at SKATs brug af borgers patientjournaler er sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Se SKM2014.535.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Borger gør gældende, at SKATs afgørelse ikke er begrundet, og at SKAT har foretaget et ulovligt skøn under regel.

Byretten finder, at SKAT har begrundet samtlige afgørelser, og endvidere finder retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke har taget stilling til samtlige af borgerens anbringender, kan medføre afgørelsernes ugyldighed. Se ►SKM2015.423.VLR, som stadfæster◄ SKM2014.190.BR.

Eksempel 4

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelsen, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Det kan ikke anses for en sagsbehandlerfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse for indkomståret 2008 til borger i stedet for en kendelse. Se SKM2011.799.BR.

Byretten finder, at sagsbehandleren hos SKAT læste revisors anmodning pr. mail som en anmodning om henstand og ikke samtidig en indsigelse, hvilket samme dag bliver præciseret i mail til begge revisorer, hvor der samtidigt bliver mindet om indsigelsesfristen og konsekvenserne af manglende overholdelse af den.

Retlige konsekvenser af ugyldighed

Såfremt afgørelsen fra 1. instans tilsidesættes som ugyldig af klageinstansen på grund af formelle mangler, ►og afgørelsen derved annulleres◄, er det muligt for 1. instansen at foretage en fornyet behandling af sagen og træffe en ny afgørelse med samme indhold, dog nu med korrekt procedure. Det er kun muligt at træffe en ny afgørelse, i det omfang frist og/eller forældelsesregler ikke hindrer det. ►Ved hjemvisning er 1. instansen forpligtet til at træffe en ny afgørelse, og frist og/eller forældelsesregler har ingen betydning. Se om hjemvisning afsnit ◄A.A.10.2.5.◄

Eksempel 1

SKATs afgørelse ugyldig grundet manglende aktindsigt.

Der foreligger en sagsbehandlingsfejl, idet SKAT hverken imødekom eller gav afslag på anmodningen om aktindsigt efter forvaltningsloven, forinden SKAT traf afgørelse om forhøjelse af borgerens indkomst. Se SKM2015.65.LSR.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2.

Eksempel 2

Da SKAT ikke før iværksættelsen af lønindeholdelse behandlede borgers anmodning om aktindsigt, anses SKATs afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig. Se SKM2012.228.LSR

Det fremgår af kendelsen fra Landsskatteretten, at det må anses for en fejl, at SKATs inddrivelsescenter ikke udsatte iværksættelsen af lønindeholdelse, indtil der var givet borger adgang til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, da en udsættelse ikke ville medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, og da der i øvrigt ikke forelå væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en udsættelse.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for at træffe en ny afgørelse i 1. instans.

Der kan træffes en ny afgørelse i det omfang, der ikke er frist og/eller forældelsesregler, der forhindre det. Se TFS1999.486HR.

Hvis det er en klageinstans, der tilsidesætter afgørelsen på grund af formelle mangler, er konsekvensen af tilsidesættelsen, at 1. instansens gyldige afgørelse står ved magt, og at borgeren kan kræve fornyet klagebehandling. Ved anmodning om fornyet sagsbehandling skal de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder især frist- og forældelsesreglerne indgå i behandlingen af anmodningen.

Se også

Se også afsnit

A.A.8 om frister.
A.A.9 om forældelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS1999.486HR	Der kan træffes en ny afgørelse i 1. instans med mindre frist- og/eller forældelsesregler hindrer det.
U1998.10/2HR	Ugyldighed på grund af utilstrækkelig partshøring.
Landsretsdomme
►SKM2024.133.ØLR◄	►Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. BAL § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Der var enighed om, at SKAT’s afgørelse var ugyldig. Spørgsmålet var, om Landsskatteretten, som følge heraf, var udelukket fra ved sin afgørelse af 9. december 2019 at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og det var i den forbindelse omtvistet, om SKAT’s afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at manglen ved SKAT’s afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT’s afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012. Landsretten tiltrådte derfor, at Skatteministeriet var frifundet for appellanternes principale påstand.◄	►Stadfæstelse af SKM2021.390.BR◄
SKM2022.18.ØLR	Landsretten fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl i form af mangelfuld partshøring, men at denne sagsbehandlingsfejl konkret ikke havde haft betydning for sagens afgørelse. Derfor var SKATs og Landsskatterettens afgørelser ikke var ugyldige som følge af manglende partshøring.	Stadfæstelse af SKM2020.313.BR.
SKM2019.159.ØLR	Vedrørende begrundelseskravet, hvor anpartshaveren havde henvist til, at SKAT i sin afgørelse ikke havde begrundet, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær ansættelse, fandt landsretten, at der i den foreliggende situation, hvor begrundelsesmanglen måtte anses for at have været konkret uvæsentlig, ikke var grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.	Stadfæstelse af SKM2018.187.BR.
SKM2016.574.ØLR	Ingen sagsbehandlingsfejl da borgeren ikke har godtgjort, at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt.
►SKM2015.423.VLR◄	Skatteyderen havde blandt andet gjort gældende, at SKATs afgørelser var ugyldige, fordi de ikke var begrundede, og at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Landsretten fandt, som byretten, at SKAT havde begrundet samtlige afgørelser, og endvidere fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke havde taget stilling til samtlige af skatteyderens anbringender kunne medføre afgørelsernes ugyldighed.	►Stadfæster SKM2014.190.BR.◄
SKM2013.751.ØLR	SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, men ikke ugyldighed, selvom der vedrørende forslag og afgørelse er sket fremsendelse til tidligere adresse og der er ændret adresse af borger, idet fejlen ikke kan antages, at have haft betydning for sagens udfald.	Stadfæstelse af SKM2013.98.BR.
SKM2011.236.ØLR	SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, men landsretten finder ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.
SKM2005.122.ØLR	Landsretten finder, at en fejlagtig fortegnsangivelse foran beløbet fremstår som en åbenbar fejlskrift, der ikke med rette kan føre til en anden forståelse af agterskrivelsen. En redegørelse om karakteren af det skattearrangement, som skatteyderen har deltaget i, har ikke været sendt i partshøring. Landsretten finder, at sagsbehandlingsfejlen ikke i sig selv er så væsentlig, at afgørelsen om skatteansættelsen kan anses for ugyldig, idet spørgsmålet herom må afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Landsretten finder herefter, at sagsbehandlingsfejlen konkret ikke har haft betydning for sagens afgørelse.	SKM2006.677.HR stadfæster, men problemstillingen vedrørende åbenbar skrivefejl bliver ikke behandlet i forbindelse med anken.
SKM2001.59.ØLR	Klageinstansens udbedring af mangelfuld begrundelse bevirkede, at afgørelsen ikke kan anses for ugyldig.	Tilsvarende: TFS1999.132ØLD
Byretsdomme
►SKM2024.100.BR◄	►Sagen angik, om en afgørelse fra Skattestyrelsen var ugyldig, dels som følge af delvis manglende partshøring over to bilag indeholdende Skattestyrelsens opstilling og sammentælling af oplysninger fra spilfirmaet G1-virksomhed, dels som følge af, at filer med skatteyderens bankkontoudtog var blevet beskadigede og derfor ikke kunne åbnes. Skatteministeriet fik medhold i, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var ugyldig, og at sagen derfor skulle hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at de bilag, som skatteyderen alene delvist var blevet partshørt over af Skattestyrelsen, alene indeholdt oplysninger af beregningsmæssig karakter baseret på allerede kendte oplysninger, samt at skatteyderen var blevet partshørt over de komplette bilag i forbindelse med klagesagsbehandlingen ved Landsskatteretten. Retten lagde også vægt på, at bilagene ikke indeholdt egentlige fejl af betydning for den skønsmæssige opgørelse af de skattepligtige og skattefrie spilgevinster, der dannede grundlag for beskatningen af skatteyderen, samt at skatteyderen i realiteten ikke var fremkommet med nye materielle indsigelser til beskatningen efter at være blevet partshørt over de komplette bilag. I forhold til de beskadigede filer med skatteyderens bankkontoudtog bemærkede retten, at det måtte bero på en konkret bevismæssig vurdering af de samlede oplysninger i sagen, i hvilket omfang oplysningerne fra disse filer kunne lægges til grund i forbindelse med Landsskatterettens efterprøvelse af Skattestyrelsens afgørelse. ◄
SKM2023.373.BR	Retten fandt, at Skattestyrelsen burde have indhentet oplysninger om sagsøgerens egenbetalinger af leasingydelser inden fremsendelse af forslag til afgørelse. Da sagsøgeren efterfølgende fremsendte oplysningerne til Skattestyrelsen, som inddrog oplysningerne i afgørelsen, var fejlen ikke konkret væsentlig for sagens afgørelse. Den manglende indhentelse af oplysninger kunne derfor ikke føre til, at afgørelsen var ugyldig.
SKM2022.6.BR	Retten fandt, at SKATs afgørelse var gyldig. Retten fandt videre, at Landsskatteretten var berettiget til at beslutte, at den meddelte "afgørelse" var ugyldig og skulle annulleres. Landsskatterettens afgørelse om annullation af den oprindelige "afgørelse" var ikke ugyldig som følge af partshøringsfejl. Rettens flertal tiltrådte, at virksomheden skulle beregne moms af værdien af virksomhedens leverancer før fradrag af værdien af den frembragte træflis.
SKM2017.246.BR	Ej godtgjort, at der forelå retlige mangler af væsentlig karakter ved Skatteankenævnets oprindelige afgørelse, hvor Skatteministeriet blev frifundet.
SKM2016.286.BR	Fortegnsfejl i forslaget kan ikke føre til ugyldighed.
SKM2015.606.BR	Byretten finder, at Landsskatteretten er berettiget til at berigtige kendelsen som sket og lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en åbenbar fejlskrift.
SKM2015.319.BR	Byretten finder, at der hverken er grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.
SKM2014.535.BR	SKATs brug af borgers patientjournaler er ikke sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.	Ankesagen ved Østre Landsret er hævet.
SKM2014.190.BR	Byretten finder, at SKAT har begrundet samtlige afgørelser, og endvidere finder retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke har taget stilling til samtlige anbringender, kan medføre afgørelsernes ugyldighed.
SKM2012.686.BR	Den manglende henvisning til SKL § 5, stk. 3, findes konkret uvæsentlig, idet der bliver repareret på manglen ved Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse.
SKM2011.799.BR	Det kan ikke anses for en sagsbehandlingsfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse til borger i stedet for en kendelse.
Landsskatteretskendelser
►SKM2024.261.LSR◄	►Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2023 var gyldig. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ved udarbejdelse af forslaget til en ændret årsopgørelse for klagen havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, men at de formelle mangler ved agterskrivelsen ikke i sig selv medførte, at afgørelsen var ugyldig. Landsskatteretten fandt dog, at Skattestyrelsen burde have sendt et fornyet forslag, da afgørelsen af 29. juni 2023 var truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvilket ikke fremgik af forslag til ændring af årsopgørelsen. Landsskatteretten fandt således, at den påklagede afgørelse af 29. juni 2023 var ugyldig, hvorved afgørelsen annulleredes.◄
►SKM2024.83.LSR◄	►Det fremgik ikke af Skattestyrelsens forslag til ændret årsopgørelse, hvilke nye oplysninger der var tale om, eller hvor disse nye oplysninger stammede fra. Det var heller ikke muligt af forslaget at udlede, at forhøjelsen af klagerens indkomst var sket som følge af, at den udbetalte skattefri godtgørelse fra klagerens arbejdsgiver var blevet anset som skattepligtig. Forslaget ansås således ikke at opfylde begrundelseskravene til et forslag til afgørelse. Ligeledes fremgik det ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvilke faktiske omstændigheder, der havde medført, at den udbetalte skattefri godtgørelse fra klagerens arbejdsgiver var blevet anset som skattepligtig. Afgørelsen opfyldte således heller ikke begrundelseskravene til en afgørelse. Samlet set fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravene, og at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler. Landsskatteretten bemærkede tillige, at retten ud fra det foreliggende grundlag ikke kunne tage stilling til, om det omhandlede beløb var skattefrit eller skattepligtigt. Landsskatteretten havde således ikke tilstrækkeligt grundlag for at konstatere, at det på forhånd kunne udelukkes, at manglerne kunne have haft betydning for afgørelsen, og retten fandt herefter ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen var ugyldig.◄
SKM2023.37.LSR	Sagen angik told og moms som følge af fejl i forbindelse med en ekstern forsendelse af to lastbiler fra Norge til Tyskland. Landsskatteretten var enig med Toldstyrelsen i, at der var opstået toldskyld, og i at klageren var debitor. Retten fandt imidlertid, at toldskylden måtte anses for ophørt for den ene lastbil, da det var godtgjort, at den hverken var anvendt eller forbrugt, og at den var ført ud af Unionens toldområde, jf. EUTK artikel 124, stk. 1, litra k. Landsskatteretten fandt, at Toldstyrelsens afgørelse vedrørende klagerens hæftelse for importmoms var ugyldig, fordi afgørelsen hverken henviste til hvilket lovgrundlag eller faktum, der kunne føre til, at klageren var debitor.
SKM2022.525.LSR	Landsskatteretten ophævede Gældsstyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen var begge en del af restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden havde således truffet to afgørelser om samme faktiske forhold efter samme bestemmelse, hvilket der ikke var hjemmel til, når Skattestyrelsens afgørelse, der i øvrigt var påklaget til Skatteankestyrelsen, ikke var tilbagekaldt eller genoptaget.
SKM2018.285.LSR	Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag.
SKM2015.65.LSR	SKATs afgørelse er ugyldig grundet manglende aktindsigt
SKM2012.228.LSR	Da SKAT ikke før iværksættelse af lønindeholdelse behandler borgerens anmodning om aktindsigt, anses afgørelsen vedrørende lønindeholdelse for ugyldig.