Spørgsmål

1. Har H1 adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes på en musikfestival, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr til scene-, billed-, lyd- og lys-udstyr, når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

2. Når samme forhold som i spørgsmål 1 lægges til grund, og der sker udlejning ikke bare af selskabets eget strømforbrugende udstyr, men også af indlejet strømforbrugende udstyr?

3. Har H1 adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med udtørring af bygninger, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (affugtere), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

4. Når samme forhold som i spørgsmål 3 lægges til grund, og der også sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr i form af varmelegemer.

5. Har H1 adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med et byggeprojekt, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (lys, varme, affugtere mv.), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris

6. Når samme forhold som i spørgsmål 5 lægges til grund, og der også i aftalen indgår muligheden for, at eksterne håndværkere kan trække strøm produceret på generatoren til deres udstyr (håndværktøj mv.)

7. Når samme forhold som i spørgsmål 5 lægges til grund, og der også fra generatoren leveres strøm til en etableret skurby med kontor-, bade- og sovefaciliteter, som er udlejet fra selskabet. Der sker selvstændig måling af strøm anvendt til opvarmning af vand eller rum, således der ikke søges godtgørelse for dette forbrug. Udlejningen sker ifølge aftale med kunden inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

8. Har det betydning for svaret til spørgsmål 7 om skurby faciliteter, såfremt skurby faciliteterne ejes af andre end selskabet selv, eksempelvis kunden?

9. Har H1 adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med udbedring af en brandskade, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (lys, varmekanoner, affugtere mv.), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Svar

1. Ja

2. Ja

3. Ja

4. Ja

5. Ja

6. Nej

7. Ja

8. Ja

9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 er et selskab der beskæftiger sig med udlejning af generatorer, transformere, fordelingsudstyr samt mobile lysanlæg. Selskabet udlejer driftsklart udstyr med en meget stor spændvidde med hensyn til kapaciteten, og leverer bl.a. til: - Byggeri - Elforsyning - Industri - Off-shore/marine - Forsikringsselskaber
I år 2006 udvidede selskabet aktiviteten til også at omfatte udlejning af mobile scener og sceneløsninger til festivaler, koncerter, shows, events og messer.
Produktprogrammet er gearet til at løse alle tænkelige behov for scener og sceneløsninger og omfatter:

- Scenelyd og -lys
- Lyd- og lystårne
- VIP-podie
- Strømforsyning (generatorer, tavler og kabler)

Desuden udlejer selskabet affugtere og foretager fugtundersøgelser mv.

Spørgsmålene 1-2 vedrører situationer, hvor selskabet udlejer scene- billede-, lyd- og lysudstyr, og udlejningen vil ifølge aftale med kunderne ske inkl. det pågældende udstyrs forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris. Der er tale om korttidsudleje af selskabets eget eller af selskabets lejede udstyr. Selskabet er alene den driftsansvarlige, forstået på den måde, at aftalerne med kunderne ud over forpligtelsen til at levere udstyret også indeholder forpligtelsen til at forestå driften i hele den aftalte lejeperiode, herunder opsætning, montering, tilretning og nedtagning af det leverede udstyr samt naturligvis den dertil knyttede el-produktion.

Spørgsmålene 3-6 vedrører situationer, hvor selskabets hovedleverance er en affugtnings- og udtørringsydelse. I disse tilfælde ønsker kunderne en mere udvidet service, hvilket betyder, at selskabet bliver bedt om at sørge for al teknik, omfattende såvel det strømforbrugende udstyr, der kan tilkobles de af selskabet opstillede generatorer, som selve elektriciteten. Der vil således være forskelligartet strømforbrugende udstyr tilknyttet generatorerne såsom varmekanoner, varmelegemer, affugtningsmaskiner, lys på byggeplads og lys i bygning. I spørgsmål 6 vil der end videre blive leveret elektricitet til eksterne håndværkeres strømforbrugende udstyr såsom luftkompressorer, mobile sav-anlæg samt håndværktøj mv.

I situationerne vedrørende spørgsmålene 7-9 ønsker kunderne en endnu højere grad af service, nemlig at selskabet også leverer strøm til eksempelvis administrative og komfortmæssige faciliteter. Disse faciliteter vil som udgangspunkt være udlejet fra H1, men kan dog, som i spørgsmål 8, være kundernes egne. Der vil i disse tilfælde ske en måling af elforbruget anvendt til opvarmning af vand og rum, således, at der ikke vil blive givet godtgørelse for dette forbrug.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Med henvisning til SKM2005.394.HR, hvor et serviceselskab blev anset for selv at forbruge den elektricitet, som det anvendte ved produktion af vejbelysning, der blev leveret til en kommune, er det spørgerens opfattelse, at denne er sammenlignelig med de scenarier, der er skitseret i spørgsmålene.

I alle de scenarier, som er opstillet af H1, er virksomheden driftsansvarlig for alt elektricitetsforbrugende udstyr undtaget spørgsmål 8 (skurby) og spørgsmål 6 (strømforbrugende udstyr som eksterne håndværkere selv medbringer). Der er således ikke på nogen måde tvivl om, at H1 driver el-anlægget for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk udbytte. Da aftalerne samtidig indeholder en fastprisaftale for leje af udstyr inklusive elforbrug, er der ingen tvivl om, hvem der bærer den økonomiske risiko.

Det er spørgerens opfattelse, at forholdende i de beskrevne scenarier i spørgsmål 1 og 2 er sammenlignelige med forholdene i SKM2008.340.LSR. H1 korttidsudlejer på samme måde sit strømforbrugende udstyr til scenedrift, i leverancens faste pris indgår også den elektricitet, som det pågældende udstyr forbruger. Spørgeren mener ikke, at det gør nogen forskel, om udstyret er selskabets eget, eller om selskabets har lejet det andetsteds.

I situationen i spørgsmål 6, der bl.a. omhandler elforbrug til fremmede håndværkere, vil dette vanskeligt kunne udskilles ved måling. Spørgeren henviser til Punktafgiftsvejledningen 2009-2, afsnit F.6.8.2, hvor det under afsnittet 'Campingpladser og lystbådehavne' er anført, at:

"såfremt elnettets opbygning umuliggør en direkte måling af den videresolgte elektricitet, kan et sådant mindre godtgørelsesberettiget forbrug ansættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at virksomheden kan sandsynliggøre størrelsen af det godtgørelsesberettigede elforbrug."

Spørgeren anser elforbruget til fremmede håndværkere som minimalt i forhold til det samlede forbrug og mener derfor, at forbruget ikke bør have indflydelse på den samlede bedømmelse.

I SKM2008.160.SR finder SKAT og Skatterådet, at Højesterets dom af 16. marts 2005, SKM2005.394.HR, skal indskrænkes til kun at gælde for forbrug, der ikke kan henføres til bestemte slutbrugere uanset, at dette ikke på noget punkt fremgår af dommen.

Der findes således ikke belæg for at antage, at Højesteret skulle mene, at godtgørelsesspørgsmålet for producentens elektricitetsforbrug skulle tage hensyn til, hvem der var den endelige forbruger af den producerede vare - lys. Højesteret ville have nævnt det, hvis dette havde været en væsentlig forudsætning.

Det må således lægges til grund, at den særligt kvalificerede produktionsproces, der efter højesteretsdommen gav adgang af afgiftsgodtgørelse, er selve fremstillingen af lys uden hensyn til, hvem der er slutbruger af lyset.

Skatterådets slutbemærkninger om, at elektricitetsafgift af lys i en forretning alene kan godtgøres forretningen, fordi forbruget ikke kan henføres til en enkelt kunde findes ikke at have dækning i hverken højesteretsdommen eller lovens bestemmelser. Intet sted i lovgivningen eller praksis anlægges en sådan teoretisk forbrugsbetragtning. Tværtimod er et sådant forbrug direkte knyttet til driften af den momspligtige virksomhed og dermed umiddelbart omfattet af elektricitetsafgiftslovens godtgørelsesregler.

Det kan dog i denne sammenhæng oplyses, at der i de førnævnte scenarier er adgang for et bredt udvalg af virksomheder og personer:

- i spørgsmål 1-2 er der adgang for såvel festivalarrangører, publikum, offentlige myndigheder og presse mv.

- i spørgsmål 3-9 er der adgang for bygherrer, eksterne håndværkere, offentlige myndigheder mv.

- H1 har naturligvis også adgang til samtlige faciliteter som driftsansvarlig virksomhed.

Der kan således ikke være nogen tvivl om, at energiforbruget alene kan henføres til den driftsansvarlige virksomhed H1 af følgende årsager:

a) Selskabet ejer/lejer det udstyr der er genstand for udlejning. Undtaget spørgsmål 8 (skurby)

b) Selskabet er økonomisk ansvarligt. Gælder alle spørgsmål

c) korttidsudlejning. Udstyret udlejes i et begrænset tidsrum. Gælder for alle spørgsmål, dog kun for det strømproducerende anlæg i spørgsmål 8 (skurby)

d) Der er adgang for et bredt udvalg af såvel personer, virksomheder som offentlige myndigheder.

Spørgeren finder, at der også i scenarierne 3-7 samt 9 vil være tale om korttids-udleje af selskabets materiel, som i overensstemmelse med SKM2008.340.LSR vil give selskabet adgang til afgiftsgodtgørelse for elforbruget i de omhandlede situationer.

Med hensyn til spørgsmål 8 (skurby), er det spørgerens vurdering, at adgangen til afgiftsgodtgørelse ikke omfatter denne situation, da der ikke er tale om faciliteter, som selskabet råder over.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovhenvisninger

Elektricitetsafgiftslovens (LBK nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer) § 11, stk. 1, lyder:

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

[...]

Stk. 2. Tilbagebetalingen kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand,  [...] og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, [...]. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

[...]

Stk. 16. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 [...], i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. [...]."

Praksis

Forbrug som led i en produktionsproces

SKM2005.394.HR ændrer praksis således, at en servicevirksomhed efter at have overtaget et belysningsanlæg, kunne anses som forbruger af elektricitet, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og dermed få godtgjort sit elforbrug ved levering af gadebelysning til en kommune. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål var holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet, der forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til tilbagebetaling af elektricitetsafgift, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

I den konkrete sag var der tale om servicevirksomhedens eget anlæg. SKAT vurderer imidlertid i SKM2006.137.SKAT, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten til det pågældende materiel. SKAT vurderer endvidere, at det er en afgørende betingelse at:

- virksomheden skal have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og dermed være forretningsmæssigt begrundet

- virksomheden skal være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget - og kunne foretage egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler mv.

- driften af vejbelysningsanlægget skal ske for virksomhedens egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. (også i forhold til prisen på elektricitet)

Et leasingforhold, der opfylder ovennævnte betingelser, kan sidestilles med tilfældet i højesteretsdommen

Skatterådet har i SKM2008.160.SR truffet afgørelse om, at en elinstallationsvirksomhed som udgangspunkt er berettiget til at få godtgjort elektricitetsafgift på elektricitet indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer hos en andelsboligforening som følge af en drifts- og leasingaftale, der var indgået af foreningen.

Skatterådet fandt, at adgangen til godtgørelse kun omfatter afgift af elektricitet til belysning mm. i de lokaliteter i andelsboligforeningen, hvor der er adgang for offentligheden foruden elinstallationsvirksomheden og beboerne eller viceværter, dvs. udendørs belysning og trappeopgange.

Korttidsudlejning af udstyr

I SKM2002.171.LSR blev et selskab, der opstilede læskærme ved busholdepladser, reklamesøjler o.l., og som afholdt alle omkostninger til opsætning og drift mod at få retten til at udleje reklamepladsen på det opstillede udstyr, anset for at drive udlejningsvirksomhed. Reklamepladsen blev udlejet til forskellige kunder, der selv leverede reklamematerialet, men selskabet forestod opsætning, udskiftning mv. af de leverede reklamer. Udlejningen skete typisk i perioder på en til to uger. Landsskatteretten afgjorde, at selskabet måtte anses som forbruger af selve reklamebelysningen, "idet der i overvejende grad er tale om korttidsudlejning af reklamepladserne."

SKM2008.340.LSR vedrørte en virksomhed, hvis aktivitet bl.a. var korttidsudlejning af udstyr til brug ved musikfestivaler og lignende events. En del af udstyret var strømforbrugende og af lejeaftalen med en musikfestival fremgik det, at udstyret blev udlejet inkl. forbrug af elektricitet. Elektriciteten blev produceret af virksomhedens egne mobile generatorer. Landsskatteretten afgjorde, at da der var tale om levering af elektricitet til brug i selskabets egne driftsmidler, samt at da der var tale om korttidsudlejning af disse driftsmidler, ville virksomheden blive anset, som om den selv havde forbrugt den producerede energi, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1. På den baggrund ville virksomheden kunne få godtgørelse.

Byggeri

I TfS 2000, 431 fik en byggeentreprenør i forbindelse med nybyggeri og byggerenovering tilkendt godtgørelse af energi anvendt til drift af varmekanoner i forbindelse med byggeri efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på, at de omhandlede varmekanoner udelukkende var anvendt til udtørring af byggematerialer i forbindelse med byggeprocessen, og at det fandtes bedst stemmende med de til lovforslaget fremsatte bemærkninger, at varmeanvendelsen ikke anses for omfattet af begrebet rumopvarmning.

Af Punktafgiftsvejledningen 2009-2, afsnit F.6.4.6 om 'Udtørring af bygninger', fremgår ligeledes, at en virksomhed ved en landsskatteretskendelse af 28. juli 2000, fik tilkendt godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 m.fl. af afgiften af energi. Energien var anvendt til drift af varmekanoner, permanente radiatoranlæg og midlertidige elvarmeovne med det formål, dels at opvarme en bygnings facade og dels at opvarme bygningens indre i forbindelse med udtørring ved udførelse af puds- og spartelopgaver. Retten lagde vægt på, at energien udelukkende var blevet anvendt i byggeperioden og til udtørring af byggematerialer samt opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur.

Videre hedder det i Punktafgiftsvejledningen, at som følge af ovennævnte kendelser, må følgende situationer herefter anses som forbrug til procesformål efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1:

"Situationer, hvor opvarmning med varmekanoner og permanente radiatoranlæg udelukkende har det isolerede produktionstekniske formål at udtørre byggematerialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse eller renovering af ejendomme."

Pr. 1. juli 2004 ændredes elektricitetsafgiftsloven ved lov nr. 462, af 9. juni 2004, hvorved der bliv indsat et nyt punkt i § 11, der lyder:

"Stk. 4. Det ydes dog tilbagebetaling for:

[...]

6) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger."

Bestemmelsen blev samtidig indsat i mineralolielovens § 11, stk. 5, nr. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 8 og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 8.

SKATs vurdering

Generelt

Ifølge elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet med undtagelse af 1 øre pr. kWh. Virksomheder kan efter stk. 16 få afgiften på elektricitet og varme tilbagebetalt i samme omfang, som den har fradrageret for købsmomsen.

Indledningsvis bemærkes, at besvarelsen tager udgangspunkt i, at den elektricitet, der produceres, er afgiftspligtig efter elektricitetsafgiftsloven, dvs. at produktionen af elektricitet sker på anlæg, der er omfattet af en registrering efter den nævnte lov.

Videre bemærkes, at der ud fra de foreliggende oplysninger er tale om en situation, hvor virksomheden alene stiller teknisk personale til rådighed for de forskellige kunder dels i forbindelse med opsætning og nedtagning af det udlejede strømforbrugende udstyr, og dels for at sikre den nødvendige drift af generatorerne, således, at det udlejede strømforbrugende udstyr kan anvendes af kunderne. Spørgeren stiller ikke personale til rådighed til varetagelse af kundernes øvrige driftsmæssige opgaver, herunder selve afviklingen af musikfestivalen, deltagelse i byggeprojekter mv. I den periode korttidsudlejen strækker sig over, er det kunden, der har den faktiske råderet over det udlejede udstyr.

Hovedreglen for at kunne opnå godtgørelse af elektricitetsafgiften er, at det er en betingelse, at elektriciteten er blevet anvendt i virksomheden til procesformål, jf. forbrugskriteriet i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Højesteret fortolker i SKM2005.394.HR forbrugskriteriet således, at når elektriciteten anvendes som led i en virksomheds særlig kvalificeret produktionsproces, kan retten til godtgørelse ikke begrænses, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Det skal derfor ved besvarelsen ses på, om selskabets elektricitetsforbrugende aktiviteter kan anses for at være forbrugt i forbindelse med en produktionsproces.

Forbrugskriteriet er således et bærende element, når retten til godtgørelse skal vurderes. I SKM 2008.340.LSR og SKM2002.171.LSR er det præciseret, at forbrugskriteriet ikke er opfyldt, når det drejer sig om mere end 'korttidsudlejning'. Til vurdering af hvor lang tid 'korttidsudlejning' kan være, har Landsskatteretten i ovennævnte sager vurderet: 1) længden af en musikfestival, eller 2) udlejning af reklameplads på en til to uger.

Ved besvarelsen af spørgsmålene, skal det tages i betragtning, at såfremt den forbrugte elektricitet bliver anvendt til formål, der er omfattet af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2 (bilagsvirksomhed), eller elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 3 (el anvendt til opvarmning af henholdsvis vand og rum), vil der ikke være mulighed for godtgørelse efter reglerne om procesenergi.

Ad Spørgsmål 1:

Spørgsmålet vedrører det forhold, om H1 har adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes på en musikfestival, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr til scene-, billed-, lyd- og lysudstyr, når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Afgørende for svaret er, om H1 kan anses for at have 'forbrugt' den producerede elektricitet som et led i selskabets særlig kvalificeret produktionsproces, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1.

Med udgangspunkt i ovennævnte SKM 2005.394.HR, SKM2006.137.SKAT og SKM2008.340.LSR er det SKATs vurdering, at der ifølge det oplyste er tale om levering af elektricitet til brug i selskabets egne driftsmidler, ligesom der er tale om korttidsudleje af de pågældende driftsmidler. Dertil kommer, at selskabet anses for at:

- have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold,

- være driftsmæssigt ansvarlig, og i forbindelse med driften at have fuld råderet over det udlejede strømproducerende udstyr. Endvidere kan det foretage egne dispositioner med hensyn til bl.a. personale og driftsmidler i forbindelse hermed.

- for egen regning og risiko at drive virksomhed med udlejning af strømforbrugende udstyr inkl. elektricitet, med det formål, at få et økonomisk udbytte. Da de faste udlejningspriser inkluderer den elektricitet, der anvendes i udstyret, må der foreligge en økonomisk risiko på dette område.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser for afgiftsgodtgørelse er opfyldt, herunder, at der er tale om anvendelse af elektricitet til procesformål, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 1.

Ad Spørgsmål 2:

Spørgsmålet vedrører samme forhold som i spørgsmål 1, men hvor der ikke alene sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr, men også af indlejet strømforbrugende udstyr.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke har nogen betydning for vurdering af forbrugskriteriet ved anvendelse af elektricitet til procesformål, om det pågældende strømforbrugende udstyr er ejet eller indlejet af H1. Det afgørende moment er, at der af aftalen med kunderne fremgår, at udlejningen af udstyret sker inkl. elektricitet til en på forhånd fastsat pris.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet og forudsætningerne i spørgsmål 1, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 2.

Ad Spørgsmål 3:

Spørgsmålet vedrører det forhold, om H1 har adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med udtørring af bygninger, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (affugtere), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Ifølge elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 6, om bl.a. udtørring af bygningsmaterialer, gives der godtgørelse for elektricitet, der anses som forbrugt hertil som led i en virksomheds særlig kvalificeret produktionsproces. Når H1 således udlejer strømforbrugende affugtere, der ifølge aftale med kunden sker inkl. elektricitet til en på forhånd fastsat pris, er det SKATs vurdering, at aktiviteten er omfattet af bestemmelsen i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 6.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 3.

Ad Spørgsmål 4:

Spørgsmålet vedrører samme forhold som i spørgsmål 3, men hvor der også sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr i form af varmelegemer.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 og 3 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 4.

Ad Spørgsmål 5:

Spørgsmålet vedrører det forhold, om H1 har adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med et byggeprojekt, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (lys, varme, affugtere mv.), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Ifølge hovedreglen i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 samt § 11, stk. 4, nr. 6, om bl.a. opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger, gives der godtgørelse for elektricitet, der anses som forbrugt hertil som led i en virksomheds særlig kvalificeret produktionsproces. Når H1 således udlejer strømforbrugende udstyr, der anvendes i forbindelse med et byggeprojekt, og leveringen ifølge aftale med kunden sker inkl. elektricitet til en på forhånd fastsat pris, er det SKATs vurdering, at aktiviteten er omfattet af bestemmelsen i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 4, nr. 6.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 5.

Ad Spørgsmål 6:

Spørgsmålet vedrører samme forhold som i spørgsmål 5, men hvor der også i aftalen indgår muligheden for, at eksterne håndværkere kan trække strøm produceret på generatoren til deres udstyr (håndværktøj mv.).

Betingelsen for at kunne få godtgjort elektricitetsafgiften er, som tidligere nævnt, at elektriciteten skal være forbrugt som led i en virksomheds særlig kvalificeret produktionsproces, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Hvis det er en anden end virksomheden selv, der forbruger elektriciteten, anses forbrugskriteriet ikke for at være opfyldt.

Efter elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 3 skal den elektricitet, der ikke er godtgørelsesberettiget, opgøres efter de principper, der er nævnt i § 11, stk. 5. Enten ved at måle den faktiske mængde eller ved at multiplicere den installerede effekt med 350 timer pr. måned, eller den målte driftstid.

I SKM2008.559.SR kunne der i det første spørgsmål ikke ses bort fra elforbruget til indvendig belysning i enkelte reklamefinansierede læskure ved busstoppesteder og enkelte permanente fartmålere, når disse var tilsluttet vejbelysningen uden særskilte elmålere. I det andet spørgsmål accepterede Skatterådet, at forbruget kunne beregnes ved det samlede målte elforbrug fratrukket et beregnet/anslået forbrug til læskure og fartmålere. Imidlertid var såvel antal lamper som den installerede effekt kendt i den pågældende sag.

I dette spørgsmål forekommer der flere ukendte parametre bl.a. antal af håndværkere, mængden af værktøjer, effektforbruget af de pågældende værktøjer og uklarheden om, hvor længe disse værktøjer vil blive anvendt. Derfor mener SKAT ikke, at det er muligt at kunne foretage et skøn over det ikke godtgørelsesberettigede elforbrug. 

Endvidere henvises der med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne til besvarelsen i spørgsmål 1 i øvrigt, SKAT indstiller derfor, at der svares nej til spørgsmål 6.

Ad Spørgsmål 7:

Spørgsmålet vedrører samme forhold som i spørgsmål 5, men hvor der også fra generatoren leveres elektricitet til en etableret skurby med kontor-, bade- og sovefaciliteter, som er udlejet fra selskabet. Der sker selvstændig måling af elektricitet anvendt til opvarmning af vand eller rum, således der ikke søges godtgørelse for dette forbrug. Udlejningen sker ifølge aftale med kunden inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 og 5 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 7.

Ad Spørgsmål 8:

Spørgsmålet vedrører det forhold, om det har betydning for svaret til spørgsmål 7 om skurby faciliteter, såfremt skurby faciliteterne ejes af andre end selskabet selv, eksempelvis kunden.

Betingelsen for at kunne få godtgjort elektricitetsafgiften er, at elektriciteten skal være forbrugt som led i en virksomheds særlig kvalificeret produktionsproces, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Hvis skurby faciliteterne ikke er ejet eller indlejet, af selskabet selv, vil H1 ikke blive anset som forbruger af elektriciteten, og forbrugskriteriet vil dermed ikke være opfyldt. 

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 og 6 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 8.

Ad Spørgsmål 9:

Spørgsmålet vedrører det forhold, om H1 har adgang til at få godtgjort elektricitetsafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, som anvendes i forbindelse med udbedring af en brandskade, hvor der som led i en all-inclusive aftale sker udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr (lys, varmekanoner, affugtere mv.), når udlejning ifølge aftale med kunden sker inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat samlet pris.

Idet der henvises til besvarelsen med hensyn til forbrugskriteriet, længden af lejeperioden og forudsætningerne i spørgsmål 1 og 5 i øvrigt, indstiller SKAT, at der svares ja til spørgsmål 9.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.