Parter

C og B
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 16. februar 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten C har gentaget sine påstande og har mere subsidiært nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 skal nedsættes med et beløb mindre end 31.000 kr. og for indkomståret 1998 med et beløb mindre end 9.000 kr.

Appellanten B har gentaget sine påstande og har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 skal nedsættes med et beløb mindre end 126.000 kr. og for indkomståret 1998 med et beløb mindre end 162.786 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

C op B har præciserende anført, at de som lønmodtagere ikke er bogføringspligtige, hvorfor der ikke stilles så strenge krav til beviset for, at de beløb, der er indsat på deres konti, er beskattede midler. De har løftet bevisbyrden for, at dette er tilfældet.

De har nærmere anført, at de begge i perioden fra 1985 til 1998 har haft et overskud efter skat på ca. 1,2 mio. kr., og at de, når man for samme periode lægger deres og deres børns indtægter sammen, har haft et rådighedsbeløb efter betaling af diverse leveomkostninger på mindst 3,3 mio. kr. Det er derfor bevist, at de omhandlede indsættelser på deres konti vedrører allerede beskattede beløb. De beløb, der blev indsat på Cs konto i 1997 og 1998, stammer fra hævninger, som blev foretaget på hans konto i 1995. De beløb, der er indsat på Bs konti, stammer ligeledes fra tidligere års hævninger på hendes lønkonto og regningskonto, og for så vidt angår beløbet på 150.000 kr., der blev indsat i februar 1998, til dels fra fælleskassen i hjemmet. Skattemyndighedernes ensidige opgørelse af deres privatforbrug kan ikke lægges til grund. Myndighederne har da også for efterfølgende skatteår anerkendt appellanternes forklaring om deres sparsommelige livsførelse.

Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført, at familien BCs beskedne indtægter ikke har givet mulighed for at foretage en opsparing svarende til de beløb, der i 1997 og 1998 er indsat på familiemedlemmernes konti.

Forklaringer

Appellanterne har for Højesteret fremlagt skriftlige erklæringer fra deres søn JC og deres datter MC, jf. herved retsplejelovens § 297.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af Cs og Bs indkomst for 1997 og 1998, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.