Parter
A
(advokat Birgitte Sølvkær Olesen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)
Afsagt af landsdommerne
Lilholt, Thomas Jønler og Torben Geneser
Byretten har den 24. oktober 2007 afsagt dom i 1. instans (BS 10-255/2007).
For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
A har supplerende forklaret, at kommanditselskabet havde givet overskud gennem alle 30 år, og det skyldtes i det væsentligste indtægter fra bortforpagtningen af Hotel H2. Selskabet foretog også investeringer i værdipapirer og aktier. Overskuddet var svingende. Fra 1986 kom alle hans aktiviteter efter råd fra revisor ind i virksomhedsskatteordningen, og ordningen blev anvendt frem til og med 2001. Skattemyndighederne betragtede ham som selvstændig erhvervsdrivende, og de havde indtil det skatteår, som denne sag vedrører, godkendt hans regnskaber. Først i 2006 blev ejendommen ... fuldt udlejet. Købet var lånefinansieret.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at As udgifter til voldgiftssagen ikke har en sådan naturlig og sædvanlig forbindelse til hans løbende indkomsterhvervelse, at udgifterne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den omstændighed, at erhvervelsen af ejendommen ... kunne påvirke størrelsen af kommanditselskabets årlige resultat, og dermed indirekte have betydning for As indkomst, kan ikke føre til et andet resultat.
Hovedformålet med voldgiftssagen var, at kommanditselskabets køb af ejendommen skulle ophæves. As egne advokatudgifter til sagen er derfor ikke fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J.
I forbindelse med, at anpartskontrollen ved ToldSkat gennemgik kommanditselskabets skatteregnskab for indkomståret 2002, fremkom anpartskontrollen med en tilkendegivelse om spørgsmålet om fradrag for de omkostninger, som kommanditselskabet havde afholdt i forbindelse med voldgiftssagen. Anpartskontrollen tilkendegav, at der var fradragsret for de omkostninger, som selskabet havde afholdt. Anpartskontrollen tog i den forbindelse ikke stilling til, om de kommanditister, herunder A, der havde indklaget kommanditselskabet, havde fradrag for deres egne omkostninger til sagen. Under disse omstændigheder og selv om kommanditisterne af de kommunale skattemyndigheder med en forholdsmæssig andel fik fradrag for de udgifter, som kommanditselskabet havde afholdt i forbindelse med sagen, er det ikke et brud på en lighedsgrundsætning, at A er nægtet fradrag for sine udgifter til at føre sagen.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 26.350 kr. Beløbet omfatter 20.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 6.350 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og udfald.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 26.350 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.