Skattemyndighederne havde forhøjet den skattepligtige indkomst i indkomståret 1999 med kr. 280.000,- på grund af tilsidesætteligt regnskabsgrundlag og negativt privatforbrug. Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at han havde lånt USD 61.000,- af en fætter i USA til brug for opstart af et pizzeria. På baggrund af en oplysning i sagsøgerens regnskab anerkendte Landsskatteretten, at skatteyderen havde lånt kr. 150.000,-, og for landsretten påstod skatteyderen nedsættelse af den resterende del af forhøjelsen, kr. 130.000,-. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde lånt yderligere midler af sin fætter, idet skatteyderens forklaring og en erklæring fra fætteren ikke var bestyrkede objektive kendsgerninger eller sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at lånets udbetaling var udokumenteret, og at der ikke var udstedt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånet. De efterfølgende "udlånskontrakter" var ikke underskrevet af låntageren, og nogle overførsler fra skatteyderen til fætteren var foretaget på tidspunkter, hvor skattesagen allerede verserede.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.