Ydelser, der præsteres for skibe i udenrigsfart samt deres ladning, er efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, fritaget for moms. Momsfritagelsen gælder dog ikke for ydelser præsteret for lystfartøjer eller deres ladning.

Skibsafgifter og vareafgifter (vederlag for ophold i og benyttelse af havne og deres faciliteter) er således momsfritaget, når afgifterne opkræves af skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer.

Der har hidtil været fastsat to forskellige definitioner af udenrigsfart.

Skatteministeriet, Tolddepartementet har i Dep. 1052/88 fastsat, at skibe anses for at være i udenrigsfart, når de kun losser varer fra udlandet eller laster varer til udlandet. Udenlandske skibe, der hverken losser eller laster varer, samt udenlandske fiskerfartøjer anses tillige for skibe i udenrigsfart. Alle andre skibe, herunder skibe, der samtidigt losser/laster varer både fra/til dansk havn og udlandet, anses for skibe i indenrigsfart.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1999, 393, fastsat, at der ved udenrigsfart forstås fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i momslovens § 2, og fart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende udenfor dette område. Overvejende er, når mere end 50 pct. af sejladsen foregår på den nævnte måde.

SKAT er blevet forespurgt, om SKAT vil ophæve en af de to afgørelser, sådan at havnene fremover alene skal anvende en definition på udenrigsfart. SKAT har drøftet spørgsmålet med Skatteministeriet, der har givet samtykke til, at Tolddepartementets afgørelse ophæves med virkning fra 1. juli 2008.

Fremtidig praksis

Fra og med 1. juli 2008 vil alene TfS 1999, 393, finde anvendelse ved vurderingen af, om et skib kan anses for at være i udenrigsfart.

SKAT vil som udgangspunkt anse skibe for at være i udenrigsfart, hvis skibets fører overfor den danske havn har erklæret, at betingelserne i TfS 1999, 393, er opfyldt. Hvis havnen er i besiddelse af oplysninger om, at skibet trods førerens erklæring ikke kan anses for at være i udenrigsfart, f.eks. oplysninger afgivet af skibet i forbindelse med anden lovgivning, skal havnen dog opkræve moms af skibsafgifterne og vareafgifterne.

Fritagelse efter andre bestemmelser

For skibe, der ikke overvejende sejler i udenrigsfart, er der to andre muligheder for momsfritagelse for skibsafgifter og vareafgifter.

Hvis skibets fører, ejer eller en repræsentant for sidstnævnte kan fremlægge dokumentation for, at de lossede varer allerede på tidspunktet for losningen er ikke-fællesskabsvarer henført under en af de i momslovens § 12, stk. 2, nævnte toldordninger, f.eks. fællesskabsforsendelse, er skibs- og vareafgifter momsfritagne efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, som vederlag for en ydelse direkte knyttet til varer, der befinder sig under af de lovens § 12, stk. 2, nævnte ordninger. Se Momsvejledning 2008-2, D.10 og I.1.2.3. Dette gælder uanset, om skibet efter TfS 1999, 393, kan anses for at være i udenrigsfart. Tilsvarende gælder, hvis skibets fører mv. kan dokumentere, at de lastede varer er under udførsel til steder uden for EU.

Tilsvarende er skibs- og vareafgifter momsfritagne som vederlag for ydelser i forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. momslovens § 32, stk. 1, § 36, stk. 2, og § 46, stk. 4, hvis skibets fører mv. kan dokumentere, at værdien af losningen af varerne skal indgå i grundlaget for beregningen af den importmoms, som importøren skal betale. Det er således en betingelse, at varerne ikke er omfattet af en fritagelse for importmoms efter § 36, stk. 1. Se Momsvejledning 2008-2, G.7.1 og I.3.6.

Kan skibets fører mv. ikke dokumentere, at betingelserne for momsfritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 12, eller § 36, stk. 2, er opfyldte, skal havnen opkræve moms af skibsafgifterne og vareafgifterne, medmindre de er momsfritagne som vederlag for ydelser præsteret for et skib i udenrigsfart efter § 34, stk. 1, nr. 7.