Parter
A
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Sune Ringsted
Afsagt af byretsdommer
Henrik Barfoed
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om, hvorvidt ToldSkat har været berettiget til at forhøje sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2002 til 31. januar 2003 med 114.615 kr. vedrørende udeholdt omsætning
Sagsøgerens påstand
Sagsøger har nedlagt påstand om at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at sagsøgers afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2002 til 31. januar 2003 nedsættes med 101.310 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Sagens baggrund
Landsskatteretten afsagde den 30. november 2006 kendelse, der er stadfæstet, ToldSkats afgørelse om, at sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2002 til 31. januar 2003 skulle forhøjes med 114.615 kr. vedr. udeholdt omsætning.
Landsskatterettens afgørelse vedhæftes denne dom.
Det fremgår, at de danske skattemyndigheder modtog en såkaldt listeindberetning fra de tyske myndigheder om levering af varer fra det tyske firma G1 Mühlenwerke GmbH. til firmaet H1 Frugt og Grønt (sagsøgers virksomhed).
ToldSkat lavede i forbindelse med afgørelsen en sagsfremstilling, hvori regionen blandt andet gjorde rede for, hvordan regionen var nået frem til at sætte salgsprisen for det handlede til 2,70 kr. incl. moms. I redegørelsen anføres blandt andet:
"...
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., § 5, stk. 1, kan ToldSkat, hvis virksomheden har angivet for lidt i afgift, afkræve virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan ToldSkat ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, hvis dette ikke kan opgøres på grundlag af regnskabet.
Da det ovenstående køb og tilsvarende salg af mel ikke fremgår af virksomhedens regnskab, kan afgiftstilsvaret ikke opgøres på grundlag af dette. Derfor er det nødvendig med en skønsmæssig ansættelse.
Ved den skønsmæssige ansættelse af salgsmomsen vedr. mel har ToldSkat taget udgangspunkt i salgsbilag for perioden 01.01.2002 til 31.03.2003. I bilagsmaterialet er der fundet:
7 regninger hvor melet er solgt til 2,70 kr./kg.
1 regning hvor melet er solgt til 2,00 kr./kg.
1 regning hvor melet er solgt 2,60 kr./kg.
1 regning hvor melet er solgt til 2,90 kr./kg.
2 regninger hvor melet er solgt til 3,00 kr./kg.
1 regning hvor melet er solgt til 4,00 kr./kg.
Fakturaerne omfatter perioden 15.01.2003 til 19.03.03. Dog er 2 af regningerne fra henholdsvis den 10.01.2002 og den 13.07.2002.
ToldSkat har valgt at sætte salgsprisen til 2,70 kr. incl. moms da denne er den mest benyttede pris ifølge bilagene".
Der har været fremlagt kontokort for NDs virksomhed. Det fremgår heraf, at denne i perioden 9. januar 2002 til 20. april 2002 har købt for i alt 254.432,81 kr. i udlandet, fordelt på otte køb på følgende datoer: 9. januar, 18. marts, 21. marts, 25. marts, 2 x 1. april, 15. april og 20. april.
Forklaringer
A har forklaret, at han overtog virksomheden i ...1 i 2002. Han beholdt den butik, han havde i ...2, som han stadig har. Butikken i ...1, der lå ..., blev lukket i 2006. Han har stadig virksomhed i ...1, nu i .... Han sælger fødevarer og grønt til private, men også til restauranter, pizzeriaer m.v. Han ville gerne købe mel hos G1 Mühlwerke. MM var agent for dem, men ville dog ikke umiddelbart sælge til ham. Han fik tilbudt et par leverancer i marts 2002, hvorefter han skiftede til G2 i Damnark. Her skulle han betale 25-26 kr. pr. 10 kg mel, hvorimod MM ville have 27-28 kr. Handlerne med MM var kontantkøb. Den mel, han modtog fra MM blev leveret på ...1 på paller i hans virksomhed. Han forklarede nærmere om placeringen af hans virksomhed på de fremlagte fotos. Han fik ikke andre leverancer af mel end dem, han har erkendt den 21. og 25. marts 2002. Han ved ikke, hvad der ellers er sket udenfor på parkeringspladsen. Der kom mange biler, og det interessede ham ikke. Han har ikke fået leveret varer i store mængder til butikken i ...2. Der var ikke plads til de store partier. Han har heller ikke set varer blive omlæsset i ...2. Der er ikke bagindgang til butikken i ...2. Han har talt med MMs brødre i forbindelse med at han overtog butikken. Han har fået leveret varer fra SM og er ven med DM, som dog ikke har været i hans forretning. Særligt vedr. leverancen den 21. marts 2002 fragtet med G3 Transport A/S, bekræftede han, at det er hans underskrift på fragtbrevet. Det skal nok passe, han har fået 16 paller. Han tror, at leverancen den 25. marts var en restordre. Han har ikke fået andre leverancer fra G1. Når der på fragtbrevet er anført "G4 Frugt" under afsenders instruktioner, kan det hænge sammen med, at det var navnet på butikken, da den var ejet af SM. Han har fået regninger for leverancerne. Han mener, de kan stå ved hans tidligere revisor NL. Han har ikke sendt paller med mel videre til andre. Han solgte portioner på maksimalt op til 2400 kg af gangen. I 2002 solgte han mel fra begge butikker, og han har solgt alt det mel, han fik leveret. Han har muligvis en gang besøgt fabrikken i Tyskland. Han formoder, at MM har givet fabrikken hans CVR-nr., idet han dog ikke kan sige hvorfor. Han har nok fået fakturaen fra G1 vedr. leverancen den 25. marts 2002, men han husker ikke, om han har fået det som post eller af MM. Han kan ikke sige, hvorfor der på fragtbrevet står G5 Frugt under bestemmelsessstedet. Det er rigtigt, at han tidligere har sagt, at melet var gået videre til G6 Food. Han har dog også set det mange andre steder, idet han holdt udkig med, hvor der blev handlet med det.
NL har forklaret, at han lavede regnskaber for sagsøger fra 1998 til 2006. Han har også siden ca. 1998 været revisor for SM og siden 1992 for MM. Særligt om MM forklarede han, at han sidst i halvfemserne begyndte at sælge mel for G1 Mühlenwerke på provisionsbasis. Dette fortsatte indtil 2004, idet det de sidste par år var MM, der krævede penge ind og afregnede til G1. Melet blev dog leveret direkte til kunderne. MM omfakturerede ikke, men en del af melet er formentlig "mellemlandet" på ...1. I 1999 solgte MM sin forretning på ...1 til broderen SM. Også herefter blev melet leveret via denne adresse. Sagsøger overtog forretningen i 2001. Han mener, at sagsøger har foretaget en eller to direkte melindkøb fra G1. Han mener, at sagsøger måtte købe hos MM, da han ikke kunne få en aftale direkte med G1. Han husker ikke at have drøftet spørgsmålet om at købe mel fra G2. Sagsøger har ikke givet ham originale fakturaer fra G1. Han har løbende givet sagsøger dennes bilag tilbage, når han havde lavet det revisionsarbejde, han skulle. MM kvitterede for de penge, han modtog, ved at give dags dato kvitteringer. Fakturaerne fra G1 blev dog udstedt direkte til kunderne. MM har en enkelt gang i 2003 og 2004 fået leveret mel til sig selv i .... Da stod MMs eget navn på fakturaen og hans eget CVR-nr.
ND har forklaret, at han har været selvstændig fra 1995 til 2006 med en export-importforretning i .... Han har blandt andet handlet mel med G1. Han har over tid købt formentlig 8-10 containere á 32 paller. Han holdt dog op med at handle med mel efter 1. kvartal 2003. MM var agent på ..., hvorfor G1 ikke måtte sælge til andre på ... Han måtte derfor selv hente melet udenfor .... Foreholdt kontoudtoget for hans forretning, oplyste han, at han ikke husker detaljerne. De anførte datoer er formentlig de dage, han modtog varerne og ikke betalingsdatoerne. Han har nogle gange betalt i afdrag, nogen gange kontant og andre gange via bank. Han betalte regninger til en tysker, der dog talte dansk. Når han hentede mel, var det i ...1. Han bekræftede ved de foreviste fotos, at det var på ...1. Han har også været i ...2 i 2002/03 med lastbil og hente varer fra tyskeren, da denne ikke måtte komme til ... Det foregik ved, at tyskeren kontaktede ham telefonisk og fortalte, hvor og hvornår han kom. Tyskeren solgte også til andre. Han havde 2-3 ansatte i firmaet, heriblandt sin bror. Han bekræftede, at et fragtbrev med leveringsdato 17. juni 2002 (sagens bilag 27) er underskrevet af en ansat, NN. Han kan kende underskriften. Han kan også kende andre kvitteringer på fragtbreve. Han har holdt møde med en repræsentant fra ToldSkat om G1s liste over leveringer (sagens bilag 26). Under mødet bekræftede han, at en 8-9 leverancer rettelig var hans, idet han ikke huske andre af den. Under mødet havde han sine bilag at støtte sig til. Han blev i den forbindelse pålagt at betale yderligere 150.000 kr. i moms, hvilket han accepterede. Han bestilte mel hos G1 telefonisk, idet G1 kendte ham. Han har også handlet meget med sagsøger. Han ved ikke, om den tysker, han talte med, var ansat ved G1. De fakturaer, han fik, var udstedt til hans firma G7 Food. De gange, han mødtes med tyskeren, var der kun ham og tyskeren og ikke andre.
DM har forklaret, at han havde sit eget firma i 1995-1996, hvorefter han har arbejdet hos G5 Food, der er hans bror DMs firma. En anden bror, MM har bla. handlet med mel. G1 havde en aftale med MM, men var ikke glade for ham, da han ikke solgte meget og betalte sent. Han har ikke været ansat hos MM og kender ikke detaljerne i foretagendet. Han arbejdede i ...1 i 1998-2001, og G1 leverede mel i den periode. Bestillingerne blev foretaget af MM. De modtog også mel fra G2 i en periode på ca. 6 måneder. MM har ikke været meget i Danmark efter 2003, idet han nu er i Maroko.
PJ har forklaret, at han er disponent i et transportfirma, og disponerer over bilerne. Han har haft et nært samarbejde med G8 Transportfirma. Det foregik ved, at hans firma modtog ordrer fra G8, som han lavede et fragbrev efter. Han kender ikke selv adressen ...1. Typisk ville en chauffør ringe til ham, hvis der var nogle særlige forhold. Med udgangspunkt i et fragtbrev, dateret 17. juni 2002 (sagens bilag 36, side 7) forklarede han, at teksten "G5 Fruit" under afsendelsesinstruktioner ikke betyder noget for ham. Han har fået oplysningen fra G1. Under sedlen er der en bemærkning om G5 Fruit. Han burde retteligt have skrevet G5 Fruit som afsender, for at slutmodtageren ikke skal vide, hvorfra varen kommer. På grund af sit fortrolighedsforhold med G8, undlod han dette. De fragtbreve, han selv har lavet, er med udgangspunkt i de oplysninger, han har i fragtbrevet fra G1. Det fremgår heraf, at firmaet H1 Frugt og Grønt er modtager. Chaufførerne leverede på adressen ...1. Såfremt der ikke umiddelbart var nogen tilstede, bankede chaufføren på døren og ringede ellers hjem til ham.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende,
|
at |
sagsøgte uretmæssigt har forhøjet sagsøgers afgiftstilsvar |
|
at |
det skønsmæssigt fastsatte afgiftstilsvar skal tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart forkert grundlag eller tilsidesættes for en del |
|
at |
eneste samarbejdspartnere mellem G1 Mühlenwerke GmbH og kunderne har været MM, broder til den tidligere ejer af sagsøgers virksomhed. Ligeledes har der været forbindele mellem G1 Mühlenwerke GmbH og G7 Food v/ND, antagelig til stadighed gennem G5 Frugt nu SM. |
|
at |
sagsøgte er nærmeste til at indhente de provokerede oplysninger, idet sagsøgte har et retskrav på udlevering og sagsøgers forsøg på hos leverandøren at få relevante oplysninger er ikke blevet imødekommet på nogen måde, trods gentagne forsøg herpå. |
Såfremt sagsøgers påstand alene kan imødekommes for en del, gøres det gældende:
|
at |
de af sagsøgte foretagne beregninger er sket på urigtigt grundlag, navnlig er forudsætningen om engros-videresalg ikke undergivet samme avanceprocent som ved detailsalg. |
|
at |
sagsøgers virksomhed alene har beskæftiget sig med detailsalg. |
Desuden gøres det gældende
|
at |
sagsøger har alene kvitteret for varerne i 1 af de 2 leverancer der er tilgået sagsøger og som begge er med i sagsøgers regnskaber. |
|
at |
sagsøger har sandsynliggjort at leverancen til ND, der forventes at forklare at han har afhentet varerne på adressen ...1, svarer til en del af de varer der er leveret. En del af leveringsbilagene tyder på at det er G5 Food eller G4 Fruit der har været modtager af varen, jfr. anførslen omkring afsenders instruktioner og anførslen under godsets bestemmelsessted. |
|
at |
adressen ..., aldrig har været sagsøgers forretningsadresse, der alene har været ...2 og ...1. |
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er med rette, at afgiftsmyndighederne har anset sagsøgeren for momspligtig i medfør af momslovens § 4, stk. 1, af ikke momsangivet salg af mel til aftagere i Danmark.
Da der til listesystemet, jf. momslovens § 64 samt momsbekendtgørelsens kapitel 13 vedrørende listesystemet for EU-leverancer, fra den tyske sælger er indberettet varesalg til sagsøgerens CVR-nr., samt da der foreligger dokumentation for, at de pågældende partier er købt og betalt med angivelsen af sagsøgerens kundenr. og CVR.nr., at melet er leveret på sagsøgerens virksomhedsadresse, at de fleste leveringer er sket inden for forretningens åbningstid, samt at fragtbrevene i en række tilfælde er påført kvittering for modtagelsen, må det lægges til grund, at sagsøgeren har købt mel fra den tyske leverandør. Da købet og det efterfølgende salg ikke fremgår af virksomhedens regnskab, har afgiftsmyndighederne været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Rettens begrundelse og afgørelse
De danske skattemyndigheder modtog en såkaldt listeindberetning fra de tyske myndigheder, hvoraf fremgår, at det tyske firma G1 Mühlenwerke til det danske firma H1 Frugt og Grønt i en række tilfælde havde leveret i alt 212.250 kg. mel. Sagsøger har erkendt at have modtaget 2 af leverancerne, den 21. og 25. marts 2002. Sagsøger har efter sin egen forklaring intet kendskab til de øvrige leverancer.
Det kan dog lægges til grund, at sagsøgers firma er anført på fragtbrevene som modtager, at varerne er leveret på firmaets adresse og at fragtbrevene er kvitteret med sagsøgers underskrift.
Sagsøger har søgt at imødegå formodningen om, at han er aftager af de pågældende varer ved NDs forklaring om, at denne har aftaget mel fra G1 Mühlenwerke, og at leveringen er sket på sagsøgers adresse.
De fremlagte skriftlige oplysninger støtter dog ikke denne forklaring, og retten kan derfor ikke anse det for dokumenteret, at andre end sagsøger har købt det omhandlede mel.
Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt til grund, at virksomheden har solgt mel for 2,70 kr./kg. inkl. moms. ToldSkat har i sin sagfremstilling af 29. juni 2004 angivet, hvorledes denne pris er beregnet. Retten finder ikke, at sagsøger har dokumenteret, at det foretagne skøn hviler på et urigtigt grundlag.
Retten frifinder derfor sagsøgte.
Sagsøger skal betale sagsomkostninger med i alt 30.970, hvoraf 25.000 dækker sagsøgtes omkostninger til advokat, 4.375 dækker betaling for oversættelse og 1.595 dækker udgifter til materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.970.