Klagen vedrører, at advokatudgifter i anledning af erstatningssag ikke er anset for at være et udslag af normal driftsrisiko ved klagerens vognmandsvirksomhed, hvorfor der ikke er godkendt fradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for advokatomkostninger, selvangivet med 76.509 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for 76.509 kr.

Sagens oplysninger

Den omhandlede udgift vedrører en sag ved Sø- og Handelsretten, der omhandlede det økonomiske opgør i forbindelse med, at et vogntog med ferske skinker var væltet i Holland. Sagen omhandlede nærmere ansvaret for skaderne på trækkeren, traileren inkl. trailerleje i en reparationsperiode, lasten, vejanlægget og ophængene til lasten. Parterne var A A/S mod B mod C Forsikring A/S og advokat D og klageren. B’s påstand mod C Forsikring A/S og advokat D og klageren var, at disse alternativt og i den nævnte rækkefølge skulle tilpligtes at skadesløsholde B for ethvert krav, som han måtte blive tilpligtet at opfylde over for A A/S, og at betale 317.000,61 kr. med tillæg af procesrente vedrørende skaden på trækkeren. Endvidere havde B nedlagt påstand om, at advokat D og klageren skulle skadesløsholde ham for ethvert krav han måtte blive tilpligtet at opfylde over for C Forsikring A/S.

Af dommen fra Sø- og Handelsretten fremgår det, at den omhandlede transport ifølge retten blev udført i et samvirke af interessentskabslignende karakter mellem klageren og B, og med klageren som fragtfører. Det påhvilede herved klageren at sørge for fragtføreransvarsforsikring, men klageren sørgede ikke herfor, idet han ikke anmeldte transporten til det forsikringsselskab, hvor han havde sin faste fragtføreransvarsforsikring. Han blev derfor dømt til at betale 162.552,88 kr. til B, svarende til det beløb, denne skulle betale i erstatning til A A/S. Beløbet vedrørte halvdelen af værdien af lasten og ophængene. B blev som følge af egen skyld hos A A/S ikke anset for ansvarlig for skaden på traileren og trailerleje samt den anden halvdel af værdien af lasten og ophængene.

Retten fandt det endvidere uheldigt, at forsikringsmægleren fik klageren til at trække det originale forsikringsbevis vedrørende trækkeren tilbage fra motorkontoret, idet det havde til følge, at forsikringsselskabet fragik, at der var tegnet kaskoforsikring i selskabet. Selv om tilbagekaldelsen af forsikringsbeviset og forsikringsselskabets fragåelse af forsikringsdækningen har skabt uvished om forsikringsforholdene hos sagens parter, har dette ifølge retten ikke udelukket parterne fra at anlægge sag om deres tab mod dette forsikringsselskab under hensyn til kaskoforsikringen. Klageren blev derfor frifundet for påstanden om erstatning på trækkeren og skadesløsholdelse for ansvaret for skaden på vejanlægget.

Skatteankenævnets afgørelse

Der godkendes ikke fradrag for advokatudgifterne på 76.059 kr.

Erstatningssagen, og den heraf afledte udgift, kan ikke anses for at være et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af klagerens virksomhed som professionel vognmand. Der er herved lagt vægt på dommen, hvoraf det fremgår, at klageren har været udøvende fragtfører, og dermed været ansvarlig for kørselstilladelse samt nødvendige forsikringer i forbindelse med transporten. Det fremgår endvidere, at klageren har været klar over nødvendigheden af en fragtføreransvarsforsikring og også forsøgt at få anmeldt nødvendig forsikring, men at han ikke nåede det, inden transporten påbegyndtes og skaden skete.

Klagerens påstand og argumenter

Der skal godkendes fradrag for advokatomkostningerne på 76.059 kr.

Klageren blev sagsøgt ved en sag der drejede sig om det økonomiske opgør, efter at et vogntog, lastet med ferske skinker, væltede under kørsel i en motorvejssløjfe i Holland den 2. december 1996. Af præmisserne fremgår bl.a., at klageren blev dømt til at betale kr. 162.552,88 til en medsagsøgt, vognmand B. Klageren blev derimod frifundet for B’s påstand om erstatning for skaden på trækkeren og skadesløsholdelse for ansvaret for skaden på det hollandske vejanlæg.

Af dommen, herunder partsforklaringer m.m., kan endvidere udledes, at klageren må anses som "fragtfører" for den omhandlede transport, at klageren var bekendt med, at han derfor skulle sørge for fragtførerforsikring samt køretilladelse, at klageren tillige forsøgte at få anmeldt nødvendig forsikring, forinden transporten blev påbegyndt, men at klageren ikke nåede det forinden uheldet skete. Den afholdte advokatudgift på kr. 76.059,00 må derfor være fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har ikke forsætligt eller uagtsomt påført sin virksomhed denne udgift, hvorfor der er tale om en udgift, der er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af klagerens virksomhed som vognmand. Klageren har beviseligt begået en fejl, men dette bevirker ikke, at udgiften fratages sin karakter af en normal og sædvanlig driftsudgift, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af praksis kan der især henvises til Landsskatterettens kendelse af 11. oktober 1988, TfS 1988.676. Den pågældende skatteyder, en bogtrykker, havde leaset nogle trykkerimaskiner. Af leasingkontrakterne fremgik at leasingtager var forpligtet til at forsikre maskinerne under leasingperioden. Skatteyderen var fejlagtigt af den opfattelse, at leasinggiver forestod forsikringen af maskinerne, hvilket bevirkede at disse ikke var forsikret. Efter en skade på maskinerne måtte leasingtager udrede kr. 386.395,00 til leasinggiver. Landsskatteretten fandt, at den afholdte udgift var fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De faktiske forhold i nærværende sag er meget lig med forholdet i nævnte kendelse fra Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Udgifter til advokatbistand kan fradrages, såfremt bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afholdelsen af udgifterne til retssagen i anledning af, at vogntoget væltede, findes efter en helhedsvurdering at ligge inden for sædvanlig driftsrisiko ved drift af vognmandsvirksomheden. Det bemærkes herved, at klageren efter det for Landsskatteretten oplyste ikke som følge af lovgivning eller ved bestemmelserne om Regler og vilkår for tilladelse til godskørsel som fragtfører var forpligtet til at tegne en fragtføreransvarsforsikring. Klageren er derfor berettiget til fradrag for advokatomkostningerne på 76.509 kr., hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.