I henhold til skatteforvaltningslovens § 46 har Landsskatteretten efter klagerens anmodning genoptaget rettens afgørelse af 13. juli 2006 vedrørende indkomståret 2002.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har ansat den skattepligtige fortjeneste ved salg af en ejendom til 251.820 kr.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse ved kendelse af 13. juli 2006.

Efter genoptagelse og fornyet behandling af sagen stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i B A/S. Selskabet er beliggende i X. Klageren og hans husstand har været tilmeldt på adresse i Y i folkeregisteret fra den 1. august 1991.

Klageren har den 27. august 1993 erhvervet ejendommen C. Ejendommen er vurderet som en ejerlejlighed til beboelse, men uden bopælspligt. Ejendommen er solgt den 6. december 2002. Klageren er beskattet efter henholdsvis lejeværdireglerne og ejendomsværdiskattelovens regler i ejerperioden.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag for mellem 232 og 245 dage mellem Y og B A/S i ejerperioden fra 1993 til 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset avancen ved salg af ejendommen for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Nævnet har ikke fundet det tilstrækkelig godtgjort eller sandsynliggjort af klageren, at ejendommen har tjent til bolig for klageren eller hans husstand.

Ved afgørelsen har skatteankenævnet lagt vægt på, at klageren og hans husstand har haft fast bopæl på ejendommen i Y.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at avance ved salg af ejendommen anses for skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren blev i 1989 medejer af D A/S. Den 1. januar 1991 blev klageren ligeledes direktør i selskabet. Virksomheden gik dårligt i begyndelsen af 1990'erne, hvorfor klagerens arbejdsindsats var betydelig, i forbindelse med rationaliseringer, opdyrkning af nye forretningsområder og udvidelse af kundeportefølje m.v. 90 % af omsætningen gik til eksport. Derfor var der ofte kunder på besøg i virksomheden, hvilket krævede en del repræsentation til sent om aftenen. For at spare tid, og for ikke at køre til sit hjem i træt tilstand, erhvervede klageren den omhandlede lejlighed. Endvidere har klageren holdt meget lidt ferie op gennem 1990'erne og weekends blev ofte anvendt til at arbejde i. Der har derfor været mange arbejdsdage på et år. Der er endvidere fremlagt erklæring fra to personer vedrørende klagerens bopælsforhold. Endelig har repræsentanten henvist til SKM2007.147.HR (SKM2006.379.VLR) hvor skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er klageren som ejer, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i Højesteret, jf. SKM2007.147.HR for så vidt angår spørgsmålet om det er muligt at have rådighed samtidig over to boliger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. 

Landsskatteretten finder, at avance ved klagerens salg af ejendommen ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. En ejer kan have flere boliger samtidig til rådighed i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der skal dog henses til intentionen med købet af ejendommen og hvorledes denne har været anvendt. Uanset at det må lægges til grund, at klageren over en længere årrække og i ikke ubetydelige perioder har overnattet i ejendommen i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde, finder retten, at den relativt korte afstand mellem klagerens ejendomme og den heraf følgende korte transporttid til klagerens arbejde, bevirker at klagerens arbejde ikke betinger, at klageren skal anvende ejendommen til bolig. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren har selvangivet befordringsfradrag for mellem 232 og 245 dage i klagerens ejerperiode. Herefter finder Landsskatteretten, at klageren ikke har etableret en egentlig bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i ejendommen.  

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.