Parter

A
(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Lykke Walter Greve (kst.)

Sagens oplysning og parternes påstand

Næstved Rets dom af 16. januar 2017 (BS 23-3/2016) SKM2017.178.BR er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke skal avancebeskattes af salget af 70.903 aktier i F1-bank i indkomståret 2007 og salget af 4.744 aktier i F1-bank i indkomståret 2008.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 er varslet for sent for så vidt angår hans afståelser til pensionsordningen af henholdsvis 7.280 aktier og 4.744 aktier i F1-bank, hvorfor hans skatteansættelser skal nedsættes med avancerne ved disse to afståelser.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en udskrift af 17. december 2007 af aktiebogen for A med en "post it" seddel på, hvoraf fremgår, at det er hans aktieregistrering pr. 17. december 2007. Udskriften indeholder ikke oplysninger om de omhandlede 3 aktiehandler.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og KH og forklaring af IE.

A har forklaret blandt andet, at formålet med købet af aktierne var, at støtte moderens underhold samt støtte fonden. Han ville gerne hjælpe moderen med to udfordringer, som hun havde på daværende tidspunkt. Hun ville gerne hjælpe sin fars fond, da hendes fem brødre var afgået ved døden. Dernæst var hun netop blevet pensioneret efter et almindeligt arbejdsliv, så hun havde alene sin engelske folkepension at leve for. Han arbejdede i banken i 2006 og havde tillid til og viden om, hvordan banken blev drevet. Han vidste, at banken udbetalte et godt udbytte, og han fandt, at det var den bedste måde at sikre sin mor. Aktierne blev solgt igen i 2010. Det skyldtes flere væsentlige forhold.

Vigtigst var finanskrisen, der for banken betød en meget usikker fremtid. Det betød også, at det danske finanstilsyn havde indført strammere tilsynsregler for at forhindre banker i at udbetale for meget udbytte til aktionærerne. Det betød - i modsætning til hvad han i 2007 havde håbet - at moderen ikke modtog det forventede udbytte hvert år. Han var tillige nervøs for, at værdien af aktierne kunne falde drastisk, fordi banken allerede havde underrettet alle aktionærer om, at bogføringsværdien ville blive nedskrevet på grund af udfordringer, og fordi behovet for ny finansiering var nødvendig for at møde de nye kapitalkrav. En anden væsentlig grund var, at han i 2010, efter aftale med de to andre stiftere, fratrådte for i stedet at arbejde med fonden. Alle disse betragtninger bevirkede, at han ikke længere havde samme grad af tillid til, at aktierne var den bedste måde at skaffe moderen og fonden kapital. Han var klar over, at det var hans navn, der figurerede på købet af aktierne. Han købte på vegne af sin mor og skrev under på hendes vegne. På intet tidspunkt handlede han på anden måde end på hendes vegne. Der var blot tale om skridt i bankens overordnede procedure for at muliggøre moderens køb af aktierne. Efterfølgende har han tænkt på, at han gerne ville have bedt banken bekræfte, at de var klar over, at det var moderen og ikke ham selv, der købte aktierne. Han var dog i en meget hektisk tid, hvor han rejste meget. Han skrev blot under, fordi han blev bedt om det - for at være helt ærlig, så reflekterede han ikke nærmere over det. Det er korrekt, at hans aktier i F1-bank lå til sikkerhed for købet af de nye aktier. Banken ville kun yde kreditten til moderens køb, hvis han lagde alle sine egne aktiver til sikkerhed. Det var på dette tidspunkt hans egne aktier i F1-bank og et ejerpantebrev i hans private, faste ejendom. Så vidt han husker, havde han ikke mulighed for at sælge sine egne aktier på tidspunktet, fordi F2-bank bad om, at han lagde aktierne til sikkerhed, og kan kunne derfor kun sælge eller købe aktier, hvis han fik tilladelse fra F2-bank. Det var hans opfattelse, at en eventuel avance ville skulle tilfalde kreditten. Hvis han skulle købe, ville de interessere sig for, hvorfra han fik midlerne til det. Der var en endnu vigtigere årsag. Det var, fordi han havde en gammel aftale med F1-bank om, at han ikke måtte sælge sine aktier i banken uden først at få deres accept. Det var en velkendt situation, fordi han var klar over, at de to stiftere ikke ville acceptere, at nogen solgte aktier i F1-bank uden forudgående tilladelse. Forevist udskrift af 17. december 2007 af aktiebog fra F1-bank, har han forklaret, at det er den dokumentation, som F2-bank havde bedt ham tilvejebringe for at få en uafhængig bekræftelse på hans aktiebeholdning i forhold til F1-bank. Det var vist hovedsageligt af hensyn til kreditten, men også fordi de ville sikre sig, at den sikkerhed, der lå til grund for kreditten, ikke var forringet. De vidste, at han havde købt aktier for moderen og til sin egen pensionsopsparing. Han modtog ingen anden information fra F1-bank, før han bad om yderligere dokumentation i 2011 eller 2012, hvor SKAT bad ham om at skaffe dokumenterne. Forevist udskrift fra 2011 af hans personlige side i F1-bank’s aktiebog, har han bekræftet, at det var den dokumentation, han fik fra F1-bank, da han bad om det til brug for SKAT. Det var første gang, han så noget vedrørende sin aktiebeholdning. Han havde vanskeligt ved at tyde de registrerede bevægelser, da han ikke genkendte over halvdelen af registreringerne. Det er hans opfattelse, at han bad om oplysningerne i 2012 på foranledning af sagen med SKAT. Han fik bistand fra R3 for at udrede, hvad der var passeret. Ham bekendt ringede R3 til F1-bank. Han havde ingen viden eller mistanke om, at der var foretaget disse registreringer i forhold til de aktier, som han havde købt til moderen. Han var på intet tidspunkt klar over, at der var foretaget disse registreringer i hans navn. Først kunne han ikke genkende bevægelserne og tallene. Han brugte en del tid på at rede dette ud sammen med F1-bank. Han var ikke klar over, at han kunne få adgang til at se ejerskabet til aktier i F1-bank. Ingen havde oplyst ham om dette. Han var dog klar over, at banken skulle føre en aktiebog. Han kan huske, at alle aktionærernes beholdninger blev kontrolleret af bankens juridiske/compliance afdeling. Han ved, at de benyttede EXCEL-regneark til formålet. Han blev ikke i 2008 bedt om dokumentation fra F2-bank. Efterfølgende optog han ikke yderligere kreditter, og banken kunne rette henvendelse direkte til F1-bank. I 2008 eller 2009 skiftede han desuden bank til F3-bank, som også havde direkte kontakt til F1-bank.

KH har forklaret blandt andet, at det er en fejl, når det fremgår af hans forklaring for byretten, at han har været med i F1-bank fra starten. A kom til banken, før han selv. Han har forklaret, at han var klar over, at A ønskede at investere på sin mors vegne. Forevist udskrift fra aktiebogen i F1-bank udskrevet den 17. december 2007, sammenholdt med udskrift af samme fra 2011, har han forklaret, at det er angivelsen af beholdningens størrelse, og hvornår de anførte aktier er anskaffet. På udskriften fra 2007 fremgår derfor ikke alle bevægelser, idet bevægelser vedrørende aktier, der ikke længere er i beholdning ikke fremgår. Udskriften fra 2011 er derimod en fuldstændig udskrift. Normalt vil en aktionær modtage den første type udskrift, men det var ikke normalt at sende udskrifterne til aktionærerne, ligesom de ej heller selv havde direkte adgang hertil via netbank på dette tidspunkt. Ønskede man en fuld oversigt, hvis man vidste, at man havde handlet i mellemtiden, ville man have bedt om en fuldstændig udskrift. Han er ikke bekendt med, om A i perioden imellem 2007 og 2011 har modtaget yderligere udskrifter. Han har ikke selv fortalt A, at moderens aktier var registreret i A’s navn i aktiebogen. Det var ikke meningen, at de skulle registreres i A’s navn, men i moderens. Det var IE, der vidste det, og som havde begået fejlen. De eneste, som har vidst det, var IE og han selv. Han var ikke opmærksom på det og har ikke oplyst A herom. Han er sikker på, at A ikke var bekendt med registreringen. SKAT interesserede sig på et senere tidspunkt for store, udenlandske transaktioner og blev i denne anledning opmærksom på transaktionerne i oktober 2007. A kontaktede ham forud for købet - og talte også med ledelsen i banken - om, at aktierne skulle erhverves af hans mor. Netop for, at alt skulle gå rigtigt til. Der er en forkøbsret for samtlige aktionærer. De aktuelle sælgere har tilbudt samtlige deres aktier til aktionærerne. Alle de øvrige aktionærer kunne byde, men man kunne også lade andre - i direkte op - eller nedadgående linje - købe. Det var dét, der skete i A’s tilfælde. Han er ikke bekendt med, at der findes nærmere skrevne retningslinjer for dette, men A’s mor kunne i overensstemmelse med sædvanlig praksis have købt direkte. Alle i ledelsen var glade for, at nogen ville købe aktierne. Adspurgt, om aktierne ikke også i F2-bank burde være registreret i moderens navn, har han forklaret, at der intet er til hinder for, at en anden person lægger aktier til sikkerhed for kredit optaget i andet navn.

IE har forklaret blandt andet, at hun var ansat i F1-bank fra 2007 til 2012, hvor hun arbejdede for KH og indimellem med opgaver for andre afdelinger.

Arbejdet angik for en stor dels vedkommende førelse af aktiebogen. Det var registrering af transaktioner fra køber til sælger og alt, hvad der ellers hører sig til. Hun kender A, idet de begge var ansat i banken. Hun er bekendt med, at A’s mor købte aktier i banken i 2007. A bød på vegne af sin mor i 3 handler. Moderen boede vist i udlandet, hvorfor det var mest praktisk sådan. Det er sandsynligvis hende, der har lavet købsnotaerne og stået for kontakten til såvel køber som sælger. Forevist nota vedrørende handlen med MT har hun forklaret, at hun ikke havde moderens navn, adresse og kontonummer. Disse oplysninger var nødvendige for, at moderen kunne oprettes i aktiebogen. Hun gik ud fra, at A havde fuldmagt. Hun benyttede derfor hans oplysninger, som hun havde i forvejen. Hun fik først moderens fulde navn efterfølgende. Der blev handlet i et "vindue", hvorfor det skulle gennemføres til en bestemt tid. Der var vist 4 uger til at handle. Det samme gælder de øvrige notaer, hvor A’s navn er anført.

Forevist den fuldstændige udskrift fra aktiebogen fra 2011, har hun bekræftet, at det er hende, der har foretaget registreringerne. Aktierne skal have en ejer, så man er nødt til at placere dem et sted. Hun har derfor været nødt til at placere dem hos A, mens hun ventede på oplysningerne om moderen. Det var bedre end at oprette en fiktiv person i systemet. Hun regnede med, at det alligevel var A, der skulle stemme for moderen og havde fuldmagten, så det virkede mest naturligt. Den 30. oktober 2007 har hun sandsynligvis kunnet oprette moderen i systemet, hvorfor registreringen er gennemført denne dato. Det var ikke usædvanligt at være nødsaget til at foretage disse midlertidige "placeholder-løsninger". Da folk begyndte at købe til pensioner, havde de også udfordringer med at få dem registreret korrekt. Man kunne ikke umiddelbart oprette folk dobbelt. Der skulle findes en work-around. De første 8-10 personer, der købte til pensionsordninger, blev registreret sådan lidt "hovsa-agtigt", indtil de fik fundet en løsning. Det handlede også om at få registreret stemmeretten til rette person, samtidig med at udbyttet skulle gå til rette - eksempelvis en pensionsordning. Registreringen til A var ikke, fordi det var ham, der havde købt aktierne - men det var bare mere korrekt at registrere til ham, indtil oplysningerne på moderen forelå. Meningen med aktiebogen er at give et retvisende billede af, hvem der er ejer, men der var en praktisk udfordring, idet de relevante oplysninger om moderen ikke forelå, da købet skulle gennemføres. Derfor blev det foretaget som forklaret. Hun husker ikke alle detaljer i dag, men i grove træk husker hun de 3 handler, som hun betragter som én samlet handel. Hun rykkede A mundtligt og på mail - og måske også på gule sedler på hans skrivebord - for at få moderens oplysninger. Det har sandsynligvis været både før og efter handlerne. Senere kom der oplysninger. Det var vist fra KH eller A, men det husker hun ikke præcist i dag. Findes der et papir på det, ligger det i dag i bankens arkiv, som hun ikke længere har adgang til. Forevist udskrift af aktiebogen udskrevet den 17. december 2007 med håndskreven besked til A har hun forklaret, at det er hendes håndskrift. Man kunne lave forskellige formater af udskrifter - en kort og en lang udskrift. Den korte var sædvanligvis den, som man ville sende til en aktionær. Op til årsskriftet kom der ofte begæringer om disse af hensyn til selvangivelserne. Hun husker ikke, om hun har sendt flere udskrifter til A. Han købte og solgte stort set aldrig, så hun husker ham ikke som én af dem, der spurgte til udskrifter. Han ville have fået den korte udskrift og ikke den specificerede, længere udskrift. Sidstnævnte benyttedes alene internt. Hun kan ikke forestille sig, at hun har diskuteret "mellemregningerne" i form af registrering af A’s navn i aktiebogen med A. I det 4-ugers vindue var der et vekslende og stigende antal handler, da der kom flere og flere aktionærer. I denne periode kunne det være mellem 0 og 20 handler i ét vindue. Nogle handler kunne være opdelt på flere købere. "Vinduet" gjaldt alle handler. Alle var insidere, hvorfor reglerne omfattede alle handlerne som udgangspunkt. Der kunne være familiehandler, men det blev ikke brugt i stor stil på dette tidspunkt. Når hun registrerede handler, skulle der være en aftale mellem køber og sælger. Hvordan den var udformet, betød mindre for hende. Hun registrerede både på grundlag af mundtlige og skriftlige oplysninger. Hvis sælger bekræftede modtagelse af købesummen, registrerede hun handlen. Det kunne være ordnet indbyrdes mellem parterne uden hendes mellemkomst, således som det vist var tilfældet ved de pågældende handler. Den 30. oktober 2007 flyttede hun aktierne til A’s mor uden at tænkere nærmere over det. Hun havde oplysningerne på moderen. Hun havde intet skriftligt på det, men hun mener at have haft oplysningerne om, at aktierne var moderens på et ret tidligt tidspunkt. Hun vidste det i hvert fald, da hun lagde aktierne i A’s navn. Så vidt hun husker, har hun fået mundtlig besked om dette fra KH. Hun havde fået at vide, at det var AA’s mor, der skulle købe aktierne. Så vidt hun ved, var det også moderen, der betalte. Pengene gik dog direkte mellem køber og sælger, hvorfor hun ikke ved det. Noteringsdatoen er den dag, som hun har valgt ud fra, hvad hun mente var mest korrekt i forhold til aftalen. Hun ville helst ikke have for mange handler på den samme dato, så det blev registreret lidt efter hendes eget for-godt-befindende. For hende var aktiebogen et arbejdsredskab, et stykke software, hun benyttede til at registrere i. Den skulle selvfølgelig være korrekt, men hvor præcist aktierne blev registreret kunne være et fortolkningsspørgsmål i forhold til, hvornår handlerne egentlig var foregået. Hvis der kom for mange handler på samme dag, besværliggjorde det en efterfølgende søgning - tracking af handler. Det var mere et internt arbejdsredskab. Oplysningerne var ikke forkerte, men kvaliteten af oplysningerne var ikke altid helt optimale. Det var ikke korrekt at lægge aktierne hos A, men hun kunne ikke lægge dem andre steder. Alle aktier skulle være navnenoteret i henhold til aktionæroverenskomsten. Man måtte registrere så godt som muligt, hvilket i dette tilfælde var at registrere aktierne til A. Hun mener, at hun fik et papir med navn, adresse og kontonummer på moderen. Hvor papiret kom fra, husker hun ikke i dag. Hun mener ikke, at der stod andet i papiret end det.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, hvem der er køber af 3 nærmere bestemte aktieposter.

Landsretten bemærker, at det fremgår af aktiekøbsnotaerne, at køberen er A, at registreringen i aktiebogen er i overensstemmelse hermed, og at oplysningerne om finansieringen gennem F2-bank, herunder de faktiske pengestrømme i sagen, ligeledes stemmer hermed. Det fremgår således af alle fremlagte registrerede forhold, at A var ejer af aktierne.

Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at han alligevel ikke var den reelle ejer af aktierne, men at købet skete på vegne af hans mor.

Landsretten finder ikke, at A har løftet bevisbyrden herfor ved henvisningen til en aftale med sin moder og til forklaringerne for retten fra ham selv, og hans tidligere kolleger i F1-bank, KH og IE.

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, og under hensyn til A’s aktiebesiddelser og størrelsen af de foreliggende aktiekøb, at A har haft den fornødne tilregnelse for, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ændring af skatteansættelsen er opfyldt.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 110.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet anerkender, at forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 er varslet for sent for så vidt angår hans afståelser til pensionsordningen af henholdsvis 7.280 aktier og 4.744 aktier i F1-bank, hvorfor hans skatteansættelser skal nedsættes med avancerne ved disse to afståelser.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 110.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.