Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan der vælges en eller flere syns- og skønsmand/mænd.

Afsnittet indeholder:

Valg af syns- og skønsmand/mænd
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Valg af syns- og skønsmand/mænd

Rekvirenten samt skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om valg af syns- og skønsmand. Enhver af parterne kan indstille til retten, hvem der bør udpeges som syns- og skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

Opnås der enighed mellem parterne meddeles dette til byretten, der herefter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19 udmelder en eller flere syns- og skønsmænd, se fx SKM2011.636.VLR.

Opnås der ikke enighed mellem parterne, træffer byretten afgørelse. Retten foretager i den forbindelse en samlet vurdering af, hvem der er bedst egnet til at foreslå en syns- og skønsmand, der er både kvalificeret og uvildig.

SKAT kan både som rekvirent og som skønsindstævnt komme med indstillinger til byretten om valg af syns- og skønsmand og komme med forslag til syns- og skønstemaet. Herudover vil SKAT være repræsenteret under besigtigelsen og under eventuelle retsmøder.

Retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

I praksis anmodes en brancheorganisation om at pege på en person, som er egnet som syns- og skønsmand. Henvendelsen til brancheorganisationen skal ske i enighed, hvis den ikke er besluttet af retten.

Byrettens afgørelse om syns- og skønsmand kan kæres til landsretten.

Eksempel 1: Københavns Universitet valgt i sag om stutterivirksomhed frem for Videncentret for Landbrug

Landsretten bestemte i en sag, om en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Institut (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Videncentret for Landbrug blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2011.700.VLR.

Eksempel 2: Som følge af bemærkninger fra skønsmand 1 og sagen i øvrigt skulle der udmeldes yderligere éen skønsmand.

Landsretten bestemt at der under hensyn til bemærkninger mv. fra skønmand 1 og sagens betydning samt værdi, skulle ske udmeldelse af yderligere éen skønsmand i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand og skønsrekvirentens mere subsidiære påstand. Se SKM2011.636.VLR.

Eksempel 3: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer valgt frem for anden brancheorganisation

SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand. Se SKM2009.774.VLR.

Eksempel 4: Københavns Universitet valgt i sag om fritidslandbrug

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Se også SKM2007.565.BR.

Eksempel 5: Dansk Handel & Service valgt i sag om størrelse på direktørløn (købmandsforretning)

I en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning bestemte landsretten, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller blandt andet fordi sagsøgeren var medlem af denne organisation. Se SKM2005.205.VLR.

Eksempel 6: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut valgt i sag om stutteri

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2005.116.VLR.

Eksempel 7: Ensidigt indhentet forslag til syns- og skønsmand afvist

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand. Se TfS1999.686.VL.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord		Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.700.VLR		Sagen drejer sig om, hvilken organisation, der skulle anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag. Parterne var enige om skønstemaet, som vedrørte den erhvervsmæssige karakter af en stutterivirksomhed. Rekvirenten påstod, at Videncentret for Landbrug, Heste, Århus (Videncentret for Landbrug) skulle foreslå en skønsmand, hvorimod SKAT påstod, at Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet, skulle foreslå en skønsmand. Byretten gav rekvirenten medhold, fordi retten - ud fra en samlet vurdering af organisationernes hovedområder og -opgaver sammenholdt med det fremlagte skønstema - fandt Videncentret for Landbrug bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag. Der var i øvrigt ikke konkrete forhold der talte for, at Videncentret for Landbrug som organisation kunne være inhabil i forhold til sagens parter. Landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå om de institutioner, som parter hver især ønskede udpeget til at bringe en skønsmand i forslag, at Københavns Universitet måtte anses for bedst egnet til opgaven. Valg af skønsmand	SKAT gjorde blandt andet gældende, at Videncentret for Landbrug, som følge af sit almindelige engagement som repræsentant for landmænd, herunder også ejere af stutterivirksomheder, i skatte- samt syns- og skønssager om den erhvervsmæssige karakter af sådanne virksomheder, må anses for inhabil i forhold til at få opgaven med at bringe en skønsmand i forslag netop i en sådan sag. Det fremgår dog ikke af kendelsen fra landsretten, om retten har tillagt dette nogen betydning. Rekvirenten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Tilladelsen blev ikke givet, fordi nævnet fandt, at betingelsen om, at kæren skal vedrøre spørgsmål af principiel karakter, ikke var opfyldt.
SKM2011.636.VLR		Medarbejder ved SKAT havde fornøden rettergangsfuldmagt til kære af byrettens kendelse om valg af skønsmand, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4. Efter omstændighederne fandt landsretten ikke grundlag for tilsidesættelse af udmeldelse af skønsmand, men fandt dog fornøden anledning til at udmelde yderligere en skønsmand i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande herom. Valg af flere skønmænd
SKM2009.774.VLR		Der var tale om en sag, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende, at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand. Valg af skønsmand.	Afgørelsen viser, at der lægges afgørende vægt på, at den foreslåede syns - og skønsmand besidder de for sagen afgørende faglige egenskaber, og at det ikke var pågældendes branche-organisation, der måtte formodes at være i besiddelse af de ønskede faglige kvalifikationer
SKM2005.205.VLR	Landsretten bestemte i en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Valg af skønsmand.		Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller, blandt andet fordi sagsøgeren er medlem af denne organisation.
SKM2005.116.VLR	Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Valg af skønsmand.		Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller.
TfS1999.686.VL	En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand. Valg af skønsmand.
TfS1999.513.VL	En skatteyder havde i forbindelse med en sag om, hvorvidt hans landbrug var drevet erhvervsmæssigt foreslået en konkret navngiven person som syns- og skønsmand. Told- og Skattestyrelsen ønskede, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole skulle forslå en syns- og skønsmand. Byretten udmeldte den af skatteyder foreslåede person. Landsretten udtalte, at det var rigtigst, at der ikke skete udmeldelse af en syns- og skønsmand, som alene en af parterne havde peget på. Udpegningen skulle i stedet ske efter forslag fra en institution, forening eller lignende. Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling ved byretten. Valg af skønsmand.
Byretsdomme
SKM2007.565.BR	Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Valg af skønsmand.