GB art. 844 Varer, som ved udførslen fra EU opfyldte formaliteterne for ydelse af eksportrestitutioner eller andre beløb ifølge EU's landbrugspolitik, eller for hvilke der inden for rammerne for landbrugspolitik er givet en anden finansiel fordel eller andre beløb forbundet med pligt til at udføre varerne, kan ikke fortoldes som returvarer.

Denne bestemmelse kan dog fraviges, hvis de udbetalte eksportrestitutioner eller andre beløb tilbagebetales eller ikke kommer til udbetaling, eller øvrige finansielle fordele ophæves. Returneringen skal være sket af en af følgende årsager:
  • varerne har ikke kunnet bringes i omsætning i bestemmelseslandet på grund af den dér gældende lovgivning,
  • varerne har været defekte eller ikke-bestillingssvarende,
  • varerne har på grund af andre omstændigheder, som eksportøren ikke har haft indflydelse på, ikke kunnet anvendes til de planlagte formål.
Ved andre omstændigheder forstås følgende:
Ved genindførsel af returvarer, der oprindeligt er udført under en eksportlicens eller enforudfastsættelsesattest, skal afskrivningen i eksportlicensen eller forudfastsættelsesattesten tilbageføres. Dette gælder ikke, hvis varerne har været udført til forbrug eller salg ved en handelsudstilling eller et lignende arrangement, men ikke er blevet forbrugt eller solgt.

Landbrugsvarer kan kun genindføres som returvarer, hvis de angives til fortoldning senest 12 måneder efter udførselsdatoen.

Det betyder, at der altid skal betales tarifmæssig told af landbrugsvarer, der genindføres mere end 12 måneder efter udførslen.

Der er dog åbnet mulighed for, at fristen på 12 måneder kan overskrides, hvis ekstraordinære omstændigheder berettiger hertil.

En anmodning om overskridelse af fristen kan kun modtages til behandling, hvis den er ledsaget af dokumentation, der giver fyldestgørende forklaring på den ekstraordinære omstændighed.

Hvis told- og skatteforvaltningen kan tillade, at fristen overskrides, skal anmodningen indsendes til hovedcenteret med henblik på forelæggelse for Kommissionen.