| Ved udlæg af aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet, m.m. udlægget sker ved successecion. Ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 er reglerne i ABL § 10 ophævet og overflyttet til DBSL § 29, stk. 2 og 3. ►Det bemærkes, at DBSL § 29 er ændret ved lov nr. 431 af 26. juni 1998, om successionsregler. Lovændringen finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere. Ifølge DBSL § 37 er det en begrænset personkreds, der kan succedere, når der udloddes værdier, der overstiger modtagerens andel i boet. ◄ ► ◄DBSL § 29, stk. 2 er en særregel, der fastlægger de skattemæssige konsekvenser af udlodning af børsnoterede aktier. Beskatningen afhænger af størrelsen af den enkelte udlodning. En enkelt udlodning betyder i denne forbindelse en særskilt udlodning og ikke en samlet udlodning. Har samme arving modtaget såvel a conto-udlodning som udlodning ved boets slutning, betragtes dette således som to udlodninger. Hvis den enkelte udlodning ikke overstiger et grundbeløb på)►110.200 kr. (1998-niveau)◄, skal fortjeneste ved udlodningen beskattes i boet. Det ses heraf, at hvis boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ligger under grundbeløbet, skal fortjeneste ved udlodningen under alle omstændigheder beskattes i boet. ► ◄Hvis derimod den enkelte udlodning overstiger grundbeløbet, skal kun den del af udlodningen, der ligger under grundbeløbet, beskattes i boet. ► ◄Overstiger værdien af boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke bundgrænsen, er udlægget dog skattefrit, hvis der er tale om aktier, som på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, medmindre beholdningens kursværdi inden► ◄for de seneste 3 år har oversteget bundgrænsen. Ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning medregnes den afdødes ægtefælles beholdning. ► ◄Såfremt udlægget overstiger bundgrænsen, og boet ikke kræver sig beskattet af det overskydende beløb, selv om betingelserne herfor er opfyldt, indtræder ægtefællen, arvingen eller legataren i boets skattemæssige stilling, såfremt skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder DBSL § 38). ► ◄Aktier i samme selskab, der udlægges til samme arving mv., anses i skattemæssig henseende for ét aktiv. Dette gælder også for en eventuel del af udlægget, som ligger ud over den andel i boet, der tilkommer arvingen mv. Dette betyder for børsnoterede aktiers vedkommende, at boet har valget mellem at lade arvingen succedere i hele den del af udlægget til samme arving mv., der overstiger bundgrænsen, eller at lade sig beskatte af hele denne del af udlægget. Børsnoterede aktier anses for ét aktiv, uanset at udlægget eventuelt indeholder såvel aktier med en ejertid på mindre end 3 år som aktier med en ejertid på 3 år eller mere. ► ◄Hvis arvingen mv. således succederer, sammensættes den pågældendes anskaffelsessum af den del under bundgrænsen, der beskattes i boet, og af afdødes anskaffelsessum vedrørende resten. Hvis udlægsmodtagerens beholdning af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under bundgrænsen, er denne i overensstemmelse med de almindelige regler om skattepligt på grund af beholdningens størrelse skattefri. ► ◄Indgår der ved udlægget aktier, der er anskaffet på forskellige tidspunkter, finder først ind - først ud-reglen anvendelse, således at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet som salg. ► ◄Som følge af, at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet, vil det være de aktier, der hos afdøde har de ældste anskaffelsestidspunkter, der fortrinsvis indgår i den del af udlægget for hvilken, arvingen mv. skal anvende udlægstidspunktet, som anskaffelsestidspunkt. Vedrørende de almindelige successionsregler og beskatning i boet henvises i øvrigt til 1994-cirk. pkt. 13, samt► ◄B.B.4.3. ► ◄For unoterede aktier kan man enten vælge beskatning i boet eller succession. Vedrørende passivposter, se ►B.B.4.3.2 og B.L.1.4. ◄ ► ◄Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller FBL, opgøre gevinst eller tab efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. For sådanne juridiske personer gælder efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., en særregel, der gør fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års ejertid skattefri. Reglen finder dog ikke anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved udlodning med succession fra et bo. Der henvises til DBSL § 36, stk. 3, der er indsat med virkning fra den 1. januar 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec. 1996 om ændringer som følge af dødsboskifteloven og DBSL, samt LVB 97 B.B.4. ► ◄Udlæg foretaget i perioden 19. maj 1993 til 18. november 1993 se cir.nr. 137 af 19.7.1994.► Det bemærkes, at ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres ved lov nr. 431 af 26. juni 1998 om successionsregler. I § 4, stk. 6, 1. pkt., udgår "jf. dog DBSL § 36, stk. 3". Lovændringen finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere. Med virkning pr. 1. januar 1999 kan juridiske personer ikke succedere.◄ ► ◄For aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3, kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession, såfremt de almindelige betingelser for succession er opfyldt. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.► Se TfS 1996.50 (HD)◄ ► ◄Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt.
Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - DBSL § 38 Udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan kun succedere i aktiver, hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes her i landet, jf. DBSL § 38. Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 blev reglen i ABL § 13 c om begrænsning af udenlandske arvingers adgang til succession i visse aktier, nemlig aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år, der er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse, ophævet. DBSL § 38 finder herefter anvendelse på udlodningsmodtagere, der forud for udlodningen ikke var skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige modtagere samt modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som i henhold til en er hjemmehørende i udlandet. Denne regel omfatter alle aktier, herunder aktier ejet i mindre end 3 år, selv om de ikke er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse. Bestemmelsen sikrer, at aktiver, hvorpå der hviler latente skatter som følge af genvundne afskrivninger eller kapitalgevinster, kun kan udloddes med succession til udenlandske personer, selskaber, fonde m.v., hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes i Danmark. Det er således en betingelse, at hverken de interne danske skattepligtsregler eller en eventuel medfører, at en fortjeneste ved afståelse af aktivet efter udlodningen ikke kan beskattes her i landet. Det bemærkes, at henstandsreglen i ABL § 13 c, stk. 3 ligeledes er ophævet. Der henvises i øvrigt til B.B. 4.3.8. |