| Efter § 2, stk. 1 i sagsudlægningsbek. har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om, - at en virksomhed skal indholde A-skat af en given ydelse, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43, og/eller
- at der skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af den pågældende ydelse, jf. AMFL § 11, stk. 9 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, der henviser til AMFL.
En afgørelse om indeholdelsespligt skal ledsages af en afgørelse om hæftelse (fortid), jf. afsnit J.3.3.3.4, eller et pålæg (fremtid) eller begge dele. Pålæg om indeholdelse Hvis der gives pålæg til den indeholdelsespligtige om for fremtiden at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, er der tale om en forvaltningsafgørelse, som kan påklages til Landsskatteretten. Der skal derfor udarbejdes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling, som sendes til høring inden der træffes afgørelse, og der er pligt til begrundelse og klagevejledning. HæftelseAfgørelse om hæftelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. afsnit J.3.3.3.4. Den underliggende afgørelse om indeholdelsespligt kan derimod påklages til Landsskatteretten. Der skal derfor udarbejdes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling og der er pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning. OplysningspligtAfgørelse om oplysningspligt kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. afsnit J.3.3.3.3. Den underliggende afgørelse om indeholdelsespligt kan derimod påklages til Landsskatteretten. Der skal derfor udarbejdes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling og der er pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der i forbindelse med afgørelse om indeholdelsespligt alene gives pålæg om, at virksomheden skal indberette indkomsten, fx begrundet i at lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige. Hvis indberetningen af indkomsten først kan ske så sent, at indkomstmodtagerens ordinære årsopgørelse er tilgængelig, er der dog tale om videregivelse af kontroloplysninger til den kommunale skatteforvaltning og ikke en forvaltningsafgørelse truffet af regionen. I denne situation skal der ikke udarbejdes sagsfremstilling, foretages partshøring osv. A-skatLandsskatteretten påkender klager over told- og skatteregionernes afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter KSL, jf. KSL § 87. Det betyder, at arbejdsgiverkontrollens afgørelser om, hvorvidt der skal indeholdes A-skat i en given indkomst, herunder om arbejdsgiveren mv. er indeholdelsespligtig, om indkomstmodtageren er skattepligtig her til landet samt den beløbsmæssige opgørelse af indkomsten og af den skat, der skal indeholdes i indkomsten, kan indbringes for Landsskatteretten. Klageberettiget er såvel den indeholdelsespligtige som indkomstmodtageren, hvis han er part, jf. bemærkningerne til lov nr. 1098 af 29. dec. 1997 (L 56). Andre typer afgørelser om registrering, angivelse, betaling og hæftelse, truffet af arbejdsgiverkontrollen efter KSL, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelser på dette område ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbek. § 18, stk. 1, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 3. Om klage til Told- og Skattestyrelsen, se afsnit J.3.3.3. AM-bidrag Ifølge AMFL § 16, stk. 2 påkender Landsskatteretten klager over told- og skatteregionernes afgørelser om - bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1,
- fritagelse for bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 3,
- bortfald af bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 4,
- bidragsgrundlag efter AMFL § 8, og særskilt bidragsgrundlag efter AMFL § 9, stk.1, jf. stk. 2, og
- indeholdelsespligt efter AMFL.
Inden told- og skatteregionen træffer en afgørelse om fritagelse for eller bortfald af bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 3 og 4, skal regionen indhente en udtalelse fra Den Sociale Sikringsstyrelse. Forudsætningen for at der kan træffes afgørelse om fritagelse for eller bortfald af bidragspligt er, at der er truffet afgørelse om bidragspligt. Med hensyn til afgørelser om indeholdelsespligt er både den indeholdelsespligtige og indkomstmodtageren klageberettiget, jf. bemærkningerne til lov nr. 1098 af 29. dec. 1997 (L 56). Indkomstmodtageren er dog kun klageberettiget, hvis han er part. Regionernes afgørelser vedrørende øvrige spørgsmål efter AMFL, fx om registrering, regnskab, kontrol og hæftelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen som sidste administrative instans, jf. sagsudlægningsbek. § 18, stk. 1, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 3. Om klage til Told- og Skattestyrelsen, se afsnit J.3.3.3. Selvstændigt erhvervsdrivende Ifølge AMFL § 16, stk. 2 påkender Landsskatteretten tillige klager over told- og skatteregionernes afgørelser om selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 2 og bidragsgrundlag efter AMFL § 10. SP-bidrag Ifølge ATP-lovens § 17 f, stk. 1 finder AMFL's regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering mv. tilsvarende anvendelse for SP-bidraget. AMFL § 16, stk. 2 finder dermed tilsvarende anvendelse for told- og skatteregionernes afgørelser om indeholdelse af SP-bidrag, som således kan påklages til Landsskatteretten.
|