| Af TSS-cirk. fremgår de fra 1. jan. gældende satser for skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, ligesom lovens betingelser for udbetaling heraf er omtalt i det nævnte cirkulære.Se også cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.3 samt LV A.B.1.7.
►Om krav til dokumentation for udbetalte skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 og afsnit H.3.
◄
Arbejdsgiver/hvervgiverSkattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af en arbejdsgiver eller hvervgiver (én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold), jf. LL § 9, stk. 5 og § 9 A, stk. 9.
Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet/i LL § 9 A og § 9 B fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængigt af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS 1993, 222 (LR) og kommentaren hertil i TfS 1993, 231 (LR). Endvidere har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, jf. TfS 1997, 480, se iøvrigt C.1.
LønmodtagerOmfattet af LL § 9 A og § 9 B er lønmodtagere, herunder modtagere af lønindkomst, der er gjort til B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. § 21.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til B-indkomstmodtagere, herunder personer, der uden at være lønmodtagere har aftalt med hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. B-indkomstmodtagere kan dog få dækket deres rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter regning
Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag for rejseudgifter med standardsatserne i stedet for de faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden, jf. nærmere LV E.G.1.2.2.
Ph.d.-studerende, der modtager løn fra deres arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 A og § 9 B. Derimod er ph.d.-studerende, der modtager stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte ikke omfattet, jf. TfS 1995, 329 (svar fra skatteministeren). Om Ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5.
Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, se afsnit B.1.1.1.
Om rejse- og befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning se LV A.B.1.9.19 og afsnit B.1.6.18.
Om honorarmodtagere, se afsnit B.2.Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger, eller godtgørelse til Hjemmeværnets frivillige personel, se afsnit B.1.8.1 og LV A.B.2.8.
Bestyrelsesmedlemmer mv.Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9 A og § 9 B gælder også for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv., jf. LL § 9 A, stk. 9 og § 9 B, stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og lignende er derfor også omfattet af LL § 9 A, stk. 4 (25 pct.-godtgørelse), jf. afsnit B.1.7.1.3.1.
ModregningsforbudGodtgørelse, der er udbetalt skattefrit, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse.
Det står dog lønmodtager og arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår - herunder en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, mod at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen.
kan heller ikke modregnes i forud aftalt løn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Se i øvrigt afsnit B.1.7.1.3.
Hvis der udbetales mere end satserneHvis der udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets/de i LL § 9 A, stk. 2 nævnte satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. TSS-cirk. , pkt. 1.3.6 og TSS-cirk. , pkt. 2.3.1. Der skal i så fald indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a Foretages der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat af dette beløb, ►jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 1, stk. 3 og § 2, stk. 3.◄ Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg.
Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelseOm lønmodtagerens fradragsmuligheder for rejseudgifter, se TSS-cirk. , pkt. 4 og LV A.F.1.1. Om befordringsfradrag, se TSS-cirk. , pkt. 2.3.2 og LV A.F.3.
Faste beløbHvis der udbetales faste fx månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt, jf. TSS-cirk. , pkt. 2.2 ►og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2.◄ Ved udbetaling af faste befordringsgodtgørelsesbeløb, der udbetales uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller godtgørelsesbeløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner, skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a
Udlæg efter regningDækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som udlæg efter regning. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, modsætningsvis.
Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn, jf. TfS 1989, 396 (SD).
Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.
Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for rejseudgifter, når udgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne. Se TSS-cirk. , pkt. 1.3.4, 1.3.5 og 4.3.1.
Ifølge LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren dog, hvis denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder på indtil 25 pct. af satsen for skattefri kostgodtgørelse, beregnet for den samlede rejse, jf. afsnit B.1.7.1.3. I den forbindelse vil det kun være muligt at holde dokumenterede udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis de er dækket som udlæg efter regning, dvs. på grundlag af originale eksterne bilag, der indgår i arbejdsgiverens/hvervgiverens regnskab.
Hvis kost- og logiudgifter ikke kan anses for dækket som udlæg efter regning, skal modtagne godtgørelser - ud over beløb svarende til - således medregnes i indkomstopgørelsen, jf. TfS 1993, 231 (LR). Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af dette beløb.
Om skattepligtig udgiftsdækning, se afsnit B.1.5.4. |