åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.G.2.1.1. Sondringer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
Der gælder forskellige regler for personer og selskaber. I det følgende behandles reglerne for personer og selskaber derfor særskilt. Se nærmere afsnit S.G.3. for behandlingen af reglerne om beskatning af personer. Reglerne for beskatning af selskabers afståelse af aktier behandles i afsnit S.G.4. For de almindelige aktiers vedkommende sondres der mellem, om aktierne ved afståelsen har været ejet i under eller over 3 år, og når der er tale om personer, sondres der endvidere mellem børsnoterede og unoterede aktier.
Beskatningsreglerne i aktieavancebeskatningsloven er forskellige, afhængig af om aktierne m.v. er:
 
1. Andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 2 b.
ABL § 2 b omfatter andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Se nærmere afsnit S.G.10.
 
2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.
Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej ►(handelsnæring)◄. Næringsaktier foreligger endvidere, hvor den skattepligtige har modtaget aktierne som vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser ►(vederlagsnæring)◄. Se nærmere afsnit S.G.8.
 
3. Aktier i finansielle selskaber i skattelylande omfattet af ABL § 2 a.
ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en , når de i ABL § 2 a, stk. 1, nærmere angivne betingelser er opfyldt. Beskatning efter ABL § 2 a, skal ifølge , stk. 2, også ske i de tilfælde, hvor der er indskudt et dansk holdingselskab mellem det danske og udenlandske selskab. Se nærmere afsnit S.G.9 
 
4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.
ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det pågældende selskab i det må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Det bemærkes, at ABL § 2 c er tidsbegrænset og ikke omfatter erhvervelser efter 31. december 1993. Se nærmere afsnit S.G.11
 
5. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 2 d.
Udloddende investeringsforeninger er foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der som minimum skal omfatte de i LL § 16 C, stk. 2-6 anførte beløb, og som ifølge vedtægterne er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. Se nærmere afsnit S.G.12. 
Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger er ikke omfattet af § 2 d, men af de øvrige regler i aktieavancebeskatningsloven. Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer Der henvises til afsnit S.G.12 
 
6. Idéaktier, jf. ABL § 2 e.
Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde ►(idéaktier)◄, jf. LL § 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertidens længde. Bestemmelsen omfatter alle idéaktier, dog ikke aktier som nævnt i ABL § 2 a, og aktier, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. ABL § 3. Se nærmere herom afsnit S.G.14
 
7. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1. Der er tale om aktier, investeringsbeviser m.v., som ikke er omfattet af foran.
Arten af aktier m.v. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.