Skattemyndighedernes adgang til korrigere en aftale mellem parterne om fastsættelse
af goodwill vil sædvanligvis være ved overdragelse mellem parter, der
har interessesammenfald. Ved handel mellem parter med interessesammenfald vil der
kunne være tilfælde, hvor den aftalte fordeling af vederlaget står
i misforhold til værdien af de enkelte overdragne aktiver. Det samme vil kunne
være tilfældet, hvor kun den ene part har en skattemæssig interesse
i fordelingen.
Der vil sædvanligvis foreligge interessesammenfald ved overdragelse
- i gavemiljø f.eks. nærtbeslægtede,
- hvor der er fælles økonomiske interesser f.eks. hovedaktionær/selskab.
- hvor der ikke er modstående skattemæssige interesser.
- hvor kun den ene part har skattemæssig interesse i købesummens fordeling,
f.eks. hvis den ene part ikke er skattepligtig, eller har et betydeligt uudnyttet
skattemæssigt underskud, der efter de gældende regler om underskudsfremførsel
ikke ville kunne udnyttes fuldt ud, eller handelen foregår mellem en privatperson
og en kommune.
I
blev det tilkendegivet, at en kommune, der som ikke-skattepligtig retssubjekt og
som sådan uden skattemæssig interesse i købesummens fordeling, ikke
ved en aftale kan binde skattemyndighederne til at acceptere den aftalte fordeling
af vederlag og ydelser. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en selvstændig
skatteretlig vurdering. Herefter blev det tiltrådt, at der ikke var tale om
vederlag for afståelse af goodwill, men for afståelse af lejede lokaler.
En person omdannede kort efter start af virksomhed, og inden opnåelse af indtjening,
virksomheden til et aktieselskab, i hvilken forbindelse han fik udbetalt 40.000
kr. betegnet som goodwill. Landsskatteretten fandt, at beløbet var vederlag
for arbejdsindsats, udbetalt for det af klageren op til omdannelsen skabte idé
grundlag m.v. Se
I
fandt Højesteret, at der
ikke skulle fastsættes et goodwillbeløb bl.a. med den begrundelse, at
det selskab til hvilket en personlig drevet leasing-virksomhed blev overdraget,
samtidig var en af virksomhedens største kunder, jf. også omtalen heraf
under afsnit
E.I.4.1.1.3.
►I TfS 2000, 486 ØLD, som er nærmere omtalt under afsnit
E.I.4.1.1., accepterede Landsretten ikke parternes aftale, hvorefter goodwill for en af et svensk moderselskab og dettes danske datterselskab i fællesskab erhvervet virksomhed forblev hos det svenske moderselskab, mens den virksomhed/produktion, som den pågældende goodwill var knyttet til, blev overdraget til det danske datterselskab.
◄