| Ved udmålingen af det samlede grundareal medtages kun arealer, der er ansat
til en værdi over 0. Som følge heraf medregnes normalt ikke vejarealer,
der hører til den faste ejendom. Derimod tages der ikke hensyn til, at en del
af arealet er ubrugeligt, hvis det er vurderet til et positivt beløb.
I tilfælde, hvor grundarealet udgør 1.400 m2 eller derover,
stilles der krav om, at ejendommen ifølge offentlig myndigheds bestemmelse
enten ikke kan udstykkes, eller at en sådan udstykning ifølge ►en indhentet erklæring◄
vil medføre væsentlig
værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse, ►se nedenfor◄.
Erklæring om at udstykning ikke kan skeErklæring om, hvorvidt
der vil kunne udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse fra en ejendom,
indhentes hos den kommunale bygningsmyndighed for ejendomme beliggende i byzone
eller sommerhusområde. For ejendomme beliggende i landzone indhentes erklæringen
hos amtsrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000
om planlægning
Dokumentation kan f.eks. foreligge i form af et afslag på et andragende om
udstykning eller som en udtalelse om, at der ikke vil kunne forventes meddelt dispensation
fra et generelt udstykningsforbud i tilfælde, hvor hjemmel for dispensation
foreligger.
Fortjeneste ved salget af en sommerhusejendom på 11.860 m2, der
var behæftet med 3 fredningsklausuler, blev af Landsskatteretten anset for
omfattet af fritagelsesbestemmelsen, selv om køberen af ejendommen senere -
trods indsigelse fra Fredningsstyrelsen - opnåede dispensation til at frastykke
en enkelt grund i ejendommens fjerneste hjørne med henblik på bebyggelse
til en søn, idet Landsskatteretten - trods den senere dispensation - fandt,
at det ikke kunne antages, at der havde foreligget en aktuel udstykningsmulighed
på salgstidspunktet, jf. .
Selve den omstændighed, at en ejendom ligger i landzone, anses ikke for tilstrækkelig
dokumentation for, at udstykning til selvstændig bebyggelse ikke kan foretages,
da planlægningsloven indeholder dispensationsbestemmelser med hensyn til udstykning,
skd. . ►Se TfS 2000, 829 LR.◄
En privatretlig servitut kan kun danne grundlag for fritagelse, hvis den er undergivet
offentlig påtaleret (helt eller delvis), og den offentlige myndighed benytter
denne påtaleret.
Erklæring om væsentlig værdiforringelseFritagelse for arealer
på 1.400 m2 og derover kan endvidere opnås, såfremt en
udstykning ifølge ►en indhentet◄ erklæring
vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående
bebyggelse. En sådan erklæring kan normalt først afgives, efter at
det er fastslået, at udstykning af grund til selvstændig bebyggelse kan
finde sted. ►Erklæringen afgives af de lokale told- og skatteregioner, der fører det statslige tilsyn med ejendomsvurderingen, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.◄
Ved
afgørelsen af, om de foranstående betingelser er opfyldt, skal der tages
hensyn til forholdene for hver enkelt af den eller de afståede ejendomme, hvorved
der lægges vægt på, om ejendommene i matrikulær henseende kan
anses for en samlet ejendom. Det forhold, at eller
flere ejendomme har været samvurderet ,
bevirker ingen forskel heri. Der kan indhentes
bindende forhåndsbesked om værdiforringelsesspørgsmålet. |