Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke
give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden
over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift,
mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt
en rimelig driftsherreløn.
Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages
ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold
skal inddrages.
Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være
indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende
formål er den fortjeneste, der kan opnås.
Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære
formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse
(en hobby) og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.
De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis har bl.a.
været
- om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud
(er rentabel)
- om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder,
eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter
fra anden side for at neutralisere et underskud
- om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse
af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været
lagt budgetter
- om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
- om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden,
og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle
øvrige indtægtsgivende erhverv
- om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
- om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver
til privat brug
- om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
- om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende
art
- om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende
for det pågældende erhverv
- om virksomheden i givet fald kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods
hidtidigt underskud i trediemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi,
eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person
eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.
Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden
er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der
er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund ved mange
afgørelser.
Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på
den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital
og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital
indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital.
I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige
krav om en rimelig driftsherreløn.
TfS 1998, 430
(Appelleret). Landsskatterettens
afgørelse er indbragt for domstolene, og således efter Skatteministeriets
opfattelse ikke udtryk for gældende ret.
Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig,
selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig,
uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på
grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse
perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller
for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan
blive rentabel over en lidt længere periode.
For såvidt angår kravene til overskud, gælder en særlig praksis
vedrørende deltidslandbrug.
henvises i denne
forbindelse til TfS 1994, 364
, som er refereret
i E.A.1.2.3.1.
Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste
aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår
som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.
Hvis virksomheden består i udlejning af aktiver, kan den blotte forekomst af
privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, medføre at
virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt anlagt.
I sager vedrørende landbrug og lign. vil det ofte være af afgørende
betydning, hvad den primære årsag til anskaffelsen og driften har været,
dvs. om boligformålet eller andre private formål overskygger hensigten
med at opnå et afkast af bedriften.