A.C.2.1.2 Livsforsikringer


	Begrebet livsforsikring er ikke et klart defineret begreb, men henviser til det almindeligt accepterede forsikringstekniske begreb livsforsikring. Koncession til tegning af kapitallivsforsikringer her i landet godkendes af Finanstilsynet på grundlag af det såkaldte beregningsgrundlag G 82, der er fælles for alle selskaber. Begrebet omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales ved eller en bestemt tid efter en persons død, eller hvor summen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab. Nøgleperson forsikringUdgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning. Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død, og at erstatningen ikke overstiger, det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487 (TfS 1988, 435). Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring, der tilsigter at dække et driftstab og falder derfor uden for pensionsbeskatningsloven. Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et driftstab. Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en summaforsikring, der er omfattet af PBL 53 A evt. § 53 B uden mulighed for fradrag, jf. nedenfor afsnit A.C.2.3.1 og A.C.2.3.2. I afgørelsen skd. 34.268 fandt Skatteministeriets departement, at ordningen ikke henhørte under pensionsbeskatningslovens regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver. Departemenetet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt havde skattemæssige konsekvenser for ham. Direktørpensions- ordninger En af de få undtagelser fra kravet om afdækning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse af et pensionstilsagn fra arbejdsgiveren til de ansatte, er de såkaldte »direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er ikke omfattet af Pensionsbeskatningsloven, hverken afsnit I, II eller II A. Løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4, litra c. En kapitaludbetaling til afløsning af et sådant uafdækket pensionstilsagn medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 9 og LL § 7 O, stk. 1, ►nr. 3.◄ Indkomsten opgøres efter reglen i LL § 7 O, ►stk. 2.◄ Såfremt afløsning af et pensionstilsagn sker ved indbetaling af et engangsbeløb til en ordning omfattet af PBL kap. 1, indgår det indbetalte beløb ikke i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Se TfS 1997, 2, her fandt Landsskatteretten, at skatteyderen havde opnået pensionstilsagn i egenskab af at være enke efter den tidligere direktør, hvorfor engangsvederlag skulle beskattes efter den dagældendeLov om særlig indkomstskat. Se endvidere TfS 1995.135, hvor en modtager var en begrænset skattepligtig person. Virksomheden vil kunne fradrage den løbende pensionsydelse efter SL § 6, litra a. En afløsningssum afskrives over en periode på 7 år eller mere efter AL § 40, stk. 3. Udgør ydelsen tillige med andre ydelser omfattet af AL § 40, stk. 3 tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår