Gå til indhold
Borger
Erhverv
Gå til forside
Søg
Log på
Ældre juridiske vejledninger
A.B.1.9.20 Fri undervisning
Hvad søger du?
Søg
Skriv ikke personlige oplysninger (fx dit cpr-nr.). Vi gemmer søgninger til statistik, så vi løbende kan forbedre søgefunktionen.
Se privatlivspolitik
.
Log på som borger
Log på med MitID
Log på med TastSelv-kode
Log på med autorisation
Bestil kode
Log på som erhverv
Log på med MitID
Log på med TastSelv-kode
Bestil kode
Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes efter praksis ikke. Skattefriheden er ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 med virkning fra 1. januar 2000 udvidet til også at omfatte en række andre ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Personkredsen
De nye regler omfatter først og fremmest lønmodtagere, men følgende er også omfattet:
Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Personer, der modtager uddannelsesydelser af den nedennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Hvilke uddannelser og kurser
Skattefriheden omfatter bl.a:
Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
Hvilke ydelser
Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5.
.