A.B.1.9.4 Fri telefon - info.skat.dk


	Ligningsrådet har for ►2000◄ vedtaget en anvisning om fri telefon, se TSS-cirk. ►1999-48◄. Ved fri telefon forstås, at telefonen enten er oprettet i firmaets navn, eller at firmaet afholder telefonudgiften eller en procentdel af telefonudgiften, dvs. bærer en direkte risiko for telefonregningens størrelse. Der foreligger således også fri telefon i de tilfælde, hvor firmaet betaler telefonregningen, men den ansatte betaler et forud aftalt fast beløb til firmaet for den private brug, f.eks. 99 kr. om måneden. Fri telefon omfatter derimod f.eks. ikke de tilfælde, hvor firmaet betaler den ansattes telefonregning op til et vist maksimum, f.eks. op til 5.000 kr. I disse tilfælde foreligger der telefontilskud. ►Fra 1. januar 2001 anses arbejdsgiverens betaling af den ansattes telefonregning op til et vist maksimumsbeløb, som fri telefon og ikke som telefontilskud, jf. lov nr. 1301 af 20. december 2000. ◄Fri telefon omfatter også den situation, hvor firmaet har stillet en firmabil med telefon til rådighed for privat brug. Værdien af fri telefon udgør for ►2000◄ 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Værdiansættelsen omfatter abonnementsudgifter, samtaleudgifter samt traditionelle telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarefunktion, "visnummerfunktion", m.v. Derimod er fx indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen, ikke omfattet af værdiansættelsen for den fri telefon. Beløbet dækker derimod ikke selve telefonapparatet, idet det ikke anses for indeholdt i basisabonnementet. Beløbet omfatter heller ikke nyopretning af et telefonabonnement. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed fx biltelefon eller en telefon i et sommerhus. Der vil også være tale om fri telefon i de tilfælde, hvor den ansatte, i forbindelse med tjenestebolig i direkte tilknytning til selve arbejdsstedet, har arbejdsstedets telefon til rådighed i boligen. Dette gælder eksempelvis præster, se skatteministerens udtalelse i TfS 1995, 165. Arbejdsgiveren skal oplyse værdien af fri telefon (3.000 kr. i ►2000◄) - hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året og ellers med en forholdsmæssig værdi - dog højest svarende til arbejdsgiverens faktiske udgift. EgenbetalingHvis den ansatte bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der beskattes. Betaler den ansatte 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den private brug af telefonen, skal der således ikke ske beskatning. Betaler den ansatte derimod fx kun 1.000 kr. til virksomheden for brug af telefonen, skal den ansatte beskattes af 2.000 kr. Reduktion for egen telefonDen ansatte skal beskattes uanset, om vedkommende selv har en telefon, men værdien af fri telefon kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte har afholdt vedrørende den private telefon. Arbejdsgiveren skal imidlertid ikke foretage sådan reduktion ved opgørelsen af grundlaget for indeholdelsen af A-skat. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen. Reduktion skal ske i den personlige indkomst. I forbindelse med etablering af en pc-ordning ønskede en statslig styrelse Ligningsrådets stillingtagen til beskatning af fri telefon/ISDN-forbindelse i tilfælde, hvor den pågældende medarbejders ægtefælle/samlever også har fri telefon/ISDN-forbindelse. Det fremgår af Ligningsrådets svar, at der skal ske beskatning i den situation, men ægtefællerne/de samlevende kan ved indkomstopgørelsen regulere værdien af fri telefon til én pr. husstand. Husstanden kan herudover nedbringe værdien af fri telefon med udgifter til privat telefon i husstanden. Der blev endvidere spurgt om beskatning af fri telefon/ISDN-forbindelse for ulønnede medlemmer af en række råd med tilknytning til den pågældende styrelse. Det fremgår af Ligningsrådets svar, at de ulønnede rådsmedlemmer er omfattet af samme regler som ansatte i den pågældende styrelse, og at de kun skal beskattes af én fri telefon pr. husstand. Ligningsrådet udtalte i forbindelse med sagen, at svaret ikke blot omfatter den pågældende pc-ordning. Også i andre tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevende beskattes af fri telefon, kan de ved indkomstopgørelsen regulere værdien af fri telefon, således at husstanden samlet kun beskattes af én fri telefon. Har husstanden herudover afholdt udgifter til privat telefon, kan værdien af fri telefon også nedsættes med dette beløb. Dersom husstanden afholder private telefonudgifter på 3.000 kr., vil beskatningen af fri telefon på selvangivelsen kunne nedbringes til 0 kr., jf. TfS 1999, 583 LR. MobiltelefonHvis den ansatte alene anvender en biltelefon eller mobiltelefon til erhvervsmæssig brug, og brugen af telefonen er en nødvendighed for at kunne udføre arbejdet (eksempelvis tilkaldevagt), vil den pågældende ikke skulle beskattes af fri telefon. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som arbejdsgiveren har udstyret den ansatte med som led i arbejdet, udløser heller ikke beskatning, jf. nærmere TfS 1996, 239 TSS. Hvis mobiltelefonen tages med hjem, er der en formodning for, at den også benyttes privat. På tilsvarende måde må en biltelefon, der er installeret i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. Det må derfor som minimum kræves, at arbejdsgiveren ved indgåelse af en aftale med den ansatte, har pålagt denne ikke at anvende telefonen til privat brug, hvis der ikke skal ske beskatning. ISDN-forbindelseHvor arbejdsgiveren, fx af sikkerhedshensyn i forbindelse med opstilling af en pc på en hjemmearbejdsplads, etablerer en ISDN-forbindelse til en lukket brugergruppe uden adgang til private opkald, kan ISDN-forbindelsen ikke sidestilles med en fri telefon. Giver ISDN-forbindelsen adgang udover en lukket brugergruppe, fx til afsendelse og modtagelse af private E-mails, må forbindelsen sidestilles med en almindelig telefonforbindelse og udløser dermed beskatning efter reglerne om fri telefon. Se endvidere skatteministerens besvarelser i TfS 1999, 484 og 583. Tele Danmark kortDet må antages, at erhvervsmæssig brug af Tele Danmark kort ikke kan sidestilles med fri telefon eller telefongodtgørelse. Arbejdsgiveren modtager løbende edb-udskrifter der viser, fra og til hvilke telefonnumre, der er telefoneret. Arbejdsgiveren afholder således som udgangspunkt den fulde udgift til Tele Danmark kortene. Ved ordningen med Tele Danmark kortene betaler arbejdsgiveren for samtaler, der kan dokumenteres som erhvervsmæssige ved bilag fra Tele Danmark. Arbejdsgiveren betaler således sine udgifter efter regning. Der vil hermed ikke være noget at beskatte hos den ansatte under forudsætning af, at det pågældende Tele Danmark kort ikke bruges til private samtaler.