| I det følgende defineres en række værdipapirer, der er omfattet af
loven. Gennemgangen er dog ikke udtømmende.
Fondsaktier
Fondsaktier
- ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag tildeles
et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.
Fondsaktier udstedes som regel i forbindelse med rekonstruktion, eller når
der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes
et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre
en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår
ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem
deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue inkl. reserverne. Derfor vil hele
aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen.
Vedr. beskatning ved afståelse af fondsaktier, se nærmere S.G.2.7.
Interimsbeviser / aktieretsbeviser / udbyttekuponer
Mod
afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt udbyttekupon får
aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige aktiebeviser), der senere
ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går
op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i stedet få udleveret aktieretsbeviser,
som kan sælges, eller som man kan købe for at kunne tegne et »rundt«
beløb. Hvor udleveringen af fondsaktier sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon,
kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere
imod at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.
Tegningsretter
Tegningsret
er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse
med udvidelse af et selskabs aktiekapital.
Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis,
vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige
værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan
denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret
ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb,
ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet.
Tegningsretter kaldes også warrants.
Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter S.G.2.7
Medarbejderaktier
Medarbejderaktier
er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes
uden vederlag (maks. ►8.000◄ kr. årligt). Se A.B.1.10
til 12
Håndværkeraktier
Håndværkeraktier
er aktier håndværkere mfl., der har udført arbejde ved opførelse
af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende,
se E.B.2.6.4.
Håndværkeraktier
behandles som næringsaktier se S.G.8,
især S.G.8.1.2.
Konvertible obligationer
Ved
en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller
anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere
sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Konverteringsretten
haves gerne på et nærmere fastsat tidspunkt eller tidsrum. Hvis långiveren
ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den
som en fordring, der er omfattet af KGLs regler.
Tegningsretten til konvertible obligationer handles på børsen på
samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de
konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«.
Om den skattemæssige behandling af konvertible obligationer, se nærmere
S.G.13.
Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke
pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne
aktier i et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris.
Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det
warrantudstedende selskab.
►No par value-aktier
◄De såkaldte no par value-aktier er karakteriseret ved, at én aktie
svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende
værdi.
|