Reglerne om skatteankenævns sammensætning, udnævnelse af medlemmer, beslutningsdygtighed mv. findes i SSL §§ 5-11 og i forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 966 af 15. december 1997. Det bemærkes, at der ifølge forretningsordenen gælder særlige regler for skatteankenævent i København.
Sammensætning Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. SSL § 6, stk. 1. Nævnets medlemmer vælges på kommunalbestyrelsens første møde og blandt personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. En person, som er fundet valgbar, kan dog ikke blive medlem af et skatteankenævn, hvis han/hun er medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten, jf. SSL § 36 A, eller et vurderingsråd, jf. vurderingslovens § 23, stk. 2.
Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd blandt medlemmerne på første møde, jf. forretningsordenens § 2.
Der udbetales vederlag for at varetage hvervet som skatteankenævnsmedlem, jf. SSL § 10, stk. 5 og forretningsordenens § 20.
Møder Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på det konkrete møde, og denne skal udsendes sammen med indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal behandles, og om der er nogle, der har ønsket at give møde for nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.
Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes, og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf. forretningsordenens § 3.
Beslutningsdygtighed Reglerne om skatteankenævns beslutningsdygtighed findes i SSL § 10 og forretningsordenens § 7. For at det samlede skatteankenævn er beslutningsdygtigt, skal mindst halvdelen af nævnet og formanden eller en af næstformændene være til stede. Skatteankenævn kan vedtage at dele sig op i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden, jf. SSL § 10, stk. 2. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt, skal mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller en af næstformændene deltage i afgørelsen. Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, hvor det ikke selv er medlem, med ret til at udtale sig, men uden stemmeret, jf. SSL § 10, stk. 4. Endvidere har medlemmet ret til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn, jf. forretningsordenens § 7, stk. 5.
Afstemning Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem at stemme, anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens § 8, stk. 2.
Protokol Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Protokollen skal indeholde følgende:
  • Klagerens navn
  • Klagerens adresse
  • Klagerens cpr.nr.
  • Kommunens afgørelse
  • Skatteankenævnets afgørelse
  • Oplysninger om at et medlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag på grund af inhabilitet.
Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi heraf sendes til Told- og Skattestyrelsen, jf. SSL § 10, stk 3.
Etablering af fælleskommunale skatteankenævn Ifølge SSL § 6, stk. 2 kan skatteministeren efter anmodning godkende etablering af fælleskommunale skatteankenævn, når:
  • kommunalbestyrelsen i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen
  • det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion
  • kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne
  • kommunalbestyrelsen er enige om, hvordan det fælleskommunale skatteankenævn skal sekretariatbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
Når skatteministeren har godkendt etablering af fælleskommunalt skatteankenævn, er det de almindelige regler om funktionsperiode mv., der gælder.
Skatteankenævns opgaver Skatteankenævns hovedopgaver er angivet i SSL § 5, og består i at behandle klager over afgørelser truffet af den kommunale skattemyndighed. Klage over afgørelser om skatteansættelser, der træffes af et kommunalt fællesskab, kan påklages til skatteankenævnet i den kommune, hvor skatteyderen er hjemmehørende eller til et evt. fælleskommunalt skatteankenævn. Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit H.7.1.
Det påhviler de kommunale skattemyndigheder at yde sekretariatsbistand til skatteankenævn, jf. SSL § 11, stk. 1. Om sekretariatets opgave, se afsnit H.7.1.
Påkendelseskompetence Skatteankenævn kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller som er en følge af klagen, jf. SSL § 21, stk. 4, 2. pkt. Skatteankenævn er ikke bundet af ansættelsesfristerne i SSL §§ 34-35. Ønsker skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af den skattemyndighed, der har ansættelseskompetencen i 1. instans under iagttagelse af fristreglerne i SSL § 34 og § 35.
Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.
Skatteankenævn har desuden kompetence til at afgøre, om en skatteansættelse er uvirksom som følge af, at det afledte skattekrav var forældet efter de formueretlige forældelsesregler på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse, jf. SSL § 5 og § 24, men har i øvrigt ikke kompetence til at behandle spørgsmål om formueretlig forældelse.
Genoptagelseskompetence Reglerne om skatteankenævns genoptagelse af egne klagesager findes i SSL § 22.
Efter SSL § 22, stk. 1 kan skatteankenævn genoptage egne afgørelser efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
Skatteankenævns adgang til at genoptage egne afgørelser efter SSL § 22, stk. 1 er tidsmæssigt begrænset efter ansættelsesfristerne i første instans, jf. SSL § 34 og § 35, og efter fristerne for at påklage afgørelsen i det administrative klagesystem eller indbringe afgørelsen for domstolene.
Baggrunden herfor er, at der som udgangspunkt ikke bør være en bedre adgang til at få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne er imidlertid også udformet efter, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet lokalt i skatteankenævnet.
Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 1, skal anmodning om genoptagelse af en skatteankenævnskendelse fremsættes inden for samme frister som dem, der gælder for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse i første instans af en skatteansættelse. Det vil sige inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, medmindre der foreligger sådanne særlige omstændigheder som nævnt i SSL § 35, jf. afsnit G.3.2.1. Påberåbes SSL § 35 som grundlag for en genoptagelse, skal betingelserne om en beløbsgrænse, jf. § 35, stk. 2, og om at der reageres inden rimelig tid, jf. § 35, stk. 3, være opfyldte.
Selvom fristreglerne i SSL § 34 og § 35 vil være til hinder for genoptagelse, kan genoptagelse alligevel tillades efter følgende betingelser:
  • Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 2, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes inden for fristen i § 25 for at klage til Landsskatteretten over skatteankenævns afgørelser eller,
  • hvis sagen allerede er påklaget til Landsskatteretten, kan en anmodning om genoptagelse fremsættes under anvendelse af "overspringelsesreglen" i § 21, stk. 5, inden Landsskatterettens behandling af klagen er afsluttet.
  • Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 3, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes inden for fristen i § 31 for indbringelse af sagen for landsretten eller,
  • hvis sagen allerede er indbragt for landsretten, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes under anvendelse af "overspringelsesreglen" i § 31, stk. 2, inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
  • Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 4, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes inden for fristen i retsplejeloven for indbringelse af en landsretsdom for Højesteret eller,
  • hvis sagen allerede er indbragt for Højesteret, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
SSL § 22, stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på Landsskatterettens, landsrettens eller Højesterets behandling af klager over, at en underordnet myndighed har afvist at behandle en klage.
Det bemærkes, at SSL § 36 hindrer genoptagelse i skatteankenævn i det omfang, Landsskatteretten har afsagt kendelse i sagen.
Efter SSL § 22, stk. 2 kan skatteankenævn efter anmodning fra klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SSL § 22, stk. 1 ikke er opfyldte, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor. Denne kompetence afgrænses på samme måde, som Landsskatterettens tilsvarende kompetence efter SSL § 29, stk. 2, se afsnit A.2.4.
Af TSS-cirkulære 1997-22 fremgår endvidere, at i 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet efter 1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit N. Skatteankenævnet skal orientere den kommunale skattemyndighed om genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.
Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om genoptagelse.